Vurdering af vandområdernes miljøtilstand (Teknik- og Miljøudvalget)
Vurdering af vandområdernes miljøtilstand (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 4. april 2006
J.nr. ØU 117/2006
12. Vurdering af vandområdernes miljøtilstand (Teknik- og Miljøudvalget)
INDSTILLING
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og
Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at vurderingen af
vandområdernes miljøtilstand godkendes og sendes til Hovedstadens
Udviklingsråd.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2006
Anbefalet
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har
ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende
form"
RESUME
Lov om miljømål stiller krav
om, at der bl.a. skal udarbejdes en basisanalyse for vandforekomster i Danmark.
Miljømålsloven deler landet i
13 vanddistrikter og beskriver de opgaver vanddistrikterne er pålagt. Københavns Kommune udgør sammen med Frederiksberg Kommune,
København, Roskilde og Frederiksborg amter Vanddistrikt HUR. Enhederne i
vanddistriktet har på vegne af Hovedstadens Udviklingsråd udarbejdet basisanalysen.
I 2004 udarbejdede
vanddistrikterne første del af basisanalysen, der omfattede en vurdering af
påvirkninger af vandforekomsterne. Denne del af basisanalysen blev godkendt af
Borgerrepræsentationen den af 13. januar 2005 (nr. 14, BR 20/05).
I denne anden del af
basisanalysen foretages en risikovurdering. Af bekendtgørelsen fremgår det, at
risikovurderingen skal ske i forhold til målsætningerne for vandområderne i
gældende regionplaner. Det betyder, at der tages stilling til, hvorvidt der er
risiko for at målsætningen ikke opfyldes inden udgangen af 2015.
I basisanalysen vurderes det,
at kun en lille del af vandforekomsterne i Vanddistrikt HUR vil leve op til
regionplanens mål i 2015. I Københavns Kommune vurderes Damhussøen og fire vandløbsstrækninger
i Ørestaden: Den Landskabelige Kanal, Universitetskanalen, Hovedkanalen og
Bydelskanalen, at opfylde målsætningerne i 2015. De øvrige vandforekomster er i
risikogruppen for ikke at nå deres målsætninger.
Selv om regionplanens mål for
flertallet af vandforekomsterne i Københavns Kommune ikke nås i 2015, er der
dog sket klare forbedringer. Vurderingen af, om vandforekomsterne lever op til
regionplanens mål, bygger på en samlet vurdering af, om alle de opstillede
kvalitetsmål for de enkelte vandforekomster er opfyldt. Når målet for f.eks. Øresund
og Københavns havn ikke nås, er det fordi målene for bl.a. indholdet af miljøfremmede
stoffer i sedimentet ikke opfyldes. Men vandkvaliteten i forhold til badning er
opfyldt.
Ud fra denne anden del af
basisanalysen skal overvågningsprogrammerne målrettes mod de vandforekomster,
der er i risiko for ikke at nå målene. Dernæst skal der udarbejdes vandplaner,
indsatsprogrammer og handleplaner, der sikrer, at miljømålene kan opfyldes
inden 2015.
Det videre arbejde med vandplaner
og indsatsprogrammer overtages af staten fra 1. januar 2007 som følge af
strukturreformen, mens Københavns Kommune herefter skal udarbejde handleplaner
for vandområderne.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Administrative forhold
Med vedtagelse af
Vandrammedirektivet i 2000 har EU fastlagt en ramme for fællesskabets
forvaltning af vandressourcer.
Vandrammedirektivet trådte i
kraft den 22. december 2000 og implementeres i dansk lovgivning med lov nr.
1150 af 17. december 2003 om miljømål. Vandrammedirektivet fastlægger en ramme
for beskyttelse af vandløb søer, kystvande og grundvand. Hensigten med
direktivet er at forebygge forringelse af vandøkosystemernes tilstand og gennemføre
forbedringer af disse.
Med miljømålsloven blev
Danmark delt op i 13 vanddistrikter, der udgør de administrative enheder med en
afgrænsning svarende til amterne. I hovedstadsområdet er Hovedstadens
Udviklingsråd den ansvarlige myndighed.
Ifølge miljømålsloven har
vanddistriktsmyndighederne en række opgaver med henblik på at opfylde
miljømålene for vanddistriktets vandforekomster. Den første opgave er, at
udarbejde en basisanalyse, som er delt i to dele. Vanddistrikt HUR udarbejdede
i 2004 første del af basisanalysen, der omhandlede en opgørelse af påvirkninger
på vandforekomsterne. Den anden del af basisanalysen omhandler en vurdering af
risikoen for at de miljømål, der er fastsat i de gældende regionplaner, ikke
nås i 2015.
