Dagsorden
Økonomiudvalget 28.3.2000

Dagsorden Økonomiudvalget 28.3.2000 for mødet tirsdag den 28. marts 2000, kl. 15.00 - 18.00 i udvalgsværelse F, 2. sal. Indstillinger fra Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen 1. Forslag til lokalplan "Ny Tøjhus" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997. (Fællesindstilling - Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget) (Bygge- og Teknikudvalgets beslutning vedlægges særskilt) (ØU 76/2000)[#76] Indstillinger fra de stående udvalg 2. Skæve boliger til skæve eksistenser. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) (ØU 73/2000)[#73] 3. Iværksættelse af byfornyelseslovens bestemmelser om kommunal anvisningsret til hver 4. ledige lejlighed i private udlejningsejendomme, der modtager støtte til byfornyelse. (Bygge- og Teknikudvalget) (ØU 77/2000)[#77] 4. Omlægning af institutionsfriarealer ved Moselgade og Lergravsvej. (Bygge- og Teknikudvalget) (ØU 79/2000)[#79] 5. Byudviklingspuljen år 2000. (Bygge- og Teknikudvalget) (ØU 78/2000)[#78] 6. Nørrebro cykelrute, etape 3 - fastlæggelse af linieføring samt udskydelse af selve udførelsen. (Bygge- og Teknikudvalget) (ØU 80/2000)[#80] 7. Indførelse af erhvervslicens samt dagbillet i forbindelse med restriktionerne på parkeringen i brokvartererne. (Bygge- og Teknikudvalget) (ØU 81/2000)[#81] 8. Byfornyelsesforslag for "Hotel-karreen" (karré nr. 18). (Bygge- og Teknikudvalget) (ØU 82/2000)[#82] 9. Byfornyelsesforslag for "Reventlowsgade-karreerne" (karré nr. 20, 21 og 22). (Bygge- og Teknikudvalget) (ØU 83/2000)[#83] Meddelelser fra overborgmesteren og eventuelt. 10. Meddelelser fra Overborgmesteren. 11. Eventuelt. J.nr. ØU 76/2000 Forslag til lokalplan "Ny Tøjhus" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997. (Fællesindstilling - Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget) (Bygge- og Teknikudvalgets beslutning vedlægges særskilt) INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at vedtage forslag til lokalplan "Ny Tøjhus" for området begrænset af Amager Boulevard, Artillerivej, Njalsgade og Thorshavnsgade med henblik på offentliggørelse at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at vedtage det til ovennævnte lokalplanforslag hørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 med henblik på fælles offentliggørelse at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 22. marts 2000 Anbefalet Jens Johansen (F), Mikkel Warming (Ø) og Jens Kjær Christensen (Ø) tog forbehold RESUME Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget drøftede i mødet den 2. februar 2000, henholdsvis den 8. februar 2000, forvaltningernes redegørelse for igangsætning af kommune- og lokalplanarbejde for Ny Tøjhusgrunden. Planforslagene er foranlediget af, at Statens ejendomsselskab Freja ejendomme A/S har anmodet Københavns Kommune om at tilvejebringe det fornødne plangrundlag for opførelse af ny bebyggelse til boliger og serviceerhverv, herunder et hotel samt hovedsæder for HK og Kommunernes Landsforening. Med lokalplanforslaget tages der stilling til det planmæssige grundlag for omdannelse af de tidligere militære arealer og de tidligere amagerbanearealer samt grundlag for at integrere de eksisterende ejendomme nord for Njalsgade, der anvendes til boliger, erhverv og offentlig administration, i det nye byområde. Det er formålet med lokalplanen, at området over tid kan ændres til et attraktivt integreret byområde af høj arkitektonisk standard i samspil med Islands Brygges tilgrænsende boligområder og med udnyttelse af beliggenheden som bindeled mellem Ørestad og City samt nærheden til Stadsgraven, Havneparken og metrostationen ved Njalsgade. Lokalplanforslaget muliggør umiddelbart opførelse at en hotelbebyggelse på hjørnet af Amager Boulevard og Thorshavnsgade samt en boligbebyggelse syd herfor. Endvidere fastlægges den overordnede infrastruktur i hele lokalplanområdet for så vidt angår veje, stier, pladser, kanal og vandbassiner samt overordnede principper for bebyggelsens højde, omfang og placering. Opførelse af bebyggelse ud over det nævnte hotel- og boligbyggeri forudsætter udarbejdelse af supplerende lokalplan. I forbindelse med gennemførelse af planerne har Freja ejendomme A/S forpligtet sig til at anlægge nye veje, at etablere en cykelsti gennem området, der kan indgå i kommunens overordnede cykelrutenet, at medvirke til genhusning af medborgerhuset Gimle og en børneinstitution samt at sikre integration med erhvervsejendommene nord for Njalsgade. Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Københavns Kommuneplan 1997, hvorfor der er tilvejebragt et forslag til tillæg til kommuneplanen. I Kommuneplan 1997 indgår lokalplanområdet i rammerne for lokalplanlægning i 4 forskellige områdetyper: områder for boliger og serviceerhverv (C2-område), C2*- og S2*- områder med særlige bestemmelser samt områder for offentlig formål (O1- og O5-områder). Den særlige * bemærkning forudsætter, at områdets bebyggelses-tæthed og højde skal vurderes nærmere i den videre kommune- og lokalplanlægning, samt at C2*-området skal indeholde et væsentligt indslag af kulturelle funktioner. O1-området udgøres af Amagerbanens tracé med henblik på etablering af en cykelrute gennem området. Kommuneplantillægget slår C-områderne og O1-området sammen til et nyt C2*-område med en bebyggelsesprocent på 175 for området under ét, og med en boligandel på minimum 45 pct. Erhvervsbyggeriet skal fortrinsvis placeres i områdets nordlige del ud mod Amager Boulevard. Planen om en cykelrute på tværs af området sikres i *-bemærkningen i rammebestemmelserne. Med henblik på at muliggøre opførelse af en arkitektonisk markant bebyggelse i området ud mod Amager Boulevard muliggøres det, at man i forbindelse med en lokalplan kan tillade bebyggelse i op til 12 etager eller 40 m i nærmere afgrænsede punktvise byggefelter. Bydelsgadefunktionen flyttes fra Thorshavnsgade til en ny bydelsgade igennem planområdet. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Planforslagene er foranlediget af, at Statens ejendomsselskab Freja ejendomme A/S ved årsskiftet 1997-98 har overtaget Ny Tøjhusgrunden med henblik på afhændelse og derfor har anmodet Københavns Kommune om, at der tilvejebringes det fornødne plangrundlag for opførelse af ny bebyggelse. Aktuelt er der ønsker om at opføre et hotel på hjørnet af Amager Boulevard og Thorshavnsgade og en boligbebyggelse syd for hotellet langs med Thorshavnsgade. Endvidere ønsker HK og Kommunernes Landsforening at opføre nye domiciler. Ny Tøjhusgrunden ligger i dag i overvejende grad ubenyttet hen med fundamenter fra tidligere bygningsanlæg og spredt træ-beplantning. To mo-bile børneinstitutioner er beliggende på den sydlige del af grun-den langs banearealet, og medborgerhuset "Gimle" er beliggende centralt på grunden i en af de tre bygninger, der står tilbage af militærets bygningsanlæg. De to øvrige bygninger på hjørnet af Thors-havnsgade og Amager Boulevard lejes ud til forskellige forenin-ger. Hotel Scandinavia dominerer med sine 24 etager området. I bebyggelsen mod Njalsgade, der anvendes til erhverv, boliger og offentlig administration, er der flere arkitektonisk værdifulde bygninger. Bebyggelsesprocenterne i området varierer betydeligt. Ny Tøjhusgrunden har en bebyggelsesprocent på 5, Hotel Scandinavia har en bebyggelsesprocent på ca. 130, og de 7 ejendomme langs Njalsgade har under ét en bebyggelsesprocent på ca. 250, varierende fra ca. 140 til ca. 400. Freja ejendomme A/S har foranlediget udarbejdelse af et bebyggelsesforslag, der medfører et samlet etageareal for Ny Tøjhusgrunden, det tidli-gere Amagerbaneareal samt erhvervs- og boligejendommene mod Njalsgade på 208.000 m2, hvoraf ca. 20.000 m² erhverv og 23.000 m² boliger er eksisterende bebyggelse, der forudsættes bibe-holdt. Foruden bebyggelsen på Ny Tøjhusgrunden forud-sættes ca. 20.000 m2 erhverv på 2 erhvervsejendomme, der ligger mellem Amagerbanearealet og Njalsgade, nedrevet, heraf omkring halvdelen på kort sigt. Disse ejendomme ejes af anpartsselskabet Rosenkæret. For området under ét bliver bebyggelsesprocenten 175. Når hele bebyggelsesplanen er gennemført, vil 45 pct. af de 208.000 m2 etageareal være boliger, svarende til ca. 71.000 m2 nybyggeri og ca. 23.000 m2 eksisterende bebyggelse der er beliggende på 3 ejendomme ejet af ejendomsselskabet Norden. Med henblik på at gennemføre bebyggelsesplanen påtager Freja ejendomme sig at etablere en cykelsti gennem området, der kan indgå i kommunens overordnede cykelrutenet, ligesom Freja ejendomme er indstillet på at betale for fornødne omlægninger af kryds og signalreguleringer ved tilslutning af nye veje til Amager Boulevard, Artille-rivej og Thorshavnsgade. Freja ejendomme er endvidere indstillet på aktivt at medvirke i forbindelse med genhusning af de kommunale institutioner i området. Der er dels tale om at flytte medborgerhuset Gimle til en ny bebyggelse i Havneparken på arealer mellem Njalsgade og Gunløgsgade, dels genhusning af en børneinstitution på et af Freja ejendomme ejet areal øst for Faste Batteri ved Njalsgade. Selskabets økonomiske forpligtigelser i den sammenhæng er af størrelsesordenen 15 mio. kr., hvortil kommer gunstige lejevilkår i de første 5 år for børneinstitutionen. Med hensyn til Gimle vil det være i overensstemmelse med lokalplan nr. 253 for Havneparken at placere medborgerhuset på ovennævnte areal, men etagearealmæs-sigt vil der skulle gives dispensation, da lokalplanen kun muliggør 1.000 m2, og der ønskes opført indtil 1.650 m² (eksklusive kælder). For så vidt angår arealet ved Faste Batteri er det fastlagt til offentlige formål i lokalplan nr. 201. Freja ejendomme har option på Rosenkærets 2 erhvervsejendomme, der er udlejet til en række virksomheder og anvendes til kontorer, værkste-der, atelier samt Super Brugsen. Freja har erklæret at ville erhverve ejendommene, når plangrundlaget er endeligt vedtaget med henblik på snarest at realisere en åbning mod Njalsgade ved nedriv-ning af den her beliggende erhvervsbebyggelse (ca. 10.000 m2) og på længere sigt at nedrive yder-li-gere erhvervsbebyggelse for at skabe sammenhæng mellem den eksisterende bo-lig-bebyggelse ved Njalsgade og det nye boligområde nord herfor. To ejendomme nærmest Thorshavns-gade ejes af Københavns Kommune og anvendes af Social-forvaltningen, Vej og Park, RIA og biblioteksvæsenet samt af FDB til Fakta-supermarked i stueetagen på hjør-net. Planmæssige forhold I Kommuneplan 1997 indgår lokalplanområdet i rammerne for lokalplanlægning i 4 forskellige områdetyper: Områder for boliger og serviceerhverv (C2-område), C2*- og S2*- områder med særlige bestemmelser samt områder for offentlige formål (O1- og O5-områder). Den særlige * bemærkning forudsætter, at områdets bebyggelses-tæthed og højde skal vurderes nærmere i den videre kommune- og lokalplanlægning, samt at C2*-området skal indeholde et væsentligt indslag af kulturelle funktioner. For C2-områder og S2-områder gælder, at be-byggelsesprocenten højst må være 150, etageantallet højst 6 samt tagetage, og friarealprocenten 40 for boliger og 10 for erhverv. For O5-områder gælder, at be-byggelsesprocenten højst må være 150, etageantallet højst 6 samt tagetage, mens der for O1-området gælder, at der kun kan opføres de for arealets anvendelse fornødne bygninger. Fordelingen af grund- og /eller etageareal til bolig- og erhvervsanvendelse kan fastsættes i lokalplaner, idet det generelt tilstræbes at tilgodese intentionerne om et øget antal boliger. Erhverv, institutioner og lignende må ikke indrettes over etager med beboelse. Kommuneplantillæg for detailhandelen Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 18. november 1999 et forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 1997 for regulering af detailhandel i hele kommunen. Forslaget har været udsendt i offentlig høring i perioden fra den 6. december 1999 til den 28. februar 2000. Forslaget er udarbejdet som en konsekvens af de af Folketinget i maj 1997 vedtagne ændringer af planloven på detailhandelsområdet. Af forslaget fremgår, at arealer til butiksformål normalt skal udlægges inden for de fastlagte regionale centerområder og bydelscentre. Stueetagen i facadebebyggelsen langs de primære butiksstrøg i bydelscentrene skal i videst muligt omfang anvendes til butikker og andre publikumsorienterede funktioner. I forslagets rammedel er der for hver bydel givet en nøjere afgrænsning/beskrivelse af centerområderne med detaljerede bestemmelser om maksimal vækstrate og butiksstørrelser. For bydelen Vestamager er foreslået en nøjere afgrænsning af bydelscenteret omkring Njalsgade, Thorshavnsgade og et sammenhængende centerområde fra Ny Tøjhusarealerne til Njalsgade, hvor det samlede bruttoareal til butiksformål må øges med 3.000 m2. Bruttoarealet i de enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker må ikke overstige henholdsvis 3.000 m2 og 1.000 m2. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplantillægget for detailhandel. Forslag til Lokalplan Lokalplanen omfatter som nævnt området afgrænset af Amager Boulevard, Artillerivej, Njalsgade og Thorshavnsgade. Med forslaget til lokalplan tages der stilling til det planmæssige grundlag for omdannelse af tidligere militære arealer, tidligere banearealer samt ejendomme med boliger, erhverv og offentlig administration. Det er hensigten, at området over tid kan ændres til et attraktivt integreret byområde af høj arkitektonisk standard i samspil med Islands Brygges tilgrænsende boligområder og med udnyttelse af beliggenheden som bindeled mellem Ørestad og City samt nærheden til Stadsgraven, Havneparken og metrostationen ved Njalsgade. Et vigtigt led i omdannelsen af området er at fastlægge infrastrukturen, herunder en ny bydelsgade og lokalgade. Endvidere fastlægges stianlæg som led i kommunens overordnede cykelrutenet. Dette anlæg skal suppleres med andre stier samt pladser anlagt med henblik på at skabe attraktive forbindelser til metrostationen ved Njalsgade, det øvrige Islands Brygge samt City. Som strukturende elementer fastlægges, ud over de nævnte vej-, plads- og stianlæg, vandbassiner langs Amager Boulevard samt en kanal langs Ny Tøjhusgrundens sydlige afgrænsning. Ved placering og udformning af bebyggelse skal der lægges særligt vægt på beliggenheden over for det fredede fortidsminde Christianshavns Vold, det omgivende Islands Brygges karakteristiske boligkarreer, den række af bebyggelser ved Njalsgade, der udpeges som bevaringsværdige, Hotel Scandinavia samt ovennævnte strukturerende elementer. Desuden skal der tages hensyn til virkningen i forhold til byens "skyline" samt karakteristiske udsigtskiler fra området og dets nærmeste omgivelser. Lokalplanområdet er opdelt i 5 underområder. Område I, II og III fastlægges til boliger og serviceerhverv. Minimum 45 pct. af det samlede etageareal på ca. 208.000 m2, jf. nedenfor, skal anvendes til boliger. Nye boliger skal i gennemsnit have et bruttoetageareal på mindst 95 m2, og ingen boliger må være mindre end 75 m2 . Område IV fastlægges til serviceerhverv, og område V fastlægges til offentlige formål. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål må ikke overstige 6.000 m². I lokalplanforslaget opretholdes de eksisterende vejlinier mod Amager Boulevard, Artillerivej og Njalsgade. På strækningen mellem Amager Boulevard og Reykjavikgade kan Thorshavnsgade ændre status fra bydelsgade med bustrafik til lokalgade med mulighed for indretning af gadearealerne til stillegade. Bustrafikken flyttes fra Thorshavnsgade til en ny bydelsgade, som etableres fra Amager Boulevard over for Ved Langebro til Thorshavnsgade over for Reykjavikgade. Fra ovennævnte bydelsgade til Artillerivej fastlægges en lokalgade. For at sikre attraktive forbindelser og sammenhæng til den øvrige del af Islands Brygge samt metrostationen indeholder lokalplanforslaget et forløb med pladser og stier. Således fastlægges en plads mellem bydelsgaden og Thorshavnsgade i Vestmannagades forlængelse, hvorved der skabes en forbindelse til Havneparken. Endvidere fastlægges en plads centralt mod Njalsgade og herfra i et varieret rumligt forløb frem til den før omtalte lokalgade. For område I, II og III under ét må den maksimale bebyggelsesprocent ikke overstige 175. Dette svarer til et samlet maksimalt etageareal på ca. 208.000 m2, hvori indgår eksisterende bebyggelse. For område IV og V må bebyggelsesprocenten ikke overstige 150. Bebyggelse skal opføres inden for principielle byggezoner samt for så vidt angår område I i overensstemmelse med en principiel bebyggelsesplan med bebyggelse i 5 etager samt udnyttet tagetage. Bebyggelse i øvrigt må opføres i højst 6 etager samt udnyttet tagetage. Tagetagen kan udformes traditionelt eller som tilbagerykket etage afhængig af tagformen. I område II kan der punktvis opføres indtil 3 bygninger i indtil 12 etager og 40 m's højde, såfremt det i forbindelse med en her fornøden supplerende lokalplan dokumenteres, at sådan bebyggelse vil tilføre området en særlig byarkitektonisk kvalitet. For område II, III, IV og V gælder således, at opførelse af ny bebyggelse, bortset fra tilbygninger af begrænset omfang samt mindre bygninger i én etage, herunder skure, byøkologiske anlæg og lignende, forudsætter tilvejebringelse af supplerende lokalplan. Med bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden skal det sikres, at der skabes en god helhedsvirkning med omgivelserne, og at forskellige bygningsdele får et velargumenteret fællespræg med en arkitektonisk tilfredsstillende fremtræden. Bygningsoverflader skal fremstå i naturlige, genanvendelige materialer, såsom tegl, natursten, træ, metal, beton og glas. Tage skal udføres med sådanne tagformer, at der opnås en god helhedsvirkning i forhold til tagformerne på den eksisterende bebyggelse i området. Ved boligbebyggelse skal der primært anvendes skrå tagflader. Parkeringsdækningen skal være 1 parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal. Parkering kan være fælles for flere ejendomme. Højst 1/3 af parkeringsdækningen må indrettes på terræn. Den øvrige parkering skal indrettes i underjordiske anlæg eller undtagelsesvis i parkeringshuse/-etager. Parkeringsarealer på terræn skal indpasses i omgivelserne efter Kommunens godkendelse og skal forsynes med træbeplantning. Den før omtalte kanal forløber sammen med cykelruten fra Artillerivej til Thorshavnsgade gennem en boligkarré hen over pladsområdet. Mod Amager Boulevard etableres et mindre vandbassin vest for den nye bydelsgade og et stort bassin øst herfor hen til skellet mod Hotel Scandinavia. Freja ejendomme A/S arbejder sideløbende med lokalplanproceduren på at tilvejebringe en designmanual for udformning af veje, pladser, vandarealer samt byudstyr, beplantning m.m. Det forudsættes, at en sådan manual foreligger inden lokalplanens endelige vedtagelse. Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Københavns Kommuneplan 1997, hvorfor der er udarbejdet et tillæg hertil, jf. nedenfor. Forslag til kommuneplantillæg Kommuneplantillægget omfatter det gamle kaserneareal Ny Tøjhus (C2*-område i Kommuneplan 1997), Amagerbanens gamle tracé (O1-område) og området mellem banetracéet og Njalsgade (C2-område). Rammebestemmelserne for områderne med Njalsgården på hjørnet af Thorshavnsgade og Njalsgade (O5-område) og området med Scandinavia (S2*-område) ændres ikke. Tillægget slår de gamle C-områder i karreen sammen på tværs af banetraceet til et nyt C2*-område med henblik på at muliggøre en planlægning af den nye bebyggelse på det tidligere kaserneareal i sammenhæng med den eksisterende bebyggelse langs Njalsgade. Det anses i den sammenhæng for vigtigt, at den nye del af kvarteret får en bymæssig tæthed, der svarer til den eksisterende bebyggelse på Islands Brygge og en høj boligandel til supplering af boligudbuddet på Islands Brygge. Det fastlægges derfor i kommuneplantillægget, at bebyggelses-procenten for det nye C2*-område skal være 175 for området under ét - mod de normale 150 - og at minimum 45 pct. af etagearealet skal være boliger. Boligerne skal fortrinsvis placeres i områdets sydlige del, mens erhvervsbyggeriet fortrinsvis skal placeres i områdets nordlige del, der er belastet med trafikstøj fra Amager Boulevard. De eksisterende bolig- og erhvervsbebyggelser langs Njalsgade indgår i opgørelsen af fordelingen mellem boliger og erhverv. Den særlige *-bemærkning i Kommuneplan 1997 om indpasning af en væsentlig andel kulturelle funktioner i den nordlige del af planområdet vurderes ikke længere at være aktuel og er derfor ikke medtaget i kommuneplantillægget. Der vil fortsat være muligheder for at indpasse kulturelle funktioner i området inden for de gældende bestemmelser for C-områder, f.eks. i forbindelse med den planlagte pladsdannelse mod Njalsgade. De gældende planer om en cykelrute på tværs af området i den gamle Amagerbanes tracé fastholdes og sikres i *-bemærkningen i rammebestemmelserne. Med henblik på at muliggøre opførelse af en arkitektonisk markant bebyggelse i området ud mod Amager Boulevard er der åbnet op for, at man i forbindelse med en eventuel arkitektkonkurrence og efterfølgende lokalplan kan tillade bebyggelse i op til 12 etager eller 40 m i nærmere afgrænsede punktvise byggefelter. Det forudsættes i den forbindelse, at denne mulighed kun udnyttes, hvis det er arkitektonisk velbegrundet. Vejbetjeningen af det nye kvarter vil i henhold til de foreliggende bebyggelsesplaner primært ske via en ny vej fra Amager Boulevard mod sydvest ind i området og videre i et knæk mod Thorshavnsgade over for Reykjavikgade. Buslinierne i Thorshavnsgade forudsættes flyttet til denne nye gade, hvorfor gaden klassificeres som bydelsgade, mens Thorshavnsgade kan nedklassificeres til lokalgade. Herudover vil vejbetjeningen ske via en ny gade fra Artillerivej mod nordvest til den nævnte bydelsgade. Denne gade klassificeres som lokalgade. Gadernes klassificering sker ved en ændring af hovedstrukturopslaget om biltrafik i Kommuneplan 1997. Diverse udtalelser I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget har Plandirektoratet foretaget høring af Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Københavns Bymuseum. Kultur- og Fritidsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har oplyst, at forvaltningerne ingen bemærkninger har til planforslagene. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bemærker, at antallet af nye boliger i lokalplanområdet på sigt kan medføre behov for etablering af én eller flere nye børneinstitutioner, og anmoder derfor om, at der i lokalplanen skabes mulighed for børneinstitutioner. Bemærkning: Der fastlægges ikke konkrete områder for institutioner, men lokalplanforslaget åbner mulighed for institutioner i hele lokalplanområdet. Når konkrete projekter fremsendes, vil der blive mulighed for at indarbejde institutionsbyggeri. Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollen, har i brev af 2. marts 2000 udtalt sig om de miljømæssige forhold. Man henviser bl.a. til de af Borgerrepræsentationen vedtagne miljømæssige retningslinier for støttet og kommunalt byggeri "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri", der også anbefales fulgt ved byggeri i øvrigt, og Miljøkontrollen anbefaler, at der i lokalplanens formålsparagraf medtages bestemmelse herom. Miljøkontrollen anbefaler endvidere, at "Foranstaltninger mod forureningsgener" opdeles i specifikke bestemmelser vedrørende trafik, virksomheder, jordbunds- og grundvandsforhold mv. På baggrund af trafikstøjberegninger, anbefaler Miljøkontrollen, at der optages de sædvanlige miljøbestemmelser om det maksimale støjniveau fra vej i bebyggelse og på primære opholdsarealers placering. Miljøkontrollen har foretaget en kortlægning af virksomhederne omkring Ny Tøjhusgrunden og udtaler på den baggrund følgende: Øst for lokalplanområdet ligger Statens Serum Institut (SSI). I forbindelse med miljøgodkendelse af virksomheden i 1998 blev der foretaget en miljømæssig vurdering af SSI, herunder en vurdering af risikoforholdene i virksomhedens omgivelser ved uheld (eksplosion og brand). Godkendelsen er meddelt på en række vilkår, der sikrer, at almindelig drift og eventuelle uheld på virksomheden ikke medfører væsentlig forurening eller risiko i omgivelserne. På denne baggrund vurderer Miljøkontrollen, at SSI kan nedklassificeres til klasse 3 virksomhed med et mindste afstandskrav på 50 meter. Der er gennem undersøgelse på Ny Tøjhusarealet, udført i 1997 og 99 påvist jordforurening med olieprodukter, tungmetaller og i mindre omfang med cyanid. I forbindelse med udvikling og salg af arealet til bolig- og erhvervsmæssigt formål er der på vegne af Freja ejendomme A/S udarbejdet en handlingsplan for oprydning af arealet. Miljøkontrollen har ved skrivelse af 12. januar 2000 tilsluttet sig handlingsplanen. Med henblik på afklaring af fyldlagets forureningsforhold uden for de kendte forureningsområder er det besluttet i nærmeste fremtid at udføre en supplerende undersøgelse på arealet. Miljøkontrollen anmoder på den baggrund om, at der optages bestemmelser i lokalplanen vedrørende ovennævnte forhold. Med hensyn til de i bebyggelsesplanen viste vandarealer, bemærker Miljøkontrollen, at deres dekorative og rekreative karakter til trods må de betegnes som tekniske anlæg. Vandanlæggene skal forsynes med vand fra havnen, ligesom de skal have udløb til denne. Udløb til Stadsgraven kan ikke tillades. Vandanlæggene bør desuden kunne modtage regnvand fra tage og befæstede arealer, hvorved belastningen og dimensioneringen af kloaknettet kan mindskes betragteligt. Endvidere gøres der opmærksom på, at beplantede arealer med direkte afvanding til vandanlæggene ikke må gødes. Københavns Energi bemærker, at der på ejendommen er beliggende et transformeranlæg. Såfremt der skal opføres ny bebyggelse på dette areal, skal der sikres plads til et nyt transformeranlæg. Endvidere henvises til forhold vedrørende gadebelysning og anbefaling af bygas. Bemærkninger: Med hensyn til de miljømæssige retningslinier for støttet byggeri og kommunalt byggeri er der optaget en hensigtserklæring herom i formålsparagraffen. Vedrørende udtalelser om trafikstøj, virksomhedsforurening, forurening af undergrunden og vandarealer er disse indarbejdet i lokalplanforslaget gennem optagelse af bestemmelser om det indendørs støjniveau i bygninger i det omfang, forholdet ikke er reguleret i byggelovgivningen, afstandskrav for placering af forureningsfølsomme aktiviteter i forhold til Statens Seruminstitut, sædvanlige bestemmelser om iagttagelse af forureningshensyn fra trafik og virksomheder ved placering af bebyggelse og primære opholdsarealer samt fodnotehenvisning til bestemmelserne i lov om forurenet jord. For så vidt angår vandarealerne, er der ikke i planloven hjemmel til i en lokalplan at anvise, hvor vandet skal komme fra eller til regulering af gødning af arealer, men der er under bestemmelsen "Tilladelser i henhold til anden lovgivning" henvist til miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 2, om tilladelse til bortledning af spildevand. Københavns Bymuseum bemærker, at man ikke er enig i begrundelsen for nedrivning af de tre bevaringsværdige bygninger på Ny Tøjhusgrunden. Man er ikke uforstående overfor, at det kan være svært at indarbejde "Gimle" i en fremtidig bebyggelsesplan, og desuden ligger bygningen nærmest som et fragment midt på grunden, hvorfor den ikke kan siges at have stor betydning for området. For så vidt angår de to øvrige bygninger på hjørnet af Thorshavnsgade og Amager Boulevard, ligger de i yderkanten af området, og deres fortælleværdi er af stor betydning for forståelse af områdets tidligere anvendelse og historie. Særligt den fornemme hjørnebygning giver med sin monumentale placering kvarteret et karakterfuldt præg. Desuden harmonerer den i byggeskik og stoflighed fint med bygningerne på den anden side af Thorshavnsgade. Endelig er begge disse bygninger af meget høj håndværksmæssig standard, hvorfor man skal anmode om, at bygningerne samt hegnsmurene mod gaden bevares og indarbejdes i bebyggelsesplanen for området. Bemærkning: De pågældende bygninger er alle i Bydelsatlas Amager klassificeret med høj bevaringsværdi på trin 3. For så vidt angår hjørnebygningerne er de efter nærmere vurdering af bebyggelsesmulighederne foreslået nedrevet. Der er således hensigten at fremhæve en markant bygningsfront mod Amager Boulevard, hvorved de to bygninger med hensyn til skala vil afvige fra det, der lægges op til i lokalplanen. BILAG VEDLAGT Redegørelse for lokalplanforslag "Ny Tøjhus" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg samt luftfoto Lokalplanforslag for "Ny Tøjhus" Forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 Brev af 11. februar 2000 fra Københavns Bymuseum Brev af 22. februar 2000 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Brev af 28. februar 2000 fra Sundhedsforvaltningen Brev af 28. februar 2000 fra Københavns Energi Brev af 2. marts 2000 fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollen Kurt Bligaard Pedersen Jens Jacobsen J.nr. ØU 73/2000 Skæve boliger til skæve eksistenser. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) INDSTILLING Det indstilles at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at kommunen vederlagsfrit og med 30 års uopsigelighed stiller grunden på hjørnet af Gammel Køge Landevej og Parkstien matr.nr. 3099 Vigerslev, til rådighed for boligselskabet KSB til opførelse af boliger til skæve eksistenser. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 15. marts 2000 Den reviderede indstilling blev tiltrådt. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført, idet det forudsættes at mulige fremtidige driftsudgifter forbundet med boligerne afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget" RESUME By- og Boligministeriet giver i finansårene 1999-2001 tilskud til etablering af "skæve boliger til skæve eksistenser". I samarbejde med boligselskabet KSB og Gl. Køge Landevej Kollegium ønskes etableret 10 kolonihavehuse til brug for denne gruppe. SAGSBESKRIVELSE Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har på møde d. 15.09.1999 bl.a. tiltrådt, at anbefale et antal projekter overfor By- og Boligministeriet med henblik på at opnå tilsagn om finansiel støtte til dækning af etableringsudgifter i forbindelse med etablering af i alt 72 boliger til særligt udsatte grupper. Udvalget tiltrådte endvidere, at kommunen vederlagsfrit stiller velegnede, eksisterende kommunale grunde til rådighed for de omhandlede projekter. Støtte fra By- og Boligministeriet til projektet på Gl. Køge Landevej er opnået. I henhold til § 4 i Bekendtgørelse om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper og vejledning hertil kan bygherren – i dette tilfælde KSB – gennemføre projektet uden kommunalbestyrelsens/amtsrådets økonomiske bidrag til etableringen, såfremt bygherren finder, at projektet kan gennemføres på en god og hensigtsmæssig måde uden. KSB vurderer, at etablering kan ske uden det sædvanlige kommunale bidrag på 14 % af anskaffelsessummen. Af ovennævnte bekendtgørelses § 24 fremgår, at finansiering af anskaffelsessummen til forsøgsboliger bl.a. kan ske ved tilskud fra kommuner, amtskommuner m.fl. Dette tilskud foreslås givet ved at Københavns Kommune vederlagsfrit stiller grunden beliggende på hjørnet af Gl. Køge Landevej og Parkstien til rådighed for KSB. Brugsaftalen for benyttelsen af grunden er forsynet med en gensidig uopsigelighed svarende til længden på de realkreditforeningslån som finansierer opførelsen af husene d.v.s. maximalt 30 år. Den omhandlede grund er udlagt til O1-område, dvs parker, legepladser, m.v., hvilket betyder, at den ønskede anvendelse af grunden ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for området. Plandirektoratet har imidlertid i brev af 2. februar 2000 udtalt, at man efter omstændighederne ikke vil modsætte sig etablering af den ansøgte bebyggelse for "skæve eksistenser". Hjørnet på Gl. Køge Landevej og Parkstien, matr.nr. 3099 Vigerslev, er i 1999 vurderet til kr. 704.900,-; grunden er på 4699 m2 . ØKONOMI Ingen HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Brugsaftale vedr. benyttelsen af grunden Gammel Køge Landevej/Parkstien, matr. nr. 3099 Vigerslev. Grethe Munk /Carsten Stæhr Nielsen J.nr. ØU 77/2000 Iværksættelse af byfornyelseslovens bestemmelser om kommunal anvisningsret til hver 4. ledige lejlighed i private udlejningsejendomme, der modtager støtte til byfornyelse. (Bygge- og Teknikudvalget) INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Bygge- og Teknikforvaltningen iværksætter byfornyelseslovens bestemmelser om kommunal anvisningsret til hver 4. ledige lejlighed i private udlejningsejendomme, der modtager støtte til bygningsfornyelse at de anviste lejligheder indtil videre anvendes til løsning af genhusningsbehovet Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2000 Anbefalet Tine Peters (V) og Ole Hentzen (C) tog forbehold ØKOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet de af Bygge- og Teknikforvaltningen skønnede udgifter til administration af ordningen og annoncering forudsættes afholdt inden for Bygge- og Teknikudvalgets ramme." RESUME Meddelelse af tilsagn om støtte til bygningsfornyelse efter den nye byfornyelseslov, som trådte kraft dem 1. januar 1998, er nu ved at være aktuel. Under hensyn til de offentlige tilskud, der ydes i den forbindelse, finder forvaltningen det rimeligt, at der træffes beslutning om iværksættelse af en ny bestemmelse i lovens § 146, stk. 3, om kommunal anvisningsret til hver 4. ledige lejlighed i private udlejningsejendomme, der modtager støtte til bygningsfornyelse. Iværksættelse af anvisningsretten efter § 146, stk. 3, forudsætter Borgerrepræsentationens godkendelse, og ifølge bestemmelserne i byfornyelseslovens § 147 skal beslutningen annonceres i Statstidende og på den for kommunen sædvanlige måde med en frist på 3 måneder. På denne baggrund og henset til det akutte genhusningsbehov, indstilles det, at udvalget anbefaler Borgerrepræsentationen at træffe beslutning om iværksættelse af anvisningsordningen efter byfornyelseslovens § 146, stk. 3, og at ordningen administreres af Bygge- og Teknikforvaltningen, således at de anviste lejligheder indtil videre anvendes til løsning af genhusningsbehovet. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Det er nu ved at blive aktuelt at meddele tilsagn om støtte til de bygningsfornyelsesbeslutninger, der er truffet efter den nye byfornyelseslove, som trådte i kraft den 1. Januar 1998. Under hensyn til de tilskud, der ydes i den forbindelse, finder forvaltningen det rimeligt at iværksætte en ny bestemmelse i byfornyelsesloven om kommunal anvisningsret til hver 4. ledige lejlighed, der modtager offentlig støtte til bygningsfornyelse. Ifølge byfornyelseslovens § 146, stk. 3, kan kommunen træffe bestemmelse om, at sålænge ejere af private udlejningsejendomme modtager støtte til bygningsfornyelse efter kap. 3, skal de stille hver 4. ledige lejlighed til rådighed for kommunen til løsning af påtrængende boligsociale problemer. Iværksættelse af anvisningsordningen efter § 146, stk. 3, forudsætter Borgerrepræsentationens godkendelse. Efter en frist på 3. måneder fra, at beslutningen er annonceret i Statstidende og på den for kommunen sædvanlige måde, træder ordningen i kraft. Det betyder, at kommunen herefter ved meddelelse af tilsagn om støtte til bygningsfornyelse, hvorom der truffet beslutning efter 1. januar 1998, kan stille krav om anvisning af hver 4. ledige lejlighed til løsning af boligsociale problemer. Ordningen administreres efter reglerne i byfornyelseslovens § 147, hvorefter det påhviler ejeren at anmelde hver 4. ledige lejlighed til kommunen senest 2 uger efter, at opsigelsen er sket, eller efter at udlejeren er blevet bekendt med, at lejligheden er eller vil blive ledig. Samtidig er det fastsat, at kommunen senest 2 uger efter, at lejligheden er blevet anmeldt, skal meddele udlejeren, om lejligheden ønskes benyttet til kommunal anvisning. Såfremt kommunen ikke inden da har givet meddelelse om kommunal anvisning, er udlejeren frit stillet. Eventuelt lejetab i forbindelse med anvisningen skal afholdes af kommunen. Den praktiske administration af ordningen forudsættes varetaget af Bygge- og Teknikforvaltningen i samarbejde med byfornyelsesselskaberne, således at de lejligheder, som stilles til rådighed for kommunen, indtil videre øremærkes til genhusning i forbindelse med byfornyelsen. Ordningen kan således være med til at løse det akutte genhusningsbehov, ligesom kommunen herved sikres adgang til tidssvarende boliger – typisk i byfornyelsesområderne, hvor genhusningsbehovet er størst. I den forbindelse kan det oplyses, at man fra By- og Boligministeriet ved tidligere forhandlinger om løsning af genhusningsbehovet, har tilkendegivet, at genhusning betragtes som boligsocial anvisning. Med henvisning til ovenstående indstilles det til udvalget at anbefale Borgerrepræsentationen at tiltræde, at forvaltningen iværksætter anvisningsordningen efter § 146, stk. 3, at anvisningsordningen administreres af Bygge- og Teknikforvaltningen i samarbejde med byfornyelsesselskaberne, samt at de anviste lejligheder indtil videre anvendes til løsning af det akutte genhusningsbehov. Økonomi Ordningen forudsættes administreret uden merudgifter af betydning til byfornyelsesselskaberne. Annonceudgifterne skønnes at blive under 50.000 kr. /Knud E. Rasmussen J.nr. ØU 79/2000 Omlægning af institutionsfriarealer ved Moselgade og Lergravsvej. (Bygge- og Teknikudvalget) INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at skitseprojekt for Moselgade naturlegeplads danner grundlag for omlægning af institutionsområdet ved Moselgade og Lergravsvej at Moselgade ensrettes med kørselsretning mod Wittenberggade at projektet realiseres i perioden 2000-2001 at midlerne fra den kassemæssige dækning på Økonomiudvalgets konto 0.15.1, "Kvarterløft" udløses og overføres til Vej & Park, som bygherre med ansvaret for projektets realisering Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2000 Anbefalet ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, således at afregningen for Vej & Park's bygherrevirksomhed i forbindelse med projektet sker i form af en betaling med de til projektet frigjorte kvarterløftmidler ved projektets afslutning, idet det dog forudsættes, at den fornødne medfinansiering fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget foreligger inden projektets igangsættelse." RESUME I forbindelse med Kvarterløft Holmbladsgade foreslås anlagt en naturlegeplads på institutionsområdet ved Lergravsvej og Moselgade. Forslaget er udviklet af medar-bejdere fra institutionerne i samarbejde med lokale beboere, det lokale kvarterløft-sekretariat i Holmbladsgadekvarteret og Vej & Park. Projektets hovedtræk er beskre-vet i kvarterplan for Holmbladsgadekvarteret. Projektets ide er at samle de fire institutioners legepladser til et fælles legeområde på ca. 7.800 m2. Området sammenkædes ved en fælles gangsti og ensartede plantninger i områdets udstrækning, herunder et sammenhængende løvtag, der skaber genkende-lighed og vil markere legepladsen som et grønt punkt i området. Et lille bytorv bliver mødested og knudepunkt i området. Institutionernes nærarealer indrettes efter forskellige temaer, og inventaret konstru-eres hovedsagelig i naturmaterialer. På fællesarealerne, bytorvet og bakkedraget fore-slås faste belægninger i form af betonfliser og asfaltbakker i varierende højder. Det er hensigten at skabe en bred vifte af legemuligheder, der udfordrer børnenes sanser og motorik. Legepladsen bliver offentlig tilgængelig udenfor institutionernes åbningstider og vil hermed også tilgodese en del af kvarterets legepladsbehov. By- og Boligministeriet har den 1. juli 1999 godkendt, at Københavns Kommune kan anvende statslige kvarterløftmidler til egen projektering og projektledelse. Med baggrund i dette foreslår Bygge- og Teknikforvaltningen efter samråd med Det Cen-trale Kvarterløftsekretariat i Økonomiforvaltningen, at Vej & Park overtager bygherrerollen og iværksætter detailprojektering med henblik på færdiggørelse af anlægsarbejdet i 2001. Udover kvarterløftmidler forudsættes der en medfinansiering fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og fra Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen. Disse midler indbetales til Vej & Park forud for projektets realisering. Der foreslås oprettet en brugerforening bestående af repræsentanter fra de tre grundejere: Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen. De fremtidige driftsudgifter afholdes og driften varetages af brugerforeningen. Forud for projektrealiseringen forudsættes der indgået en aftale mellem de implicerede parter om en fordeling af driftsudgifterne udfra en fordelingsnøgle, baseret på arealandele. