Indstilling vedr. redegørelse om de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune af kommunalreformen
Indstilling vedr. redegørelse om de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune af kommunalreformen
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 4. april 2006
J.nr. ØU 112/2006
4. Indstilling vedr. redegørelse om de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune af kommunalreformen
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget
tiltræder, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med forvaltningerne arbejder
videre med at kvalificere de økonomiske konsekvenser af kommunalreformen på
baggrund af de i Økonomiudvalget afgivne bemærkninger og forelægger resultatet
for Økonomiudvalget den 13. juni 2006.
RESUME
Indstillingen omhandler hhv. tilskuds- og
udligningsreformen samt kommunalreformens konsekvenser for Københavns Kommunes
økonomi. Indstillingen blev bestilt af Økonomiudvalget i forbindelse med
behandlingen af IC2007 med henblik på, at Økonomiudvalget kunne drøfte
kommunalreformens konsekvenser d. 4. april 2006.
Indstillingen gennemgår kort de overordnede
konsekvenser af kommunalreformen og
tilskuds- og udligningsreformen på Københavns Kommunes økonomi.
Dernæst gives en foreløbig status på
indarbejdelsen af kommunalreformens konsekvenser i Københavns Kommunes budget.
Siden IC2007 har Økonomiforvaltningen i samarbejde med fagforvaltningerne
kvalitetssikret udvalgenes budgetkorrektioner sfa. kommunalreformen. Dette har
givet anledning til enkelte korrektioner af de beløb, der indgår i IC2007.
Endvidere har de fleste udvalg afleveret en redegørelse til
Økonomiforvaltningen, som omhandler de områder, hvor udvalget mener, at udvalgets
økonomi er blevet ramt uhensigtsmæssigt af kommunalreformen.
Det vil fremgå af indstillingen, at udvalgene har ønsker for 366,3-400,5
mill. kr. Umiddelbart vurderer Økonomiforvaltningen, at udvalgene skal tildeles
rammeløft for 61,5-65,7 mill. kr.
Dertil kommer, at i forhold til enkelte områder, igangsættes en proces med
henblik på i højere grad at kunne udrede de økonomiske konsekvenser af
kommunalreformen. Det er umiddelbart vurderingen, at merudgifterne vil beløbe
sig til yderligere 100 mill. kr. og 180 mill. kr.
Såfremt udgifterne til indarbejdelse af kommunalreformen overstiger den
afsatte kommunalreformspulje på 119,2 mill.kr. vil der ske en reduktion af
kommunens råderum. Dermed indskrænkes mulighederne for politisk prioritering på
andre områder, som ikke er berørt af kommunalreformen.
Der er fortsat knyttet en række usikkerheder til de overordnede
økonomiske konsekvenser af både kommunalreformen og udligningsreformen.
Usikkerhederne knytter sig bl.a. til hvordan staten har håndteret de
udgiftsmæssige ændringer fra 2003 til 2006 i beregningerne for Københavns
Kommunes økonomi og hvordan de endelige effekter af udligningsreformen opgjort
på 2007 data ser ud.
Det indstilles, at processen med at kvalitetssikre budgetkorrektionerne fortsættes jf. bemærkningerne i indstillingen, og at Økonomiudvalget forelægges en ny indstilling om kommunalreformens konsekvenser til Økonomiudvalgets møde d. 13. juni 2006.
SAGSBESKRIVELSE
1. januar 2007 træder kommunalreformen i kraft. Amterne nedlægges og det betyder, at der sker en fordeling af amternes opgaver til staten, kommunerne og de nyoprettede regioner, og at kommunernes finansieringsstruktur ændres. Københavns Kommune skal afgive en række amtskommunale opgaver, men kommunen modtager samtidig en række af de tidligere amtskommunale opgaver, som nu skal løses i kommunalt regi.
De samlede udgifter i den amtskommunale sektor er opgjort som aktivitetsniveauet i 2003 i en aftale indgået mellem regeringen, KL og ARF den 15. september 2005. Fordelingen af beløbsmæssige reguleringer for ændret opgavefordeling på enkelt kommuner er sket i Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem den 1. december 2005. Samtidig sker der en justering af kommunernes indtægtsside, således at der overordnet set er balance mellem indtægter og udgifter i den kommunale sektor. Kommunerne overtager de amtskommunale skattekilder (på nær 8 pct.-point af den amtskommunale indkomstskat) og der sker en justering af det kommunale bloktilskud. Kommunernes ændrede indtægtsside fremgår ligeledes af Finansieringsudvalgets Finansierin sudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem.
