Alment boligprojekt med familieboliger på Sundholmsvej, Amager Vest
Før Borgerrepræsentationen kan tage stilling til en indstilling, skal Økonomiudvalgets erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative forhold, indhentes, jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 5.
I nærværende indstilling, skal Økonomiudvalget således alene tage stilling til den foreslåede erklæring i afsnittet "Indstilling".
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til opførelse af et alment boligprojekt med familieboliger på Sundholmsvej, Amager Vest.
Tidligere beslutninger
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
- at godkende opførelse af et alment boligprojekt med i alt ca. 31 familieboliger i overensstemmelse med bilag 2,
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn om kommunal støtte til den valgte driftsherre i form af grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen for familieboligerne, svarende til i alt op til 7,67 mio. kr. (inkl. 5 % regulering). Beløbet frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Finansposter i 2019, jf. økonomiafsnittet,
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele kommunal garanti på op til 57,37 mio. kr. for realkreditlån til projektet,
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen, under forudsætning af at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har udbudt kommunal grundkapital afsat i Budget 2015 (Borgerrepræsentationen (BR) 2. oktober 2014) (A, B, F, O, Ø) samt Overførselssagen 2014-2015 (BR den 30. april 2015) (A, B, F, O og Ø).
På baggrund af udbuddet skal Borgerrepræsentationen tage stilling til opførelse af et alment boligprojekt med ca. 31 familieboliger på Sundholmsvej, herunder kommunal støtte i form af grundkapital og garanti til realkreditlån.
Løsning
Det overordnede formål med udbud af grundkapital er at få opført almene familie- og ungdomsboliger til en rimelig husleje i en høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet med fokus på social og miljømæssig bæredygtighed.
Det indstillede projekt består af 31 familieboliger, hvoraf seks er små billige familieboliger med to værelser på ca. 50 m2 til boligsocial anvisning. De resterende boliger er på ca. 84-112 m2 med fire til fem værelser. Boligerne er forsynede med karnap og altan. Projektet er del af en større randbebyggelse med andre ejerformer og opføres i rødlig mursten med aluminiumspartier i en bronzefarvet nuance.
Det indstillede projekt er vurderet af et bedømmelsesudvalg med repræsentanter fra Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen. Bedømmelsesudvalgets samlede bedømmelse er sket ud fra en helhedsvurdering på baggrund af følgende kriterier: Arkitektur og boligkvalitet, placering og samspil med byen, boligudgift og økonomi samt energi og bæredygtighed.
Bedømmelsesudvalget anbefaler, at det indsendte projekt accepteres. Betingelser for godkendelse samt præsentation af projektet fremgår af bilag 2.
Projektet skal leve op til den arkitektoniske, boligmæssige og miljømæssige standard, som understøtter kommunens boligpolitiske målsætninger. Teknik- og Miljøforvaltningen kan fremsætte vilkår i forhold til den fornødne bearbejdning af eksempelvis bebyggelsesplan og planløsninger, jf. bekendtgørelse om støtte til almene boliger mv. § 18 stk. 2 og 3.
Økonomi
Kommunens grundkapitallån
De nye almene familieboliger finansieres i henhold til almenboligloven med 88 % realkreditlån, 10 % kommunalt grundkapitallån og 2 % beboerindskud. Grundkapitallånet etableres ved et kommunalt lån til Landsbyggefonden, som derefter udbetaler lånet til den almene driftsherre. Grundkapitallånet skal afdrages af den almene boligafdeling senest efter 50 år, men er rentefrit i hele perioden.
For det anbefalede projekt bliver det kommunale grundkapitallån 7,67 mio. kr. (inkl. 5 % til reguleringer), jf. tabellen nedenfor.
Økonomien i projektet fremgår af bilag 2.
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr. (2019 p/l) |
|
År 2019 |
I alt |
||||
TMU |
Grundkapitallån til nye almene boliger |
Finansposter |
8.32.24.5 (Indskud i Landsbyggefonden) |
7.670 |
7.670 |
I alt |
- |
- |
- |
7.670 |
7.670 |
Kommunens garantiforpligtelse
Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at garantien maksimalt vil udgøre op til 57,37 mio. kr. for projektet. Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.
Videre proces
Når Borgerrepræsentationens beslutning foreligger, vil Teknik- og Miljøforvaltningen orientere tilbudsgiver om beslutningen. Teknik- og Miljøforvaltningen vil meddele tilsagn til det accepterede projekt, når projektet opfylder kravene hertil. Teknik- og Miljøudvalget vil få forelagt den konkrete garanti til godkendelse.
Søren Wille / Karsten Biering Nielsen
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at godkende opførelse af et alment boligprojekt med i alt ca. 31 familieboliger i overensstemmelse med bilag 2,
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn om kommunal støtte til den valgte driftsherre i form af grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen for familieboligerne, svarende til i alt op til 7,67 mio. kr. (inkl. 5 % regulering). Beløbet frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Finansposter i 2019, jf. økonomiafsnittet,
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele kommunal garanti på op til 57,37 mio. kr. for realkreditlån til projektet,
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen, under forudsætning af at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 18. november 2019
Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag til erstatning af 1. at-punkt:
”At godkende opførelse af et alment boligprojekt med studieboliger.”
Ændringsforslaget blev ikke vedtaget med 8 stemmer mod 1. 1 medlem undlod at stemme.
For stemte: C.
Imod stemte: A, B, F, O og Ø.
Undlod at stemme: I.
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med 8 stemmer mod 1.1 medlem undlod at stemme.
For stemte: A, B, F, O og Ø.
Imod stemte: C.
Undlod at stemme: I.
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 03. december 2019
Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
"Radikale Venstre ønsker, at der i højere grad etableres mindre familieboliger i København, da boligstørrelsen har ene afgørende indflydelse på prisen, så vi sikrer, at målgruppen med behov for en mindre familiebolig også huses i København. "