Cykelpakke III (Teknik- og Miljøudvalget)
Cykelpakke III (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 4. marts 2008
J.nr. ØU 71/2008
7. Cykelpakke III (Teknik- og Miljøudvalget)
Der er i budget 2008 afsat
3x25 mio. kr. til forbedring af cyklisternes forhold i 2008-10. I denne
indstilling foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen en udmøntning i form af konkrete
projekter, bl.a. på baggrund af to borgerworkshops.
Teknik- og Miljøudvalget
(TMU) anbefaler over for Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR),
2.
at Teknik- og
Miljøforvaltningen efterfølgende forelægger godkendelse af enkeltprojekterne i
Teknik- og Miljøudvalget forud for realiseringen, og at Borgerrepræsentationen
forelægges en ny indstilling, hvis der sker væsentlige ændringer af de enkelte
cykelprojekter (se bilag 1),
3.
at der af
anlægsbevillingen afsættes midler til dækning af omkostninger til projektudvikling,
projektering, udbud og styring af anlægsfasen,
4.
at et eventuelt
indtægtstab ved nedlæggelse af parkeringspladser vil blive dækket af den pulje
i budg
et 2008, som er afsat hertil,
5.
at cykelpakkens
mindre anlægsprojekter under 5 mio. kr. kan overdrages til udførelse ved
kommunens egen driftsorganisation jf. BR 334/07 om Ny Driftsstrategi.
Økonomiforvaltningen
indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender
sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget
har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den
foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge
af sagen afholdes indenfor Teknik- og Miljøudvalgets egen budgetramme. Det bemærkes, at en undersøgelse som COWI A/S
gennemfører af
niveauet for styrings- og projekteringsmæssige ydelser i anlægsprojekter i
Teknik- og Miljøforvaltningen frem til ultimo februar 2008, kan give
anledning til revurdering af budget for Cykelpakke III." |
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den
4. marts 2008 Indstillingen blev anbefalet. |
Problemstilling
I forbindelse med
behandlingen af budgettet for 2008, er der afsat 75 mio. kr. til forbedring af
cyklisternes forhold. Anvendelsen af midlerne sker med 25 mio. kr. for hvert af
årene 2008-10.
Forvaltningen afholdt to
workshops i oktober 2007 med det formål at få input til denne indstilling. I
alt ca. 70 borgere og organisations-repræsentanter deltog med idéer til,
hvordan de 75 mio. kr. kan anvendes til at skabe endnu bedre forhold for at
cykle i København. Deltagerne havde stort fokus på cykelstier (flere og
bredere), mulighed for at cykle i fredelige omgivelser samt fjernelse af de
"små sten på vejen", der udgør et irritationsmoment på den daglige cykeltur.
Udover de to workshops danner
også andre kilder grundlag for denne indstilling:
- Cykelstiprioriteringsplanen
- Anlægsrækkefølge
for det grønne cykelrutenet (2006)
- Indsatsplan
for sikker cykeltrafik 2007-2012
- Tidligere
vedtagne pakker på cykelområdet (35 mio. kr. + 3x25 mio. kr.)
- Høringsnotat
af 19. april 2007 der samler høringssvar fra den tidligere cykelpakke
- Idéer
fra borgere sendt til TMF indenfor det sidste ½-1 år
- Inspiration
fra forvaltningens internationale arbejde på cykelområdet
- Bemærkningerne
i budgetaftalen 2008
LØSning
Denne cykelpakke skal bidrage
til at opfylde de tre "cykelmål" i "Miljømetropolen" og dermed medvirke til at
gøre København til verdens bedste cykelby. Flere skal op på cyklen og
cyklisterne skal føle sig mere trygge i trafikken samtidig med, at det bliver
sikrere at cykle.
