Overtagelse af en del af Scandiagade
Tidligere beslutninger
- at Teknik- og Miljøforvaltningen overtager en del af den private fællesvej Scandiagade, matr.nr. 160 Kongens Enghave (vejstykket mellem Borgmester Christiansens Gade og Sydhavnsgade), som offentlig vej,
- at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at gennemføre partshøring og træffe endelig afgørelse om overtagelse af den private fællesvej, når partshøringen er afsluttet.
Indstilling og beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til det planmæssige aspekt af sagen, eller at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik-og Miljøudvalgets budgetramme.
Problemstilling
I henhold til kommunens klimatilpasningsplan samt skybrudsplanen skal Scandiagade omdannes til en forsinkelses- og skybrudsvej. Da der samtidig pågår et områdefornyelsesprojekt med den nærliggende ABB-afdeling og Realdania, samt et ”Sikker skolevej”- projekt med en planlagt cykelsti, foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at de tre anlæg samtænkes, så synergieffekten mellem de tre projekter udnyttes til at skabe et rekreativt område.
Løsning
Matr.nr. 160 er udlagt til privat fællesvej i dets helhed, og kommunen kan i henhold til deklaration tinglyst d. 22. maj 1922 overtage de udlagte arealer til offentlig gade, hvis Borgerrepræsentationen beslutter det. Grundejerne har ved tinglysning af den ovennævnte deklaration vist, at de er indforstået med at kommunen overtager arealet.
Økonomi
Videre proces
Når Borgerrepræsentationens beslutning om overtagelse foreligger, vil forvaltningen foretage den lovpligtige partshøring af vejens grundejere.
Forvaltningen forventer ikke, at partshøringen vil bringe nye oplysninger frem. Det skyldes arealets vejstatus og den særlige deklaration, om kommunens ret til erstatningsfri overtagelse, sammenholdt med, at arealet allerede er i kommunal drift.
Pernille Andersen /Anne-Sofie Degn
Oversigt over politisk behandling
- At Teknik- og Miljøforvaltningen overtager en del af den private fællesvej Scandiagade, matr.nr. 160 Kongens Enghave (vejstykket mellem Borgmester Christiansens Gade og Sydhavnsgade), som offentlig vej,
- At Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at gennemføre partshøring og træffe endelig afgørelse om overtagelse af den private fællesvej, når partshøringen er afsluttet.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2015
Det tekniske ændringsforslag blev godkendt uden afstemning.
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Beslutning
Dagsordenspunkt 35: Overtagelse af en del af Scandiagade (2015-0181251)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. november 2015
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.