Tingbjerg Idrætspark - ny tribune samt udvidelse af anlæg (Kultur- og Fritidsudvalget)
Tingbjerg Idrætspark - ny tribune samt udvidelse af anlæg (Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 3. december 2002
J.nr. ØU 312/2002
7. Tingbjerg Idrætspark - ny tribune samt udvidelse af anlæg (Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
[s1]Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling
på 4 mill. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2003 konto 0.30.3 (pulje
til kultur, fritid og idrætsområdet) i form af overførsel af uforbrugte midler
fra Kultur- og idrætspuljen på 62 mill. kr. afsat i budget 2002
at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 4 mill .kr .til Kultur- og Fritidsudvalget til ny tribune og udvidelse af anlæg i Tingbjerg Idrætspark. Kassemæssig dækning anvises på udvalgets budget 2003 konto 0.30.3 (pulje til kultur, fritid og idrætsområdet).
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. november 2002
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen indstiller
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form".
Økonomiudvalgets beslutning: [s2]Anbefalet.
[s3]Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
[s4]Borgerrepræsentationen har i forbindelse med udmøntningen af ekstraprovenuet fra selvbudgetteringsaftalen vedrørende 2000 besluttet at afsætte en pulje på 62 mill. kr. til kultur, fritid og idrætsområdet på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2002. Fra denne pulje har Borgerrepræsentationen besluttet at prioritere 4 mill. kr. til en ny siddetribune og udvidelse af kampbanen i Tingbjerg Idrætspark.
Det planlægges at opføre en siddetribune med plads til ca. 500 tilskuere. Projektet tænkes udarbejdet og udbudt i licitation snarest. Det er samtidig tanken at begynde udvidelsen af kampbanen, der skal forlænges med 15 meter, så den er brugbar til forårets første kamp (15. marts 2003).
Projektet forudsættes samlet set at kunne afholdes inden for de 4,0 mill. kr., der er afsat hertil i 2002-budgettet.