Debatoplæg om Københavns Agenda 21 (Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget)
Debatoplæg om Københavns Agenda 21 (Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 4. marts 2003
J.nr. ØU 41/2003
6. Debatoplæg om Københavns Agenda 21 (Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at debatoplæg om Københavns Agenda 21og dialogstrategi godkendes
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning den 24. februar 2003
Tiltrådt.
Hamid El Mousti ønskede dog samtidig ført til protokols, at "Agenda 21", fremover bør hedde "Action 21".
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning den 26. februar 2003
Godkendt.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. marts 2003
Anbefalet.
B tog forbehold.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 28. november 2002 en indstilling ( BR 588/02) om at igangsætte arbejdet med en Agenda 21 strategi og plan.
Denne indstilling omhandler dels et debatoplæg om Københavns Agenda 21, dels en dialogstrategi.
Debatoplægget peger på nogle væsentlige forhold og udfordringer, som kommunen står overfor i udviklingen hen i mod den bæredygtige storby.. Debatoplægget omhandler fx byplanlægning, ressourceforbrug og affaldsdannelse, udledning af CO2, forurening i jord og vandområder, miljø og sundhed, naturen i byen og kommunens eget miljøarbejde.
Formålet med dialogstrategien er primært at give borgere og erhvervsliv mulighed for at komme med ideer og forslag til en Agenda 21 strategi og plan. Dialogstrategien indeholder bl.a. holdningsanalyse, møder med interessenter, borgermøde, hjemmeside og udstillingsaktiviteter.
Som det fremgår af den tidligere indstilling, anslås de samlede udgifter til Agenda 21 strategi og plan at udgøre 1,5 mio. kr. fordelt over perioden 2002, 2003, 2004. Heraf er der afsat 500.000 kr. til borgerdialogen i 2003.