Mulig genhusning af Arena Skole og Fritid
Ibrugtagningen af Arena Skole og Fritid samt svømmehallen er forsinket. Der er behov for at træffe politisk beslutning om en mulig genhusningsløsning til skoleåret 2025/26, hvis byggeriet skulle blive forsinket ud over 1. maj 2025. Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen har identificeret to mulige genhusningsløsninger, som indstilles til politisk beslutning.
Indstilling
Børne- og Ungdomsudvalget anbefalede model A,
1. at udvalget godkender Model A, som er en genhusningsløsning i pavilloner på Ørestads Boulevard 220 af elever på Arena Skole og Fritid, hvis det bliver nødvendigt med genhusning ud over 1. maj 2025,
Økonomiforvaltningen indstiller overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
3. at der igangsættes et anlægsprojekt til genhusning af elever med pavilloner på Arena Skole og Fritid, og at de bevillingstekniske konsekvenser, der finansierer sagens umiddelbare udgifter op mod overførselssagen 2024-2025, som følge heraf godkendes, jf. økonomiafsnittet, samt at det resterende finansieringsbehov til projektet henvises til overførselssagen 2024-2025.
Problemstilling
Arena Skole og Fritid er en 4-sporet skole med idrætshal, svømmehal, madskole og klubfaciliteter placeret på Hannemanns Allé 30 i Ørestad. Skolebyggeriet har været i udførelse siden juni 2021 og var oprindelig planlagt klar til ibrugtagning i maj 2023 og siden til skolestart 2024.
Ibrugtagningen er imidlertid forsinket yderligere pga. udbedring af fejl i brandlukninger. Totalentreprenøren har primo oktober 2024 fremlagt et udkast til en ny tidsplan, hvor skolen kan ibrugtages den 1. maj 2025. Byggeri København forhandler nu om vilkår for tidsfristforlængelsen. Økonomiudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget er orienteret om sagen.
I tilfælde af forsinkelse ud over den 1. maj 2025 vil det imidlertid være nødvendigt at tilvejebringe mere kapacitet til genhusning. Skolen er allerede i tidlig opstart i pavilloner på Ørestad Boulevard 218, 200 og 202, men pavillonerne vil ikke kunne rumme alle elever med skolestart den 1. maj 2025. Dette er på grund af optag af seks nye børnehaveklasser til det nye skoleår, fortsat genhusning af overbelægning fra Kalvebod Fælled Skole samt tidlig opstart af Fælledby Skole.
Der er behov for, at der træffes beslutning om en eventuel genhusningsløsning efter den 1. maj 2025, da der ved valg af pavillonløsningen vil være behov for at påbegynde eksekveringen med det samme samt tilvejebringe finansiering hertil via en overførsel af midler fra puljen til kapacitetsafhjælpende foranstaltninger under Børne- og Ungdomsudvalget til Økonomiudvalget ved Byggeri København. Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen vil skulle godkende dette. Hvis Model A ikke godkendes på nuværende tidspunkt, vil løsningen bortfalde, da der på et senere tidspunkt ikke vil være tid til at opføre pavillonløsningen til behovstidspunktet.
Hvis Arena Skole og Fritid kan ibrugtages den 1. maj 2025 eller tidligere, vil beslutningen i denne indstilling bortfalde og eventuelle afsatte midler, der ikke er brugt, vil tilbageføres.
Løsning
Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen har afdækket to mulige genhusningsløsninger efter den 1. maj 2025. Det ene er pavilloner på Ørestads Boulevard 220, som Børne- og Ungdomsforvaltningen anbefaler. Den anden er brug af kapacitet på Tårnby Skole, som indbefatter, at eleverne skal køres i bus eller transporteres selv. Der er ikke ledig kapacitet til en samlet genhusning på eksisterende skoler i området eller på Amager, hvorfor løsningen i Tårnby foreslås.
Genhusning i pavilloner vurderes på nuværende tidspunkt samlet at koste 28,1 mio. kr., heraf 0,9 mio. kr. i 2024 og 20,9 mio. kr. i 2025. Genhusning på Tårnby Skole vurderes samlet at koste 15,8 mio. kr. Begge dele for skoleåret 2025-2026.
Børne- og Ungdomsudvalget skal med indstillingen træffe beslutning om genhusningsløsningen, da dette ligger inden for udvalgets ressortområde. Ved valg af Model A vil det kræve finansiering til Byggeri København fra Børne- og Ungdomsudvalgets pulje til kapacitetsafhjælpende foranstaltninger, hvorfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen skal træffe beslutning om udmøntning af midler fra puljen. Anlægsmåltal findes i ØKF under Byggeri København.