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Initiativtagerne til projektet er en gruppe medarbejdere fra de fire institutioner belig-gende ved hjørnet af Lergravsvej og Moselgade. Med udgangspunkt i den store inte-resse for legepladsen har Vej & Park i samarbejde med Kvarterløft Holmbladsgade, initiativgruppen og lokale beboere udarbejdet vedlagte skitseforslag (bilag 1). Projektet omfatter en omlægning af de nuværende institutionslegepladser og af det offentlige vejareal på en mindre del af Lergravsvej og Moselgade. Udover at fungere som institutionernes fælles friarealer vil Naturlegepladsen i kraft af placering og å-benhed for offentligheden være et atraktivt tilbud for børn i området. Legepladsen forventes at blive et samlingspunkt for legeaktiviteter og et markant grønt område i kvarteret. Arealerne ejes af Københavns Kommune og forvaltes af henholdsvis Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen. Disse forvaltninger støtter alle projektet og er indforstået med, at de fremtidige driftsomkostninger afholdes indenfor de nuværende driftsrammer. Tidsforbruget for projektering, udbud og udførelse mht. omlægning af institutions-friarealerne ved Moselgade vurderes til 9-10 måneder. Under forudsætning af et normalt projektforløb tilstræbes anlægsarbejdet afsluttet i sommeren 2001, idet anlægsarbejdet forventes etapedelt. Uddybning af indstilling Forslaget tager udgangspunkt i, at der skabes et sammenhængende legepladsområde, hvor det er muligt at færdes frit fra den ene ende til den anden. Ved alle primære ind--gange opsættes skilte, der viser legemulighederne og informerer om regler og krav til brugerne. En fælles gangsti, der udformes som et fodgængerfelt med stor signalværdi, sammenkæder institutionerne og sikrer (sammen med åbne låger ved institutionernes indgange) fleksibel færdsel i området. Stiforløbet vil være oplevelsesrigt, idet der veksles mellem åbne kik ind til institutionerne og afskærmninger i form af boldvægge, hække og hegn i forskellige højder. Hvor stien krydser fællesarealet indarbejdes forskudte hække og pullerter for at sikre lav hastighed af mulig tværgående trafik, der stadig tillades passage. Det centralt beliggende fællesareal består af bytorvet og bakkedraget. En ensartet flisebelægning i beton definerer fællesarealets udstrækning. Bakkedraget består af en række præcist formede asfaltlavninger og -bakker på op til 80 cm lagt ud i den vandrette belægningsflade. Bakkerne udfordrer børnenes bevægelsesfærdigheder, mens bassiner i lavningerne kan anvendes til vandlege. Legepladsens vartegn bliver en skulpturel vejrmobil på en asfalthøj beliggende ved Moselgade og Wittenberggade. Som en grøn helhed etableres et løvtag af træplantninger i områdets udstrækning, og de eksisterende hække bevares i størst muligt omfang som en grøn ramme om legepladsen. Hegn med klatreplanter og nye hækplantninger tilføjes for at skabe mindre rum i nærarealerne. Mellem løvtaget og hækkene fremkommer kik og dermed større visuel kontakt til omgivelserne. I plantevalget lægges vægt på variation indenfor ensartede rammer. De nære friarealer er tilpasset hver enkelt institutions særlige behov for indretning, in-ventar, planter og udstyr. Der anvendes så vidt muligt materialer, der forefindes i naturen, idet der samtidig arbejdes med temaer, som børnene kan forholde sig til i deres leg. Delområdernes temaer er: Stenbruddet, bopladsen, ringe i sandet, olympen, eventyrhaven, stationspladsen. I hele området arbejdes med meget forskellige belægningsoverflader fra græs og grus til beton, asfalt og træ. Udfra nærområdernes temaer udformes legeinventaret med fleksible anvendelsesmuligheder. Således kan f.eks. indholdet i området "ringe i sandet" efter behov veksle fra sandkasse, badebassin, huler i pilekrat til klatretårn i træ, balancebomme og totempæle, der kan klatres på. Det er hensigten, at skabe robuste rammer, hvori der kan foregå en bred vifte af aktiviteter. I forslaget arbejdes for på længere sigt at indarbejde belysning på den fælles gangsti og eventuelt på fællesarealerne. Hvis der indenfor budgetrammen er overskydende midler tilstræbes disse anvendt til belysning af gangstien. Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park vil efter politisk behandling af projektet varetage projektledelsen, projektering og myndighedsbehandlingen. Økonomi Projektet omfatter et areal på ca. 7.800 m2, og de samlede udgifter er budgetteret til kr. 3.000.000, - . Heraf: Anlægsudgifter 2.000.000 kr. Uforudsete udgifter 250.000 kr. Belysning 250.000 kr. Projektering, projektledelse, byggeledelse og fagtilsyn (excl. forprojekt) 300.000 kr. Miljøforanstaltninger 200.000 kr. I alt 3.000.000 kr. Belysning af fælles gangsti mv., vurderet til ca. 250.000 kr., er ikke drøftet færdig i projektgruppen. Udgifter til eventuelle ledningsomlægninger forudsættes afholdt af ledningsejerne. Projektet finansieres med: Forsøgsmidler 2.650.000 kr. Ungdoms- & Uddannelsesforvaltningen 200.000 kr. Familie- & Arbejdsmarkedsforvaltningen 100.000 kr. Friluftsrådet 50.000 kr. I alt 3.000.000 kr. Med hensyn til medfinansiering fra Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er der opbakning for projektet, men der foreligger ikke nogen sikkerhedsstillelse for de budgetterede beløb på henholdsvis 200.000, - kr. og 100.000, - kr. Forvaltningerne har givet tilsagn om at søge de respektive udvalg om beløbene. Bygge- og Teknikforvaltningen foreslår, at de budgetterede kvarterløftmidler (i alt 2.650.000, - kr.) overføres fra Økonomiforvaltningen til Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park, som herefter har ansvaret for projektledelse, projektering og myndighedsbehandling. Midlerne overføres i årene 2000-2001. Høring Økonomiforvaltningen, Det Centrale Kvarterløftsekretariat har foretaget høring i Det Lokale Kvarterløftsekretariat, Holmbladsgade om nærværende indstilling. Borgerinddragelsen er foretaget af det lokale kvarterløftsekretariat i Holmbladsgade kvarteret i overensstemmelse med den centrale kvarterløft styregruppes retningslinier. Forløbet af borgerinddragelsen fremgår af vedlagte notat fra det lokale kvarterløftsekretariat, Holmbladsgade kvarteret (bilag 2). En af de aktive deltagere i projektgruppen har efter projektudviklingens afslutning rettet mundtlig henvendelse til Vej & Park vedrørende trafikløsningen ved Moselgade. Årsagen var, at der undervejs har været en mangelfuld formidling og belysning af muligheder og konsekvenser i forbindelse med en eventuel lukning af Moselgade, som nogle af de involverede institutioner ønsker. Bygge- og Teknikforvaltningen har taget henvendelsen til efterretning og har efterfølgende mundtligt og skriftligt rettet kontakt til vedkommende med uddybende belysning af den valgte trafikløsning. Lukning af Moselgade er mulig under forudsætning af, at der etableres et kørespor hen over pladsen. Yderligere stilles krav om en vendeplads i Moselgade af hensyn til trafikafviklingen. Indenfor projektets budgetmidler skal således finansieres etablering af belægninger på vejarealet samt en vendeplads i Moselgade. Ved ensretning imødekommes institutionernes ønsker om trafikdæmpning af Moselgade samt ønsket om et fælles ankomstareal. Af hensyn til den samlede budgetramme har Bygge- og Teknikforvaltningen vurderet, at ensretning af Moselgade er en bedre løsning i nærværende projekt fremfor en lukning for gennemkørende trafik. Der vil blive nedsat et byggeudvalg med deltagere fra det lokale kvarterløftsekretariat, repræsentanter fra institutionerne, lokale beboere m.fl. Byggeudvalget skal forelægges væsentlige ændringer undervejs i projekterings- og anlægsarbejdet. Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park er sekretær for udvalget. Andre konsekvenser Trafikalt betyder projektet, at Moselgade ændrer vejstatus fra dobbeltrettet til ens-rettet vej med kørselsretning mod Wittenberggade. Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park vurderer, at ensretningen vil forårsage ubetydelig omvejskørsel ad Ly---neborggade og Lybækgade og at den fremtidige trafikafvikling vil kunne foregå u--problematisk. Der skiltes efter nærmere aftale med Københavns Politi. Ejerne af de tilstødende grunde til Moselgade har alle givet deres skriftlige accept af ensretnin-gen, idet Moselgade er privat fællesvej. De fremtidige driftsudgifter er vurderet til i alt ca. 0,18 mio. kr. pr. år, - excl. lønud-gifter til bemanding af legepladsen. Forvaltningerne vurderer, at driftsomkostnin-ger-ne kan afholdes indenfor de nuværende budgetrammer. Der er på nuværende tids-punkt ikke indgået aftale om fordelingen af de tre ejeres andele i driftsomkostnin--ger-ne. Under forudsætning af udvalgenes godkendelse af forslaget og driftsomkostnin-gerne tilstræbes aftalen indgået umiddelbart herefter. BILAG VEDLAGT 1. Skitseforslag 2. Notat om beboerinddragelse og proces, udarbejdet af det lokale Kvarterløftsekretariat, Holmbladsgade / Ole Bach J.nr. ØU 78/2000 Byudviklingspuljen år 2000. (Bygge- og Teknikudvalget) INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler følgende udmøntning af Byudviklingspuljen for budgetåret 2000: at 3 mio. kr. anvendes til plantning af træer at 1 mio. kr. anvendes til fornyelse af Kommunens gadenavneskilte at 1 mio. kr. anvendes til fornyelse af inventar (bænke, papirkurve, skilte mv.) på pladser og torve samt i gader og parker Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2000 Anbefalet ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form." RESUME Den 14. oktober 1999 indgik et flertal i Borgerrepræsentationen et budgetforlig, som bl.a. indebærer, at der afsættes 5 mio. kr. i år 2000 til en byudviklingspulje, som skal udmøntes af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Bygge- og Teknikudvalget. Puljens udmøntningskriterier omfatter gadetræer, øget opsætning og udskiftning af byinventar og udskiftning af gadeskilte samt lignende aktiviteter til kvalitetsmæssig forbedring af byrummet. SAGSBESKRIVELSE I "Aftale om budget 2000 samt budgetoverslag 2001-2003" - forkortet budgetforliget - er parterne bag aftalen enige om, "…at der i 2000 skal etableres en byudviklingspulje til forskønnelse af kommunens offentlige rum. Puljen udgør 5 mio. kr. Udmøntningskriterierne for puljen omfatter gadetræer, øget opsætning og udskiftning af byinventar og udskiftning af gadeskilte samt lignende aktiviteter til kvalitetsmæssig forbedring af byrummet. Puljen udmøntes af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Bygge- og Teknikudvalget." Som begrundelse for at oprette en byudviklingspulje nævnes: "Københavns Kommune har mange offentlige byrum, der giver borgerne mulighed for udendørs udfoldelse. Det gælder såvel i parker som på byens mange pladser. Par-terne er derfor enige om, at Københavns Kommunes byrum skal fremstå som attraktive rekreative arealer i god vedligeholdelsesstandard. På grund af tidligere års træfældning som følge af elmesygens hærgen i den københavnske træbestand, er der i Københavns Kommune et efterslæb vedrørende plantning af gadetræer. Parterne er enige om, at træplantningen bør fremskyndes, så Københavns Kommune fastholder sit omdømme som en grøn kommune." I budgetforliget er der endvidere nævnt følgende om Rådhuspladsen og terminalbygningen: "Parterne er enige om at anvende op til 2 mio. kr. i 2000 til en arkitektkonkurrence om Rådhuspladsen og dens omgivelser efter nærmere aftale. Parterne er indstillet på at acceptere, at der yderligere anvendes op til 3 mio. kr. i forbindelse med terminalbygningen på Rådhuspladsen. Parterne er enige om at der i alt afsættes op til 5 mio. kr., der finansieres inden for rammen af de ekstra afsatte midler til trafikinvesteringer på 20 mio. kr. og byudviklingspulje på 5 mio. kr." Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Med udgangspunkt i ovenstående foreslås byudviklingspuljen udmøntet på følgende måde: Fremskyndelse af træplantning i gader: 3 mio. kr. Fornyelse af vej- og parkinventar: 1 mio. kr. Fremskyndet udskiftning af gadenavneskilte: 1 mio. kr. Fremskyndelse af træplantning i gader: 3 mio. kr. På driftsbudgettet for 2000 er der afsat kr. 4.280.000 til træplantninger i henhold til strategien "Grønne gaderum". Følgende træplantninger er planlagt: Forår Strækning Projektbeskrivelse Anslået udgift, kr. Nørre Allé (midterrabat) Fr. Bajers Plads - Vibenshus Rund-del Færdiggørelse af arbejdet påbegyndt efteråret 1999 - etablering af betonkanter og plantning af 59 stk. lindetræer 400.000 Frederiksborgvej Kommunegrænsen - Emdrupvej Plantning af 41 stk. plataner 400.000 Hillerødgade Borups Allé – Nordre Fasanvej Plantning af 15 stk. popler i den ene vejside. Den anden side afventer etablering af ny cykelsti 300.000 Staunings Plads Plantning af 15 stk. lindetræer i eksisterende plantehuller langs banegrav 280.000 Nørre Allé ( siderabat ) Fr. Bajers Plads - Vibenshus Runddel Forbedring af forholdene for de eksisterende lindetræer ved indbygning af rodvenlige bærelag under parkeringsareal herunder plantning af 12 stk. lindetræer 1.300.000 Efterår Vester Farimagsgade Staunings Plads - Gl. Kongevej Plantning af 24 stk. lindetræer i forbindelse med etablering af nyt fortov og cykelsti 800.000 Gl. Køge Landevej - 1. etape Toftegårds Plads - Carl Jacobsens Vej Plantning af 32 stk. plataner i forbindelse med renovering af vejareal 800.000 Ordinære driftsmidler i alt 4.280.000 Hvis der fra Byudviklingspuljen bevilges 3 mio. kr. yderligere til dette formål, vil det være muligt at gennemføre følgende projekter: Efterår (fortsat) Strækning Projektbeskrivelse Anslået udgift, kr. H.C. Andersens Boulevard, 1. etape Formentlig Langebro - Niels Brocksgade / Ny Kongensgade Forslag til samlet træplantningsplan udarbejdes. Delstrækninger, som gennemføres i 2000, udpeges 1.450.000 Oslo Plads Træplantning ved Østerport Station og Østre Anlæg 100.000 Vigerslev Allé - 2. etape Sjælør Boulevard – Toftegårds Plads Plantning af 37 stk. ahorn i græsrabat og i kummer med rodvenlige bærelag under cykelsti 500.000 Godthåbsvej ved Rødkilde Skole Træplantning i forbindelse med renovering af vej- og parkeringsareal ved skole 250.000 Grønne knudepunkter Etablering af markante træplantninger følgende steder: Dronning Louises Bro, Gl. Køge Landevej/Folehaven, Folehaven/Vigerslevvej 300.000 Lokale initiativer Træplantning i forbindelse med Kvarterløftprojekter bl.a.: Holmbladsgade - plantning af træer i sidegader, Kgs. Enghave - Projekt 'Den grønne Nerve', Nordvest - Træplantning i forlængelse af trafikhandlingsplan 400.000 Fra byudviklingspuljen i alt 3.000.000 "Grønne knudepunkter" er benævnelsen for plantninger, hvor man ønsker at markere et vigtigt byarkitektonisk knudepunkt med træplantninger, typisk et større kryds eller pladsrum. Ofte findes der ikke tilstrækkelig plads i selve gadearealet, hvorfor der i stedet kan plantes trægrupper på tilstødende arealer. Et eksempel på et sådant grønt knudepunkt er krydset mellem Borups Alle og Hulgårdsvej. "Lokale initiativer" er midler reserveret til at imødekomme lokale ønsker om træplantninger, typisk i forbindelse med kvarterløftprojekterne eller lignende. I løbet af 2000 vil Vej & Park udarbejde et forslag til samlet træplantningsplan for Østerbrogade, som forventes at blive et af de større projekter til gennemførelse i 2001. Fornyelse af vej- og parkinventar: 1 mio. kr. Det foreslås, at der afsættes 0,5 mio. kr. til ekstraordinær fornyelse af bænke, affaldskurve, skilte mv. på offentligt vejareal og, at 0,5 mio. kr. anvendes på tilsvarende måde i parkerne. Det foreslås endvidere, at midlerne anvendes inden for bestemte geografiske områder, således at fornyelsen bliver markant og synligt. Arbejdet udføres af Vej & Park i henhold til konkrete planer, der kan tjene som dokumentation for indsatsen. Som grundlag for indsatsen vil Vej & Park udarbejde et designprogram for gade- og parkinventar. Designprogrammet vil tjene som grundlag for fremtidige tiltag i byens øvrige gaderum, pladser og parker. Mht. vejområdet foreslås det, at midlerne anvendes til et pilotprojekt med det formål at løfte gaderummets æstetiske og funktionelle kvalitet gennem en sanering og forenkling af byinventaret (skilte, bænke, affaldskurve, belysningsarmaturer osv.). Som egnede gaderum foreslås enten en del af Christianshavn eller en af brogaderne, fx Vesterbrogade eller Nørrebrogade. Mht. parkområdet foreslås det, at midlerne på tilsvarende måde anvendes til to af byens mest intensivt anvendte og nedslidte parker: Østre Anlæg og De Indre Søer. Parkinventaret (skilte, bænke, affaldskurve, belysningsarmaturer mv.) saneres, forenkles og fornyes med henblik på at opnå større funktionalitet og øget æstetisk kvalitet. Fremskyndet udskiftning af gadenavneskilte: 1 mio. kr. Vej & Park har over årene udskiftet gadenavneskilte i den takt som slid og ælde har betinget og under hensyntagen til den økonomiske ramme. Efterhånden er der opstået et efterslæb, derved at mange skilte er blevet grimme og delvis ulæselige. Indkøb af gadenavneskilte for ekstra 1 mio. kr. betyder såvel æstetisk som funktionelt et væsentligt fremskridt, og vil muliggøre mere sammenhængende udskiftninger af skilte. Udskiftningen af skilte vil finde sted primært i Indre By, hvor behovet vurderes størst. Afhængig af hvor langt de afsatte midler rækker, vil dette område blive udbygget med dele af Sankt Annæ Kvarter samt Christianshavns Kvarter. Rådhuspladsen