Endelig vedtagelse af tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 76 "Titangade" med kommuneplantillæg, Nørrebro
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til endelig vedtagelse af tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 76 ”Titangade” med kommuneplantillæg. Planerne vil muliggøre opførelse af ca. 65 ungdomsboliger på Sigurdsgade på Nørrebro.
Tidligere beslutninger
- at tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 76 ”Titangade” (bilag 1) godkendes endeligt.
Indstilling og beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
2. at tillæg til Kommuneplan 2011 godkendes endeligt (bilag 1).Problemstilling
Planforslagene blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 12. december 2013 og har været i høring fra den 12. februar 2014 til den 11. april 2014. Forvaltningen modtog 10 henvendelser. I den offentlige høring indsendte bygherre forslag om en ændret bebyggelsesplan, der ikke omfatter Sigurdsgade 29, da denne ejendom ejes af en nonneorden, som ønsker at forblive på Sigurdsgade 29. Det ændrede bebyggelsesforslag har været i supplerende høring fra den 23. maj 2014 til den 13. juni 2014. Forvaltningen modtog 8 henvendelser i den supplerende høring, herunder fra nonneordenen, som indgav indsigelse mod projektet. Bygherre ønskede på den baggrund sagen sat i bero for at finde en løsning med nonneordenen. Der foreligger nu en aftale mellem bygherre og nonneordenen, bilag 8, og derfor er plansagen genoptaget.
Løsning
Projektet med ungdomsboliger har en stationsnær placering i nærheden af uddannelsesinstitutioner og den kommende metro ved Skjolds Plads. Området er i den eksisterende lokalplan nr. 76 udlagt til erhverv med en bebyggelsesprocent på 130. I Kommuneplan 2011 er rammen for bebyggelsesprocent fastlagt til maksimalt 150. Tillægget til kommuneplanen hæver rammen for bebyggelsesprocent til maksimalt 185, og tillægget til lokalplanen muliggør, at der kan være boliger med en bebyggelsesprocent på op til 160. Bebyggelsesprocenten er i lokalplanen begrænset til maksimalt 160 af hensyn til indpasning i området.
Bebyggelsen er i forslaget til lokalplantillæg, bilag 1, disponeret i form af to længebygninger beliggende parallelt med Sigurdsgade. I det ændrede bebyggelsesforslag, bilag 5, er bebyggelsen placeret på Sigurdsgade 27 og 31 i form af to længebygninger vendt vinkelret mod gaden. Bebyggelsens omfang er ca. 2.600 m2. Der stilles ikke krav om almene boliger, idet et krav om 25 % almene boliger svarer til 650 m2, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at sikre en bæredygtig almen boligafdeling. Der henvises i øvrigt til bilag 7 faktaark.
Høring
De modtagne henvendelser i høringsperioderne vedlægges som bilag 3. I bilag 4 er henvendelserne refereret med forvaltningens bemærkninger og forslag til ændringer. Borgernes hovedsynspunkter i henvendelserne er anført nedenfor.
Bemærkninger fra Nørrebro Lokaludvalg, bilag 4, henvendelse nr. 11 og supplerende høring henvendelse nr. 10
Lokaludvalget ønsker ikke fortætning og ønsker at fastholde bebyggelsesprocenten på 130. Lokaludvalget anbefaler fokus på friareal og cykelparkering. Et træ, som i lokalplanforslaget var udpeget som bevaringsværdigt, er blevet fældet, og lokaludvalget ønsker på den baggrund en træpolitik for at sikre mod sådanne hændelser. Lokaludvalget anbefaler i den supplerende høring, at forslaget trækkes tilbage, da to parallelle bygninger ikke harmonerer med aktiviteter og bebyggelse på Sigurdsgade 29.
Forvaltningens bemærkninger:
Lokaludvalgets synspunkter er sammenfaldende med borgernes henvendelser, og forvaltningen kommenterer derfor samlet nedenfor.