Ved Model B med Tårnby Skole anvendes også finansiering fra puljen til kapacitetsafhjælpende foranstaltninger frem til overførselssagen. Da midlerne bliver anvendt til puljens formål i Børne- og Ungdomsforvaltningen, er der ikke er behov for en bevillingsmæssig ændring mellem udvalgene, der skal godkendes af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Model A: Genhusningsløsning i pavilloner på Ørestad Boulevard 220
Der er mulighed for at etablere genhusning på Ørestad Boulevard 220 i pavilloner, som er placeret ca. 100 meter fra Arena Skole og Fritids tidlige opstart på Ørestad Boulevard 202. Arealet på Ørestad Boulevard 220 er 6.660. m2 og kan rumme det nødvendige antal pavilloner svarende til 12 basislokaler med tilhørende funktioner.
Pavillonerne kan forventeligt etableres til 1. maj 2025. Tidsplanen er imidlertid presset, og der er risiko for forsinkelse. Der udestår blandt andet afklaring af en række myndighedsforhold, herunder byggetilladelse, samt afhængigheder ift. leverancer af pavilloner, teknisk rådgivning på brand og konstruktioner mv. Hvis løsningen viser sig først at være klar til den 1. august 2025, vil de elever, der skal starte i skole den 1. maj, skulle forblive i børnehave indtil da. Der er ydermere en risiko på grund af de nævnte, uafklarede forhold og den pressede tidsplan for, at det ifm. eksekveringen af projektet viser sig, at løsningen alligevel ikke kan lade sig gøre. I så fald vil forvaltningerne gå videre med løsningen i Tårnby. Det vurderes muligt at indgå lejekontrakt med Tårnby Kommune på et senere tidspunkt, så denne mulighed bortfalder ikke for nuværende, selv om pavillonløsningen godkendes.
Ørestads Boulevard 220 er reserveret til den kommende specialskole i Ørestad Syd, som er under projektering og forventes klar til opstart af entrepriseudbud i september 2026. Forvaltningerne undersøger aktuelt muligheden for, at pavillonerne vil kunne blive stående efter sommeren 2026, hvis der skulle blive behov herfor, da grunden har kapacitet til at huse skolen i 2 år. Herunder hvilke konsekvenser, det vil have for tidsplanen for specialskolen samt behov for forlængelse og yderligere tidlig opstart af specialkapaciteten.
Børne- og Ungdomsforvaltningen anbefaler Model A, da skolen herved kan drives som en samlet skole frem for to afdelinger med ca. 3 km. afstand mellem sig. En samlet løsning letter driften og planlægningen af undervisningen for skolen og kan give mulighed for bedre trivsel for både elever og personale, da man fortsat kan arbejde på tværs af årgange og dermed styrke skolens fællesskab.
Begge indstillede løsninger vurderes dog at kunne understøtte en god skoledag for både elever og medarbejdere.
Model B: Genhusningsløsning i Tårnby Skole
Københavns Kommune har mulighed for at leje Tårnby Skole i Tårnby Kommune, som er placeret ca. 3 km. i bil fra Arena Skole og Fritids tidlige opstart. Genhusningsløsningen vil kunne tages i brug pr. 1. maj 2025.
Løsningen kræver, at de elever, der ønsker det, bliver transporteret i bus til Tårnby Skole. Der er gode afsætningsmuligheder til skolebus ved Tårnby Skole. Eleverne vil blive samlet op så tæt som muligt på de eksisterende pavilloner på Ørestad Boulevard 218. Den præcise løsning skal afklares med Teknik- og Miljøforvaltningen.
Tårnby Skole har 12 klasselokaler til rådighed, heraf tre faglokaler og ni basislokaler, to gymnastiksale og lærerværelse. Hertil er der store udearealer i form af en skolegård, 11v11-græsbane og øvrigt friareal. Da skolen har stået tom i nogle år, skal der udføres lette istandsættelsesarbejder og rengøring samt etablering af KK's egne it-systemer, for at bringe skolen i funktionsdygtig stand.
Der har aktuelt været dialog med Tårnby Kommune om muligheden for at leje skolen i et år. Der vil i tilfælde af yderligere forsinkelse ud over skoleåret 2025/2026 være plads og faciliteter til at forlænge genhusningen med endnu et år, men dette kræver, at Tårnby Kommune accepterer en eventuel forlængelse.
Det vil være en forudsætning for løsningen, at kommunalbestyrelsen i Tårnby Kommune godkender lejekontrakten. Der er desuden en risiko for, at det ikke er lovligt for Københavns Kommune at drive en skole i Tårnby Kommune. Børne- og Ungdomsforvaltningen vurderer, at det er lovligt, men afventer endeligt svar fra Børne- og Undervisningsministeriet herpå.