og terminalbygningen Bygge- og Teknikudvalget har på sit møde den 2. februar 2000 behandlet punktet Investeringsplan for Vej & Park for 2000 og 2001 (BTU 36/2000). Udvalget besluttede at anbefale over for Økonomiudvalget, at budgetforligets midler til gennemførelse af en trafikafviklingsplan disponeres således, at der afsættes 2 mio. kr. til en arkitektkonkurrence for Rådhuspladsområdet og 3 mio. kr. til nedrivning af terminalen mv. Der er således ikke behov for at afsætte yderligere midler til disse formål fra byudviklingspuljen. Økonomi Aktiviteterne finansieres med de afsatte midler til byudviklingspuljen, som er tilskrevet Vej & Parks driftsbudget for år 2000. / Ole Bach J.nr. ØU 80/2000 Nørrebro cykelrute, etape 3 - fastlæggelse af linieføring samt udskydelse af selve udførelsen. (Bygge- og Teknikudvalget) INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at løsningsmodel B - der medfører en bevaring af Tagabo - vælges at der reserveres 2,6 mio. kr. i Vej & Parks anlægsramme efter 2000 til gennemførelse af etape 3 (i form af løsningsmodel B) at anlæg af etape 3 af Nørrebro Cykelrute udskydes minimum 1 år grundet problemer med opsigelse af lejemål vedr. bygninger, der forudsættes nedrevet at Vej & Park snarest muligt fremsender en indstilling om etablering af en anden (del-)strækning af cykelruten i 2000, til en samlet udgift på 2,4 mio. kr. - svarende til det, der oprindeligt er afsat i 2000 til cykelrutens etape 3 Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2000 Anbefalet ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at forslag til løsningen af problemstillingen vedrørende opsigelse af lejemål i forbindelse med etableringen af cykelrutens nuværende tredje etape fremlægges i en kommende indstilling." RESUME Der er særligt to forhold, som giver anledning til nærmere overvejelser i forbindelse med gennemførelsen af etape 3. Det drejer sig dels om linieføringen og dels afviklingen af de eksisterende lejemål. I Model B, som beskrevet i tidligere fremsendt indstilling, og vist på vedlagte bilag, føres cykelstitracéet udenom Tagabo, og ind over matrikel 4990 UKK, der i dag indgår i det areal, Nørrebrohallen anvender til parkering. Det har i detailplanlægningen af cykelrutens etape 3 vist sig, at der på den del af arealet, som ejes af Københavns Kommune og forvaltes af Kultur- og Fritidsforvaltningen, er problemer med lejekontrakterne. I ét tilfælde har et for dårligt lejekontraktgrundlag mellem kommunen og lejer givet anledning til problemer i forbindelse med opsigelsen. Lejeren har klaget over opsigelse af lejemålet. Dette forhold kan i værste fald resultere i et erstatningskrav mod kommunen og en udskydelse af etape 3 i mindst et år. Denne problemstilling er uafhængig af linieføringen. Det betyder, at kommunen ikke kan regne med at råde over arealet, før sagen enten er forhandlet på plads eller er afgjort ved boligretten. Bygge- og Teknikforvaltningen anbefaler, at man nu fastlægger linjeføringen for etape 3, men udfører en anden etape (helt eller delvist) af cykelruten i 2000, for ikke at tidsplanen for det samlede projekt forlænges unødvendigt. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationens vedtog den 24. september 1998 den overordnede plan samt økonomiramme for Nørrebro Cykelrute (BR412/98). Cykelrutens etape 3 går fra Nørrebrogade til Mimersgade. På denne strækning ligger bl.a. et botilbud til psykisk syge (udskrivningsboliger) - kaldet Tagabo - under Sct. Hans Hospital. Linieføring Forvaltningen har på møder med repræsentanter for Tagabo, Sct. Hans Hospital samt udlejeren (Kultur- og Fritidsforvaltningen) i løbet af 1999 drøftet de mulige konsekvenser for Tagabo ved gennemførelsen af Cykelrutens etape 3. Desuden har forvaltningen drøftet en evt. sammenhæng mellem cykelruten og udenomsarealerne ved Nørrebrohallen med KUC. På baggrund af førnævnte møder har forvaltningen udarbejdet 4 løsningsmodeller til linjeføring, hvoraf alene konsekvenserne af model B- 'Undvige'-modellen beskrives her: · Først og fremmest skal der afskærmes mod Tagabo, og den eksisterende bagvæg mod Nørrebrohallen foreslås forskønnet. Afskærmningen foreslås udført som plankeværk eller lignende evt. med hel eller delvis begrønning. Denne afskærmning betyder en merudgift for projektet. I et forsøg på at gøre linieføringen så harmonisk som muligt under de pågældende betingelser, vil kurven for tracéet betyde, at en del af Nørrebrohallens plantebede går tabt. I forslaget foreslås indarbejdet en passende løsning til tilpasning af det øvrige areal. Dette samt forskønnelsen af Tagabos bagvæg foreslås koordineret tæt med de implicerede parter. · Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder med et forslag til en renovering af Nørrebrohallens facade mod Tagabo. Det er tænkt som den fremtidige hovedindgang med tilhørende parkerings- og aflæsningsplads. For i videst muligt omfang at tilgodese dette projekt, foreslås cykelstitracéet udført med så diskret en afskærmning mod de tilstødende arealer som muligt. Lejeforhold Efter at have modtaget kopi af relevante lejekontrakter er Bygge- og Teknikforvaltningen blevet opmærksom på, at en af dem ikke omfatter et ubebygget grundareal, men derimod en erhvervsbygning på lejet grund. Dette bringer forholdet ind un-der lejelovens regler. Det er problematisk, at kontrakten således ikke indeholder en fast ophørsdato, idet lejeren hermed muligvis er erhvervsbeskyttet, og har mulighed for at kræve erstatning ved en opsigelse. Erhvervsbeskyttelse er en yderligere opsigelsesbeskyttelse for en lejer, der driver erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, lejelovens § 88. Samtidigt er et aftalt opsigelsesvarsel på 1 måned i modstrid med lejelovens krav på 3 måneder. Kultur- og Fritidsforvaltningen har med andre ord indgået en lejeaftale, som er lejeretligt ugyldig. Retstvister med lejer kan trække ud. Boligretten skal tage stilling til størrelsen af en eventuel erstatning ligesom opsigelsen. Der er en række fortilfælde, der til dels kan give en formodning om, hvorledes et evt. sagsanlæg vil ende, men den generelle konklusion er, at afgørelserne er meget konkrete, og at man sjældent på forhånd kan udelukke erhvervsbeskyttelse og dermed erstatning, når der er tale om erhvervslejere. Tidsmæssigt må man forvente mindst et år til at få det afklaret ved domstolene. Lejer kan blive boende, indtil spørgsmålet er afklaret. Udgifter i forbindelse med nedtagning og rydning skal afholdes af kommunen, og ikke som tidligere formodet af lejer. Det er uafklaret på nuværende tidspunkt, om Kultur- og Fritidsforvaltningen som udlejer, skal afholde udgifter til fjernelse af værksted og eventuel erstatning til lejer. Økonomi Etape 3 Den samlede etape 3 er overslagsmæssigt beregnet til 2,6 mio. kr. (løsningsmodel B). Hertil skal lægges udgifter til nedtagning og rydning m.v. samt evt. erstatning, såfremt Bygge- og Teknikforvaltningen skal afholde disse udgifter. Der er på Vej & Park's anlægsramme (tidl. Vejafd.'s) afsat 2,4 mio. kr. til denne etape (p.t. i 2000). Udskydelse af etape 3 Der er på Vej & Park's anlægsramme (tidl. Vejafd.'s) afsat 2,4 mio. kr. i år 2000 til gennemførelsen af cykelrutens etape 3. Dette beløb foreslås anvendt til gennemførelse af en anden etape (helt eller delvist) i 2000. Kassemæssig dækning anvises på konto 02.28.22.3 - Etablering af cykelruter og cykelstier. BILAG VEDLAGT Bilag 1: Kortbilag, der viser linjeføringen i henhold til løsningsmodel B. / Ole Bach J.nr. ØU 81/2000 Indførelse af erhvervslicens samt dagbillet i forbindelse med restriktionerne på parkeringen i brokvartererne. (Bygge- og Teknikudvalget) INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at virksomheder i 2-timers området indenfor bygge/anlæg og fremstilling med højst 5 ansatte samt forretninger med højst 5 ansatte, der kan godtgøre at have et dagligt behov for indkøb af friske varer på bestemte tidspunkter, herunder frugt- og grøntforretninger, blomsterhandlere, slagtere og fiskehandlere, kan købe erhvervslicens at prisen for en erhvervslicens fastsættes til 1.475 kr. årligt, svarende til prisen i Indre By at handicapbiler ikke omfattes af 2-timers restriktionen at der udstedes gratis licens til elbiler, således at de fritages for 2-timers restriktionen i hele parkeringsområdet at der udstedes gratis licens til delebiler, således at de fritages for 2-timers restriktionen i hele parkeringsområdet at der gives alle andre mulighed for fritagelse fra 2-timers restriktionen ved køb af en dagbillet til 50 kr. at grænsen for parkeringszonen Sundby Nord ændres i overensstemmelse med Bygge- og Teknikudvalgets ønske, fremsat i mødet d. 24. marts 1999. at de yderligere udgifter til etablering og drift af dagbilletordning og erhvervslicens dækkes af provenuet ved salget Borgmesteren gjorde opmærksom på, at 1. "at" er ændret set i forhold til den udsendte dagsorden Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2000 Johannes Nymark (A) stillede følgende ændringsforslag: "Socialdemokratiet foreslår, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler den i sagsbeskrivelsen beskrevne model B, idet dog det samtidig foreslås, at prisen for erhvervslicens fastsættes til 1475,00 kr. årligt pr. bil" Afstemning For Imod Stemte ikke Søren Pind (V) x Tine Peters (V) x Ole Hentzen (C) x Lars Rimfalk Jensen (B) x Johannes Nymark (A) x Lars Engberg (A) x Manja Sand (A) x Lubna Elahi (A) x Jens Johansen (F) x Jens Kjær Christensen (Ø) x Mikkel Warming (Ø) x Johannes Nymarks (A) forslag blev vedtaget. Herefter blev forvaltningens indstilling anbefalet, idet dog 1. "at" bortfaldt ved vedtagelsen af Johannes Nymarks (A) ændringsforslag. Bygge- og Teknikudvalget anmodede desuden om en redegørelse fra Bygge- og Teknikforvaltningen, der belyser parkeringsordningen på Christianshavn samt Holmen. Lars Rimfalk Jensen (B) afgav følgende bemærkning: "Det Radikale Venstre støtter ikke, at prisen for de første to erhvervslicenser sættes til 1475 kr. Det Radikale Venstre fastholder et beløb på 275 kr. svarende til beboerlicens og dermed dækkende administrationsudgifter". Mikkel Warming (Ø), Jens Kjær Christensen (Ø) og Jens Johansen (F) afgav følgende bemærkning: " Enhedslisten og SF fastholder en model E, som giver erhvervslicens til de små erhvervsdrivende i brokvartererne, men ikke åbner en ladeport for pendling". Tine Peters (V), Ole Hentzen (C) og Søren Pind (V) afgav følgende bemærkning: "Venstre og Konservative kan under ingen omstændigheder støtte, at kommunen tjener på udstedelse af erhvervslicenser. Vi mener, at erhvervslicenser kun bør koste de administrationsudgifter, der er forbundet med udstedelse af sådanne. Venstre og Konservative undlader at stemme for indstillingen, da model B er et skridt i den rigtige retning, men langt fra tilgodeser erhvervslivet tilstrækkeligt". ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet Økonomiudvalget henviser til juni-indstillingen til Økonomiudvalget vedrørende budget 2000 (J.nr. Ø 160/99) angående parkering i Københavns Kommune, hvoraf fremgår, at det samlede provenu af de eksisterende parkeringsordninger skal belyses i forbindelse med oktoberkalkulen 2000. På det tidspunkt har parkeringsrestriktionerne i brokvartererne eksisteret i tre måneder og kan således indgå i kalkulen." RESUME Borgerrepræsentationen vedtog d. 17. juni 1999 indstillingen om 2-timers restriktion på parkeringen i brokvartererne (BR 223/99). Under arbejdet med at planlægge parkeringsrestriktionerne, blev der fra beboere og erhvervsfolk fremsat ønsker om mulighed for at dispensere fra tidsbegrænsningen i særlige tilfælde. På mødet den 8. december 1999, drøftede udvalget hvilken mulighed for fritagelse for restriktioner gennem betaling, der bedst kan kombineres med forsøgsordningen. Udvalget tilsluttede sig, at der arbejdes videre med det alternativ, hvor der i forsøgsperioden gives mulighed for fritagelse for 2- timers restriktionen ved at købe en dagbillet til 50 kr. Denne ordning kræver tilslutning fra de private veje. For at ordningen skal kunne forstås af trafikanterne, skal de private veje kun kunne deltage i parkeringsordningen, såfremt de både accepterer indførelse af 2-timers restriktion samt brug af dagbillet og erhvervslicens på vejene. Bygge- og Teknikudvalget har i mødet den 19. januar 2000 anbefalet, at der indføres en dagbillet til 50 kr. På Borgerrepræsentationens møde den 10. februar 2000, blev det besluttet at tilbagesende sagen om dagbillet til Bygge- og Teknikudvalget med henblik på samtidig behandling af et forslag om erhvervslicens. Det blev samtidig besluttet at udskyde den samlede ordnings ikrafttræden til d. 30. juni 2000. Grundejerne har derfor bedre tid til at danne vejlaug eller på anden måde træffe beslutning om deltagelse i ordningen. Ved tilslutning efter 30. juni 2000 må grundejerne selv betale for ændring af skiltning. Under udvalgets behandling af dagbilletordningen d. 19. januar 2000, blev der endvidere fremsat ønske om at forvaltningen udarbejder et forslag til erhvervslicens i forbindelse med parkeringsordningen. På udvalgets møde den 23. februar 2000, gentog udvalget sin tilslutning til dagbilletten, samt drøftede en indstilling, der beskrev konsekvenserne af 5 forskellige hovedmodeller (model A – E). Indstillingen med bilag er fremlagt til gennemsyn. Udvalgets flertal pegede på model E, der omfatter en ordning svarende til Indre By suppleret med frugt- og grøntforretninger, blomsterhandlere, slagtere og fiskehandlere. Indre By ordningen indebærer, at virksomheder med højst 5 ansatte indenfor bygge/anlæg og fremstilling kan få licens til køretøjer, der er registreret på gule plader og med en totalvægt på under 3.500 kg. Såfremt der kun er én bil registreret i virksomheden, kan der erhverves licens selvom bilen er på hvide plader. I forbindelse med Bygge- og Teknikudvalgets behandling af indstillingen om restriktioner på parkeringen i brokvartererne den 24. marts 1999, blev der fremsat ønske om en mindre udvidelse af Sundby Nord-zonen. Denne ændring er nu foreslået indarbejdet. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen vedtog d. 17. juni 1999 en ordning om restriktioner på parkeringen i brokvartererne, der bygger på to timers begrænsning, kombineret med beboerlicens. Der er efterfølgende blevet foreslået mulighed for at få dispensation fra restriktionerne ved køb af en dagbillet til 50 kr. Formålet med de vedtagne restriktioner i brokvartererne er at reducere unødig parkering, især pendlerparkering, og give beboerne fortrinsstilling til parkeringspladserne på vejareal. Restriktionerne består i tidsbegrænsning for parkering på to timer mellem kl. 8 og kl. 19 mandag til fredag. Beboerne fritages for tidsbegrænsningen gennem udstedelse af beboerlicenser. Det var vurderingen, at virksomhederne ville blive tilgodeset gennem 2-timers ordningen, idet man formodede, at virksomheder der har brug for en bil til transporter i dagens løb, også vil bruge denne så ofte, at 2 timer i de fleste tilfælde vil være tilstrækkelig parkeringstid. Gennem første fase af arbejdet med at iværksætte ordningen, modtog forvaltningen en række henvendelser fra erhvervsdrivende og beboere, der ønskede indført en mulighed for fritagelse fra restriktionerne. Beboernes ønsker var typisk begrundet med at man jævnligt modtager besøg fra provinsen. De erhvervsdrivendes ønsker var typisk begrundet med, at virksomheden på enkelte dage ikke bruger bilen så meget. Da der er flere løsningsmodeller på dette problem, fremlagde forvaltningen en indstilling til drøftelse i udvalget, hvor der dels var beskrevet muligheden for fritagelse for restriktioner gennem køb af en dagbillet, dels muligheden for at afmærke konkrete delstrækninger på offentlige veje, hvor der kun kan parkeres mod betaling. Det var udvalgets ønske, at forvaltningen skulle arbejde videre med det alternativ, der indeholder forslag om en dagbillet til 50 kr. I forbindelse med udvalgets behandling af parkeringssagen d. 19. januar 2000, blev der endvidere fremsat ønske om et forslag til en ordning for virksomhederne i form af en model for udstedelse af erhvervslicens. Ændring af grænse for parkeringszonen Sundby Nord I indstillingen om parkeringsrestriktioner, der blev behandlet i udvalget den 24. marts 1999, var den sydøstlige grænse for parkeringszonen angivet langs bydelsgrænsen (Øresundsvej/Englandsvej). Udvalget ønskede grænsen flyttet svarende til den nu foreslåede grænse, der forløber langs Øresundvej, Kastrupvej, Elbagade og Peder Lykkes Vej. Den foreslåede parkeringszone fremgår af det vedlagte kortudsnit i bilag 1. Dagbillet Det er Vej & Parks skøn, at med en pris på 50 kr. vil det antal bilister, der vælger at betale, ikke blive så stort, at det får betydning for hensigten med ordningen, ligesom det ikke vil være attraktivt for pendlerne. Det vil ikke være praktisk muligt, at indføre betaling for mindre end en dag, idet blandingen af 2 timers fri parkering og efterfølgende betaling ikke vil være administrerbar. Det er hensigten, at dagbilletten skal kunne købes de steder i parkeringsområdet, hvor der også forhandles HT-klippekort, Tips og Lotto m.fl. Dagbilletten kan umiddelbart gennemføres på de offentlige veje, men det kræver grundejernes tilslutning at indføre systemet på de private veje. Kommunen har ikke hjemmel til at opkræve betaling for parkering på private veje, men det skønnes juridisk at være indenfor rammerne af kommunens kompetence at opkræve betaling for at fritage for restriktioner, såfremt de private veje giver deres tilslutning. Denne vurdering er baseret på en udtalelse fra advokatfirmaet Horten & Partnere, indhentet i sagens anledning. Udtalelsen var vedlagt som bilag ved sagens første fremsendelse til Borgerrepræsentationen. Parkeringspladserne på de private veje udgør mere end en tredjedel af det samlede antal pladser, der er omfattet af den aktuelle parkeringsordning. Det er derfor ønskeligt, at der opnås en ordning således, at de private veje deltager i ordningen. Det er derfor forvaltningens forslag, at hele processen omkring de private veje skal gentages, således at spørgsmålet om hvorvidt grundejerne ønsker at deltage i 2- timers restriktionen kædes sammen med spørgsmålet, om de vil acceptere, at der også kan købes dispensation fra restriktionen på den private vej, samt at parkering tillades for biler med erhvervslicens. Kun hvis grundejerne accepterer det samlede forslag, kan den private vej komme ind under ordningen. Såfremt den nu foreslåede ordning bliver vedtaget, skal der skrives til grundejerne ved de private veje. Det vil her blive understreget, at der ikke vil være økonomiske konsekvenser for grundejerne i forbindelse med opsætning og nedtagning af skilte, såfremt de tilmelder sig inden d. 30. juni 2000. Erhvervslicens De bydele, der indgår i 2-timers ordningen, er Indre og Ydre Østerbro, Indre og Ydre Nørrebro, Vesterbro, Sundby Nord og Islands Brygge. Dele af Indre Østerbro og Vesterbro indgår allerede i parkeringsordningen for Indre By. Indre By-ordningen omfatter også en erhvervslicensordning, der nu har været i funktion i næsten 10 år. Formålet med erhvervslicensen i Indre By var at friholde de små virksomheder indenfor bygge/anlæg og fremstilling for merudgifter. I modsætning til ordningen i brokvartererne, skal der i Indre By betales for parkering fra det øjeblik køretøjet påbegynder parkering. Reglerne for erhvervslicens i Indre By