Høring om lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen
Høring om lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 4. januar 2005
J.nr. ØU 1/2005
1. Høring om lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at
Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler:
·
at
Borgerrepræsentationen godkender vedlagte høringssvar om lovforslagene i
forbindelse med kommunalreformen
RESUME
Økonomiforvaltningen modtog den 1. december
2004 lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen til høring (Bilag 1).
Overborgmesteren sendte den 14. december 2004 Økonomiforvaltningens udkast til
høringssvar i høring hos de stående udvalg og Integrationsudvalget. Økonomiforvaltningen
har indarbejdet bemærkningerne fra udvalgene i vedlagte høringssvar (Bilag 2 og
3).
Nærværende indstilling giver en kort
beskrivelse af kommunalreformen og dens konsekvenser for Københavns Kommune.
Indstillingen opsummerer hovedsynspunkterne i forslag til Københavns Kommunes
høringssvar til lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen.
Københavns Kommune finder, at flere af
lovforslagene vil skabe problemer for realisering af en effektiv offentlig
forvaltning med kommunerne som borgernes og virksomhedernes hovedindgang til
den offentlige sektor. Det gælder i forbindelse med flytningen af skatteopgaven
fra kommunen til staten og væk fra de kommunale servicecentre og i forbindelse
med oprettelsen af kommunale jobcentre, hvor der ikke skabes den fornødne
mulighed for at tilrettelægge en helhedsorienteret indsats.
Københavns Kommune finder også, at
regeringens kommunalreform mangler en samlet vision for hovedstadsområdet.
Opdelingen af kommunerne i det nuværende hovedstadsområde i Region Hovedstaden
og Region Sjælland finder Københavns Kommune ikke hensigtsmæssig og oprettelsen
af et fælles trafikselskab og fælles aktiviteter på erhvervs-området skaber
uklarhed om rammerne og ansvaret for udviklingen.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Sektorministerierne sendte den 1. december
2004 lovforslagene i forbindelse med kommunalreformen til høring med svarfrist den
7. januar 2005. Lovpakken består af i alt 48 lovforslag, som udmønter kommunalreformen.
Høringsprocessen
og høringssvarenes opbygning
Høringssvar afgives til de enkelte
sektorministerier. Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar er derfor
opbygget som separate høringssvar til sektorministerierne indeholdende
Københavns Kommunes bemærkninger og anbefalinger til de enkelte lovforslag på
ministerområdet. Økonomiforvaltningen har tillige udarbejdet forslag til et
generelt høringssvar,
der sammenfatter Københavns Kommunes hovedsynspunkter i
forbindelse med kommunalreformen. Det generelle høringssvar sendes til
Indenrigs- og Sundhedsministeren og sendes endvidere i kopi til sektorministerierne
i forbindelse med fremsendelse af de sektorspecifikke høringssvar.
Den 14. december 2004 sendte Overborgmesteren
Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar til høring i de stående udvalg og
Integrationsudvalget. Bemærkningerne fra udvalgene er vedlagt som bilag 4.
Reform
af den offentlige sektor
Borgerrepræsentationen afgav den 25. marts
2004 høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende
Strukturkommissionens betænkning. Heri støttede Københavns Kommune
Strukturkommissionens anbefalinger om at udvide kommunernes opgaver med
amtslige og statslige opgaver, så kommunen bliver borgernes indgang til den
offentlige sektor og kommunerne løser de borgernære opgaver, staten varetager
de overordnede rammer og et antal på 3-5 regioner varetager sygehusopgaven og
planlægningsopgaver.
Desuden støttede Københavns Kommune, at der
for Sjælland, Lolland og Falster etableres en region, der varetager trafik- og
planlægningsopgaver, sundhed og udvikling af hovedstads- og Øresundsregionen.
Regeringen præsenterede i juni 2004 aftalen
med Dansk Folkeparti om kommunalreformen
og i september 2004 udmøntningsplanen for kommunalreformen. Den 1. december
2004 udsendes lovforslagene som udmønter kommunalreformen i høring hos bl.a. de kommunale parter.
Regeringens overordnede mål med reformen er,
at kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten
fastlægger de over-ordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte
borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder
hovedindgangen til den offentlige sektor. De nye opgaver kræver større kommuner.
Kommunerne får fremover myndighedsansvar og finansieringsansvar for en række
opgaver på sundheds- og socialområdet.
De 14 amter nedlægges og 5 regioner etableres
til at varetage sundheds-opgaver, specialiserede sociale opgaver, miljøopgaver
og udviklingsopgaver. Som konsekvens heraf nedlægges også Hovedstadens
Sygehusfællesskab, der overgår til den nye Region Hovedstaden. Hovedstadens Udviklingsråd
nedlægges og rådets koordinerende opgaver overgår til staten og til regionen.
Med aftalen reduceres antallet af skatteudskrivende niveauer fra tre til to, da
regionerne ikke får skatteudskrivningsret.
