Mødedato: 03.12.2013, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Medlemsforslag om omlægning af busruter i Folehaven

Se alle bilag

Indstilling

Det foreslås,

  1. at Økonomiforvaltningen retter henvendelse til Movia med henblik på at omlægge buslinje 10, 14, 18 og 133 med ikrafttræden pr. 1. april 2014 som beskrevet i det vedlagte notat.

(stillet af Socialistisk Folkeparti)

MOTIVERING

Der er et stort lokalt ønske om at forbedre busbetjeningen i Folehaven.

Et centralt problem for Folehaven har været, at omlægningen af linje 10 til at betjene den nye Sydhavn har givet markant længere rejsetid til centrum. Omlægningen har desuden medført en passagernedgang på ruten. Samtidig er det vigtigt at sikre en god busbetjening af det nye Sydhavn og sikre at bydelen bindes sammen med med det gamle Kongens Enghave.

Som det vedlagte notat beskriver, vil en omlægning af linje 10 tilbage til den gamle linjeføring give kortere rejsetid fra Folehaven til Københavns centrum, hvilket også vil være en fordel for den gamle del af Kongens Enghave. Beboerne i den nye Sydhavn (Sluseholmen) vil opleve samme betjening i retning mod centrum, blot skifter bussen nummer. I retning mod Valby vil der stadig være god forbindelse til det gamle Kongens Enghave (Mozarts Plads) og på den videre rute vil der være attraktive skiftemuligheder, som gør det mere oplagt at tage bussen i denne retning, især til trafikknudepunktet Ny Ellebjerg Station, der forbinder til regionaltog, S-tog og S-ringbanen. Der er meget på passagerer på linje 133 på strækningen fra Valby Station til Mozarts Plads, og der vil stadig være gode busforbindelse til Ny Ellebjerg (linje 18) og til Sjælør St. og Mozarts Plads (linje 4A). Udviklingsområdet på FL Smidth-grunden, der i dag ved Gerdasgade kun betjenes af linje 133, får betjening af linje 18. Beboere på Carl Jacobsens Vej vil fremover blive betjent af linje 14, der samtidig vil betjene skolevejen for børn fra Sjælør, der skal til Ny Sydhavn skole. 

Se også det vedlagte kortbilag hvor omlægningerne er tegnet ind.

Beslutning

Dagsordenspunkt 7: Medlemsforslag om omlægning af busruter i Folehaven

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. december 2013

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top