er, at kun virksomheder indenfor kategorierne bygge/anlæg og fremstilling med højst 5 ansatte kan få licens til biler, der er indregistreret i virksomheden på gule plader. Kun biler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. kan komme i betragtning. Såfremt virksomheden kun har én bil, kan der erhverves licens, selv om bilen er på hvide plader. Prisen for en licens er 1.475 kr. årligt. Prisen er fastsat ud fra en betragtning om, at virksomheden skal vurdere om der er et reelt behov for en erhvervslicens. De stramme regler for Indre By betyder, at kun 600 ud af de i alt ca. 15.500 biler, der er indregistreret til firmabrug i området, har fået erhvervslicens. Der er i alt ca. 12.500 parkeringspladser på gadeareal i parkeringsområdet Indre By. Erhvervsstrukturen i brokvartererne adskiller sig ikke væsentligt – statistisk set - fra Indre By, der er dog en lidt større andel virksomheder med under 5 ansatte. På udvalgets møde den 23. februar 2000, drøftedes en indstilling fra forvaltningen, hvor konsekvenserne af 5 hovedmodeller (model A – E) blev gennemgået. Modellerne for tildeling af erhvervslicens, spænder fra en model, der ligner ordningen i Indre By, til en model hvor samtlige virksomheder i området skal kunne få licens. Det er en forudsætning for alle modellerne, at ordningen kun gælder biler under 3.500 kg., der er indregistreret i virksomheden. Det gælder ligeledes for alle modeller, at antallet af beboerbiler formentlig er noget undervurderet. Der er i forbindelse med konkrete sager gennemført nummerpladeregistreringer i mindre områder. Disse registreringer har vist, at en større del af de natparkerede biler ikke er registreret i området. Det må derfor forventes, at en del beboerbiler bliver omregistreret, når ordningen har fungeret en periode, således at efterspørgslen på beboerparkeringspladser vil blive større, end de kendte indregistreringer viser. Men altså ikke større end det i dag kan opleves i brokvartererne. Udvalgets flertal pegede på model E, som derfor indstilles anbefalet overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i denne indstilling. Model E. Licens til erhvervsbiler på gule plader indregistreret i virksomheder indenfor bygge/anlæg, fremstilling, frugt- og grøntforretninger, blomsterhandlere, slagtere og fiskehandlere. Model E er den mest restriktive model, hvor der foreslås erhvervslicens i samme omfang som Indre By suppleret med den del af detailhandelen, der har dagligt behov for indkøb af friske varer på torv. I brokvartererne er der en del frugt- og grønthandlere, blomsterhandlere, slagtere og fiskehandlere, der dagligt skal hente friske varer på bestemte tidspunkter. Da det er små virksomheder med få ansatte, kan de have problemer med at køre bilen til parkering et andet sted i løbet af dagen. Især grønt- og blomsterhandlerne har typisk en åbningstid på mere end 12 timer daglig alle ugens 7 dage. Det skønnes, at gruppen omfatter højst 200 forretninger i alle brokvartererne. Denne gruppe kan være afhængig af, at de kan have en varevogn parkeret i nærheden af forretningen, samtidig med, at de kan have svært ved at betale for fritagelse fra restriktionerne. De fire butikstyper har hver et særskilt erhvervskodenummer. Nedenstående tabel viser antal p-pladser, antal virksomheder der kan få licens (antal ferskvarebutikker er skønnet), antal indregistrerede biler til privatbrug samt skønnet antal mulige licenser i alt, fordelt på zoner. Virksomhedstallet er skønsmæssigt korrigeret for områdeafgrænsning for Indre Østerbro, Vesterbro og Islands Brygge. Model E Bydel p-pladser på gade i alt Antal aktuelle virksomheder Biler til privatbrug Mulige licenser i alt Indre Østerbro 10.006 325 7.529 7.854 Ydre Østerbro 7.621 222 6.968 7.190 Indre Nørrebro 4.127 238 3.590 3.828 Ydre Nørrebro 4.698 252 5.170 5.422 Vesterbro 5.078 180 3.272 3.452 Sundby Nord 11.606 275 5.721 5.996 Islands Brygge 1.754 87 1.085 1.172 I alt 44.890 1.579 33.335 34.914 Antal mulige licenser er ansat til summen af antal aktuelle virksomheder og antal biler til privatbrug. Der vil være et antal virksomheder med mere end én bil, men det skønnes at denne gruppe vil blive opvejet af de virksomheder, hvor der ikke er en bil indregistreret. Ca. 75% af virksomhederne indenfor bygge/anlæg og fremstilling, med under 5 ansatte, er i brokvartererne enkeltmandsvirksomheder. Denne model indeholder så relativt få erhvervslicenser, at det ikke vil få mærkbar betydning for efterspørgslen på parkeringspladser i området. Det kan derfor forventes, at der vil blive bedre forhold for kundeparkering i dagtimerne. Alternativer modeller for tildeling af erhvervslicens A. Licens til alle Erhvervskøretøjer, indregistreret i en virksomhed beliggende på brokvarterne Den mest erhvervsvenlige model vil være at give erhvervslicens til samtlige biler, der er indregistreret i virksomheder i området, uanset antal ansatte. Denne model kan også omfatte liberale erhverv som fx finansområdet, advokater, konsulentvirksomhed mv. Den vil endvidere omfatte undervisning, social- og sundhedsvæsen (herunder samtlige dag- og døgninstitutioner). Ikke alle virksomheder har biler registreret i virksomheden i dag, men mange virksomheder har til gengæld flere biler. Modellen kan imidlertid føre til, at parkeringsrestriktionerne ikke vil medføre så stor effekt som ønsket på pendlertrafikken. Antallet af parkeringspladser på privat areal kendes ikke, men hvis alle virksomheder får ret til erhvervslicens, kan det forventes, at en del, der i dag parkerer på privat areal, vil rykke ud på gadeareal og give plads til pendlere på de private arealer. Såfremt de pladser, der frigives, gennem en reduceret pendling, overtages af virksomhedsbiler, vil der heller ikke opnås den forbedring i kundeparkering, som også det lokale handelsliv ville have fordel af. Det er et generelt problem, at efterspørgslen på parkeringspladser ikke er jævnt fordelt, hverken mellem bydelene eller internt i bydelen. Efterspørgslen er størst omkring handelsstrøgene, hvor der også er flest virksomheder. I disse områder kan det fortsat blive meget svært for beboerne at finde en parkeringsplads med denne ordning. Denne model åbner mulighed for at udstede næsten lige så mange licenser som der er offentlige parkeringspladser i hele området. B. Licens til 2 erhvervskøretøjer indregistreret i en virksomhed beliggende på brokvartererne, samt månedskort til yderligere erhvervskøretøjer i virksomheden. Denne model er en modifikation af forslag A. For at modvirke en udflytning af erhvervskøretøjer fra private pladser til gadeareal og en efterfølgende handel med de private pladser til brug for pendlerparkering, foreslås tildeling af erhvervslicenser begrænset til alene at omfatte 2 køretøjer pr. virksomhed, således at der skal betales for at øvrige erhvervsbiler kan holde længere tid på gadeareal end 2 timer ad gangen. Prisen for fri parkering for disse erhvervskøretøjer foreslås fastsat til 400 kr. om måneden. Dette beløb vurderes at være tilstrækkeligt til at begrænse "handlen" med private p-pladser og dog ikke større end, at det er overkommeligt for virksomhederne. C. Model B begrænset til biler med gule nummerplader. Begrænses model B til alene at omfatte biler med gule nummerplader, ligesom i Indre By, vil den pendlertrafik, der ellers fortsat vil forekomme med virksomhedsbiler, der også anvendes til privat brug, blive begrænset. Samtidig vil forskellige servicevirksomheder, der anvender biler på hvide plader til gengæld blive ramt af ordningen. Der foreligger desværre ikke tal for antallet af firmabiler på henholdsvis sort/hvide og gule plader, men der er i gennem de seneste år sket et skred i retning af, at flere erhvervsbiler indregistreres på hvide plader, således at de kan anvendes mere fleksibelt. Begrænses ordningen til alene at omfatte biler med gule plader, må det forventes, at der ved udskiftning af biler kan komme en øget registrering på gule plader. Der er i dag indregistreret ca. 3.600 varebiler og ca. 4.700 personbiler til firmabrug i området. Varebilerne vil normalt være på gule plader, men det vides ikke hvor stor en del af personbilerne, der er på gule plader. D. Licens til erhvervsbiler på gule plader indregistreret hos virksomheder indenfor bygge/anlæg, fremstilling samt detailhandel og restaurationsvirksomhed. Denne model indebærer, at samme type virksomheder, der har erhvervslicens i Indre By samt hele detailhandelen og restaurationsbranchen kan få erhvervslicens til én bil, der er indregistreret i virksomheden på gule plader. Model D omfatter stort set samme kategorier som er repræsenteret af de lokale handelsforeninger, den type virksomheder, der har licens i Indre By samt engroshandel. Det kan derfor forventes, at modellen dækker alle de ønsker, der har været fremsat af handelsforeninger mv. Ifølge denne model er det mulige antal erhvervslicenser faldet fra ca. 8.300 i model B, til 5.200. Der vil fortsat være problemer på Ydre og Indre Nørrebro, især på grund af den ulige fordeling af udbud og efterspørgsel i områderne. Såfremt parkeringspladserne omkring Rigshospitalet (550) udgår i antallet af parkeringspladser på Indre Østerbro, vil problemerne forstærkes. Det svarer til problemstillingen med at pendlingseffekten forringes, hvis parkeringspladser på private områder overgår til pendlere. D1. En variant af model D kan være, at kun virksomheder med højst 5 ansatte kan få licens, svarende til ordningen i Indre By. Herved reduceres antallet af mulige erhvervslicenser med ca. 1.000. Økonomi Det er meget vanskeligt af skønne omkostninger og udgifter ved de to ordninger, idet vi ikke ved hvor mange, der vil gøre brug af dem. Forvaltningen forventer dog, at ordningerne som minimum vil være udgiftsneutrale for kommunen. Høring Indre Østerbro og Indre Nørrebros bydelsråd har i deres høringssvar til forslaget om dagbillet udtalt sig positivt for en ordning, der er lidt mere omfattende end Indre By ordningen. Høringssvarene er tidligere udsendt. Der vil blive indhentet yderligere høringssvar efter udvalgets behandling af nærværende indstilling. Derudover ønskede Bygge- og Teknikudvalget på mødet den 23. februar 2000, at beslutningen sendes til høring i lokalrådene samt de større organisationer, der har henvendt sig. Der er bl.a. tale om Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger, Håndværksrådet, Byggeriets Firkant, Dansk Handel & Service, NOAH, Lejerbo mv. Udvalgets beslutning vil blive sendt til bydelsrådene og organisationerne den 9. marts 2000 med svarfrist den 19. marts, således at svarene kan vedlægges til mødet i Økonomiudvalget den 21. marts. Af hensyn til ordningens igangsætning er det nødvendigt, at der træffes en endelig beslutning i Borgerrepræsentationen senest den 6. april 2000. BILAG VEDLAGT Bilag 1. Forslag til ny afgrænsning for Sundby Nord parkeringszone. BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 Udvalgsindstilling om indførelse af erhvervslicens i forbindelse med restriktioner på parkeringen i brokvartererne, med bilag. /Jens Jacobsen J.nr. ØU 82/2000 Byfornyelsesforslag for "Hotel-karreen" (karré nr. 18). (Bygge- og Teknikudvalget) INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til - med de i indstillingen foreslåede ændringer - at lade det af SBS Byforfornyelse s.m.b.a. udarbejdede byfornyelsesforslag for Hotel-karreen udsende i offentlig høring i 2 måneder at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at indgå forretningsføreraftale med- SBS Byforfornyelse s.m.b.a. -på grundlag af principperne i de aftaler, der indgås i forbindelse med byfornyelsen på Indre Vesterbro at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at afholde de med byfornyelsesbeslutningens gennemførelse forbundne udgifter Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2000 Anbefalet ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form." RESUME I mødet den 16. og 17 juni 1999 tiltrådte Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 5. maj 1999 (sag 226/99). Herved godkendte forsamlingen, at Bygge- og Teknikforvaltningen kunne lade SBS Byfornyelse og Byfornyelse København som forretningsførere for kommunen igangsætte debatperioden for byfornyelsen af de sidste 4 karreer i handlingsplanområdet på Indre Vesterbro med henblik på beslutning i 2000, deriblandt Hotel-karreen, der omfatter karreen afgrænset af Colbjørnsensgade, Istedgade, Helgolandsgade og Vesterbrogade. Udover Hotelkarreen drejer det sig om Reventlowsgade-karreerne. Når byfornyelsen af disse karreer er gennemført har hele Indre Vesterbro gennemgået byfornyelse. Samtidig er disse 4 karreer de første, der byfornyes efter reglerne i den ny byfornyelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 1998. Lovændringen betyder blandt andet, at det er blevet muligt at godkende større honorarer til teknikerregistreringen af ejendommene med henblik på at kortlægge, hvilke arbejder der er nødvendige at udføre, således at den budgetterede ombygningsudgift bør være mere sikkert anslået end tidligere. Det foreslås derfor, at der i byfornyelsesforslaget indsættes bestemmelse om, at den budgetterede udgift skal overholdes, og at der forbeholdes ret til at forlange besparelser i projekterne. Det er endvidere blevet muligt for kommunerne at forhandle finansieringen af byfornyelsen med ejerne, inden der gives tilsagn om støtte. Ideen er, at der ikke skal gives fuld offentlig støtte til hele ombygningsudgiften. En tilfredsstillende egenfinansiering bør være en betingelse for at opnå støtte, hvilket vil kunne betyde, at nogle ejendomme således ikke ombygges som led i byfornyelsen. Forvaltningen vil arbejde på at fastlægge et sæt retningslinier for forhandlet finansiering, der vil blive forelagt Borgerrepræsentationen senest samtidig med den endelige vedtagelse af byfornyelsesbeslutningen. Fra den 6. oktober til den 6. december 1999 er der gennemført en debatperiode, i hvilken der er indkommet 3 skriftlige kommentarer, og SBS Byfornyelse har indsendt et forslag til beslutning om bygningsfornyelse. Forslaget omfatter ombygning ved ejerne selv af ejendommene Istedgade 14/ Helgolandsgade 13 og Colbjørnsensgade 12. De øvrige ejendomme, der næsten udelukkende anvendes til hotelformål, foreslås ikke ombygget med støtte efter byfornyelsesloven, idet der ikke ud fra en vurdering af forholdene i den aktuelle karré vurderes at være hjemmel til det. Opmærksomheden henledes på, at der i hotellet, beliggende Vesterbrogade 11 b - c og Helgolandsgade 1, er 5 boliger, der heller ikke er medtaget i forslaget. Andelsboligforeningen Helgolandsgade 13/ Istedgade 14 har et samlet boligareal på 2.130 m2 og indeholder 15 boliger med en gennemsnitsstørrelse på 142 m2. Andelsboligforeningen Colbjørnsensgade 12 har et samlet boligareal på 1.514 m2 og indeholder 10 boliger med en gennemsnitsstørrelse på 151 m2. For de to beboelsesejendomme og to hoteller i den sydlige del af karreen foreslås indrettet fælles friareal. Der søges bemyndigelse til at indgå forretningsføreraftale med SBS Byfornyelse. De lånefinansierede udgifter er anslået til 18.736.000 kr. og de refusionsberretigede udgifter til 2.659.000 kr., i alt et rammetræk på 21.395.000 kr. Der er redegjort for den fremtidige kommunaløkonomiske belastning, og det forudsættes, at der trækkes tilsagn af den statslige ramme i 2000. Byfornyelsesforslaget foreslås udsendt i offentlig høring i 2 måneder sammen med det for samme område udarbejdede forslag til lokalplan. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I mødet den 21. november 1991 (B.F. 1991, s. 2005-18, sag nr. 408/91 og 636/91) godkendte Borgerrepræsentationen efter udvalgsbehandling Magistratens indstilling af 11. oktober 1991 om, at byfornyelsen af den indre del af Vesterbro iværksættes på grundlag af anbefalingerne i den handlingsplan, der er udarbejdet af Byfornyelsesselskabet København (nu Byfornyelse København) og SBS Byfornyelse. I mødet den 16. og 17. juni 1999 tiltrådte Borgerrepræsentationen endvidere Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 5. maj 1999 (sag 166/99). Herved godkendte forsamlingen, at Bygge- og Teknikforvaltningen kunne lade SBS Byfornyelse og Byfornyelse København som forretningsførere for kommunen igangsætte debatperioden for byfornyelsen af de sidste 4 karreer i handlingsplanområdet på Indre Vesterbro med henblik på beslutning i 2000, deriblandt Hotel-karreen, der omfatter karreen afgrænset af Colbjørnsensgade, Istedgade, Helgolandsgade og Vesterbrogade. Udover Hotelkarreen drejer det sig om Reventlowsgade-karreerne. Når byfornyelsen af disse karreer er gennemført har hele Indre Vesterbro gennemgået byfornyelse. Samtidig er disse 4 karreer de første, der byfornyes efter reglerne i den ny byfornyelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 1998. Offentliggørelse af debatmateriale Debatmateriale om byfornyelsen blev omdelt til beboere og erhvervsdrivende i karreen og tilsendt ejerne den 6. oktober 1999. Der blev indbudt til karrémøde for ejere, beboere og erhvervsdrivende, ligesom der er afholdt ejendomsmøder med beboere og erhvervsdrivende fra de to beboelsesejendomme, andelsboligforeningerne Colbjørnsensgade 12 og Helgolandsgade 13/Istedgade 14. Herudover er der af byfornyelsesselskabet ydet generel information og rådgivning. Efter udsendelse af debatmaterialet tog Vesterbro Byfornyelsescenter initiativ til dannelse af et karréråd omfattende de 4 resterende byfornyelseskarreer på Indre Vesterbro. Karrérådet er indgået i en drøftelse med SBS Byfornyelse om friarealer, muligheden for indretning af tagterrasser, tagboliger, trafikale problemer, økologi m.m. Fristen for indsendelse af debatindlæg udløb den 6. december 1999. Det i oktober 1999 udsendte debatmateriale er lagt til gennemsyn som bilag 1. Redegørelse for modtagne debatindlæg Inden udløbet af høringsfristen er der fremkommet følgende debatindlæg. Indlæggene er samlet i en mappe, der er lagt til gennemsyn som bilag 2. 