Vedlagte Redegørelse for kommunalreformens økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune behandler i 3 tempi de økonomiske konsekvenser af kommunalreformen: 1) overordnede principper for indarbejdelsen af kommunalreformens konsekvenser i udvalgenes budgetrammer, 2) en teknisk omplacering af budgetkorrektioner sfa. fejlplaceringer i IC2007, og 3) oplæg til korrektioner i udvalgenes budgetrammer på baggrund af gennemgangen af konsekvenserne af kommunalreformen på konkrete områder.
1. Opsummering af de overordnede økonomiske konsekvenser
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har opdelt de overordnede økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune i to dele: 1) en gevinst ved kommunalreformen på 512 mill. kr. og 2) et tab på udligningsreformen på 499 mill. kr. Samlet set er gevinsten for Københavns Kommune opgjort til 13 mill. kr.
Gevinsten ved kommunalreformen består af 4 elementer
· Udligningsgevinster ved kommunesammenlægninger og flere kommunale opgaver, og opjustering af bloktilskud sfa. af nye opgaver og fjernelse af særordninger på 745 mill. kr.
· Merudgifter til nye opgaver på 2.993 mill. kr.
· Tilførsel af amtskommunalt skatteprovenu på 3.619 mill. kr.
· Fjernelse af en række særtilskudsordninger på 859 mill. kr.
Der udestår fortsat en relativ stor usikkerhed omkring den samlede gevinst på 512 mill. kr. ved kommunalreformen. Usikkerheden drejer sig dels om udligningsgevinsten på 745 mill. kr., da Økonomiforvaltningen ikke har haft adgang til de bagvedliggende datasæt og dermed ikke har kunnet efterprøve beregningen, og dels merudgifterne på 2.993 mill. kr., da det er uklart hvordan realvæksten vedr. opgaver, som kommunen afgiver er medregnet i statens opgørelser.
Foreløbigt har Økonomiforvaltningen indarbejdet netto 383 mill. kr. af gevinsten ved kommunalreformen i udvalgenes budgetrammer og kommunens finansielle indtægter, mens den resterende del afventer en yderligere kvalitetssikring af statens opgørelse.
Udligningsreformen består af flere elementer hvoraf nogle giver tab andre gevinster. De væsentligste elementer, som udløser et tab for kommunen er:
· Højere udligningsniveau i hele landet (fra 45 pct. til 58 pct)
· Lavere udligningsniveau i hovedstadsområdet (fra 40 pct. til 27 pct.)
· Udligning af selskabsskatten
· Fordeling af bloktilskud efter andel af indbyggertal
· Udligning af dækningsafgift af offentlige ejendomme
Følgende elementer i udligningsreformen giver Københavns Kommune en gevinst:
· Nye sociale kriterier
· Øget vægtning af de sociale kriterier (fra 20 pct. til 30 pct.)
· Reduceret vægtning af demografiske kriterier (fra 80 pct. til 70 pct.)
· Ny udlændingeudligning
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke offentliggjort tabeller med tab og gevinster ved de forskellige udligningsordninger i forbindelse med reformen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har opgjort de økonomiske konsekvenser ved udligningsreformen på baggrund af data for 2005. Opgørelsen indregner således ikke ændringer i beskatningsgrundlaget og i de demografiske og sociale parametre i 2006 og 2007. Gevinsterne eller tabene på de enkelte ordninger kan derfor være markant anderledes når det nye tilskuds- og udligningssystem gøres op for 2007. Den endelige tilskuds- og udligningseffekt vil derfor først være kendt når Indenrigs- og Sundhedsministeriet primo juli opgør tilskuds- og udligningsbeløbene for 2007. Økonomiforvaltningen vil indtil da via Indenrigs- og Sundhedsministeriet og KL søge at få verificeret de af Indenrigs- og Sundhedsministeriet opgjorte konsekvenser af kommunal- og udligningsreformen.
<
b style='mso-bidi-font-weight:normal'>2. Beskrivelse af korrektioner vedr. realvækst
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har opgjort reguleringen af den fremtidige kommunale økonomi som følge af kommunalreformen på baggrund af 2003 aktivitetsniveauet. Da Opgaveflytningerne først sker pr. 1. januar 2007 skal udgiftsniveauerne korrigeres for de ændringer der har været i udgiftsudviklingen fra 2003 til 2006.
I forhold til korrektionerne af udvalgenes budgetrammer,
håndteres ændringerne i udgiftsudviklingen forskelligt, afhængig af om:
·
Opgaven skal videreføres af Københavns Kommune.
Her vil udgangspunktet være, at der ikke sker ændringer.
