Puljemidler til Lokaludvalg
Puljemidler til Lokaludvalg
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 4. april 2006
J.nr. ØU 111/2006
3. Puljemidler til Lokaludvalg
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler at
godkende:
at varetagelsen af
de afsatte puljemidler til Lokaludvalgene til tværgående, bydelsrelaterede,
dialogskabende og netværksdannende aktiviteter – i perioden frem til der
foreligger et endeligt godkendt regulativ – overgår fra Lokaludvalgene til Økonomiforvaltningen
til udmøntning efter indstilling fra Lokaludvalgene
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. april 2006
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har stillet
nye krav om, at der udarbejdes et regulativ som også beskriver rammer for
udmøntning af de puljemidler, som er udlagt til Lokaludvalgene til selvstændig
varetagelse. Regulativet forventes tidligst endelig godkendt af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet på den anden side af sommerferien
2006.
Valby Lokaludvalg har afholdt sit første møde
og har et ønske om at anvende de af Borgerrepræsentationen afsatte puljemidler.
Dette er dog ikke muligt, før der foreligger et endeligt regulativ.
Det foreslås derfor som en midlertidig løsning, at varetagelsen af de
afsatte puljemidler til Lokaludvalgene til tværgående, bydelsrelaterede,
dialogskabende og netværksdannende aktiviteter – i perioden frem til der foreligger
et endeligt godkendt regulativ – overgår fra Lokaludvalgene til Økonomiforvaltningen
til udmøntning efter indstilling fra Lokaludvalgene.