1) Skrivelse af 25. november 1999 fra Karrérådet for Reventlows-, Reverdils,- Stampesgade og Hotelkarreen Karrérådet for de 4 karreer opfordrer til, at følgende emner indgår i overvejelserne omkring byfornyelsen af Hotel-karreen. Gårdarealet er trangt og dårligt belyst, og det vil være vanskeligt at skabe større sammenhængende gårdrum. Karrérådet foreslår derfor, at der i stedet etableres taghaver eller altaner, og at disse anlægges uden udgift for beboerne som en kompensation for manglende friareal på terræn. Karrérådet ønsker generelt, at økologiske løsninger anvendes i forbindelse med byfornyelsesarbejderne. Karrérådet opfordrer til, at mulighederne for at etablere fælles faciliteter som beboerlokaler eller fællesvaskeri undersøges. Karrérådet opfordrer til at fastholde og forbedre områdets gode betjening med kollektiv trafik, og at man søger at undgå at trække yderligere biltrafik til området. Turistbusserne i området er til stor gene om natten og i morgentimerne, hvor de ofte holder i tomgang. Karrérådet opfordrer derfor til, at der findes en parkeringsløsning for turistbusserne. Endelig opfordres der til, at der etableres cykelparkering på gadeareal af hensyn til særligt børn og ældre, der har svært ved at få cykler op og ned af kældertrapper. Bemærkninger til skrivelse 1) Med hensyn til spørgsmålet om tagterrasser har SBS Byfornyelse meddelt karrérådet og beboerne, at det er Københavns Kommunes principielle holdning, at mulighederne for etablering af friarealer på terræn først skal undersøges, og at en eventuel etablering af tagterrasser kun kan komme på tale, hvis dette ikke lykkes, og etablering af tagterrasser i øvrigt kan ske på hensigtsmæssig måde både økonomisk, fysisk og arkitektonisk. Colbjørnsensgade 12, der fik bevilliget kap. III midler i 1993 til blandt andet tagrenovering, vil allerede af den grund ikke kunne påregne støtte til en tagterrasse. Udgifter til tagterrasser indgår ikke i byfornyelsesforslaget. Det er desuden SBS Byfornyelses opfattelse, at gården, uanset eventuelle tagterrasser, alligevel skal renoveres på grund af de nuværende dårlige og skyggefulde friarealer, delt op med plankeværk og præget af mange små skure, store niveauforskelle og parkering på arealer tilhørende hotelejendommene. Beboerne fra de to beboelsesejendomme har ikke fremført ønsker om fællesfaciliteter. SBS Byfornyelse vurderer, at de fysiske forhold i karreen ikke tillader indpasning af fællesfaciliteter som beboervaskeri- og lokaler. Borgerrepræsentationen har i mødet den 3. december 1998 tiltrådt forslaget til "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" med de deri indeholdte minimumskrav, anbefalinger og visioner. Disse retningslinier skal følges i byfornyelsen. Der kan arbejdes videre med ideen om at indrette cykelparkering på vejarealer, mens spørgsmålet om parkering af turistbusser løses i andet regi. 2) To skrivelser af 19. december 1999 fra Andelsboligforeningen Helgolandsgade13/ Istedgade 14 De to skrivelser samt et bilag i form af en rapport udarbejdet af foreningens eget arkitektfirma beskæftiger sig meget detaljeret med ejendommens nuværende tilstand og andelsboligforeningens ønsker til byfornyelsen. Andelsboligforeningen anfører blandt andet, at det meste af ejendommens meget lille gård ligger i skygge, og at gården er omgivet af to hotelgårde med parkering. Andelsboligforeningen ønsker derfor etableret en tagterrasse som led i byfornyelsen. Herudover ønsker andelsboligforeningen, at tagetagen ombygges med tre andelsboliger. Andelsboligforeningen ønsker desuden nye isolerende og støjdæmpende vinduer i stedet for en istandsættelse af de nuværende vinduer. Endelig gør andelsboligforeningen opmærksom på, at foreningen netop har fået et nyt fjernvarmeanlæg, og at andelsboligforeningen ikke vil dække omkostninger til udskiftning af radiatorer ved en forberedelse til lavtemperaturfjernvarme Bemærkninger til skrivelse 2) Andelsboligforeningen, der ejer Istedgade 14/Helgolandsgade 13, ønsker at indrette tagetagen til 3 boliger. Tagetagen bruges i dag til pulterrum. SBS Byfornyelse har meddelt andelsboligforeningen, at Kommunen er positivt indstillet overfor ideen. Forudsætningen er imidlertid, at der opstilles mere konkrete og præcise rammer for etableringen af boligerne i en forhandling om medfinansiering. Det må blandt andet være en forudsætning, at alle udgifter, der kan henføres til indretning af de 3 boliger, afholdes af foreningen. Samtidig skal det afklares, hvor der kan etableres pulterrum, idet gårdkælderen forudsættes fjernet i det foreliggende udkast til byfornyelsesbeslutning. Etablering af taglejligheder i Istedgade 14/Helgolandsgade 13 er ikke prissat og indgår ikke i den anslåede udgift til byfornyelse. Spørgsmålet vil i høringsperioden blive drøftet nærmere med andelsboligforeningen. Andelsboligforeningens bemærkninger til SBS Byfornyelses registreringsrapport er indarbejdet i forslaget til byfornyelsesbeslutning. Med hensyn til vinduer forudsættes det i byfornyelsesforslaget, at vinduer bevares og istandsættes, forsynes med energiforsatsvinduer samt lydisoleres. Der åbnes dog mulighed for, at vinduerne kan udskiftes, hvis det viser sig, at den generelle tilstand er for dårlig til bevaring. Finansieringen af udgifter til forberedelse for lavtemperaturfjernvarme vil blive fastlagt i projekteringsfasen. Med hensyn til det af andelsboligforeningen anførte om gårdarealet og etablering af tagterrasse henvises til bemærkningerne til karrérådets skrivelse ovenfor. 3) Skrivelse af 13. januar 2000 fra Jørgen Schramm A/S Arkitekter & Ingeniører Arkitektfirmaet skriver på vegne af en række hoteller i karreen, at det er uhensigtsmæssigt at etablere et fælles gårdanlæg under hensyn til, at 9 ud af karreens ejendomme er rene hotelejendomme, og til, at der er gårdkælder under en del af friarealerne. Skrivelsen redegør desuden for, hvilke byfornyelsesarbejder der bør udføres på hotellerne. Det drejer sig om istandsættelse af hovedkloak, facadearbejder og tagkonstruktioner. Med hensyn til varmeanlægget i et af hotellerne oplyses, at anlægget ikke er egnet til overgang til lavtemperaturer. En overgang vil blandt andet kræve en udskiftning af samtlige radiatorer. Bemærkning Ifølge byfornyelseslovens § 9 kan der kun træffes beslutning om byfornyelse af erhvervsejendomme, hvis byfornyelsesarbejderne sker af hensyn til tilgrænsende beboelse. Byfornyelsesarbejderne kan kun omfatte klimaskærmen samt etablering af tidssvarende opvarmning. Opretning af klimaskærmene på erhvervsejendommene ville alene forbedre det visuelle indtryk for beboerne i de øvrige ejendomme, og forvaltningen finder derfor ikke, at der er hjemmel til at give støtte til afhjælpning af disse vedligeholdelses-mangler. Spørgsmålet om byfornyelsesstøtte til forberedelse til lavtemperaturfjernvarme i erhvervsejendomme er forelagt By- og Boligministeriet. Afhængig af ministeriets svar vil spørgsmålet om støtte til hotelejendommene til forberedelse til lavtemperaturfjernvarme blive taget op til fornyet overvejelse i høringsperioden. Spørgsmålet må blandt andet vurderes i relation til kommunens varmeplanlægning, hvor der i byfornyelsen generelt forberedes for lavtemperaturfjernvarme. Med hensyn til gårdanlægget vil der blive søgt tilvejebragt et fælles gårdanlæg omfattende de to andelsboligforeninger og de to hoteller i den sydlige del af karreen, jf. nedenfor. Uddybning af indstilling Byfornyelsesbeslutningen skal følge reglerne i lov om byfornyelse, der trådte i kraft den 1. januar 1998, jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 17. august 1999 med senere ændringer, herunder reglerne i kapitel 3 om beslutninger om bygningsfornyelse. Byfornyelsesselskabet har efter debatperiodens udløb og på grundlag af de indkomne debatforslag fremsendt et forslag til byfornyelsesbeslutning. Forslaget er lagt til gennemsyn som bilag 3. Forslaget har været forelagt samtlige forvaltninger, og der er modtaget bemærkninger fra Miljøkontrollen, jf. nedenfor. Forslaget har endvidere været drøftet i arbejdsudvalget vedrørende byfornyelsen, som er nedsat i forbindelse med iværksættelsen af handlingsplanen for Indre Vesterbro. Medlemmer af udvalget er repræsentanter fra byfornyelsesselskaberne, Bygge- og Teknikforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt Økonomiforvaltningen. Af vedlagte bilag fremgår nogle generelle bestemmelser om byfornyelse for så vidt angår planlægningsforløb, gennemførelse af en byfornyelsesbeslutning, forurening, finansiering og garanti (bilag A). På den vedlagte plan er angivet byfornyelsesområdets afgrænsning og nuværende bebyggelses- og ejerforhold (bilag B). Endvidere er vedlagt en etageplan for ejendommen Istedgade 14/ Helgolandsgade 13 (bilag C), et skema der viser areal- og installationsforhold (bilag D), og endeligt et skema over udgifterne til ombygninger af ejendomme (bilag E). Skemaerne omfatter også ejendomme, der af forvaltningen foreslås taget ud af beslutningsforslaget. Byfornyelsesforslaget indeholder i hovedtræk bestemmelser om opfordringsejendomme og anlæggelse af fælles friareal. Ejendomme der ombygges Opfordringsejendomme Følgende ejendomme foreslås ombygget af ejerne selv: Istedgade 14/ Helgolandsgade 13 istandsættes på tag og facade. Eksisterende vinduer istandsættes og forsynes med energiforsatsvinduer og lydruder. Er vinduernes tilstand for ringe, udskiftes de. SBS Byfornyelse skønner imidlertid, at dette ikke vil blive nødvendigt. Trapper istandsættes. Lejligheder oprettes i nødvendigt omfang, herunder fjernes brandfarlige beklædninger, og nedslidte gulve udskiftes. Bad og køkkener istandsættes. Køkkener udskiftes i nødvendigt omfang. Radiatoranlæg forberedes for lavtemperaturer, og der sættes radiatorer op i køkkener og baderum. Gårdkælderen nedrives og tilfyldes. Hertil kommer i nødvendigt omfang blandt andet arbejder vedrørende afløb, kloak, vand-, gas- og elinstallationer samt udsugning. Colbjørnsensgade 12 fik i 1993 bevilliget støtte efter kap. III om forbedring af utidssvarende boliger i den tidligere lov om byfornyelse og boligforbedring. Boligforbedringsarbejderne bestod i renovering af tag, fugtsikring af kælder, istandsættelse af facader, vinduer, udvendige døre samt hoved- og bitrapperum, isoleringsarbejder og fornyelse af alle tekniske installationer. Det foreliggende udkast til byfornyelsesbeslutning medtager derfor kun få arbejder. Det drejer sig primært om eventuel yderligere fugtsikring af kælder, renovering af wc/bad, udskiftning af køkkener i nødvendigt omfang og diverse følgearbejder vedrørende bad/køkkener. Den skønnede ombygningsudgift for Colbjørnsensgade 12 eksklusiv tillæg for råd- og svampeskader er ca. 800 kr./m2 og 1.300 kr./m2 inkl. tillæg for råd og svamp. I byfornyelsesloven er bagatelgrænsen 1.000 kr./ m2 for støtte til ombygning og istandsættelse. Såfremt der ikke er råd eller svamp i ejendommen, eller renoveringsarbejderne vedrørende køkken og bad ikke medtages i byfornyelsesarbejderne for eksempel på grund af individuelt veto mod disse arbejder, vil ejendommen falde for bagatelgrænsen. De øvrige arbejder må i givet fald finansieres på anden måde, hvis de skal gennemføres. Byggeskadefonden behandler p.t. sagen vedrørende 5-års eftersynet af Colbjørnsensgade 12 i forbindelse med kap. III arbejderne. Andelsboligforeningen har påpeget, at nogle af de foretagne boligforbedringsarbejder har været mangelfulde. SBS Byfornyelse anbefaler, at eventuelle udbedringsarbejder som følge af 5-års eftersynet kommer til at indgå i den samlede vurdering af ejendommens behov for støtte til bygningsfornyelse. Forvaltningen finder ikke, at der er grundlag for at give byfornyelsesstøtte til arbejder af et så beskedent omfang, selv om ejendommen måske ikke falder for bagatelgrænsen. Der henvises til, at Borgerrepræsentationen i forbindelse med evalueringen af den første del af byfornyelsen på Indre Vesterbro blandt andet vedtog, at gode ejendomme med et istandsættelsesbehov på under 5.000 kr./m2 kunne undtages. Der henvises desuden til indstillingen om byfornyelsesforslag for "Reventlowsgade-karreerne", hvor det foreslås, at 4 ejendomme med et istandsættelsesbehov på mellem 1.900 kr. og 2.900 kr./m2 udgår af byfornyelsesforslaget. Miljøkontrollen er i brev af 11. februar 2000 fremkommet med oplysninger vedrørende støjbelastningen fra de omkringliggende gader og vedrørende kravene til støjisolering af vinduer som følge heraf. Bemærkningerne indarbejdes i byfornyelsesforslagets bestemmelser om udskiftninger af vinduer til lydruder. Skal der foretages jordarbejder, anbefaler Miljøkontrollen, at der udarbejdes en historisk undersøgelse og på baggrund heraf eventuelt en egentlig forureningsundersøgelse. Endelig henviser Miljøkontrollen til de af Borgerrepræsentationen i 1998 vedtagne retningslinier for "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri". De foreslåede bygningsmæssige foranstaltninger er i overensstemmelse med den målsætning for boligkvaliteten, som er fastlagt i den af Borgerrepræsentationen vedtagne handlingsplan for Indre Vesterbro. Forhandlet finansiering I lov om byfornyelse, der trådte i kraft den 1. januar 1998, er forhandlet finansiering indført som et nyt begreb i støtteberegningen. Reglen fremgår af byfornyelseslovens § 57. Kommunerne kan ved beslutninger om bygningsfornyelse forhandle finansieringen med ejeren, inden der gives tilsagn om støtte. Forhandlet finansiering kan både omfatte forbedrings- og tabsgivende udgifter, men kerneindholdet er ifølge bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke automatisk skal gives fuld offentlig støtte til den del af den samlede ombygningsudgift, som er tabsgivende. Tabsgivende udgifter er dels vedligeholdelsesudgifter, dels den del af en forbedringsudgift, der eventuelt ikke kan finansieres ved en lejeforhøjelse, fordi den maksimale leje derved overskrides. Der kan indgås aftale med ejeren om, at den tabsgivende ombygningsudgift helt eller delvist skal finansieres uden støtte. Begrundelsen er, at ejeren som udgangspunkt selv bør afholde den del af tabet, som skyldes en manglende vedligeholdelsesindsats. Den offentlige støtte forbeholdes på denne måde i videst muligt omfang den del af ombygningsudgiften, som er forbedringsarbejder. Derudover kan der forhandles med ejeren om finansiering af en del af de værdiforøgende udgifter på anden måde end med byfornyelsesstøtte. Blandt andet vil der formentlig være mulighed for at finansiere med lavtforrentede lån fra Grundejernes Investeringsfond. Det vil kunne spare på trækket på kommunens andel af rammetildelingen, og dermed give mulighed for flere byfornyelsesaktiviteter. Hvor stor en del af ombygningsudgiften, der vil kunne finansieres uden offentlig støtte, vil afhænge af en konkret forhandling mellem kommunen og ejeren. Det forhold, at en del af arbejderne gennemføres uden byfornyelsesstøtte, medfører ikke, at der kan kræves højere leje, end hvis arbejderne var gennemført med støtte, og ejerens andel af finansieringen belaster som nævnt ikke investeringsrammen. Endelig kan der ikke ydes støtte efter reglerne om aftalt boligforbedring til arbejder, der er omfattet af en beslutning om bygningsfornyelse, hvori indgår en aftale om afkald på støtte. I følge byfornyelseslovens, § 23 stk. 4, skal ejeren senest i forbindelse med opfordringen have oplysning om, hvorvidt kommunalbestyrelsen vil optage forhandling om støtteafkald i medfør af § 57 og i bekræftende fald, hvilke krav kommunalbestyrelsen vil stille i forbindelse hermed. Delvis egenfinansiering må som udgangspunkt anses for at være hensigtsmæssigt, hvis det er økonomisk muligt, og det vil det være for en række ejendomme. Der er i imidlertid også ganske mange ejendomme, hvis økonomi ikke giver mulighed for at egenfinansiere en del af de nødvendige og ofte meget omfattende istandsættelses- og forbedringsarbejder. Det forudsættes herved, at det er ejendommens økonomi, der ligger til grund for vurderingen, og at det ikke umiddelbart er ejerens egne økonomiske forhold, der vurderes. Der er kun få erfaringer med at forhandle finansiering. En række kommuner har også tidligere haft som praksis, at det var en betingelse for at opnå støtte efter ansøgning til enkeltejendomme, at en del af arbejderne blev finansieret af ejeren selv. En del af ejendommene i kvarterløftområderne har også kunnet tilbyde selv at finansiere en del af arbejderne. Disse ejendomme har imidlertid ofte ikke så stort et forbedrings- og istandsættelsesbehov, som det typisk er tilfældet i de egentlige byfornyelsesområder, herunder på Indre Vesterbro. Forvaltningen finder, at det principielt for hver ejendom bør søges afdækket, hvorvidt der er mulighed for at finansiere en del af arbejderne selv. En tilfredsstillende egenfinansiering bør være en betingelse for at opnå støtte, hvilket vil kunne betyde, at nogle ejendomme således ikke ombygges som led i byfornyelsen Der er imidlertid en række forhold, der skal afklares før retningslinier for forhandlet finansiering kan udmeldes, og da dette senest skal ske i forbindelse med opfordringsskrivelserne foreslås det, at forvaltningen arbejder videre med spørgsmålet med henblik på senere forelæggelse senest i forbindelse med indstilling om endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutningen. Der gøres opmærksom på, at anvendelsen af muligheden for forhandlet finansiering vil give forvaltningen en betydelig ekstra administrativ byrde. Følgende ejendomme ombygges ikke Hotelejendommene holdes udenfor byfornyelsen. Støtte til forberedelse af varmeanlæg til lavtemperaturer overvejes, jf. ovenfor under redegørelse for debatindlæg. Hotellet på hjørnet af Vesterbrogade 11 og Helgolandsgade 1 indeholder 5 beboelseslejligheder. Lokalplanforslaget muliggør, at der indrettes hotel i hele ejendommen. Det er en forudsætning, at der meddeles tilladelse til nedlæggelse af lejlighederne i medfør af lov om midlertidig boligregulering, herunder de nuværende lejeres frivillige fraflytning samt tilvejebringelse af erstatningsboliger. De 5 beboelseslejligheder er derfor ikke medtaget i udkastet til byfornyelsesforslag. Ombygningsudgifter Ombygningsudgiften for Istedgade 14/Helgolandsgade 13 udgør ca. 8.000 kr./m² incl. tillæg for råd- og svampeskader på 550 kr./m². Med den nye byfornyelseslov er der blevet mulighed for at godkende et større honorar for teknikerregistreringen af ejendommene med henblik på at fastlægge, hvilke arbejder det er nødvendigt at udføre. Det betyder, at den nu budgetterede ombygningsudgift bør være relativt sikkert anslået Forvaltningen finder derfor, at der er basis for at tilkendegive overfor ejerne, at budgettet skal overholdes. Følgende formulering foreslås indsat i byfornyelsesforslaget. Den budgetterede udgift på xxxx kr. skal som udgangspunkt overholdes. Der forbeholdes ret til at forlange besparelser i et konkret projekt. Det forudsættes, at lejeniveauet ikke overstiger 625 kr./m² (prisniveau januar 2000) for en fuldt moderniseret bolig. Ved fastsættelse heraf er der taget udgangspunkt i By- og Boligministeriets bekendtgørelse om fastsættelse af leje i byfornyelsesområder. For denne karré fastsættes lejen efter reglerne for privat udlejningsbyggeri. Fælles friareal Der vil blive søgt etableret fælles gårdanlæg for de 4 sydligste ejendomme. Det er Colbjørnsensgade 12, Colbjørnsensgade 14/ Istedgade 12, Istedgade 14/ Helgolandsgade 13 og Helgolandsgade 11. Derved opnås, at der skaffes de to beboelsesejendomme rimelige friarealforhold. Det skønnes derimod ikke at være hensigtsmæssigt at inddrage de øvrige friarealer i et fælles friareal, når der kun er få beboelseslejligheder i den del af bebyggelsen. Gårdanlægget forudsættes gennemført af byfornyelsesselskabet på ejernes vegne. Der pålægges de pågældende ejendomme servitutter, der bl.a. omfatter bestemmelser om, at den fremtidige ren- og vedligeholdelse samt drift af anlægget påhviler de til enhver tid værende ejere. Ved udarbejdelse af projektet for friarealerne vil de berørte ejere og beboere blive inddraget i et samarbejde om udformning af arealerne. Der tages forbehold for eventuelle udgifter til oprensning af forurenede grunde samt konsekvensen for de i byfornyelsesforslaget foreslåede foranstaltninger. De af Borgerrepræsentationen vedtagne retningslinier for miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri med de deri indeholdte minimumskrav, anbefalinger og visioner skal følges i byfornyelsen. Ændringer i forhold til det af SBS Byfornyelse udarbejdede oplæg Ejendommen Colbjørnsensgade 12 ombygges ikke. Lokalplanforslag Samtidig med byfornyelsesforslaget indstilles et lokalplanforslag, der tilvejebringer forudsætningen for gennemførelsen af byfornyelsesbeslutningen. Forretningsføreraftale I mødet den 21. juni 1990 (B.F. 1990, s. 1268-70 sag nr. 599/90) bemyndigede Borgerrepræsentationen Magistraten til at indgå forretningsføreraftaler med de