· Der er tale om en ny opgave. Her vil udgangspunktet være de korrektioner, som staten har opgjort tillagt en del af den tilførte realvækst
Københavns Kommune afgiver amtskommunale opgaver som sygehusene og sygesikringen til regionen og ungdoms- og voksenuddannelserne til staten. Sundheds- og Omsorgsudvalget og Børne- og Ungeudvalget korrigeres derfor med de budgetterede beløb for 2006.
Københavns Kommune skal fremover varetage en række amtskommunale opgaver som kommune. Opgaver som København tidligere varetog som amtskommune. Eksempler herpå er specialundervisningen og det sociale område. På disse områder sker der derfor ingen ændringer i forhold til de budgetterede beløb for 2006.
Københavns Kommune skal fremover varetage nogle opgaver, som kommunen ikke har varetaget før som amtskommune. Det gælder f.eks. trafikkøberopgaven, dele af alkoholbehandlingen i H:S og den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet. Udgifterne på disse områder er opgjort pba af statens beregninger. dvs. aktivitetsniveauet i 2003 korrigeret for realvækst på området i de efterfølgende år.
3. Teknisk omplacering af budgetkorrektionerne
I IC2007 er udvalgenes budgetrammer blevet korrigeret på baggrund af udgiftstildelingen i Finansieringsudvalget efter et krone-til-krone princip, dvs. at der er anvendt de af staten opgjorte tal.
Pga. tidspres i forbindelse med indarbejdelsen af kommunalreformens økonomiske konsekvenser i IC2007 var der knyttet så store usikkerheder til udvalgenes budgetkorrektioner, at det blev besluttet at gennemføre en kvalitetssikring af korrektionerne. Kvalitetssikringen skulle alene sikre at korrektionerne indenfor de enkelte områder var henført til de rigtige udvalg.
Økonomiforvaltningen har på den baggrund været i dialog med
forvaltningerne om den korrekte placering af budgetkorrektionerne. Forvaltningerne
har peget på en række områder, hvor korrektionerne er placeret forkert, og der
bør ske en teknisk omplacering af korrektionerne. De tekniske omplaceringer på
udvalgsniveau fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Anbefalede tekniske
korrektioner
Mill. kr. |
IC2007 |
Tekniske korrektioner |
Samlede korrektioner |
Økonomiudvalget |
27,0 |
-21,8 |
5,2 |
Kultur- og
Fritidsudvalget |
-4,4 |
0,0 |
-4,4 |
Børne- og
Ungeudvalget |
-578,2 |
-0,1 |
-578,3 |
Socialudvalget |
-128,7 |
132,6 |
3,9 |
Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget |
-46,4 |
14,5 |
-31,9 |
Sundheds- og |
-143,5 |
-5.523,0 |
|
Teknik- og
Miljøudvalget |
-36,4 |
-0,2 |
-36,6 |
Kommunalreformspulje |
101,2 |
18,6 |
119,8 |
I alt |
-6.045,4 |
0,0 |
-6.045,4 |
4. Politisk prioritering
I tillæg til kvalitetssikringen af budgetkorrektionerne besluttede Økonomiudvalget, at udvalgene skulle aflevere en redegørelse over kommunalreformens konsekvenser for serviceniveauet på de enkelte udvalgsområder med henblik på evt. at kunne foretage en politisk prioritering af serviceniveauerne, hvis udvalgene var blevet ramt uforholdsmæssigt hårdt af kommunalreformen. I tabel 2 nedenfor fremgår udvalgenes budgetmæssige ønsker på enkeltområder samt Økonomiforvaltningens vurderinger. Det skal bemærkes, at alle beløb er opgjort i 2005 pris- og lønniveau. 2005 niveauet er valgt fordi Finansieringsudvalgets rapport er opgjort i 2005-niveau, og alle beløb derfor kan genkendes fra rapporten.
Tabel 2. Udvalgenes budgetmæssige
ønsker
mill.kr., 2005 p/l |
Tildelt af staten |
Udvalgenes budget-ønsker |
Økonomi-forvaltningens vurderinger |
|
Økonomiudvalget |
5,2 |
|
|
|
|
Kollektiv trafik
(L83) |
200,8 |
34,8 |
0,0 |
|
Administration |
-7,3 |
2,4 |
0,0 |
|
Erhvervsfremme (L47) |
-14,5 |
14,5 |
10,3-14,5 |
|
HUR opgaver (L93) |
0,2 |
1,7 |
0,0 |
|
Øvrige |
-174,1 |
|
|
Kultur- og
Fritidsudvalget |
-4,4 |
|
|
|
|
Lokaler vedr.