Den samlede basisanalyse skal
danne baggrund for udarbejdelse af de statslige overvågningsprogrammer, der
skal være operationelle i 2007, samt vandplaner og indsatsprogrammer, der skal
være udarbejdet inden 2009 og iværksat i 2012 med det formål at opfylde de
kommende vandplaners mål for vandområderne i 2015.
I forbindelse med
implementeringen af Vandrammedirektivet i EU vil regionplanernes
målsætningssystem blive erstattet af et fællessystem for hele EU formentlig i
løbet af 2007. Når dette målsætningssystem foreligger, kan der ske justering i
vurdering af vandforekomsternes tilstand. Det vurderes dog, at det danske
målsætningssystem vil ligge meget tæt op af det kommende målsætningssystem for
EU.
Som følge af
kommunalreformen overgår det videre arbejde med Vandrammedirektivet til staten
fra 1. januar 2007. Herefter er det staten, der skal udarbejde de overordnede
vand- og indsatsplaner, mens det er kommunerne, der skal udarbejde og
gennemføre handleplaner med henblik på at opfylde målene for vandforekomsterne
senest i 2015.
Vandplanlægningen
for det nuværende Vandstrikt HUR vil blive placeret i Miljøcenter Roskilde.
Uddybning af indstilling og evt.
alternativer hertil
Basisanalysen, anden del
Københavns Kommune har i
samarbejde med enhederne i HUR udarbejdet anden del af basisanalyse for
Vanddistrikt HUR. HUR har efterfølgende udsendt basisanalysen til politisk
behandling i enhederne. Efter den politiske behandling i enhederne fremsendes
basisanalysen med kommentarer til Hovedstadens Udviklingsråd, der videresender
basisanalysen til Miljøstyrelsen sammen med bemærkninger fra enhederne.
Rapporteringen omfatter en
række kort med angivelse af risikoen for at vandforekomsterne ikke lever op til
regionplanens mål i 2015. Grundlaget for udarbejdelsen af basisanalysen har
været materiale udarbejdet i forbindelse med regionplaner og data indsamlet i
forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA og de regionale
overvågningsprogrammer. Kravene til rapportering er beskrevet i en vejledning
fra Miljøstyrelsen.
I rapporten er der foretaget
en vurdering af vandforekomsternes tilstand i 2015, og om risikoen for at
vandforekomsterne i 2015 ikke vil leve op til den nuværende regionplans mål. I
vurderingen er medtaget en fremskrivning af udviklingen i påvirkninger ud fra
kendskabet til befolkningsudvikling, vedtagende spildevandsplaner, planlagte og
budgetlagte genopretningsprojekter og tiltag i medfør af Vandmiljøplan II og
III.
Der foreligger beskrevne
projekter for en del af de københavnske vandområder, som vil medføre, at
målsætningen vil kunne nås, hvis de gennemføres. Risikovurderingen skal tage
udgangspunkt i budgetlagte projekter. Da projekterne ikke er medtaget i Københavns
Kommunes kommende budgetter, er disse ikke inddraget i risikovurderingen.
Vandområderne i Københavns
Kommune er generelt meget påvirket af urbaniseringen. Det medfører, at
vandkvaliteten er styret af påvirkninger fra udledninger fra punktkilder,
udsivning fra forurenede grunde, reduceret vandføring i vandløb som følge af befæstning
af arealer, vandindvinding og i de marine områder af skibstrafikkens miljøpåvirkninger.
Endvidere er der ophobet forurening fra tidligere udledninger i sedimentet i
både de marine og ferske vandområder.
I områderne uden for
København er vandområderne endvidere påvirket af landbrugsdrift.
Vurderingen af de enkelte vandforekomster
Søer
Af de målsatte søer i
Vanddistrikt HUR vurderes ca. 1/3 af søerne at nå deres målsætning i 2015. I
Københavns Kommune vurderes Damhussøen at kunne nå målene i 2015. De øvrige
søer vurderes enten ikke at nå målene, eller at det ikke er muligt at foretage
en sikker vurdering.