involverede byfornyelsesselskaber vedrørende de enkelte karreer i forbindelse med byfornyelsen af den indre del af Vesterbro. Forvaltningen finder, at principperne i disse forretningsføreraftaler kan være basis for det videre arbejde med byfornyelsesbeslutningen for Hotel-karreen. Der vil således kunne indgås aftale med SBS Byfornyelse for denne karré. Økonomi Finansieringen skal ske i overensstemmelse med lov om byfornyelse, jf. ovenfor. Byfornyelsesselskabet har udarbejdet en finansieringsplan, der er lagt til gennemsyn som bilag 4. De lånefinansierede udgifter er opgjort til 19.905.000 kr. inkl. moms. Hertil kommer de refusionsberettigede udgifter på 2.659.000 kr. ekskl. moms således, at de samlede rammebelastende udgifter i alt udgør 22.564.000 kr. Med de ovenfor nævnte ændringer vil de lånefinansierede udgifter blive reduceret med ca. 1.169.000 kr. til 18.736.000 kr. Herefter vil de samlede rammebelastende udgifter udgøre 21.395.000 kr. De støtteberettigede udgifter er fastsat uden hensyn til muligheden for en delvis egenfinansiering fra ejernes side, jf. ovenfor om forhandlet finansiering. Tilsagnsdækning for byfornyelsesforslaget forventes søgt inden for kommunens andel af den samlede statslige investeringsramme til byfornyelse i år 2000. Der tages forbehold for de anslåede byfornyelsesudgifter, indtil licitation er afholdt. Den kommunaløkonomiske belastning Gennemførelsen af byfornyelsesbeslutningen skønnes at give en belastning af den kommunale økonomi på følgende måde: Ydelsesbidrag til lån til finansiering af tabsudgifter i de ejendomme, der ombygges. Kommune og stat afholder hver 50 % af ydelsen på lånene. Kommunens tilskud til første års ydelse på lånene skønnes at udgøre ca. 400.000 kr. Lånetypen fastsættes af By- og Boligministeriet ud fra, hvad der er mest fordelagtigt, men kan maksimalt have en løbetid på 30 år. Endvidere vil kommunen skulle udrede 50 % af de refusionsberettigede udgifter svarende til i alt 1.330.000 kr. Der vil være kommunale udgifter til genhusning på 1.045.000 kr. Endelig vil kommunen i et vist omfang skulle garantere for lånene til finansiering af de værdiforøgende udgifter på anslået 9.091.000 kr. svarende til en garantiforpligtelse på ca. 3.636.000 kr. Staten dækker 75 % af eventuelle tab på disse garantiforpligtelser. Staten garanterer for lån til tabsgivende udgifter, som er anslået til 9.645.000 kr. Kommunen skal afholde 50 % af udgifterne til tab på disse garantier. Budgetmæssig dækning Det skønnes, at det er muligt at kunne indpasse byfornyelsesbeslutningen i den beløbsramme, der på Plandirektoratets afsnit af investeringsoversigten for 2000 til 2003 er afsat til byfornyelsesformål, konto 00.25.15.3 Kassemæssig dækning anvises af det på budgettet for 2000 under Plandirektoratet, konto 0.15.3, byfornyelse, optagne rådighedsbeløb og af de på budgetterne for de følgende år til samme formål forventede rådighedsbeløb. Budgetansvarlig institution: 44010 Plandirektoratet. Høring Forslaget forventes udsendt inden udgangen af april måned. Det udsendes til alle ejere, beboere og erhvervsdrivende i karreen. Der vil blive afholdt karrémøde for ejere og lejere, hvor der orienteres om forslaget. Såfremt beboerne, erhvervsdrivende eller ejere ønsker af diskutere detaljer af projekter m.v., vil der blive holdt ejendomsmøder. Indsigelsesfristen vil blive fastsat til 2 måneder fra offentliggørelsen. Efter udløbet af indsigelsesperioden vil et forslag til endelig beslutning blive behandlet på ny i arbejdsudvalget, hvorefter Bygge- og Teknikudvalget vil indstille forslaget til behandling i Borgerrepræsentationen med de ændringer, der måtte følge af fremkomne indsigelser. BILAG VEDLAGT Bilag A: Generelle bestemmelser om byfornyelse. Bilag B: Byfornyelsesområdets afgrænsning og nuværende bebyggelses- og ejerforhold Bilag C: Etageplan Bilag D: Arealer og installationsforhold Bilag E: Prissætning BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 Bilag 1: Debatmateriale. Bilag 2: Mappe med indsigelser. Bilag 3: Byfornyelsesforslag. Bilag 4: Finansieringsplan. / Knud E. Rasmussen J.nr. ØU 83/2000 Byfornyelsesforslag for "Reventlowsgade-karreerne" (karré nr. 20, 21 og 22). (Bygge- og Teknikudvalget) INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til - med de i indstillingen foreslåede ændringer - at lade det af Byfornyelse København udarbejdede byfornyelsesforslag for Reventlowsgade-karreerne udsende i offentlig høring i 2 måneder at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at indgå forretningsføreraftale med- Byfornyelse København -på grundlag af principperne i de aftaler, der indgås i forbindelse med byfornyelsen på Indre Vesterbro at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at afholde de med byfornyelsesbeslutningens gennemførelse forbundne udgifter Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2000 Anbefalet Mikkel Warming (Ø) afgav følgende bemærkning: "Enhedslisten tilslutter sig byfornyelsesbeslutningen for disse karreer, men er bekymret for, at alle klubværelser nedlægges". ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form." RESUME I mødet den 16. og 17. juni 1999 tiltrådte Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 5. maj 1999 (sag 226/99). Herved godkendte forsamlingen, at Bygge- og Teknikforvaltningen kunne lade SBS Byfornyelse og Byfornyelse København som forretningsførere for kommunen igangsætte debatperioden for byfornyelsen af de sidste 4 karreer i handlingsplanområdet på Indre Vesterbro med henblik på beslutning i 2000, deriblandt Reventlowsgade-, Reverdilsgade- og Stampesgade-karreen. Udover Reventlowsgade-karreerne drejer det sig om Hotel-karreen. Når byfornyelsen af disse karreer er gennemført har hele Indre Vesterbro gennemgået byfornyelse. Samtidig er disse 4 karreer de første, der byfornyes efter reglerne i den ny byfornyelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 1998. Lovændringen betyder blandt andet, at det er blevet muligt at godkende større honorarer til teknikerregistreringen af ejendommen med henblik på at kortlægge, hvilke arbejder der er nødvendige at udføre, således at den budgetterede ombygningsudgift bør være mere sikkert anslået end tidligere. Det foreslås derfor, at der i byfornyelsesforslaget indsættes bestemmelse om, at den budgetterede udgift skal overholdes, og at der forbeholdes ret til at forlange besparelser i projekterne. Det er endvidere blevet muligt for kommunerne at forhandle finansieringen af byfornyelsen med ejerne, inden der gives tilsagn om støtte. Ideen er, at der ikke skal gives fuld offentlig støtte til hele ombygningsudgiften. En tilfredsstillende egenfinansiering bør være en betingelse for at opnå støtte, hvilket vil kunne betyde, at nogle ejendomme således ikke ombygges som led i byfornyelsen. Forvaltningen vil arbejde på at fastlægge et sæt retningslinier for forhandlet finansiering, der vil blive forelagt Borgerrepræsentationen senest samtidig med den endelige vedtagelse af byfornyelsesbeslutningen. Reventlowsgade-karreen omfatter området afgrænset af Istedgade, Colbjørnsensgade, Vesterbrogade og Reventlowsgade. Reverdilsgade-karreen afgrænses af Istedgade, Reventlowsgade, Reverdilsgade og Colbjørnsensgade. Stampesgade-karreen afgrænses af Reventlowsgade, Stampesgade, Colbjørnsensgade og Reverdilsgade. De tre karreer benævnes under et Reventlowsgade-karreerne. Fra den 20. september 1999 til den 29. november 1999 er der gennemført en debatperiode, og Byfornyelse København har indsendt et forslag til beslutning om bygningsfornyelse. Der er i de tre karreer i alt 223 lejligheder. De fordeler sig på følgende måde: Under 50 m2 24 lejligheder (heraf 23 klubværelser) Fra 50 til 60 m2 1 lejlighed Fra 60 til 80 m2 68 lejligheder Fra 80 til 100 m2 34 lejligheder Over 100 m2 96 lejligheder Forslaget omfatter ombygning ved ejerne selv af en række ejendomme. Forvaltningen foreslår, at der rådes over to af ejendommene. Forvaltningen foreslår endvidere, at fire ejendomme i Reventlowsgade-karreen udtages af forslaget, fordi de har et meget lille istandsættelsesbehov. To ejendomme har fået støtte efter lov om byfornyelse og boligforbedring, kap. III og har ikke yderligere istandsættelsesbehov. De øvrige ejendomme, der alle er erhvervsejendomme, foreslås ikke ombygget med støtte efter byfornyelsesloven, idet der ud fra en vurdering af forholdene i den aktuelle karré ikke vurderes at være hjemmel til det. Der foreslås indrettet fælles friareal, dog kun for to ejendomme i Reventlowsgade-karreen. Byfornyelsesforslaget omfatter herefter ejendomme med 171 boliger og et samlet boligetageareal på ca. 15.000 m2. Der søges bemyndigelse til at indgå forretningsføreraftale med Byfornyelse København. De lånefinansierede udgifter er anslået til 163.270.275 kr. og de refusionsberettigede udgifter til 15.980.802 kr., i alt et rammetræk på 179.250.877 kr. Der er redegjort for den fremtidige kommunaløkonomiske belastning, og det forudsættes, at der trækkes tilsagn af den statslige ramme i 2000. Byfornyelsesforslaget foreslås udsendt i offentlig høring i 2 måneder sammen med det for samme område udarbejdede forslag til lokalplan.. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I mødet den 21. november 1991 (B.F. 1991, s. 2005-18, sag nr. 408/91 og 636/91) godkendte Borgerrepræsentationen efter udvalgsbehandling Magistratens indstilling af 11. oktober 1991 om, at byfornyelsen af den indre del af Vesterbro iværksættes på grundlag af anbefalingerne i den handlingsplan, der er udarbejdet af Byfornyelsesselskabet København (nu Byfornyelse København) og SBS Byfornyelse. I mødet den 16. og 17. juni 1999 (sag 226/99) tiltrådte Borgerrepræsentationen endvidere Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 5. maj 1999. Herved godkendte forsamlingen, at Bygge- og Teknikforvaltningen kunne lade Byfornyelse København og SBS Byfornyelse som forretningsfører for kommunen igangsætte debatperioden for byfornyelsen af de sidste 4 karreer i handlingsplanområdet på Indre Vesterbro med henblik på beslutning i 2000, deriblandt Reventlowsgade-, Reverdilsgade- og Stampesgade-karreen. Udover Reventlowsgade-karreerne drejer det sig om Hotel-karreen. Når byfornyelsen af disse karreer er gennemført har hele Indre Vesterbro gennemgået byfornyelse. Samtidig er disse 4 karreer de første, der byfornyes efter reglerne i den ny byfornyelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 1998. Reventlowsgade-karreen omfatter området afgrænset af Istedgade, Colbjørnsensgade, Vesterbrogade og Reventlowsgade. Reverdilsgade-karreen afgrænses af Istedgade, Reventlowsgade, Reverdilsgade og Colbjørnsensgade. Stampesgade-karreen afgrænses af Reventlowsgade, Stampesgade, Colbjørnsensgade og Reverdilsgade. De tre karreer benævnes under et Reventlowsgade-karreerne. Offentliggørelse af debatmateriale For Reverdilsgade-karreen blev der den 18. september 1997 udsendt debatmateriale og dermed indledt et planlægningsforløb, der imidlertid måtte stoppes i marts 1998 inden udsendelse af byfornyelsesforslag i høring, fordi de statslige rammer til byfornyelse var blevet skåret ned. Dette debatforløb er genoptaget i 1999 sideløbende med de to andre karreers planlægningsforløb. Debatmaterialet for Reventlowsgade- og Stampesgade-karreerne blev omdelt til beboere og erhvervsdrivende i karreen og tilsendt ejerne henholdsvis den 20. og den 22. september 1999. Der blev indbudt til karrémøde for ejere, beboere og erhvervsdrivende, ligesom der er afholdt ejendomsmøder med beboerne fra samtlige ejendomme, hvortil også ejere og erhvervsdrivende var indbudt. Herudover er der af byfornyelsesselskabet ydet generel information og rådgivning. Efter udsendelse af debatmaterialet tog Vesterbro Byfornyelsescenter initiativ til dannelse af et karréråd omfattende de 4 resterende byfornyelseskarreer på Indre Vesterbro. Karrérådet er indgået i drøftelse med Byfornyelse København om friarealer, muligheden for indretning af tagterrasser, tagboliger, trafikale problemer, økologi m.m. Fristen for indsendelse af debatindlæg udløb den 29. november 1999. Det udsendte debatmateriale er lagt til gennemsyn som bilag 1. Redegørelse for modtagne debatindlæg Byfornyelsesselskabet har på de afholdte møder indgående drøftet med ejere og beboere, hvilke løsningsmuligheder der er for istandsættelse og forbedring af de enkelte ejendomme. Der er således, i det omfang det er skønnet rimeligt, medtaget de ombygningsarbejder, som ejere og beboere har ønsket, og der er i øvrigt generelt udtrykt interesse for offentligt støtte til istandsættelse og forbedring af ejendommene. Derudover har karrérådet tilkendegivet, at det finder det vigtigt, at der skaffes beboerne ret til adgang til friarealerne i gårdene. Disse er imidlertid trange, og karrérådet foreslår derfor, at der i vidt omfang gives mulighed for tagterrasser. Endvidere bør miljømæssigt gode løsninger anvendes, hvor det er muligt, og der opfordres til, at der undersøges muligheder for at etablere fælles faciliteter for beboerne i form af f.eks. beboerlokaler eller fællesvaskeri. Karrérådet foreslår endvidere, at der etableres cykelparkering på gadearealer, og at der findes en løsning, så parkering af turistbusser i området undgås. Bemærkning Selvom friarealerne er relativt trange, er det ikke fundet rimeligt at medtage tagterrasser som støtteberettigede. For Reventlowsgade-karreens vedkommende, fordi der kan indrettes et rimeligt gårdanlæg til de relativt få beboere i karreerne, og for Reverdilsgade- og Stampesgade-karreerne, fordi gårdarealerne kan indrettes til hensigtsmæssige friarealer, selvom de ikke er store. De to sidstnævnte karreer er endvidere beliggende i umiddelbar nærhed af Halmtorvet, der er under anlæg som offentligt pladsareal. Der henvises i øvrigt til det nedenfor anførte. Der kan arbejdes videre med ideen om at indrette cykelparkering på vejarealer, mens spørgsmålet om parkering af turistbusser løses i andet regi. Uddybning af indstilling Byfornyelsesbeslutningen skal følge reglerne i lov om byfornyelse, der trådte i kraft den 1. januar 1998, jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 17. august 1999 med senere ændringer, herunder reglerne i kapitel 3 om beslutninger om bygningsfornyelse. Byfornyelsesselskabet har efter debatperiodens udløb fremsendt et forslag til byfornyelsesbeslutning. Forslaget er lagt til gennemsyn som bilag 2. Forslaget har været forelagt samtlige forvaltninger, og der er modtaget bemærkninger fra Miljøkontrollen, jf. nedenfor. Forslaget har endvidere været drøftet i arbejdsudvalget vedrørende byfornyelsen, som er nedsat i forbindelse med iværksættelsen af handlingsplanen for Indre Vesterbro. Medlemmer af udvalget er repræsentanter fra byfornyelsesselskaberne, Bygge- og Teknikforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt Økonomiforvaltningen. Af vedlagte bilag fremgår nogle generelle bestemmelser om byfornyelse for så vidt angår planlægningsforløb, gennemførelse af en byfornyelsesbeslutning, forurening, finansiering og garanti (bilag A). På den vedlagte plan er angivet byfornyelsesområdets afgrænsning og nuværende bebyggelses- og ejerforhold (bilag B). Endvidere er vedlagt en etageplan (bilag C), et skema der viser areal- og installationsforhold (bilag D), og endelig et skema over udgifterne til ombygninger af ejendomme (bilag E). Skemaerne omfatter også ejendomme, der af forvaltningen foreslås taget ud af beslutningsforslaget. Byfornyelsesforslaget indeholder i hovedtræk bestemmelser om, opfordringsejendomme og anlæggelse af fælles friareal. Derudover foreslår forvaltningen, at der rådes over to ejendomme. Der er i de tre karreer i alt 223 lejligheder. De fordeler sig på følgende måde: Under 50 m2 24 lejligheder (heraf 23 klubværelser) Fra 50 til 60 m2 1 lejlighed Fra 60 til 80 m2 68 lejligheder Fra 80 til 100 m2 34 lejligheder Over 100 m2 96 lejligheder Ejendomme der ombygges Opfordringsejendomme Følgende ejendomme foreslås ombygget af ejerne selv: Reventlowsgade-karreen Reventlowsgade 8, forhus Reventlowsgade 10, 10 A Reventlowsgade 12, 12 A, 12 B Reventlowsgade 14/Istedgade 4 Colbjørnsensgade 3 Colbjørnsensgade 1/Vesterbrogade 11 A Reverdilsgade-karreen Istedgade 1/Reventlowsgade 16 Reventlowsgade 18 Reverdilsgade 4 Reverdilsgade 6-8 Reverdilsgade 10/Colbjørnsensgade 15 Stampesgade-karreen Reventlowsgade 20 Stampesgade 4 Colbjørnsensgade 17 Reverdilsgade 7 Reverdilsgade 5 Reverdilsgade 3 Der foreslås renovering af bygninger med beboelseslejligheder og modernisering af lejlighederne til fuldt tidssvarende niveau. Dette indebærer, at samtlige lejligheder kan forsynes med wc/bad, og at utidssvarende og nedslidte køkkener kan udskiftes. Der forslås ingen sammenlægninger af lejligheder eller ændringer af lejlighedsskel, men forvaltningen finder, at klubværelser i Reverdilsgade 5 og Colbjørnsensgade 17 bør nedlægges. De foreslåede bygningsmæssige foranstaltninger er i overensstemmelse med den målsætning for boligkvaliteten, som er fastlagt i den af Borgerrepræsentationen vedtagne handlingsplan for Indre Vesterbro. I hotelejendommen Colbjørnsensgade 9 findes i dag to boliger, som ikke foreslås istandsat, fordi ejeren har tilladelse til at nedlægge dem. Ejendomme som bør tages ud af beslutningsforslaget Ejendommene Reventlowsgade 8, Vesterbrogade 11 A/Colbjørnsensgade 1, Colbjørnsensgade 3 og Reventlowsgade 14/Istedgade 4, har et istandsættelsesbehov, der indebærer udgifter på mellem 1.900 kr. og 2.900 kr./m2 . Forvaltningen finder ikke, at der grundlag for at give byfornyelsesstøtte til arbejder af så relativt beskedent omfang. Det tages herved i betragtning, at ejendommenes ejere skønnes at ville kunne afholde udgifterne selv. Der henvises til, at Borgerrepræsentationen i forbindelse med evalueringen af den første del af byfornyelsen på Indre Vesterbro blandt andet vedtog, at gode ejendomme med et istandsættelsesbehov under 5000 kr./m2 kunne undtages. Særlige forhold for ejerlejlighedsejendomme Istedgade 1/Reventlowsgade 16 er en ejerlejlighedsejendom, der har et istandsættelsesbehov på tag og fag. Der er fugtproblemer i kælderen og enkelte baderum er nedslidte. Installationerne er generelt nedslidte og ejendommen er delvist uisoleret. Der er behov for modernisering af køkkener og forberedelse for lavtemperaturfjernvarme. Der er 15 beboelseslejligheder på hver 140 m2, og 5 erhvervsenheder på 118 m2. Ombygningsudgiften er anslået til 17,6 mio. kr. Det svarer til en udgift på ca. 6.500 kr./m2 og ca. 900.000 kr. i udgift for hver lejlighed. Den udgift, det skønnes muligt at pålægge i værdistigning, er ca. 4 mio. kr., hvilket svarer til, at hver ejerlejlighedsejer skal finansiere ca. 200.000 kr. selv. Den resterende udgift på 13,6 mio. kr. vil være tabsgivende. Der er i den nye byfornyelseslov indført en mulighed for at forhandle afkald på en del af støtten, jf. nedenfor, og det har derfor i planlægningsforløbet været drøftet med ejerforeningen, at det kunne være en betingelse for at tage ejendommen med i byfornyelsesforslaget, at der blev tilbudt en øget medfinansiering fra ejerforeningens side. Foreningen har imidlertid foreløbig tilkendegivet, at en sådan medfinansiering ikke vil være mulig. Tilsvarende er Reventlowsgade 20 en ejerlejlighedsejendom, der har et omfattende istandsættelsesbehov på tag og fag. I kælderen er der fugtproblemer, og ejendommen er hovedsageligt uisoleret. Der er svamp i tagrum, ligesom der er behov for etablering af