Mødedato: 04.03.2008, kl. 15:15

Lokalplan "Kagshusene" med kommuneplantillæg - endelig vedtagelse (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

Se alle bilag

Lokalplan "Kagshusene" med kommuneplantillæg - endelig vedtagelse (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 4. marts 2008

 

 


J.nr. ØU 68/2008

 

15. Lokalplan "Kagshusene" med kommuneplantillæg - endelig vedtagelse (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

På baggrund af den offentlige høring skal de endelige planer herunder en mindre ændring i lokalplanen godkendes.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.                  at lokalplan "Kagshusene" vedtages med en mindre ændring om:

a) Nedlæggelse af vejudvidelseslinier mod Banefløjens vestligedel og fastlæggelse af bebyggelsesregulerende byggelinier i stedet i § 4,


b) Tegning nr. 1 konsekvensrettes.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

2.                  at Borgerrepræsentationen vedtager kommuneplantillægget til lokalplanen.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. marts 2008

Indstillingen blev anbefalet.

 

 

Problemstilling

Forslag til lokalplan "Kagshusene" med kommuneplantillæg blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 30. august 2007 BR 336/07.

Lokalplanen vil muliggøre, at den eksisterende boligbebyggelse kan udbygges med en ekstra etage samt karnaptårne med henblik på et mere varieret boligudbud og dermed en bredere befolkningssammensætning. Dette som et led i en fremtidssikring af den eksisterende boligbebyggelse.

 

Løsning

I oktober blev der afholdt borgermøde. Til debatforum på hjemmesiden for planforslagene har der ingen indlæg været.

Vi har modtaget i alt 8 henvendelser i høringsperioden, heraf 4 fra myndigheder og råd samt 4 fra beboere i og udenfor lokalplanområdet. Liste over henvendelserne kan ses i bilag 1.

 

Udover ønskerne fra Københavns Energi vedr. ledninger og Bymuseets undren over, at en ekstra etage skulle være en fremtidssikring af bebyggelsen omhandler øvrige kommentarer solenergi, borgermødet samt bekymring om øgede parkerings- og trafikproblemer.

 

Lokalrådet for Brønshøj-Husum, Trafik- & Miljøudvalget giver udtryk for, at forslaget bliver til glæde og gavn for områdets beboere.

 

Forvaltningen er blevet opmærksom på, at den østlige vejudvidelseslinie mod Banefløjens vestlige del, som er opretholdt i lokalplanens § 4, stk. 1 b), på en strækning ligger i den eksisterende bebyggelses facadelinie. Bebyggelsen skal på dette sted have påbygget karnapper, som vil overskride vejudvidelseslinien.

 

På den baggrund anbefaler forvaltningen en mindre ændring af lokalplanen:

 

§ 4, stk. 1 b) ændres til:" Mod Åfløjen, Voldfløjen og Banefløjens sydlige del opretholdes de eksisterende vejudvidelseslinier som vist på tegning nr. 1."

Der tilføjes et nyt stk. 1 c): " Mod Banefløjens vestlige del nedlægges de eksisterende vejudvidelseslinier."

 

Som konsekvens heraf tilføjes et nyt stk. 1 d):" Mod Banef løjens vestlige del fastlægges bebyggelsesregulerende byggelinier som vist på tegning nr. 1." Den rettede tegning er vist som bilag 2.

 

Ovennævnte ændring skønnes ikke at være af en sådan karakter, at høring af grundejere i henhold til planloven er påkrævet.

Det nærmere indhold i de modtagne henvendelser og forvaltningens bemærkninger hertil fremgår af bilag 1.

 

Økonomi

-

 

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har truffet beslutning, forelægges sagen Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Efter Borgerrepræsentationens beslutning bekendtgør forvaltningerne lokalplan og kommuneplantillæg i henhold til planloven.

 

 

Bilag

-          Oversigt over politisk behandling

 

1.                  Referat og behandling af modtagne henvendelser og liste over henvendelser

2.                  Lokalplantegning med ændringer

3.                  Forslag til lokalplan "Kagshusene"

4.                  Referat af borgermøde den 30. oktober 2007

 

 

Claus Juhl                                                                        Hjalte Aaberg

 

 

 

 

 


 

Til top