Udarbejdelse af en politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 4. maj 2004

J.nr. ØU 147/2004

1. Udarbejdelse af en politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

· at Økonomiudvalget tager til efterretning, at Økonomiforvaltningen igangsætter udarbejdelsen af en politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune.

RESUME

Aktivt ejerskab ("Corporate Governance") skal sætte fokus på kommunens deltagelse i selskaber, bestyrelser o. lign. Målet er at sætte varetagelsen af kommunens interesser i diverse selskaber, bestyrelser mv. på den politiske dagorden ved at udarbejde en politik for udøvelsen af et aktivt ejerskab i Københavns Kommune.

Overborgmesteren lancerede i sin budgettale vedr. Budget 2004 (august 2003), at Økonomiforvaltningen ville komme med et oplæg til indholdet af en politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune.

Det indstilles, at Økonomiudvalget tiltræder, at Økonomiforvaltningen igangsætter et arbejde med udarbejdelsen af en politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune, jf. beskrivelsen i denne indstilling.

SAGSBESKRIVELSE

1. Baggrund

Overborgmesteren bad i sin budgettale vedr. Budget 2004 (august 20 03) Økonomiforvaltningen om at komme med et oplæg til indholdet af en politik om aktivt ejerskab.

I oplægget skal indgå en beskrivelse af hvilke typer mål og resultatkrav – økonomiske eller andre – man skal stile efter i selskaberne, og hvordan kommunen udøver sine ejerinteresser bedst muligt.

Af Overborgmesterens budgettale fremgår:

"… kommunen (har) på en række områder valgt at lade aktiviteter foregå uden for forvaltningerne; det vil sige i eksterne virksomheder og organisationer. Kommunens indflydelse foregår bl.a. via de bestyrelsesmedlemmer, vi udpeger til selskaberne og de beslutninger, vi er med til at træffe på generalforsamlingerne.

Ser man på disse selskaber, er det store værdier og væsentlige problemstillinger for Københavns Kommune, der behandles i selskaberne.

Jeg synes generelt vi håndterer opgaverne i selskaberne godt i dag uden, at vi har opstillet detaljerede retningslinier for, hvordan det skal foregår, men jeg tror, at vi kan gøre det endnu bedre.

Derfor vil jeg gerne give bolden op til, at vi i den kommende tid drøfter, hvordan kommunen som ejer eller medejer sikrer sine værdier og interesser bedst muligt i selskaber, hvor kommunen har væsentlige økonomiske eller andre interesser."

2. Formålet med en politik for aktivt ejerskab

Formålet med at formulere en politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune er at sætte fokus på kommunens deltagelse i selskaber, bestyrelser o. lign. med henblik på at sikre den bedst mulige interessevaretagelse for kommunen – både hvad angår økonomiske og andre interesser.

Det overordnede mål er at tilsikre, at såvel kommunens som selskabernes interesser bedst muligt varetages, og mere konkret er målet at tilvejebringe et bedre grundlag for beslutningstagen og interessevaretagelse de steder, hvor kommunen via sin repræsentation i selskabers bestyrelse o- lign. som ejer/interessent skal handle.

Økonomiforvaltningens opgave er i første omgang at forberede og afholde en konference blandt politikere og kommunens repræsentanter i selskaber, bestyrelser o. lign., hvor følgende spørgsmål diskuteres:

· hvordan kan "Corporate Governance" give mening i en kommunalpolitisk sammenhæng?

· hvilke spørgsmål er centrale at forholde sig til i forbindelse med kommunens interessevaretagelse i selskaber, bestyrelser og lign.?

· hvad skal en politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune konkret indeholde?

På baggrund af konferencen formuleres en politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune, hvori indgår konkrete anbefalinger for Københavns Kommunes udøvelse af aktivt ejerskab, som kommunens repræsentanter kan anvende i bestyrelsessammenhænge o. lign. Det vil sige formulering af et fælles grundlag og en fælles forståelse af, hvordan kommunen gennem sin repræsentation i bestyrelser, selskaber mv. bedst varetager kommunens interesser.