fjernvarme og baderum samt modernisering af køkkener. Der er 10 beboelseslejligheder på hver 100 m2, og 2 erhvervsenheder på 95 m2. Ombygningsudgiften er anslået til 14,4 mio. kr. Det svarer til en udgift på ca. 12.000 kr./m2 og ca. 1,2 mio. kr. i udgift for hver lejlighed. Den udgift, det skønnes muligt at pålægge i værdistigning som følge af byfornyelsen, er ca. 2,5 mio. kr., hvilket svarer til, at hver ejerlejlighedsejer skal finansiere ca. 210.000 kr. Den resterende udgift på 12 mio. kr. vil være tabsgivende. For denne ejendom har der ikke særskilt været forhandlet medfinansiering. Erfaringerne viser, at de anslåede værdistigninger på ca. 200.000 kr. pr. lejlighed endda kan vise sig at være for højt sat, således at det faktiske tab kan blive endnu større. Forvaltningen finder derfor, at det må overvejes nærmere om disse ejendomme skal medtages i byfornyelsesbeslutningen og i givet fald under hvilke betingelser. Det har hidtil været praksis i handlingsplanområdet, at også ejerforeninger er medtaget i byfornyelsesbeslutningerne, selvom der har kunnet konstateres meget store tabsgivende udgifter, fordi ejerlejligheder i øjeblikket handles til så høje priser, at en byfornyelse kun i relativt ringe omfang giver en værdistigning. Hvis ejendomme som disse ikke får mulighed for byfornyelsesstøtte, vil de formentlig ikke selv have økonomisk mulighed for at istandsætte ejendommene til et niveau, der svarer til de øvrige ejendomme i området, indenfor en overskuelig årrække. Forvaltningen finder derfor, at de bør medtages i dette byfornyelsesforslag, men således, at det stilles som betingelse for opnåelse af støtte, at der tilbydes en rimelig medfinansiering, som må betales via optagelse af yderligere kreditforeningslån, der som udgangspunkt ikke må forøge en eventuel kommunegaranti for den i øvrigt pålagte værdiforøgende del. De ejerlejlighedsejere, der ikke har mulighed for yderligere kreditforeningsbelåning, må finansiere f.eks. ved optagelse af banklån. Omfanget af en rimelig medfinansiering må afhænge af en konkret forhandling i gennemførelsesperioden, der også kan omfatte mulige besparelser på arbejdernes omfang. Følgende formulering foreslås indsat i opfordringsteksten: Det er en betingelse for støtte, at der kan opnås et tilsagn fra ejerforeningen om medfinansiering af udgifterne udover den værdistigning, der kan fastlægges som følge af byfornyelsesarbejderne. Viser det sig, at der ikke kan opnås et rimeligt forhandlingsresultat, kan der ikke opnås støtte til byfornyelsesarbejder, og ejerforeningerne må henvises til at søge støtte efter byfornyelseslovens § 11, stk. 5, der svarer til de hidtidige "kap. III arbejder". Støtte efter disse regler vil også blive betinget af egenfinansiering, men ejerforeningerne vil her kunne søge supplerende støtte til etapedelte arbejder efterhånden som, der spares op til egenfinansiering. Ejendomme med klubværelser Reverdilsgade 5 indeholder 5 lejligheder, hvoraf den ene lovligt er overgået til hoteldrift. De resterende 4 lejligheder udlejes på klubværelsebasis uden tilladelse til ændret anvendelse. Colbjørnsensgade 17 indeholder 5 lejligheder, hvoraf de 4 er omdannet til ca. 16 klubværelser uden tilladelse til ændret anvendelse. Derudover er der 23 godkendte klubværelser i ejendommen, som ligeledes er indrettet i tidligere beboelseslejligheder. Lejlighederne er på mellem 98 og 128 m2, mens hvert klubværelse er mellem 20 og 25 m2. Begge ejendomme har et istandsættelsesbehov på ca. 11.000 kr./m2 . I forslaget til byfornyelsesbeslutning bevares opdelingen i klubværelser, men forvaltningen finder, at lejlighederne med klubværelser som led i byfornyelsen bør tilbageføres til normale lejligheder med henblik på at forøge den gennemsnitlige boligstørrelse. Der henvises i øvrigt til det samtidig hermed forelagte forslag til lokalplan. Ejeren af de to ejendomme har i planlægningsfasen endvidere udtrykt ønske om at sælge ejendommene til kommunen, og det foreslås derfor, at der optages bestemmelser om, at der rådes over de to ejendomme. Udtalelser fra andre forvaltninger Miljøkontrollen har i brev af 11. februar 2000 fremkommet med oplysninger vedrørende støjbelastningen fra de omkringliggende gader og vedrørende kravene til støjisolering af vinduer som følge heraf. Bemærkningerne indarbejdes i byfornyelsesforslagets bestemmelser om udskiftninger af vinduer til lydruder. Skal der foretages jordarbejder, anbefaler Miljøkontrollen, at der udarbejdes en historisk undersøgelse og på baggrund heraf eventuelt en egentlig forureningsundersøgelse. Endelig henviser Miljøkontrollen til de af Borgerrepræsentationen i 1998 vedtagne retningslinier for "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri". Forhandlet finansiering I lov om byfornyelse, der trådte i kraft den 1. januar 1998, er forhandlet finansiering indført som et nyt begreb i støtteberegningen. Reglen fremgår af byfornyelseslovens § 57. Kommunerne kan ved beslutninger om bygningsfornyelse forhandle finansieringen med ejeren, inden der gives tilsagn om støtte. Forhandlet finansiering kan både omfatte forbedrings- og tabsgivende udgifter, men kerneindholdet er ifølge bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke automatisk skal gives fuld offentlig støtte til den del af den samlede ombygningsudgift, som er tabsgivende. Tabsgivende udgifter er dels vedligeholdelsesudgifter, dels den del af en forbedringsudgift, der eventuelt ikke kan finansieres ved en lejeforhøjelse, fordi den maksimale leje derved overskrides. Der kan indgås aftale med ejeren om, at den tabsgivende ombygningsudgift helt eller delvist skal finansieres uden støtte. Begrundelsen er, at ejeren som udgangspunkt selv bør afholde den del af tabet, som skyldes en manglende vedligeholdelsesindsats. Den offentlige støtte forbeholdes på denne måde i videst muligt omfang den del af ombygningsudgiften, som er forbedringsarbejder. Derudover kan der forhandles med ejeren om finansiering af en del af de værdiforøgende udgifter på anden måde end med byfornyelsesstøtte. Blandt andet vil der formentlig være mulighed for at finansiere med lavtforrentede lån fra Grundejernes Investeringsfond. Det vil kunne spare på trækket på kommunens andel af rammetildelingen, og dermed give mulighed for flere byfornyelsesaktiviteter. Hvor stor en del af ombygningsudgiften, der vil kunne finansieres uden offentlig støtte, vil afhænge af en konkret forhandling mellem kommunen og ejeren. Det forhold, at en del af arbejderne gennemføres uden byfornyelsesstøtte, medfører ikke, at der kan kræves højere leje, end hvis arbejderne var gennemført med støtte, og ejerens andel af finansieringen belaster som nævnt ikke investeringsrammen. Endelig kan der ikke ydes støtte efter reglerne om aftalt boligforbedring til arbejder, der er omfattet af en beslutning om bygningsfornyelse, hvori indgår en aftale om afkald på støtte. I følge byfornyelseslovens, § 23 stk. 4, skal ejeren senest i forbindelse med opfordringen have oplysning om, hvorvidt kommunalbestyrelsen vil optage forhandling om støtteafkald i medfør af § 57 og i bekræftende fald, hvilke krav kommunalbestyrelsen vil stille i forbindelse hermed. Delvis egenfinansiering må som udgangspunkt anses for at være hensigtsmæssigt, hvis det er økonomisk muligt, og det vil det være for en række ejendomme. Der er i imidlertid også ganske mange ejendomme, hvis økonomi ikke giver mulighed for at egenfinansiere en del af de nødvendige og ofte meget omfattende istandsættelses- og forbedringsarbejder. Det forudsættes herved, at det er ejendommens økonomi, der ligger til grund for vurderingen, og at det ikke umiddelbart er ejerens egne økonomiske forhold, der vurderes. Der er kun få erfaringer med at forhandle finansiering. En række kommuner har også tidligere haft som praksis, at det var en betingelse for at opnå støtte efter ansøgning til enkeltejendomme, at en del af arbejderne blev finansieret af ejeren selv. En del af ejendommene i kvarterløftområderne har også kunnet tilbyde selv at finansiere en del af arbejderne. Disse ejendomme har imidlertid ofte ikke så stort et forbedrings- og istandsættelsesbehov, som det typisk er tilfældet i de egentlige byfornyelsesområder, herunder på Indre Vesterbro. Forvaltningen finder, at det principielt for hver ejendom bør søges afdækket, hvorvidt der er mulighed for at finansiere en del af arbejderne selv. En tilfredsstillende egenfinansiering bør være en betingelse for at opnå støtte, hvilket vil kunne betyde, at nogle ejendomme således ikke ombygges som led i byfornyelsen Der er imidlertid en række forhold, der skal afklares før retningslinier for forhandlet finansiering kan udmeldes, og da dette senest skal ske i forbindelse med opfordringsskrivelserne foreslås det, at forvaltningen arbejder videre med spørgsmålet med henblik på senere forelæggelse senest i forbindelse med indstilling om endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutningen. Der gøres opmærksom på, at anvendelsen af muligheden for forhandlet finansiering vil give forvaltningen en betydelig ekstra administrativ byrde. Følgende ejendomme ombygges herefter ikke Ejendommene Reventlowsgade 8, Vesterbrogade 11 A/Colbjørnsensgade 1, Colbjørnsensgade 3 og Reventlowsgade 14/Istedgade 4, der tilsammen rummer 26 boliger, foreslås som nævnt ovenfor taget ud af beslutningsforslaget. Reventlowsgade 22/Stampesgade 2 og Stampesgade 6, der ligeledes tilsammen rummer 26 boliger, har fået støtte efter byfornyelseslovens kap. III og har ikke yderligere istandsættelsesbehov. Der er endvidere i Reventlowsgade-karreen og i Reverdilsgade-karreen en række erhvervsejendomme. Ifølge byfornyelseslovens § 9 kan der kun træffes beslutning om byfornyelse af erhvervsejendomme, hvis byfornyelsesarbejderne sker af hensyn til tilgrænsende beboelse. Byfornyelsesarbejderne kan kun omfatte klimaskærmen samt etablering af tidssvarende opvarmning. Opretning af klimaskærmen på erhvervsejendommene ville alene forbedre de visuelle indtryk for beboerne i de øvrige ejendomme, og forvaltningen finder derfor ikke, at der er hjemmel til at give støtte til afhjælpning af disse vedligeholdelsesmangler. Spørgsmålet om byfornyelsesstøtte til forberedelse til lavtemperaturfjernvarme i erhvervsejendomme er forelagt By- og Boligministeriet. Afhængig af ministeriets svar vil spørgsmålet om støtte til erhvervsejendommene til forberedelse for lavtemperaturfjernvarme blive taget op til fornyet overvejelse i høringsperioden. Spørgsmålet må blandt andet vurderes i relation til kommunens varmeplanlægning, hvor der i byfornyelsen generelt forberedes for lavtemperaturfjernvarme. Ombygningsudgifter Reventlowsgade-karreen Ombygningsudgifterne varierer, for de ejendomme der foreslås byfornyede, fra 4.500 kr./m² til 4.800 kr./m² incl. tillæg for råd- og svampeskader på 500 kr./m². De gennemsnitlige istandsættelsesomkostninger er 4.650 kr./m². Reverdilsgade-karreen Ombygningsudgifterne varierer, for de ejendomme der foreslås byfornyede, fra 3.900 kr./m² til 8.900 kr./m² incl. tillæg for råd- og svampeskader på 500 kr./m². De gennemsnitlige istandsættelsesomkostninger er 6.900 kr./m². Stampesgade-karreen Ombygningsudgifterne varierer, for de ejendomme der foreslås byfornyede, fra 6.600 kr./m² til 11.800 kr./m² incl. tillæg for råd- og svampeskader på 500 kr./m². De gennemsnitlige istandsættelsesomkostninger er 9.000 kr./m². Med den nye byfornyelseslov er der blevet mulighed for at godkende et større honorar for teknikerregistreringen af ejendommene med henblik på at fastlægge, hvilke arbejder det er nødvendigt at udføre. Det betyder, at den nu budgetterede ombygningsudgift bør være sikkert anslået end tidligere. Forvaltningen finder derfor, at der er basis for at tilkendegive overfor ejerne, at budgettet skal overholdes. Følgende formulering foreslås indsat i byfornyelsesforslaget for hver enkelt ejendom: Den budgetterede udgift på xxxx kr. skal som udgangspunkt overholdes. Der forbeholdes ret til at forlange besparelser i et konkret projekt. Det forudsættes, at lejeniveauet ikke overstiger 625 kr./m² (prisniveau januar 2000) for en fuldt moderniseret bolig. Ved fastsættelse heraf er der taget udgangspunkt i By- og Boligministeriets bekendtgørelse om fastsættelse af leje i byfornyelsesområder. For denne karré fastsættes lejen efter reglerne for privat udlejningsbyggeri. Fælles friareal Der vil blive etableret fælles gårdanlæg for samtlige de af forslaget omfattede ejendomme i Stampesgade-karreen. For Reverdilsgade-karreen kan der eventuelt opstå problemer, hvis hotellet Colbjørnsensgade 13/Istedgade 3-5 skal deltage i fælles gårdanlæg. Det foreslås derfor, at det nærmere overvejes i høringsperioden, om hotellet kan stille en del af arealet til rådighed for fælles gårdanlæg mod eventuelt at få det resterende areal reserveret til hotelformål. Det forudsættes, at der etableres en afgrænsning mellem de to arealer, så det fremstår som en helhed i gårdanlægget. Gårdarealerne i Reventlowsgade-karreen er i praksis så smalle, at der kun er mulighed for fælles friareal for Reventlowsgade 10, 10 A og 12, 12 A-B på de arealer, der hører til disse ejendomme. På Reventlowsgade 12, 12 A-B er der med tilladelse indrettet 12 parkeringspladser. 6 af disse parkeringspladser er stillet til rådighed for hotellet i Istedgade 6, mens de øvrige 6 anvendes af ejeren af Reventlowsgade 12, 12 A-B, der rummer blandet bolig/erhverv. Der ville kunne skabes et rimeligt fælles friareal for disse to ejendomme, hvis parkeringen blev nedlagt. Parkeringspladserne kan kun nedlægges mod erstatning i forbindelse med byfornyelsen. I høringsperioden forhandles der nærmere med ejere og beboere i disse to ejendomme, om hvordan gårdanlægget vil kunne indrettes under forudsætning af, at parkeringspladserne nedlægges. Gårdanlæggene forudsættes gennemført af byfornyelsesselskabet på ejernes vegne. Der pålægges de pågældende ejendomme servitutter, der bl.a. omfatter bestemmelser om, at den fremtidige ren- og vedligeholdelse samt drift af anlægget påhviler de til enhver tid værende ejere. Ved udarbejdelse af projektet for friarealerne vil de berørte ejere og beboere blive inddraget i et samarbejde om udformning af arealerne. Der tages forbehold for eventuelle udgifter til oprensning af forurenede grunde samt konsekvensen for de i byfornyelsesforslaget foreslåede foranstaltninger. De af Borgerrepræsentationen vedtagne retningslinier for miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri med de deri indeholdte minimumskrav, anbefalinger og visioner skal følges i byfornyelsen. Ændringer i forhold til det af Byfornyelse København udarbejdede oplæg. Der er med denne indstilling følgende ændringer i forhold til byfornyelsesselskabets oplæg: Ejendommene Reventlowsgade 8, Vesterbrogade 11 A/Colbjørnsensgade 1, Colbjørnsensgade 3 og Reventlowsgade 14/Istedgade 4 ombygges ikke. Der rådes over ejendommene Reverdilsgade 5 og Colbjørnsensgade 17. Lokalplanforslag Samtidig med Byfornyelsesforslaget indstilles et lokalplanforslag, der tilvejebringer forudsætningen for gennemførelsen af byfornyelsesbeslutningen. Forretningsføreraftale I mødet den 21. juni 1990 (B.F. 1990, s. 1268-70 sag nr. 599/90) bemyndigede Borgerrepræsentationen Magistraten til at indgå forretningsføreraftaler med de involverede byfornyelsesselskaber vedrørende de enkelte karreer i forbindelse med byfornyelsen af den indre del af Vesterbro. Forvaltningen finder, at principperne i disse forretningsføreraftaler kan være basis for det videre arbejde med byfornyelsesbeslutningen for Reventlowsgade-karreerne. Der vil således kunne indgås aftale med Byfornyelse København for denne karré. Økonomi Finansieringen skal ske i overensstemmelse med lov om byfornyelse, jf. ovenfor. Byfornyelsesselskabet har udarbejdet en finansieringsplan, der er lagt til gennemsyn som bilag 3. De lånefinansierede udgifter er opgjort til 180.270.075 kr. inkl. moms. Hertil kommer de refusionsberettigede udgifter på 15.980.802 kr. ekskl. moms således, at de samlede rammebelastende udgifter i alt udgør 196.250.877 kr. Med de ovenfor nævnte ændringer vil de lånefinansierede udgifter blive reduceret med ca. 17.000.000 kr. til 163.270.275 kr. Herefter vil de samlede rammebelastende udgifter udgøre 179.250.877 kr. De støtteberettigede udgifter er fastsat uden hensyn til muligheden for en delvis egenfinansiering fra ejerens side, jf. ovenfor om forhandlet finansiering. Tilsagnsdækning for byfornyelsesforslaget forventes søgt inden for kommunens andel af den samlede statslige investeringsramme til byfornyelse i 2000. Der tages forbehold for de anslåede byfornyelsesudgifter, indtil licitation er afholdt. Den kommunaløkonomiske belastning Gennemførelsen af byfornyelsesbeslutningen skønnes at give en belastning af den kommunale økonomi på følgende måde: Der skal betales ydelsesbidrag til lån til finansiering af tabsudgifter i de ejendomme, der ombygges. Det sker ved, at kommune og stat afholder hver 50 % af hele ydelsen på lånene. Kommunens tilskud til første års ydelse på lånene skønnes at udgøre 5.000.000 kr. Lånetypen fastsættes af By- og Boligministeriet ud fra, hvad der er mest fordelagtigt, men kan maksimalt have en løbetid på 30 år. Endvidere vil kommunen skulle udrede 50 % af de refusionsberettigede udgifter svarende til i alt 7.990.401 kr. Derudover vil der være kommunale udgifter til ikke-refusionsberettiget boligstøtte på ca. 3.876.000 kr. Endelig vil kommunen i et vist omfang skulle garantere for en del af lån til finansiering af de værdiforøgende udgifter, svarende til en garantiforpligtelse på ca. 11.500.000 kr. Staten dækker 75 % af eventuelle tab på disse garantiforpligtelser. Staten garanterer for lån til tabsgivende udgifter, som er anslået til ca. 115.500.000 kr. Kommunen skal afholde 50 % af udgifterne til tab på disse garantier. Budgetmæssig dækning Det skønnes, at det er muligt at kunne indpasse byfornyelsesbeslutningen i den beløbsramme, der på Plandirektoratets afsnit af investeringsoversigten for 2000 til 2003 er afsat til byfornyelsesformål, konto 00.25.15.3 Kassemæssig dækning anvises af det på budgettet for 2000 under Plandirektoratet, konto 0.15.3, byfornyelse, optagne rådighedsbeløb og af de på budgetterne for de følgende år til samme formål forventede rådighedsbeløb. Budgetansvarlig institution: 44010 Plandirektoratet. Høring Forslaget forventes udsendt inden udgangen af april måned. Det udsendes til alle ejere, beboere og erhvervsdrivende i karreen. Der vil blive afholdt karrémøde for ejere og lejere, hvor der orienteres om forslaget. Såfremt beboerne, erhvervsdrivende eller ejere ønsker af diskutere detaljer af projekter m.v., vil der blive holdt ejendomsmøder. Indsigelsesfristen vil blive fastsat til 2 måneder fra offentliggørelsen. Efter udløbet af indsigelsesperioden vil et forslag til endelig beslutning blive behandlet på ny i arbejdsudvalget, hvorefter Bygge- og Teknikudvalget vil indstille forslaget til behandling i Borgerrepræsentationen med de ændringer, der måtte følge af fremkomne indsigelser. BILAG VEDLAGT Bilag A: Generelle bestemmelser om byfornyelse. Bilag B: Byfornyelsesområdets afgrænsning og nuværende bebyggelses- og ejerforhold. Bilag C: Etageplan. Bilag D: Arealer og installationsforhold. Bilag E: Prissætning. BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 Bilag 1: Debatmateriale. Bilag 2: Byfornyelsesforslag. Bilag 3: Finansieringsplan. / Knud E. Rasmussen