Dækning af ekstra omkostninger i forbindelse med fornyelsesprojektet for gadebelysning
Tidligere beslutninger
1. at der gives en indtægts- og en udgiftsbevilling i forbindelse med de indtægter der kommer
fra bortauktion af Københavnerarmaturer på 2,8 mio. kr. i 2016. De 2,8 mio. kr. afsættes til
dækning af forventede ekstra omkostninger i fornyelsesprojektet for gadebelysning i 2016.
De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af Økonomiafsnittet,
2. at der frigives en anlægsbevilling på 2,8 mio. kr. til fornyelsesprojektet for gadebelysning
(jf. 1. at-punkt),
3. at restbevilling fra anlægsprojektet vedrørende udskiftning af kviksølvsarmaturer mv. i
2012-2014 (BR 14. januar 2010) på 0,6 mio. kr. omdisponeres til fornyelsesprojektet for
gadebelysning, og frigives til dækning af forventede ekstra omkostninger i
fornyelsesprojektet for gadebelysning i 2016, jf. økonomiafsnittet.
Indstilling og beslutning
Det bemærkes, at Økonomiforvaltningen primo 2016 i samarbejde med forvaltningerne foretager en revurdering af anlægsbudgettet i 2016 med henblik på, om der kan flyttes anlægsmidler tilbage til 2016.
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen (BR) bevilgede den 12. december 2013, 266,3 mio. kr. (2013 p/l) til fornyelsesprojektet for gadebelysning. Der udskiftes ca. 20.000 forældede armaturer med moderne og energibesparende LED-lamper. Det sker både på master på villaveje og i wirehængte armaturer i den tætte by.
Forvaltningen er blevet opmærksom på, at fornyelsesprojektet omfatter en række private arealer, hvor forvaltningen i dag, af historiske årsager, driver og vedligeholder gadebelysning. Det er bl.a. udendørs belysning under Københavns Ejendomme, boligselskaber, lokale boligforeninger og private virksomheder som Banedanmark og By og Havn. Teknik- og Miljøforvaltningen kan ud fra ligebehandlingsprincippet ikke drive belysningen på rent private arealer, hvorfor udskiftningen af armaturerne skal stilles i bero.
Desuden er der ved udførelsen af projektet opstået uforudsete ekstra omkostninger. Dels til gravearbejde, hvor der skal graves væsentligt mere end forudsat. Det yderligere gravearbejde giver en ekstra omkostning på ca. 40 mio. mere. Og dels omkostninger til opsætning af gadenavneskilte, da det har været nødvendigt at nedtage og genopsætte gadenavneskilte, hvilket giver en ekstra omkostning på 3,0 mio. kr. Samlet set er der ekstraomkostninger i fornyelsesprojektet på 43 mio. kr.
Løsning
Forvaltningen anbefaler derfor, at gadebelysningen på rent private arealer ikke udskiftes i regi af fornyelsesprojektet, samt at projektet tilføres ekstra midler. Sammenholdt med allerede tilførte midler (BR 23. august 2012) vil disse tiltag dække ekstra omkostningerne på 43 mio. kr. se tabellen nedenfor.
Tabel 1. Dækning af ekstraomkostninger
Tiltag |
Beløb |
Forlængelse af projektperioden |
10 mio. kr. |
Bortauktion af Københavnerarmaturer |
2,8 mio. kr. |
Salg af CO2-besparelse |
2,8 mio. kr. |
Restbevilling vedr. kviksølvsarmaturer |
0,6 mio. kr. |
Anvendelse af midler afsat til uforudsete omkostninger og øvrige projekter |
16,3 mio. kr. |
Allerede tilførte midler |
10,5 mio. kr. |
Total |
43 mio. kr. |
Gadebelysningen udskiftes ikke på private arealer
Forvaltningen kan ikke ud fra ligebehandlingsprincippet drive belysningen på private arealer. Det foreslås derfor at undlade at udskifte ca. 930 stk. armaturer på rent private arealer, hvorved der frigøres 10,0 mio. kr. i projektøkonomien. Forvaltningen fortsætter den eksisterende service i form af drift og vedligehold af eksisterende belysning indtil videre.
