Høring om lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen
Høring om lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 4. januar 2005
J.nr. ØU 1/2005
1. Høring om lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller, at
Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler:
·
at
Borgerrepræsentationen godkender vedlagte høringssvar om lovforslagene i
forbindelse med kommunalreformen
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. januar 2005
C stillede ændringsforslag om, at sidste afsnit på s. 6 og første afsnit på s. 7 udgår af det generelle høringssvar til indenrigs- og sundhedsministeren.
F stillede ændringsforslag om, at 2. afsnit under overskriften "Udvikling i hovedstaden" på s. 3 i det generelle høringssvar til indenrigs- og sundhedsministeren udgår og bliver erstattet af følgende:
"Vi finder ideen om udformning af regionale vækstfora rigtig, men finder fokusering på randområderne uhensigtsmæssig i hovedstadsområdet"
F stillede endvidere ændringsforslag om, at der efter ordet "nærdemokrati" i sidste afsnit på s. 9 i det generelle høringssvar til indenrigs- og sundhedsministeren tilføjes følgende:
".., herunder også muligheden for øget kompetence til lokaludvalgene."
Økonomiudvalget besluttede at pålægge forvaltningen at indarbejde følgende rettelser i udkastet til generelt høringssvar til indenrigs- og sundhedsministeren:
På s. 2, 2. afsnit, skal ordet "overordnede" indsættes foran ordet "veje".
På s. 4, 2. afsnit, skal sætningen "Et samspil mellem regeringen, Københavns Kommune og Malmø Kommune herom vil være ønskelig" erstattes med en bemærkning om, at Københavns Kommune forudsætter, at kommunen kommer til at deltage i det tværgående samarbejde om vækst i Øresundsregionen.
På s. 9. 2. afsnit under overskriften "Nærdemokrati", skal "lokalrådene" nævnes i opregningen af eksempler på arbejdet med inddragelse af borgere og brugere i beslutningsprocesserne.
Økonomiudvalget besluttede herefter at oversende sagen, inkl. ændringsforslagene fra C og F, til behandling i Borgerrepræsentationen uden yderligere stillingtagen.
O, V og Ø tog forbehold.
Ø afgav følgende protokolbemærkning:
"Enhedslisten tager forbehold. Enhedslisten finder, at strukturreformen generelt betyder centralisering, afdemokratisering, privatisering og nedskæringer på velfærden."
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Økonomiforvaltningen modtog den 1. december
2004 lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen til høring (Bilag 1).
Overborgmesteren sendte den 14. december 2004 Økonomiforvaltningens udkast til
høringssvar i høring hos de stående udvalg og Integrationsudvalget. Økonomiforvaltningen
har indarbejdet bemærkningerne fra udvalgene i vedlagte høringssvar (Bilag 2 og
3).
Nærværende indstilling giver en kort
beskrivelse af kommunalreformen og dens konsekvenser for Københavns Kommune.
Indstillingen opsummerer hovedsynspunkterne i forslag til Københavns Kommunes
høringssvar til lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen.
Københavns Kommune finder, at flere af
lovforslagene vil skabe problemer for reali
sering af en effektiv offentlig
forvaltning med kommunerne som borgernes og virksomhedernes hovedindgang til
den offentlige sektor. Det gælder i forbindelse med flytningen af skatteopgaven
fra kommunen til staten og væk fra de kommunale servicecentre og i forbindelse
med oprettelsen af kommunale jobcentre, hvor der ikke skabes den fornødne
mulighed for at tilrettelægge en helhedsorienteret indsats.
Københavns Kommune finder også, at
regeringens kommunalreform mangler en samlet vision for hovedstadsområdet. Opdelingen
af kommunerne i det nuværende hovedstadsområde i Region Hovedstaden og Region
Sjælland finder Københavns Kommune ikke hensigtsmæssig og oprettelsen af et
fælles trafikselskab og fælles aktiviteter på erhvervs-området skaber uklarhed
om rammerne og ansvaret for udviklingen.