3. Hvad er aktivt ejerskab – "Corporate Governance"?

Diskussionen om "Corporate Governance" har fået fornyet aktualitet i Danmark, efter offentliggørelsen af det såkaldte Nørby-udvalgs rapport om "Corporate Governance" i Danmark (2002). Rapporten har affødt en bred debat om, hvilke styringsprincipper der bør anvendes i forholdet mellem aktionærer, selskabsledelse og selskabets øvrige interessenter.

Nørby-udvalget definerer helt overordnet "Corporate Governance" som:

"De mål, et selskab styres efter, og overordnede principper og strukturer, der regulerer samspillet mellem ledelsesorganerne i selskabet, ejerne samt andre, der direkte berøres af selskabets dispositioner og virksomhed (interessenterne)."

Rapportens anbefalinger omhandler dels forholdet mellem ledelse, ejer og interessenter, dels bestyrelsens sammensætning, arbejde og aflønning.

Nørby-udvalgets rapport om "Corporate Governance" er primært rettet mod børsnoterede selskaber, men i rapporten foreslås dog også at anbefalingerne – i det omfang de er relevante – kan følges for andre typer selskaber.

I statsligt regi er igangsat et arbejde, hvis formål bl.a. er at få belyst, hvilke anbefalinger for god selskabsledelse, der skal gælde for statslige aktieselskaber. I september 2003 har Finansministeriet udgivet en rapport om tilsyn, ansvar og styring af statslige aktieselskaber, og i januar 2004 blev rapporten "Staten som aktionær" udgivet. Sidstnævnte rapport omhandler bl.a. principper og spillerregler for den statslige ejerpolitik, forventninger til statslige aktieselskaber m.v.

Selvom K øbenhavns Kommunes selskaber – ligesom statens selskaber – på væsentlige områder adskiller sig fra børsnoterede selskaber, er det Økonomiforvaltningens vurdering, at Nørby-udvalgets anbefalinger til god selskabsledelse med fordel kan inspirere Københavns Kommune i formuleringen af en politik for aktivt ejerskab.

4. Aktivt ejerskab i Københavns Kommune

Københavns Kommune ejer aktier i en række selskaber, der er etableret over en længere årrække som enkeltstående tilfælde primært for at tilpasse aktiviteterne i det enkelte selskab til øget konkurrence eller ændret lovgivning. Herudover er kommunen repræsenteret i bestyrelserne for en lang række institutioner og organisationer, der varetager opgaver af kommunalpolitisk interesse.

Kommunen har flere hensyn at varetage ved håndteringen af sin ejer-/interessentrolle i forskellige selskaber, bestyrelser o. lign.

Udgangspunktet er, at kommunen bør spille en mere aktiv rolle som ejer/interessent. I den forbindelse bør kommunen tilstræbe en klar adskillelse af rollen som offentlig myndighed og rollen som ejer/interessent. Det principelle udgangspunkt er, at desto større konkurrence selskabet er udsat for desto mere bør kommunens ejerrolle fokusere på selskabets overordnede økonomiske hensyn.

Med hensyn til aktieselskaber gælder for Københavns Kommune såvel som for andre aktionærer, at det er aktieselskabslovens bestemmelser, som er afgørende for kommunens indsigt i og indflydelse på selskaberne.

I udarbejdelsen af en politik for aktivt ejerskab bør blandt andet indgå overvejelser og anbefalinger vedr. følgende forhold, jf. Nørby-udvalgets rapport:

· Aktionærernes rolle og samspil med selskabsledelsen

· Interessenternes rolle og betydning for selskabet

· Åbenhed og gennemsigtighed

· Bestyrelsens opgaver og ansvar

· Bestyrelsens sammensætning

I forlængelse af ovenstående skal ligeledes indgå, hvorledes der kan ske en tilbagemelding og opfølgning fra kommunens repræsentanter i bestyrelser mv. til kommunen. Det drejer sig f.eks. om, hvorledes selskabet har ageret ift. de beslutninger, som kommunen har truffet vedrørende selskabets område.

En politik for aktivt ejerskab skal bruges af de kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med udøvelse af deres hverv i forskellige selskaber mv. og som grundlag for BR-medlemmernes diskussioner af kommunens interesser i selskaber mv. og prioriteringer i forbindelse hermed.