Konsekvenserne
for Københavns Kommune
Reformen har en lang række konsekvenser for
Københavns Kommunes opgaveportefølje, kommunens økonomi og for udviklingsmulighederne
i København og i hovedstadsregionen.
Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune
mister sin særstatus som både amt og kommune. I hovedstadsområdet oprettes
Region Hovedstaden, bestående af kommunerne i Københavns Amt, Frederiksborg
Amt, Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Hovedstadens Sygehusfællesskab nedlægges og indgår i den nye Region
Hovedstaden. Der oprettes for Sjælland et fælles busselskab, som kommunerne
skal medfinansiere.
Med kommunalreformen overføres en række
opgaver fra de nuværende amter til stat og kommuner. En lang række opgaver, som
Københavns Kommune hidtil har løst qua sin status som både amt og kommune, forbliver
en del af kommunens opgaver.
De kommunale skatte- og inddrivelsesopgaver overgår
pr. 1. juli 2005 til staten. Alle amtskommunale gymnasier, hf-kurser, social-
og sundheds-skoler og VUC overgår til statsligt selveje den 1. januar 2007. Fra
2007 skal der oprettes kommunale jobcentre, hvor Arbejdsformidlingens og
kommunens beskæftigelsesindsats skal samles.
Københavns
Kommunes generelle bemærkninger til lovforslagene
Den foreslåede opdeling af det nuværende
hovedstadsområde vil på afgørende vis vanskeliggøre realiseringen af de
overordnede mål med kommunalreformen.
Flere af lovforslagene vil skabe problemer
for realisering af en effektiv offentlig forvaltning med kommunerne som
borgernes og virksomhedernes hovedindgang til den offentlige sektor.
Eksempelvis bliver myndighedsopgaverne på skatteområdet fjernet fra de
kommunale servicecentre, hvilket er et alvorligt tilbageslag for intentionen om
at give borgerne én indgang til det offentlige.
Lovforslagene på beskæftigelsesområdet
indebærer, at kommunerne får vanskeligt ved at tilrettelægge en
helhedsorienteret indsats for de svage grupper, som har flere problemer end
ledighed. Københavns Kommunes målsætning om at få de svage grupper ind på
arbejdsmarkedet vil vanskeliggøres af, at lovforslaget ikke understøtter
muligheden for at skabe en entydig indgang til det offentlige for disse
grupper.
Københavns Kommune mener, at regeringens
kommunalreform mangler en klar vision for hovedstaden, der baserer sig på en
erkendelse af, at den overordnet set udgør et sammenhængende bolig-, trafik-,
arbejdsmarkeds- og erhvervsområde. Den foreslåede opdeling af den nuværende
hovedstadsregion, forringer forudsætningerne for udvikling i området. Ligeledes
forringes hovedstadsområdets muligheder for at konkurrere med andre
storbyregioner.
Københavns Kommune kan fortsat henholde sig
til kommunens høringssvar til Strukturkommissionens betænkning, hvor Københavns
Kommune anbefalede, at ansvaret for bus, tog og metro og vejområdet samles i regionen.
Københavns Kommune mener fortsat, at der er behov for en samlet planlægning af
den kollektive trafik og på vejområdet. Københavns Kommune går ud fra, at de
generelle principper for opdeling af statslige og kommunale veje også gælder i
Københavns Kommune. Københavns Kommune finder, at kommunalreformen skaber en
uklar ansvarsfordeling mellem regionerne og kommunerne – ikke mindst for så
vidt angår finansieringen af den kollektive trafik.
Københavns Kommune mener, at der fortsat er
et behov for en samlet planlægning af den kollektive trafik i den nuværende
hovedstadsregion. Københavns Kommune anbefaler, at der gives mulighed for at
oprette et særligt selskab, baseret på HT-modellens principper, for Region Hovedstaden
og de kommuner i Region Sjælland, der indgår i hovedstadsområdet (Greve, Køge,
Gundsø, Roskilde og Solrød kommune) jf. planloven. Selskabet kan eventuelt
indgå som en del af Trafikselskab Sjælland.
Indtil det tekniske grundlag for en
udgiftsfordeling mellem kommunerne baseret på det udførte transportarbejde for
kommunens borgere foreligger, anbefaler Københavns Kommune, at kommunernes
bidrag til finaniseringen af det selskab, der betjener det udvidede
hovedstadsområde, baseres på udskrivningsgrundlag.
Københavns Kommune konstaterer, at der ikke
på nuværende tidspunkt er grundlag for at vurdere den samlede økonomiske
virkning af opgaveflytningerne og af ændringerne i tilskuds- og
udligningssystemet. Kommunen lægger derfor meget vægt på, at der sikres
sammenhæng, svarende til den der er i dag, mellem opgaver og økonomi, således
at borgerne efter reformen ikke udsættes for serviceforringelser eller skattestigninger.
Endvidere påpeges, at Københavns Kommune
p.b.a. kommunens størrelse og centrale placering i hovedstadsregionens bolig-
og arbejdsmarkedsområde, skal have en rimelig repræsentation i bl.a. Det Nationale
Vækstråd, det kommende trafikselskab, Vækstforum for Hovedstaden mv., som
sikrer at kommunen fortsat kan bidrage til fortsat vækst og udvikling i
hovedstadsregionen og på landsplan.