Øvrige løsninger
Det var ved forsinkelsen i juni 2024 muligt at anvende Nordøstamager Skole som genhusningsløsning, da der på dette tidspunkt var ledig kapacitet og Arena Skole og Fritids genhusningsbehov var mindre end det bliver pr. 1. maj 2025, hvor der optages en ny årgang. Denne løsning blev ikke valgt. Da Nordøstamager Skole den 1. maj 2025 optager en nye årgang, vil denne løsning ikke længere være mulig til skoleåret 2025/2026.
Forvaltningerne kan aktuelt ikke pege på andre lokale genhusningsløsninger i og omkring Ørestad, som kan rumme det samlede genhusningsbehov for Arena Skole og Fritid, og det vurderes aktuelt særdeles vanskeligt at identificere andre løsninger, der kan fungere i praksis.
Inddragelse af Arena Skole og Fritid
Børne- og Ungdomsforvaltningen er i løbende dialog med skolen, herunder skolebestyrelsen, om de forskellige genhusningsløsninger. Skolebestyrelsen foretrækker en lokal løsning i form af pavilloner. Se udtalelse fra skolebestyrelsen, der er vedlagt som bilag.
Afhængigt af, hvilken genhusningsløsning, der vælges, vil fordelingen af elever i de tilgængelige genhusningsløsninger blive besluttet i samarbejde med skolerne.
Økonomi
Model A: Økonomiske konsekvenser ved genhusning i pavilloner på Ørestad Boulevard 220
De samlede udgifter til model A om genhusning udgør 28,1 mio. kr., heraf 0,9 mio. kr. i 2024, 20,9 mio. kr. i 2025 og 6,3 mio. kr. i 2026. Der er behov for at afsætte finansiering på 19 mio. kr. for udgifter frem til overførselssagen 2024/2025, som kan finansieres med Børne- og Ungdomsforvaltningens pulje til kapacitetsafhjælpende foranstaltninger
Der tildeles en anlægsbevilling til det samlede projekt for at gøre det muligt at igangsætte arbejdet og indgå de nødvendige kontrakter allerede nu. Resterende finansiering henvises til forhandlingerne om overførselssagen 2024-2025, hvor puljen til kapacitetsafhjælpende foranstaltninger ligeledes kan tilføres finansiering igen efter behov. Der er behov for finansiering af udgifter til pavillonleje, opstilling af pavilloner og nedtagning. Økonomien er vurderet med udgangspunkt i 40 pavilloner. Tabel 1 viser et samlet overblik over finansiering.
Normalvis er afløbet fra puljen til kapacitetsafhjælpende foranstaltninger jævnt fordelt over året, og forudsat at puljen genopfyldes til overførselssagen 2024-2025, vil det ikke give problemer at anvende over halvdelen af puljen. Bliver der ikke bevilliget nye midler til OFS 2024/2025, vil der være bygningsmæssige udfordringer, som ikke kan løses i løbet af 2025, eller sager hvor der ska laves midlertidige løsninger og reparationer, som samlet set vil give kommunen større udgifter. Begge dele kan få betydning for anvendelsen af den bygningsmæssig kapacitet.
Tabel 1. Overblik over finansieringsbehov for den samlede løsning
Beløb i 1.000 kr. |
|||||
(2025 p/l) |
|||||
2024 |
1. kvartal 2025 |
2.-4. kvartal 2025 |
2026 |
I alt |
|
Midler til ByK til anlæg |
500 |
14.720 |
2.008 |
4.000 |
21.228 |
Midler til ByK eksekvering |
340 |
340 |
0 |
0 |
680 |
Midler til BUF byggehonorar |
27 |
27 |
0 |
0 |
54 |
Midler til BUF pavillonleje |
0 |
2.423 |
0 |
1.818 |
4.241 |
Midler BUF til klargørng af pavilloner |
0 |
579 |
809 |
495 |
1.883 |
Behov for finansiering i alt |
867 |
18.089 |
2.817 |
6.313 |
28.086 |
Finansiering via pulje til kapacitets- afhjælpende foranstaltninger |
-867 |
-18.089 |
0 |
0 |
-18.956 |
Forventet resterende finansieringsbehov til OFS 24-25 |
0 |
0 |
-2.817 |
-6.313 |
-9.130 |
Tabel 2. Bevillingsmæssige konsekvenser (finansiering af projektet indtil OFS 24-25)
At- punkt |
Udvalg |
Bevilling |
Indtægt (I)/ |
Beløb i 1.000 kr. |
||
(nr. og navn) |
Udgift (U) |
(2025 p/l) |
||||
2024 |
2025 |
Varig? Ja/nej |
||||
3 |
ØU |
3160 Byggeri KBH, anlæg |
(U) |
500 |
14.720 |
nej |
3 |
ØU |
3161 Byggeri KBH, Eksekvering |
(U) |
340 |
340 |
nej |
3 |
BUU |
2070 - Anlæg (BUF byggehonorar) |
(U) |
27 |
27 |
nej |
3 |
BUU |
2070 - Anlæg (BUF pavillonleje) |
(U) |
0 |
2.423 |
nej |
3 |