Mere sikkerhed og bedre
tryghed er midler til at få flere til at cykle. De to workshops viste desuden,
at mange cyklister også anser bedre fremkommelighed som centralt for kvaliteten
af København som cykelby. Det er bedre fremkommelig bredt forstået, der bliver
efterspurgt, dvs. alt fra vejvisning via mobiltelefon over bedre mulighed for
cykling mod ensretning til bredere cykelstier og flere grønne bølger for
cyklister.
Det afsatte beløb foreslås -
i overskriftsform - anvendt som følger for alle 3 år under ét (bilag 1
indeholder en komplet projektoversigt med uddybende bemærkninger):
Projekter i Cykelpakke III |
Pris, mio. kr. |
Cykelstier
|
22,5 |
Grønne Cykelruter
|
20,5 |
Ombygning af større kryds mhp. bedre sikkerhed,
tryghed og fremkommelighed
|
10,5 |
Flere genveje og fjernelse af "små sten" på vejen
|
9,1 |
Cykelparkering
|
3,6 |
Vejvisning
|
1,4 |
Øvrige projekter
|
5,4 |
Projektstyring og myndighedsbehandling |
2,0 |
I alt |
75,0 |
Proces
Et væsentligt input til denne
indstilling er to offentligt annoncerede borgerworkshops afholdt i oktober 2007
specifikt møntet på forslag til "cykelpakke III". I forbindelse med
annonceringen af de to workshops samt på de to workshops blev der gjort
opmærksom på, at det også var muligt at indsende forslag til Teknik- og
Miljøforvaltningen (se bilag 3 for yderligere om de to workshops). På den
baggrund foreslås det, at Cykelpakke III ikke sendes i ekstern høring.
Økonomi
Borgerrepræsentationen har i
budget 2008 afsat yderligere 75 mio. kr. til cykelområdet (Cykelpakke III). De
75 mio. kr. givet til Teknik- og Miljøudvalgets anlægsramme er fordelt med 25
mio. kr. i 2008, 2009 og 2010. De 25 mio. kr. i 2008 ønskes frigivet under
Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Center for Trafik, funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer
af færdselsarealer) til projektudvikling samt realiseri
ng af projekter i 2008.
Den videre realisering
forudsætter, at Borgerrepræsentationen vedtager budget 2009 og 2010 med
tilsvarende bevillinger til finansiering af cykelprojekterne (jf. bilag 1). Et
eventuelt indtægtstab ved nedlæggelse af p-pladser vil blive dækket af den
pulje i budget 2008, som er afsat hertil.
Forvaltningen foreslår
endvidere, at cykelpakkens mindre projekter (under 5 mio. kr.) kan overdrages
til udførelse af kommunens driftsorganisation efter regelsættet i den nye
driftsstrategi. Dette skal sikre beskæftigelsen i Center for Veje og en
hurtigere implementering af de små projekter.
Borgerrepræsentationen skal
godkende projektoversigten. Priserne for de enkelte projekter (jf. bilag 1) er
skøn baseret på erfaringspriser fra lignende projekter. De enkelte projekter
eller puljer inkl. gennemarbejdede anlægsoverslag forelægges senere Teknik- og
Miljøudvalget med henblik på godkendelse og frigivelse af midler til de
pågældende projekter.
VIDERE
PROCES
Når sagen har været behandlet i
Teknik- og Miljøudvalget, skal den behandles i Økonomiudvalget og derefter i
Borgerrepræsentationen.
Enkeltprojekterne forelægges
efterfølgende til godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget.
I forbindelse med
projektudvikling og realisering af de forskellige projekter, vil projekter af
betydning for de enkelte bydele blive drøftet med bl.a. de pågældende lokaludvalg.
Bilag
- Oversigt
over politisk behandling
1.
Komplet
projektoversigt samt prisoverslag fordelt på årene 2008-10
2.
Kortbilag der
viser hvor i byen de foreslåede projekter er placeret
3.
Opsamling på de 2
afholdte borgerworkshops
4.
Miljøvurdering
Pernille Andersen Niels
Tørsløv