I Københavns Kommunes høringssvar til
sektorministerierne rejses en række problemstillinger i forbindelse med de
enkelte love, der giver anledning til bemærkninger og konkrete anbefalinger til
ændring af lovforslagene.
Udvalgenes
bemærkninger til udkast til høringssvar
De stående udvalg og Integrationsudvalget har
behandlet Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar om lovforslagene i
forbindelse med kommunalreformen. Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Miljø- og
Forsyningsudvalget godkendte Økonomiforvaltningens høringssvar uden
bemærkninger.
I det følgende gennemgås de øvrige udvalgs
bemærkninger i hovedtræk. For en mere detaljeret beskrivelse henvises til bilag
4, som indeholder høringssvar/beslutningsprotokoller fra de enkelte udvalg.
Udvalgenes bemærkninger er indarbejdet i det generelle høringssvar og i
høringssvarene til sektorministerierne. Ændringerne er angivet med
korrekturtegn.
Kultur- og Fritidsudvalget
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på sit
møde den 16. december 2004 Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar med
enkelte bemærkninger. Kultur- og Fritidsudvalget har ønsket at uddybe
argumentationen for, at kulturen også indgår som parameter i konkurrencen
mellem hovedstadsregionen og de øvrige nordeuropæiske storbyer.
Økonomiforvaltningen har indarbejdet Kultur-
og Fritidsudvalgets synspunkter i det generelle høringssvar til Indenrigs- og
Sundhedsministeren, samt i høringssvaret til Kulturministeriet.
Bygge- og Teknikudvalget
Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte på sit
møde den 17. december 2004 Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar med
enkelte bemærkninger. Bygge- og Teknikudvalget bemærker, at udvalget ønsker
tydeliggjort i det generelle høringssvar, at Københavns Kommune ønsker udvikling
og drift af busser, S-tog og metro samlet i et selskab. Bygge- og Teknikudvalgets
synspunkter er indarbejdet i det generelle høringssvar til Indenrigs- og
Sundhedsministeren samt i høringssvaret til Trafikministeriet.
Derudover gør udvalget opmærksom på, at der i
forbindelse med strukturreformen ændres grundlaget for Alarmcentralen for
Storkøbenhavn, som drives af Københavns Brandvæsen for ejerkredsen Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Økonomiforvaltningen har
indarbejdet udvalgets synspunkt i høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Sundheds- og Omsorgsudvalget
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på sit
møde den 16. december 2004 Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar.
Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefalede på mødet, at den sproglige tone
generelt skærpes i høringssvarene.
Økonomiforvaltningen har indarbejdet
Sundhedsforvaltningens ændringsforslag i det generelle høringssvar og i
høringssvaret til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte
på sit møde den 20. december 2004 Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar
med følgende bemærkninger. Til høringssvaret til Beskæftigelsesministeriet har
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ønsket at tydeliggøre arbejdsmarkedsparters
rolle i den lokale beskæftigelsespolitik. Endvidere har udvalget stillet krav
om en præcisering af vilkårene for at indgå i forsøg med
pilotjobcentre(C-centre), hvilket er nødvendigt for at Københavns Kommune har
det fornødne grundlag for at kunne træffe beslutning om kommunen skal søge om
at blive pilotforsøg-kommune.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets
bemærkninger er indarbejdet i høringssvaret til Beskæftigelsesministeriet.
Integrationsudvalget
Integrationsudvalget godkendte udkast til
høringssvar. Udvalget noterede med tilfredshed sig, at høringssvaret forholder
sig til, at lovforslaget på beskæftigelsesområdet kan besværliggøre en
helhedsorienteret indsats over for indvandrere og deres efterkommere.
Den
videre proces
Den videre proces i lovarbejdet forløber
ifølge regeringens plan således:
·
7.
januar 2005: Høringsfrist for bemærkninger til lovforslagene
·
26. januar
2005: Fremsættelse af lovforslag i Folketinget
·
Før
Folketingets sommerferie: Vedtagelse af lovforslag
·
Efteråret
2005: Udarbejdelse af bekendtgørelser, vejledninger mv.
Når kommunen afgiver opgaver o
g modtager
opgaver giver det anledning til konsekvensændringer i kommunens styrelsesvedtægt.
ØKONOMI
Selve høringssvarene har ingen økonomiske
konsekvenser.
MILJØVURDERING
-
ANDRE
KONSEKVENSER
-
HØRING
Følgende udvalg er blevet hørt:
·
De
stående udvalg
·
Integrationsudvalget
BILAG
·
Bilag 1.
Høringsskrivelse fra Sektorministerierne samt høringslisten
·
Bilag 2 Udkast
til generelt høringssvar
·
Bilag 3 Udkast
til høringssvar til sektorministerier
·
Bilag 4
Beslutningsprotokoller fra de stående udvalg
Erik Jacobsen
/