Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. december 2019.
Mødet startede kl. 15.30 og sluttede kl. 18.45.
Fravær:
Borgmester Franciska Rosenkilde (Å) forlod mødet kl. 18:35 under behandling af dagsordenspunkt 15 om "Anlæg af veje, kryds og forplads på Østre Gasværk, Østerbro".
Jonas Bjørn Jensen (A) forlod mødet kl. 18:35 under behandling af dagsordens-punkt 15 om "Anlæg af veje, kryds og forplads på Østre Gasværk, Østerbro".
Borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) forlod mødet kl. 18:38 under behand-ling af dagsordenspunkt 17 om "Endelig vedtagelse af tillæg 4 til lokalplan Ny Tøjhus, Amager Vest".
Dagsorden:
Der blev fredag den 29. november 2019 udsendt en tillægsdagsorden indeholdende indstillingerne: "Rengøringsmodel for KK Rengøringsservice" og
"Alment boligprojekt med plejeboliger og servicearealer på Ruten 14, Brønshøj-Husum".
Økonomiudvalget besluttede at behandle tillægsdagsordenen som nye dagsordenspunkter 22 og 23. Det oprindelige dagsordenspunkt 22 om "Meddelelser fra overborgmesteren" blev herefter dagsordenspunkt 24 osv.
Der blev anmodet om foretræde i forbindelse med dagsordenspunkt 2 om "Københavns Kommuneplan 2019 - Verdensby med ansvar - endelig vedtagelse" fra Marianne Balsløw og Merete Pedersen.
Økonomiudvalget besluttede at imødekomme anmodningen om foretræde.
Dagsordenen blev herefter godkendt.