Overtagelse af grundejernes renholdelsesforpligtelse på fortove 2008 (Teknik- og Miljøudvalget)
Overtagelse af grundejernes renholdelsesforpligtelse på fortove 2008 (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
BESL UTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 4. marts 2008
J.nr. ØU 70/2008
19. Overtagelse af grundejernes renholdelsesforpligtelse på fortove 2008 (Teknik- og Miljøudvalget)
I forlængelse af forslag om kommunens overtagelse af
grundejernes renholdelsesforpligtelse på fortove, har forvaltningen i efteråret
2007 foretaget partshøring af de berørte grundejere. Borgerrepræsentationen
skal nu beslutte, om ordningen skal træde i kraft på baggrund af høringen og de
foreslåede ændringer.
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler
over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1.
at ordningen
træder i kraft i de i bilag 2 (kort B) skitserede områder pr. 1. april 2008 med de, på baggrund af partshøringen, foreslåede ændringer,
beskrevet i løsningsafsnittet,
2.
at der gives en
indtægts- og en udgiftsbevilling på 10.098.538 kr. til Teknik- og Miljøudvalget,
Center for Renhold, funktion 2.28.11.1 svarende til de forventede indtægter og
udgifter som følge af, at ordningen udvides, jf. bilag 5.
Økonomiforvaltningen
indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender sagen til
Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at
nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes,
at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor Teknik- og
Miljøudvalgets egen ramme." |
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den
4. marts 2008 Indstillingen blev anbefalet. |
PROBLEMSTILLING
Forvaltningen har i efteråret
2007 gennemført partshøring af ca. 3000 grundejere, der forventes at blive
direkte berørt af ordningen. Ca. 450 af disse har indsendt høringssvar. Det
svarer til en aktiv høringsprocent på 15 %.
Partshøringen viser, at den
foreslåede renholdelsesordning medfører nogle generelle problemstillinger for
de berørte grundejere. De problemstillinger, som grundejerne rejser, kan
tematiseres på følgende måde:
- Grundejere,
der allerede har en vicevært eller lignende medarbejder ansat til at
varetage renholdelsesforpligtelsen på fortovene, hvor kommunens delvise
overtagelse af renholdelsen medfører, at dele af viceværtens arbejde
bortfalder.
- Grundejere,
der ønsker en samlet renholdelsesløsning i stedet for den foreslåede
delvise overtagelse af renholdelsesopgaverne.
- Grundejere,
primært i Indre By, der stiller sig uforstående overfor pligten til at
betale for renhold på strækninger, hvor der står mange cykler op ad
facaden og permanent byinventar f.eks. cykelstativer, som kan
besværliggøre en effektiv renholdelse.
- Grundejere,
der stiller sig uforstående overfor det valgte renholdelsesniveau på en
given gade.
- Grundejere,
som er uforstående overfor udvalgte strækninger og områder, fordi der,
efter deres mening, enten ikke er behov, eller den foreslåede renholdelsesfrekvens
ikke vil have nogen effekt.
- Byens
store grundejere vil angiveligt få øgede driftsomkostninger samtidig med,
at renholdelsesfrekvensen vil blive sænket i forhold til det nuværende
niveau.
Ca. 30 % af høringssvarene
grupperer sig omkring særligt punkt 1 og 2. Mængden af uforbeholdne positive
tilkendegivelser udgøres af 14 borgere. Generelt må man antage, at høringssvar
oftest kommer i form af indsigelser. Derfor skal det lave antal positive
tilkendegivelser tages med dette forbehold.
LØSNINGER
Nedenfor følger forslag til
løsninger på de nævnte problemstillinger rejst i høringssvarene.
Ad. 1 og 2
Den renholdelsesordning, som
forvaltningen tilbyder, skal ses som en grundrenholdelse og ikke som en samlet
overtagelse af alle grundejernes hidtidige opgaver varetaget af f.eks.
viceværter. Grundejerne vil skulle
supplere den daglige renholdelse med eksempelvis renhold af kælderskakte,
ukrudts- og glatførebekæmpelse.
Ad. 3
For at imødegå ophobning af
gadesnavs omkring cykler henstillet langs facader foreslår forvaltningen, at
den tilbudte fortovsrenholdelse udføres ekstra grundig omkring cykler og
cykelstativer én gang om ugen.
Ad. 4 og 5
Forvaltningen anbefaler, at
det fastsatte renholdelsesniveau revurderes på udvalgte gader. Det medfører, at
det oprindelige partshørte område i Indre By, se bilag 2 (kort A) indskrænkes
til Middelalderbyen og særligt befærdede gader som f.eks. Frederiksborggade og
Torvegade, se bilag 2 (kort B). Forvaltningen anbefaler, at det oprindelige forslag
med forskellige renholdelsesfrekvenser bortfalder i Indre By og
Middelalderbyen. I stedet vil alle gader være omfattet af renholdelse syv gange
ugentlig. Forvaltningen anbefaler, at ordningen i brokvartererne bibeholdes på
de, i partshøringen, foreslåede strækninger, og udvides som oprindeligt
foreslået med syv gange ugentlig renholdelse, se bilag 2 (kort A og B).
