Indstilling vedr. redegørelse om de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune af kommunalreformen
Indstilling vedr. redegørelse om de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune af kommunalreformen
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 4. april 2006
J.nr. ØU 112/2006
4. Indstilling vedr. redegørelse om de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune af kommunalreformen
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at
Økonomiudvalget tiltræder, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med forvaltningerne
arbejder videre med at kvalificere de økonomiske konsekvenser af kommunalreformen
på baggrund af de i Økonomiudvalget afgivne bemærkninger og forelægger resultatet
for Økonomiudvalget den 13. juni 2006.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. april 2006
Godkendt.
Behandling: Iværksættes.
RESUME
Indstillingen omhandler hhv. tilskuds- og
udligningsreformen samt kommunalreformens konsekvenser for Københavns Kommunes
økonomi. Indstillingen blev bestilt af Økonomiudvalget i forbindelse med
behandlingen af IC2007 med henblik på, at Økonomiudvalget kunne drøfte
kommunalreformens konsekvenser d. 4. april 2006.
Indstillingen gennemgår kort de overordnede
konsekvenser af kommunalreformen og
tilskuds- og udligningsreformen på Københavns Kommunes økonomi.
Dernæst gives en foreløbig status på
indarbejdelsen af kommunalreformens konsekvenser i Københavns Kommunes budget.
Siden IC2007 har Økonomiforvaltningen i samarbejde med fagforvaltningerne
kvalitetssikret udvalgenes budgetkorrektioner sfa. kommunalreformen. Dette har
givet anledning til enkelte korrektioner af de beløb, der indgår i IC2007.
Endvidere har de fleste udvalg afleveret en redegørelse til Økonomiforvaltningen,
som omhandler de områder, hvor udvalget mener, at udvalgets økonomi er blevet
ramt uhensigtsmæssigt af kommunalreformen.
Det vil fremgå af indstillingen, at udvalgene har ønsker for 366,3-400,5
mill. kr. Umiddelbart vurderer Økonomiforvaltningen, at udvalgene skal tildeles
rammeløft for 61,5-65,7 mill. kr.
Dertil kommer, at i forhold til enkelte områder, igangsættes en proces med
henblik på i højere grad at kunne udrede de økonomiske konsekvenser af
kommunalreformen. Det er umiddelbart vurderingen, at merudgifterne vil beløbe
sig til yderligere 100 mill. kr. og 180 mill. kr.
Såfremt udgifterne til indarbejdelse af kommunalreformen overstiger den
afsatte kommunalreformspulje på 119,2 mill.kr. vil der ske en reduktion af
kommunens råderum. Dermed indskrænkes mulighederne for politisk prioritering på
andre områder, som ikke er berørt af kommunalreformen.
Der er fortsat knyttet en række usikkerheder til de overordnede
økonomiske konsekvenser af både kommunalreformen og udligningsreformen.
Usikkerhederne knytter sig bl.a. til hvordan staten har håndteret de udgiftsmæssige
ændringer fra 2003 til 2006 i beregningerne for Københavns Kommunes økonomi og
hvordan de endelige effekter af udligningsreformen opgjort på 2007 data ser ud.
Det indstilles, at processen med at kvalitetssikre budgetkorrektionerne fortsættes jf. bemærkningerne i indstillingen, og at Økonomiudvalget forelægges en ny indstilling om kommunalreformens konsekvenser til Økonomiudvalgets møde d. 13. juni 2006.