Tiltrædelse af salg af grundareal tilhørende Københavns Lærerforeningers Kolonier beliggende Sønder Nytoft 5, 6720 Fanø
Tiltrædelse af salg af grundareal tilhørende Københavns Lærerforeningers Kolonier beliggende Sønder Nytoft 5, 6720 Fanø
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 4. marts 2008
ØU 67/2008
18. Tiltrædelse af salg af grundareal tilhørende Københavns Lærerforeningers Kolonier beliggende Sønder Nytoft 5, 6720 Fanø
INDSTILLING OG Beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at salget af grundarealet, beliggende Sønder Nytoft 5, 6720 Fanø, tilhørende Københavns Lærerforenings Kolonier, tiltrædes under forudsætning af, at provenuet indsættes på en spærret konto, som kun kan anvendes til færdigopførelse af en koloni til handicappede børn og kun med samtykke fra Københavns Kommune, Børne- og Ungeforvaltningen, 2. at såfremt opførelsen af kolonien til handicappede børn ikke er færdigopført inden to år fra salgstidspunktet, forelægger Børne- og Ungeforvaltningen sagen for Børne- og Ungeudvalget og Borgerrepræsentationen med henblik på fornyet stillingtagen til, hvorledes provenuet skal anvendes. |
Problemstilling
Kommunen har modtaget en henvendelse fra Københavns
Lærerforenings Kolonier om tiltrædelse af salg af et grundareal på
Baggrunden for, at kommunen skal tiltræde salget, er en deklaration, der er tinglyst på ejendommen, hvorefter ejendommen hjemfalder til Københavns Kommune, såfremt Lærerforeningen ikke fortsat kan administrere kolonien efter dens angivne formål. Formålet er, at ejendommen skal anvendes til feriekoloni for københavnske kommuneskolebørn. Som følge heraf forpligter foreningen sig til ikke at afhænde eller pantsætte ejendommen uden samtykke fra Københavns Magistrat.
Tinglysning af deklarationen skyldes ifølge betænkning over forslag til Staden Københavns Budget for 1938-39, at den væsentligste del af midlerne til indretning af feriekolonier for Københavnske Kommuneskolebørn fremkom ved årlige kommunale tilskud (den resterende del fremkom ved privat indsamling). På den baggrund var foreningen villig til at sikre kommunen hjemfaldsret til ferie- og svagbørnskolonier, og var villig til, hvis foreningen ikke selv kan administrere dem efter deres formål, da at overdrage ejendomsretten til Københavns Kommune.
Lærerforeningen ønsker at anvende provenuet til færdigopførelse af en feriekoloni til handicappede børn på den resterende del af ejendommen.
På forespørgsel har Børne- og Ungeforvaltningen oplyst, at de ikke ønsker at anvende den pågældende del af ejendommen, som sælges, idet arealet er beliggende på Fanø.
Løsning
Det anbefales, at salget tiltrædes mod, at provenuet indsættes på en spærret konto i Københavns Lærerforeningers Koloniers bank, således at provenuet kun kan frigives til færdigopførelse af en koloni til handicappede børn og kun med samtykke fra Børne- og Ungeforvaltningen.
Såfremt pengene ikke inden 2 år fra salgstidspunktet er anvendt til færdigopførelse af koloni for handicappede børn, forelægger Børne- og Ungeforvaltningen sagen for Børne- og Ungeudvalget og Borgerrepræsentationen med henblik på fornyet stillingtagen til, hvorledes provenuet skal anvendes.
Det skal bemærkes, at Borgerrepræsentationen tiltrådte et salg på lignende vilkår i BR 366/05 den 15. juni 2005 vedrørende nogle arealer, tilhørende Københavns Lærerforenings Kolonier, beliggende i Slagelse, hvorpå der var tinglyst en tilsvarende deklaration.
Økonomi
Ingen konsekvenser.
Videre proces
Efter vedtagelse i Økonomiudvalget, skal sagen forelægges Borgerrepræsentationen. Såfremt Borgerrepræsentationen tiltræder salget af arealet, påtegnes skødet af Økonomiforvaltningen på vegne af Københavns Kommune.
Bilag
-
Claus Juhl /Bjarne Winge