Puljemidler til Lokaludvalg
Puljemidler til Lokaludvalg
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 4. april 2006
J.nr. ØU 111/2006
3. Puljemidler til Lokaludvalg
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler at
godkende:
at varetagelsen af
de afsatte puljemidler til Lokaludvalgene til tværgående, bydelsrelaterede,
dialogskabende og netværksdannende aktiviteter – i perioden frem til der
foreligger et endeligt godkendt regulativ – overgår fra Lokaludvalgene til
Økonomiforvaltningen til udmøntning efter indstilling fra Lokaludvalgene
RESUME
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har stillet
nye krav om, at der udarbejdes et regulativ som også beskriver rammer for
udmøntning af de puljemidler, som er udlagt til Lokaludvalgene til selvstændig
varetagelse. Regulativet forventes tidligst endelig godkendt af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet på den anden side af som
merferien 2006.
Valby Lokaludvalg har afholdt sit første møde
og har et ønske om at anvende de af Borgerrepræsentationen afsatte puljemidler.
Dette er dog ikke muligt, før der foreligger et endeligt regulativ.
Det foreslås derfor som en midlertidig løsning, at varetagelsen af de
afsatte puljemidler til Lokaludvalgene til tværgående, bydelsrelaterede,
dialogskabende og netværksdannende aktiviteter – i perioden frem til der
foreligger et endeligt godkendt regulativ – overgår fra Lokaludvalgene til
Økonomiforvaltningen til udmøntning efter indstilling fra Lokaludvalgene.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastslog i
brev af 31. august 2005, at beslutningskompetencen vedrørende puljemidler til
tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter er
tillagt Lokaludvalgene til deres selvstændige varetagelse.
Opgaver, som er tillagt Lokaludvalgene til
deres selvstændige varetagelse, skal fastlægges i et regulativ, jf.
Styrelsesloven § 65 d, stk. 3.
Borgerrepræsentationen godkendte på møde den
15. dec. 2005 forslag til regulativ, som var udarbejdet af forvaltningen efter
dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet (BR 663/05).
Da Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtager
det af Borgerrepræsentationen godkendte regulativ, stiller ministeriet
imidlertid nye krav om, at der i regulativet skal være en beskrivelse af
rammerne for udmøntning af de puljemidler, som er udlagt til Lokaludvalgene til
selvstændig varetagelse. Udarbejdelse af et nyt regulativ indebærer
nedenstående proces.
Udformning af nyt
regulativ - afklaring med Indenrigs- og Sundhedsministeriet |
Økonomiudvalget
behandler det nye regulativ. |
Borgerrepræsentationen
1. behandler regulativet. |
Borgerrepræsentationen
2. behandler regulativet. |
Regulativ afsendes
til Indenrigs- og Sundhedsministeriet til endelig godkendelse. |
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet behandler og godkender regulativet. |
Regulativet
bekendtgøres i den lokale presse |
Da Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke kan
oplyse, hvornår de kan færdigbehandle sagen, er det ikke muligt at fastslå,
hvornår der foreligger et endeligt regulativ. Men vurderingen er, at det bliver
på den anden side af sommerferien 2006.
Forslag
Borgerrepræsentationen godkendte den 9. marts 2006 udpegning af
medlemmer til Valby Lokaludvalg og Valby Lokaludvalg har afholdt sig første
møde. Da regulativet vedr. puljemidlerne ikke er godkendt, er det ikke muligt
for Valby Lokaludvalg at udmønte de 3,3 mio. kr. som er afsat til puljemidler
til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende
aktiviteter. Valby Loka
ludvalg har aktuelt modtaget ansøgninger til puljen på
knap 1 mio. kr., heraf er der ansøgning om støtte til kulturdage,
forårsfestival m.m. - aktiviteter som løber af stablen i foråret og som ikke
kan afholdes uden støtte fra Valby Lokaludvalg.
På denne baggrund har formanden for Valby Lokaludvalg på vegne af Valby
Lokaludvalg anmodet om en midlertidig løsning, hvor varetagelsen af de afsatte
puljemidler til Lokaludvalgene til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende
og netværksdannende aktiviteter – i perioden frem til der foreligger et
endeligt godkendt regulativ – overgår fra Lokaludvalgene til
Økonomiforvaltningen til udmøntning efter indstilling fra Lokaludvalgene.
Forslaget er formuleret generelt til at gælde
alle Lokaludvalg, da der i 2006 er afsat midler til at starte to yderligere
Lokaludvalg op og datoen for, hvornår der forligger et godkendt regulativ er
som nævnt ikke mulig at fastsætte.
Økonomi
Der er i 2006 afsat 10 mio. kr. til Lokaludvalg, heraf 5 mio. kr. til
Valby Lokaludvalg, samt 5 mio. kr. til at starte to yderligere Lokaludvalg op
medio 2006.
Borgerrepræsentationen besluttede den 15. dec. 2006 en fordeling af
midlerne, som indebærer, at Lokaludvalgene ud af de afsatte midler får 3,3 mio.
kr. til en pulje, til selvstændig varetagelse, som går til tværgående,
bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter.
Høring
Sagen fremsættes på baggrund af drøftelser
mellem Økonomiforvaltningen og formanden for Valby Lokaludvalg
Andre
konsekvenser
--------
BILAG
--------
Claus
Juhl
/