BUU |
2070 - Anlæg (klargøring og drift af pavilloner) |
(U) |
0 |
579 |
nej |
3 |
BUU |
2070 - Anlæg (finansiering fra puljen til Kapacitetsafhjælpende foranstaltninger) |
(U) |
-867 |
-18.089 |
nej |
I alt |
- |
- |
- |
0 |
0 |
- |
Tabel 3. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler til det samlede projekt
Udvalg |
Aktivitet/ |
Bevilling |
Beløb i 1.000 kr. (2025 p/l) |
|||
projekt |
(nr. og navn) |
|||||
2024 |
2025 |
2026 |
I alt |
|||
ØU |
Opstilling af pavilloner, nedtagning mv. |
3160 Byggeri KBH, anlæg |
500 |
16.728 |
4.000 |
21.228 |
ØU |
KK- byggehonorar (ByK) |
3161 Byggeri KBH, Eksekvering |
340 |
340 |
0 |
680 |
BUU |
KK- byggehonorar (BUF) |
2070 - Anlæg |
27 |
27 |
0 |
54 |
BUU |
Pavillonleje |
2070 - Anlæg |
0 |
2.423 |
1.818 |
4.241 |
BUU |
Udgifter til klargøring af pavilloner |
2070 - Anlæg |
0 |
1.388 |
495 |
1.883 |
I alt |
- |
- |
867 |
20.906 |
6.313 |
28.086 |
Økonomiske konsekvenser ved genhusning på Tårnby Skole
En genhusningsløsning med leje af Tårnby Skole koster forventet 15,8 mio. kr. og kan finansieres ved Børne- og Ungdomsforvaltningens pulje til kapacitetsafhjælpende foranstaltninger frem til overførselssagen 2024-2025.
Resterende udgifter til begge modeller henvises til forhandlingerne om overførselssagen 2024/2025.
Videre proces
Hvis Børne- og Ungdomsudvalget vælger model A om genhusning i pavilloner, vil Økonomiudvalget den 3. december og Borgerrepræsentationen den 12. december skulle godkende sagens bevillingstekniske konsekvenser, henvisning af resterende finansiering til overførselssagen 2024 og 2025 samt igangsættelse af anlægsprojektet.
Hvis Børne- og Ungdomsudvalget vælger model B om genhusning i Tårnby Kommune, vil det ikke være nødvendigt med Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens godkendelse.
Hvis Arena Skole og Fritid kan ibrugtages senest den 1. maj 2025 og det derfor ikke bliver nødvendigt med yderligere genhusning, vil det, der resterer af de udmøntede midler, bliver tilbageført.
Søren Hartmann Hede Tobias Børner Stax
Oversigt over politisk behandling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller overfor Børne- og Ungdomsudvalget,
1. at udvalget godkender Model A, som er en genhusningsløsning i pavilloner på Ørestads Boulevard 220 af elever på Arena Skole og Fritid, hvis det bliver nødvendigt med genhusning ud over 1. maj 2025,
Eller,
2. at udvalget godkender Model B med genhusning af eleverne på Tårnby Skole.
Økonomiforvaltningen indstiller overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, såfremt model A anbefales af Børne- og Ungdomsudvalget, jf. 1. at-punkt,
3. at der igangsættes et anlægsprojekt til genhusning af elever med pavilloner på Arena Skole og Fritid, og at de bevillingstekniske konsekvenser, der finansierer sagens umiddelbare udgifter op mod overførselssagen 2024-2025, som følge heraf godkendes, jf. økonomiafsnittet, samt at det resterende finansieringsbehov til projektet henvises til overførselssagen 2024-2025.
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 13. november 2024
Et flertal i udvalget bestående af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønskede ”Model A” som genhusningsløsning.
Det Konservative Folkeparti ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket resten af udvalget tilsluttede sig: ”Det er vigtigt, at løsningen er anvendelig helt frem til, at Arena Skole og Fritid er endeligt færdig, så eleverne ikke skal opleve flere midlertidige løsninger”.
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. december 2024
Byggechef i Byggeri København, Mette Kilde Corfitzen, deltog under sagens behandling af hensyn til sagens oplysning.
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Et samlet Økonomiudvalg videreførte Børne- og Ungdomsudvalgets protokolbemærkning fra møde den 13. november 2024:
”Det er vigtigt, at løsningen er anvendelig helt frem til, at Arena Skole og Fritid er endeligt færdig, så eleverne ikke skal opleve flere midlertidige løsninger”.