Ad. 6
Forvaltningen foreslår
renholdelsesfrekvenserne, særligt i Indre By, revurderet og de berørte områder
indskrænket, se pkt. 4 og 5.
Sammenfatning
På baggrund af de indkomne
høringssvar, især de nævnte problemstillinger i punkt 4, 5 og 6 samt
løsningsforslagene, anbefaler forvaltningen, at ordningen bliver indskrænket
geografisk og renholdelsesfrekvenserne opgraderet i Indre By, således at hele
Middelalderbyen får renholdt syv gange ugentligt, se bilag 2 (kort B).
I forbindelse med stigningen
af afgiftsydelsen i brokvartererne 1. juli 2007 oprettede forvaltningen en
pulje til fleksibel renholdelse. Den fleksible renholdelsespulje vil også indgå
i denne udvidelse af ordningen, jf. bilag 5. Renholdelsespuljen vil fremover
efter behov blive anvendt i forhold til de grundejere, der kunne opleve et
lavere serviceniveau eller, hvor forvaltningen mener, at der er særligt behov.
Behovene for renholdelse vil kunne ændre sig, da det ikke er sandsynligt, at
behovene for renholdelsen er konstante. For et overblik over eksisterende
ordninger se bilag 1.
Den fleksible
renholdelsespulje er i tråd med den nye driftsstrategi, hvor vægten fremover
vil være på tilstandskrav frem for funktionskrav. Generelt skal byen opleves
som ren, uanset med hvilke frekvenser der renholdes. Dette gør sig dog ikke gældende
for de fortove, som kommunen har overtaget eller overtager
renholdelsesforpligtelsen af; her renholdes i det omfang, som borgeren er
informeret om og tilsvarende opkræves for. En samlet oversigt over fortove, der
er omfattet af nuværende og fremtidige ordninger, fremgår af bilag 3.
Udvidelsen af
renholdelsesordningerne betyder, at den midlertidige skurvognsløsning i Nørre
Voldgade skal udvides for at skabe plads til de ca. 20 nye medarbejdere, der ansættes,
idet der ikke er plads i eksisterende lokaliteter. Forvaltningen har i løbet af
2007 iværksat undersøgelser af hvilke muligheder, der er for at indrette
mandskabsfaciliteter til de udførende medarbejdere i Indre By. Der bør findes
en permanent løsning på denne problemstilling i løbet af 2008, som medfører, at
den midlertidige skurvognsløsning på Nørre Voldgade kan nedlægges. Et
statusnotat om mulige aktuelle lokaliteter er vedlagt som bilag 4.
Forvaltningen anbefaler, at
datoen for, at de udvidede renholdelsesordninger træder i kraft, ændres fra 1.
marts 2008 til 1. april 2008, jf. indstillingens punkt 1.
Anbefalingen sker på baggrund
af, at beslutningen i Borgerrepræsentationen ultimo februar samtidig med en
ikrafttræden den 1. marts 2008 ikke ville give grundejeren et rimeligt varsel.
Dette varsel omfatter, at renholdelsesordningerne træder i kraft samt omfanget
af afgiftsstørrelsen.
Økonomi
I den renholdelsesafgift, der
opkræves via ejendomsskatten, er indeholdt omkostningerne forbundet med selve
renholdelsesydelsen samt et overhead til administration. Ordningen er dermed
udgiftsneutral for kommunen, idet det er grundejerne, som betaler for
renholdelsen. Se bilag 5 for en økonomisk oversigt over renholdelsesafgifter.
Der vil blive indarbejdet i
alle nye aftaler, at betalingen sker med de takster, som fastsættes og
reguleres i forbindelse med budgetvedtagelsen.
Videre proces
Efter Teknik - og
Miljøudvalgets godkendelse skal sagen forelægges Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen.
BILAG
- Oversigt
over politisk behandling
1.
Kort: Fortove
omfattet af nuværende renholdelsesordninger (kort).
2.
Kort A: Fortove
hvor grundejerne er partshørt om fremtidige renholdelsesordninger.
Kort B: Forvaltningens anbefaling af fortove omfattet af fremtidige renholdelsesordninger.
3.
Kort: Samlet
oversigt over fortove omfattet af nuværende og fremtidige renholdelsesordninger.
4.
Statusnotat over
ejendomme i Indre By med mulige mandskabsfaciliteter
5.
Økonomisk
oversigt over renholdelsesafgifter.
Pernille Andersen Claus Robl