De Indre Søer i Københavns
Kommune opfylder i øjeblikket målsætningen, men tilstanden er endnu ikke
tilstrækkelig stabil til, at det med sikkerhed kan vurderes, at de vil opfylde
målene i 2015. Derfor er de kategoriseret som vandområder, hvor der kræves
fortsat overvågning for at kunne vurdere tilstanden tilstrækkeligt sikkert.
For de søer, der ikke
opfylder målsætningen, er årsagen primært nuværende og tidligere belastning med
spildevand eller forekomsten af miljøfremmede stoffer fra tidligere og
nuværende udledninger.
Vandløb
Det vurderes at ca. 16 %
af de målsatte vandløb i vanddistrikt HUR vil opfylde målsætningen i 2015.
I Københavns Kommune vurderes
tre vandløbsstrækninger i Ørestaden, Den Landskabelige Kanal, Hovedkanalen og
Bydelskanalen, at opfylde målsætningen i 2015. De øvrige vandløbsstrækninger er
påvirket af regnbetingede udløb, fysiske forhold eller reduceret vandføring,
der medfører, at de ikke vil kunne leve op til målsætningen.
Marine områder
Ingen af de marine områder i
vanddistrikt HUR vurderes at kunne leve op til målsætningen i 2015.
Årsagen er for kraftig
næringssaltpåvirkning, tilbagevendende iltsvind i de dybe områder af Øresund og
Roskilde Fjord samt påvirkning fra miljøfremmede stoffer.
Indsatsen for at reducere
overløbene fra kloakkerne til de marine områder har medført, at miljøforholdene
i Københavns havn indenfor de sidste 10 år er blevet markant forbedret, hvilket
åbningen af badeanlæggene i havnen er et synligt resultat af.
Iltforholdene i de lavvandede
områder af Øresund er også tilfredsstillende. Derimod er indholdet af
miljøfremmede stoffer i sedimentet ikke tilfredsstillende.
Da målene ikke nås på alle områder,
bliver den samlede vurdering derfor, at de marine områder ikke kan leve op til
målene i 2015.
Grundvand
Store dele af
grundvandsforekomsterne i vanddistriktet er i risiko for ikke at leve op til
målsætningerne i 2015. Truslerne er især forekomster af klorid, nikkel, nitrat,
klorerede opløsningsmidler og pesticider.
Problemer med klorid og
nikkel relaterer sig fortrinsvis til områderne langs Køge Bugt. Forhøjet
indhold af nitrat forekommer i landbrugspåvirkede områder, mens problemer med
klorerede opløsningsm
idler forekommer i byområder. De fundne overskridelser af
pesticider er geografisk diffus.
I Københavns Kommune er det
primært påvirkning fra klorerede opløsningsmidler, der udgør en trussel mod
grundvandet, mens pesticider på baggrund af de tilgængelige data kun vurderes
at udgøre en mindre trussel.
Det videre arbejde
På baggrund af basisanalysen
identificeres problemområder og manglende viden om tilstanden i
vandforekomsterne. Her ud fra opstilles et overvågningsprogram, der skal
supplere den manglende viden. Overvågningsprogrammet skal være sat i drift i
2007. Driften af overvågningsprogrammet varetages af staten.
Med baggrund i
overvågningsprogrammets resultater udarbejder staten en vandplan med miljømål
og indsatsprogrammer for at nå målsætningerne for vandforekomsterne. I
kommunerne skal der udarbejdes kommunale handleplaner, der sikrer opfyldelse af
målsætningerne.
Staten sender en vandplan i
høring i 2008 og skal vedtage den endeligt i 2009. Vandplanen omfatter en
periode på 6 år. Det betyder, at de nødvendige tiltag jf. indsatsprogrammerne
og de kommunale handleplaner, skal være iværksat senest i 2012 og miljømålene
opfyldt senest i 2015.
Økonomi
Udarbejdelse af denne basisanalyse har ingen økonomiske
konsekvenser for Københavns Kommune.
De senere vandplaner, der skal udarbejdes
i 2009, indeholder bindene mål for opfyldelse af de mål, der fastsættes for
vandområderne. Målene for vandområderne skal være opfyldt i 2015. Disse mål må
forventes at medføre, at der skal foretages genopretningsprojekter i en del af
Københavns Kommunes vandområder. Hvordan finansieringen af de nødvendige tiltag
skal foretages for at nå miljømålene er endnu ikke afklaret.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
-
BILAG
Bilag
1: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2., Vanddistrikt HUR 2006 (er
publiceret på nettet)