Folkeoplysning |
0,0 |
1,3 |
0,0 |
|
DUT-regulering sfa.
p/l |
0,3 |
0,2 |
0,2 |
|
Øvrige |
-4,7 |
|
|
Børne- og
Ungeudvalget |
-578,3 |
|
|
|
|
Ungdoms- og
voksenuddannelserne (L106) |
-535,0 |
37,4 |
37,4 |
|
Musikalsk grundkursus
(L51) |
-3,9 |
2,0 |
2,0 |
|
VISO (L38) |
-0,7 |
1,1 |
Proces |
|
Center for
undervisningsmidler (L107) |
-11,4 |
0,1 |
0,0 |
|
Ordblindeundervisning
(L108) |
-12,5 |
-0,1 |
0,0 |
|
Administration |
-11,7 |
3,4 |
0,0 |
|
Øvrige |
-3,2 |
|
|
Socialudvalget |
3,9 |
|
|
|
|
Aktivitetsbestemt
bidrag - færdigbehandlede psykiatriske patienter (L74) |
9,4 |
34,2-68,4 |
Proces |
|
Genoptræning af
handicappede (L74) |
0,0 |
15,7 |
0,0 |
|
VISO (L38) |
-22,8 |
12,2 |
Proces |
|
Alkoholområdet (L74) |
18,7 |
7,7 |
0,0 |
|
Christiania |
0,0 |
2,4 |
0,0 |
|
Administration |
-3,7 |
1,4 |
0,0 |
|
Statsrefusion på
socialområdet (L38) |
-106,2 |
0,0 |
Proces |
|
Øvrige |
108,5 |
|
|
Beskæftigelses-
og Integrationsudvalget |
-31,9 |
|
|
|
|
Ingen ønsker |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Øvrige |
-31,9 |
|
|
Sundheds- og
Omsorgsudvalget |
-5.523,0 |
|
|
|
|
Grundbidrag til
regionerne (L74) |
533,5 |
4,8 |
0,0 |
|
Aktivitetsbestemt
bidrag - sygehuse (L74) |
566,8 |
76,0 |
Proces |
|
Aktivitetsbestemt
bidrag - færdigbehandlede somatiske patienter (L74) |
0,0 |
31,0 |
Proces |
|
Aktivitetsbestemt
bidrag - sygesikring (L74) |
131,5 |
5,9 |
Proces |
|
Aktivitetsbestemt
bidrag - stationær genoptræning (L74) |
31,5 |
10,2 |
Proces |
|
Anlæg (L74) |
1,5 |
7,7 |
0,0 |
|
Statsrefusion på
socialområdet (L38) |
-25,1 |
25,1 |
Proces |
|
Administration |
-27,2 |
26,1 |
11,6 |
|
Øvrige |
-6.735,5 |
|
|
Teknik- og
Miljøudvalget |
-36,6 |
|
|
|
|
Administration |
-7,1 |
7,1 |
0,0 |
|
Øvrige |
-36,6 |
|
|
I alt |
-6.165,1 |
366,3-400,5 |
61,5-65,7 |
Note: Med proces menes, at det
anbefales, at der igangsættes et arbejde med at udrede de
økonomiske konsekvenser. Evt.
budgetkorrektioner afventer dette arbejde.
Udvalgene ønsker budgetmæssige korrektioner på mellem 366,3 mill. kr. og 400,5 mill. kr.
I IC2007 er der afsat en kommunalreformspulje på 101,2 mill. kr. til håndtering af områder, hvor kommunalreformen rammer uforholdsmæssigt hårdt. Som følge af en teknisk korrektion er puljen vokset til 119,8 mill. kr. (2005 p/l), jf. tabel 1 og vedlagte redegørelse.
På de områder, hvor det anbefales, at der igangsættes et arbejde med at udrede de økonomiske konsekvenser af kommunalreformen, er det vurderingen, at merudgifterne vil beløbe sig til mellem 100 mill. kr. og 180 mill. kr. udover den i tabel 2 opgjorte merudgift ved kommunalreformen på 61,5-65,7 mill.kr.
Samlet set vurderes det, at der vil være merudgifter ved kommunalreformen på 161,5-245,7 mill.kr.
Da udgifterne overstiger den afsatte kommunalreformspulje på 119,2 mill.kr. vil der som udgangspunkt ske en reduktion af kommunens råderum og dermed en indskrænkning af mulighederne for politisk prioritering på andre områder, som ikke er berørt af kommunalreformen.
Det skal dog bemærkes at der fortsat er stor usikkerhed om de samlede økonomiske konsekvenser af kommunal- og udligningsreformen. Konsekvenserne kendes bedre når Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmelder tilskuds- og udligningsbeløb til kommunerne primo juli.
Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at der på en række områder bør sættes en proces i gang dels for at fastsætte så præcise budgetbeløb som muligt i budget 2007, og dels for at sikre, at der kommer en budgetmæssig opfølgning, når man i kommunen har fået erfaring med varetagelsen af de nye opgaver og anvendelsen af nogle af de nye initiativer i kommunalreformen. I vedlagte redegørelse er der redegjort for indholdet heraf på de konkrete områder, som berøres af kommunalreformen.
Proces
Der udestår fortsat en vis usikkerhed om de endelige konsekvenser af kommunal- og udligningsreformen, jf. afsnit 1. Usikkerheden knytter sig til:
· udligningsgevinsten ved kommunalreformen, dvs. før udligningsreformen
· statens håndtering af de udgiftsmæssige ændringer fra 2003 til 2006 på opgaver, som forlader Københavns Kommune
· de endelige konsekvenser af udligningsreformen baseret på 2007 data
Økonomiforvaltningen vil først få endelig klarhed over kommunens indtægter i 2007 i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets endelige udmelding primo juli af tilskuds- og udligningsbeløbene samt skønnene for udskrivningsgrundlaget og provenuet fra ejendomsværdiskatten. Det foreslås derfor, at Økonomiforvaltningen i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af udvalgenes budgetbidrag primo juni 2006 fremlægger en redegørelse indeholdende de seneste beregninger og vurderinger vedr. kommunalreformens økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Endelig vil Økonomiforvaltningen i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets endelige udmelding primo juli 2006 orientere Økonomiudvalget om kommunens økonomiske situation.
Kommunen skal i 2007 betale et aktivitetsbestemt sundhedsbidrag til region hovedstaden. Sundhedsbidraget vil blive månedligt afregnet med regionen på baggrund af det faktiske forbrug. De foreløbige udgiftsvurderinger er baseret på de faktiske takster i 2007 knyttet op på aktiviteten i 2004. Den endelige budgetkorrektion for 2007 afventer aktivitetstallene for 2005 og fastsættes i samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og de berørte forvaltninger.
Mht. kommunens betaling til region hovedstaden for færdigbehandlede patienter vil Økonomiforvaltningen i samarbejde med Sundhedsforvaltningen og Socialforvaltningen vurderer de budgetmæssige konsekvenser og udarbejder forslag til håndtering heraf med henblik på at der kan blive indarbejdet de forventede udgifter i budgettet for 2007. Økonomiudvalget vil senest i foråret 2007, når den endelige betalingsforpligtelse for færdigbehandlede patienter pr. 1. januar 2007 er kendt, få forelagt en fælles indstilling med forslag til endelig håndtering og finansiering af udgiften til færdigbehandlede patienter.
Mht. den statslige refusionsordning vil der hvert år ske en statslig efterregulering på baggrund af de faktisk udbetalte refusioner. Økonomiforvaltningen vil i samarbejde med Sundhedsforvaltningen, Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen indarbejde de forventede konsekvenser i budgettet for 2007 og opgøre de faktiske tab/gevinster ved ordningen på baggrund af regnskab 2007.
Mht. VISO er det usikkert om kommunen kan indhente den af
staten vurderede udgiftsreduktion. Økonomiforvaltningen vil i samarbejde med de
berørte forvaltninger vurdere konsekvenserne i 2007 nærmere med henblik på
forelæggelse for Økonomiudvalget og endeligt opgøre de faktiske besparelser i
kommunen som følge af etableringen af VISO på baggrund af regnskab 2007.
ØKONOMI
Ingen
umiddelbare økonomiske konsekvenser
ANDRE KONSEKVENSER
HØRING
BILAG
- Bilag 1: Redegørelse for
kommunalreformens økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune
-
Bilag 2: Notat fra
Økonomiforvaltningen – Konsekvenser af kommunalreformen på Økonomiudvalgets
område
-
Bilag 3: Indstilling fra Kultur- og
Fritidsforvaltningen – Kommunalreformens effekter
-
Bilag 4: Indstilling fra Børne- og
Ungdomsudvalget – Kommunalreformens økonomiske konsekvenser
-
Bilag 5: Indstilling fra
Socialudvalget – Konsekvenser af kommunalreformen på Socialudvalgets område
-
Bilag 6: Indstilling fra Sundhedsforvaltningen –
Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsudvalget
- Bilag 7: Notat fra Teknik- og
Miljøforvaltningen - Økonomiforvaltningens regulering af Teknik- og
Miljøudvalgets ramme som konsekvens af kommunal reformen
Claus Juhl
/ Bjarne Winge