Mødedato: 03.12.2013, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Varetagelse og videreudvikling af brandet "Copenhagen"

Brandet ”Copenhagen” varetages og udvikles efter OPEN-netværkets nedlæggelse af ”Den fokuserede vækstdagsorden” (DFV) under Region Hovedstaden.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at det tages til efterretning, at de tiloversblevne midler i foreningen OPEN-netværket 1,1 mio. kr. efter indstilling fra direktionen i Wonderful Copenhagen og med godkendelse fra OPEN-netværkets generalforsamling bruges til fælles international branding af hele regionen under paraplyen ”Copenhagen”,
  2. at de 0,5 mio. kr. der er afsat til betaling af kontingent i 2014 tilføres kassen sfa. nedlæggelsen af netværket.

For de bevillingsmæssige konsekvenser se tabel 1 i økonomiafsnittet.

Problemstilling

OPEN Copenhagen brandet blev etableret 1. maj 2009 med 16 medlemmer og et budget på 4 mio. kr. Økonomiudvalget vedtog den 13. april 2010, at Københavns Kommune tilslutter sig brandet OPENhagen.

Brandsamarbejdet har været baseret på en foreningsstruktur med medlemskontingenter fra offentlige og private virksomheder. På sit højeste i 2010 havde foreningen 34 medlemmer, ved udgangen af 2012 var medlemstallet reduceret til 18 medlemmer. P.t. er der tre offentlige, betalende medlemmer.

Med budget 2011 blev det vedtaget, at:

der afsættes 0,5 mio. kr. i drift i perioden 2011-14 til medlemskab og udrulning af brandet OPENhagen således, at København indgår i et fælles internationalt brandarbejde for hele regionen.

På baggrund af blandt andet manglende medlemstilslutning blev det besluttet på OPEN-netværkets bestyrelsesmøde den 3. oktober 2013, at OPEN-netværkets nedlæggelse skal behandles på en ekstraordinær generalforsamling i november 2013. Generalforsamlingen er indkaldt til at finde sted den 21. november.

Løsning

For at Københavns Kommune kan stå stærkt i konkurrencen med metropoler som Hamburg og Stockholm, er det efter nedlæggelsen af OPEN-netværket fortsat af stor vigtighed, at brandet ”Copenhagen” videreudvikles.

Med udgangspunkt heri anbefaler Økonomiforvaltningen og OPEN-netværkets bestyrelse, at videreudvikling af storbyregionens internationale brand ”Copenhagen” overlades til parterne bag ”Den fokuserede vækstdagsorden” under Region Hovedstaden (samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og kommunerne i de to regioner om vækst).

De resterende midler i OPEN-netværket indstilles at blive overført til ”Den fokuserede vækstdagsorden”, der vil anvende midlerne til at udvikle og udmønte en brandplatform med afsæt i de erkendelser og anbefalinger, som OPEN-netværket er nået frem til.

Økonomi

De tiloversblevne midler i foreningen OPEN-netværket 1,1 mio. kr. består af restkontigent fra alle foreningsmedlemmer, deriblandt Københavns Kommune. Efter indstilling fra direktionen i Wonderful Copenhagen og med godkendelse fra OPEN-netværkets generalforsamling anvendes midler til fælles international branding af hele regionen under paraplyen "Copenhagen i regi af Region Hovedstaden.

Med beslutning om nedlæggelse af netværket vil Københavns Kommunes kontingent for 2014 på 0,5 mio. kr. tilgå kassen (se tabel 1).

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2014 p/l)

Varig?
ja/nej

2013

2014

2015

2016

2

Økonomiudvalget (ØU)

1118 - Økonomisk forvaltning, service 

6.45.51.1

 U

 

-525 

 

 

 nej

2

ØU

 Finansposter

8.22.05.5 

 U

 

 525

 

 

 nej

I alt

-

-

-

-

0

0

0

0

-

 

Videre proces

Efter behandling i Økonomiudvalget sendes indstillingen videre til behandling i Borgerrepræsentationen den 12. december 2013.

 

 

Claus Juhl                           /Bjarne Winge

Beslutning

Dagsordenspunkt 10: Varetagelse og videreudvikling af brandet "Copenhagen"

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. december 2013

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top