Den principielle beslutning om fremtidig ophør af drift og vedligehold vil blive fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget ultimo 2015. Forvaltningen har forinden behov for at undersøge de juridiske aspekter til bunds.
Forlængelse af projektperioden
Økonomi
- DONG Energy fra masteoverdragelsesaftalen: 7,5 mio. kr.
- Skrotpris for kobberkabler på nedtagne master: 3,0 mio. kr.
De bevillingsmæssige ændringer i forbindelse med modtagelse af de 2,8 mio. kr. fra bortaktionering af Københavnerarmaturer kan ses af tabellen nedenfor:
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling |
Funktion |
Indtægt (I) / Udgift (U) |
Beløb i 1.000 kr.* |
Varig? ja/nej |
År 2016 |
||||||
3. |
TMU |
3400 – Ordinær anlæg |
2.28.23.3 |
U |
2.800 |
Nej |
3. |
TMU |
3400 – Ordinær anlæg |
2.28.23.3 |
I |
-2.800 |
Nej |
I alt |
- |
- |
- |
- |
0 |
*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede omkostninger er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede omkostninger er indikeret med negativt fortegn.
De 2,8 mio. kr. fra salg af CO2-besparelse til HOFOR, jf. BRs beslutning den 28. maj 2015 er blevet frigivet på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3.
De 2,8 mio. kr. fra bortaktionering af Københavnerarmaturer og de 0,6 mio. kr. fra anlægsprojektet vedr. udskiftning af kviksølvarmaturer skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3. Se også tabellen nedenfor:
Tabel 3. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr. |
År 2016 |
||||
TMU |
Fornyelsesprojektet for gadebelysning |
3400 Ordinær anlæg |
2.28.23.3 |
2.769 |
TMU |
Fornyelsesprojektet for gadebelysning |
3400 Ordinær anlæg |
2.28.23.3 |
2.800 |
TMU |
Fornyelsesprojektet for gadebelysning |
3400 Ordinær anlæg |
2.28.23.3 |
600 |
I alt |
- |
- |
- |
6.169 |
Den resterende underfinansiering på 6,3 mio. kr. kan dækkes af de afsatte midler til uforudsete omkostninger i fornyelsesprojektet.
Videre proces
Fornyelsesprojektet bliver fuldført i april måned 2016.
Forvaltningen vil fremlægge en indstilling til Teknik- og Miljøudvalget senest i december 2015 om den principielle beslutning om udskiftning og drift og vedligeholdelse af gadebelysning på rent private arealer. Forvaltningen vil informere berørte borgere om, at fornyelse af belysningen i de rent private områder ikke vil blive finansieret af fornyelsesprojektet.
Pernille Andersen / Anne-Sofie Degn
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager til efterretning,
- at gadebelysningen, som besluttet af Borgerrepræsentationen den 12. december 2013, ikke udskiftes på rent private arealer i fornyelsesprojektet.
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
2. at salg af CO2-besparelse til HOFOR, jf. Borgerrepræsentationens beslutning den 28. maj
2015, på 2,8 mio. kr. anvendes til dækning af ekstra omkostninger i fornyelsesprojektet for
gadebelysning.
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
3. at der gives en indtægts- og en udgiftsbevilling i forbindelse med de indtægter der kommer
fra bortauktion af Københavnerarmaturer på 2,8 mio. kr. i 2016. De 2,8 mio. kr. afsættes til
dækning af forventede ekstra omkostninger i fornyelsesprojektet for gadebelysning i 2016.
De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af Økonomiafsnittet.
4. at der frigives en anlægsbevilling på 2,8 mio. kr. til fornyelsesprojektet for gadebelysning
(jf. 3. at-punkt).
5. at restbevilling fra anlægsprojektet vedrørende udskiftning af kviksølvsarmaturer mv. i
2012-2014 (BR 14. januar 2010) på 0,6 mio. kr. omdisponeres til fornyelsesprojektet for
gadebelysning, og frigives til dækning af forventede ekstra omkostninger i
fornyelsesprojektet for gadebelysning i 2016, jf. økonomiafsnittet.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2015
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Beslutning
Dagsordenspunkt 37: Dækning af ekstra omkostninger i forbindelse med fornyelsesprojektet for gadebelysning (2015-0188582)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. november 2015
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.