I forbindelse med diskussionen og formuleringen af en politik for aktivt ejerskab skal der ske en afgrænsning af, hvilke (typer af) selskaber eller institutioner, som med fordel kan være omfattet af en aktiv ejerskabs politik. Forhold, der kan indgå i denne vurdering er f.eks. formålet med selskabet, hvorvidt kommunen har bestemmende indflydelse, om der er tale om selvejende institutioner etc.

5. Tidligere arbejde med kommunens deltagelse i selskaber o. lign.

Udarbejdelsen af en politik for aktivt ejerskab skal ses i forlængelse af tidligere arbejde vedrørende kommunens engagement i selskaber og selskabslignende organisationer. Som svar på revisionsprotokollat 33/1998 afgav Økonomiudvalget to delbesvarelser vedrørende Københavns Kommunes deltagelse i selskaber.

Den første delbesvarelse bestod bl.a. af en rapport fra arbejdsgruppen om Københavns Kommunes deltagelse i selskaber, hvori der foreslås en række konkrete retningslinier for, hvordan forvaltningerne optræder over for relevante selskaber og for samspillet mellem forvaltningerne og kommunens repræsentanter i selskabernes ledelser. Retningslinierne vedrører bl.a.:

· Fyldestgørende beslutningsgrundlag ved stiftelse eller indtræden i et selskab

· Valg af selskabsform og vedtægtsmæssige forhold

· Hjemmel for deltagelse i selskabet

· Formål med selskabsoprettelse

· Økonomiske forhold, herunder størrelsen af kommunens indskud

· Forvaltnings- og regnskabsmæssig kontrol

· Mødeforberedelse af kommunens repræsentanter i selskaber

· Rapportering ml. repræsentant og forvaltning/stående udvalg om aktiviteter i selskabet

Sigtet med retningslinierne var bl.a. at sikre en ensartet administration i relation til de forskellige selskaber, dog med plads til differentiering i forhold til, at kommunens engagement i selskaber er af vidt forskellig art – både størrelsesmæssigt, opgavemæssigt og selskabsretligt.

Den anden delbesvarelse bestod bl.a. af publikationen "Udpeget af kommunen - regler for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer m. fl.", som er udarbejdet af jurister fra 6-by-samarbejdet og KL. Publikationen er en vejledning til de kommunalt udpegede repræsentanter vedrørende en række juridiske problemstillinger som fx tavshedspligt, instruktionsbeføjelser, inhabilitet m.v. Publikationen blev udleveret til samtlige borgerrepræsentanter i forbindelse med tiltrædelsen januar 2002.

De to delbesvarelser kan efter ønske rekvireres i Borgerrepræsentationens sekretariat.

Udarbejdelsen af en aktiv selskabspolitik for Københavns Kommune, som nu igangsættes, har en anderledes tilgang til kommunens selskabsdeltagelse end de to ovennævnte publikationer. Forskellen er, at fokus flyttes fra det formelle retsgrundlag og de faste administrative procedurer i forbindelse med selskabsdeltagelsen til nu at sætte fokus på, hvordan kommunen bedst muligt varetager sine "ejerinteresser" i bred forstand. En politik for aktivt ejerskab skal betragtes som en fælles referenceramme og et sæt af anbefalinger for kommunens interessevaretagelse gennem deltagelse i selskaber, bestyrelser o. lign.

6. Den videre proces

Tidsplanen for det videre arbejde forventes at blive:

· Maj 2004: Indstilling om igangsættelse af projekt "Aktivt ejerskab i Københavns Kommune" behandles af Økonomiudvalget.

· August/September 2004: Afholdelse af konference om "Aktivt ejerskab i København Kommune" for medlemmer af Borgrepræsentationen samt kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer i selskaber, bestyrelser mv.

· Oktober/november 2004: Økonomiudvalget/Borgerrepræsentationen behandler formuleringen af en politik om "Aktivt ejerskab i Københavns Kommune".

ØKONOMI

Udgifter til afholdelse af konference, inddragelse af eksperter og eventuel konsulentbistand afholdes inden for Økonomiudvalgets budget.

MILJØVURDERING

Ingen særlige forhold.

HØRING

Der nedsættes en følgegruppe med deltagelse fra alle fagforvaltninger, og medlemmerne til følgegruppen udpeges af kredsen af administrerende direktører.

BILAG

Erik Jacobsen

/Bjarne Winge

Til top