Bemærkninger fra bygherre, bilag 4, henvendelse nr. 3
Bygherre har i den offentlige høring indsendt en ændret bebyggelsesplan, som beskrevet ovenfor. I høringssvaret er beskrevet mulighed for, at Sigurdsgade 29 kan indgå senere med en tredje bygning, hvis der er ønske om det. Endvidere har bygherre ønsket en større husdybde for at give mulighed for altangange med opholdsareal.
Forvaltningens bemærkninger:
Forvaltningen vurderer, at ændringerne af bebyggelsesplanen fra bebyggelse parallelt med Sigurdsgade til bebyggelse vinkelret på Sigurdsgade indpasser sig i forhold til områdets blandede bebyggelser og har samme mulighed for kig til friarealet som det oprindelige forslag. Forvaltningen foreslår lokalplantegningen og lokalplantillæggets bestemmelser justeret, således at den ændrede bebyggelsesplan kan realiseres, bl.a. med en mindre udvidelse af byggefeltet. Husdybden foreslås ændret fra 10 meter inklusive altangange og trappetårne til 10 meter eksklusive altangange og trappetårne.
Revideret lokalplantegning fremgår af bilag 6, og reviderede lokalplanbestemmelser fremgår af skemaet sidst i bilag 4.
Hovedsynspunkter i borgernes henvendelser i begge høringer
- Bebyggelsen: Bebyggelsesprocenten bliver for høj og bebyggelsen passer ikke ind i gadebilledet.
- Sigurdsgade 29 (nonneordenens grund): Flere indsigere peger på, at projektet bør droppes, da nonneordenen ikke ønsker at indgå i projektet. Nonneordenen har i den supplerende høring indgivet indsigelse, fordi de er bekymrede for at blive klemt inde mellem to bygninger.
- Støj: Der udtrykkes bekymring for støj fra ungdomsboligerne.
- Parkering: Der er bekymring for, om der er tilstrækkelig bilparering.
- Bevaringsværdigt træ: Der udtrykkes undren over, at et tilsyneladende bevaringsværdigt træ er blevet fældet i høringsperioden.
Forvaltningens bemærkninger:
Ad 1) Bebyggelsen: Lokalplanområdet ligger i et meget sammensat område bestående af større boligkarréer og uddannelsesinstitutioner samt mindre fritliggende bygninger. Bebyggelsen har en enkel fremtoning, der ikke i sig selv fremstår som et arkitektonisk markant projekt. Forvaltningen anerkender at det nye reviderede projekt ikke er optimalt indpasset til stedets egenart, men har af hensyn til indpasning af nonneordenens nuværende bygninger, vurderet at den foreslåede bebyggelse på acceptabel vis indpasses i områdets sammensatte karakter. Den nye bebyggelse svarer højdemæssigt til boligkarréen overfor og gesimshøjden er tilpasset nabobygningen. Lokalplanforslaget stiller krav til bebyggelsens ydre fremtoning med krav om, at bebyggelsen skal skabe en god helhed i gadebilledet med facader i tegl og med en markering af stueetage og øverste etage.
Ad 2) Sigurdsgade 29 (nonneordenens grund): Efter nonneordenen har indgivet indsigelse, er der indgået en gensidig aftale mellem bygherre for ungdomsboligerne og nonneordenen, hvori er aftalt, at bygherre opfører en mur mod skel mod nonnernes ejendom. Nonneordenen har oplyst, at de er enige heri, jf. bilag 8. Opførelse af en mur mod nonneordenens grund fastlægges som et krav i lokalplanen.
Ad 3) Støj: Naboerne vil opleve, at den nye bebyggelse vil skabe mere byliv i området. Den pågældende anvendelse til ungdomsboliger er dog en almindelig anvendelse i bymæssig bebyggelse, der ikke vurderes at medføre væsentlige støjgener, og der stilles derfor ikke krav om støjforanstaltninger.
Ad 4) Parkering: Lokalplantillægget suppleres med en bestemmelse om, at parkeringskravet for ungdomsboliger er 1 parkeringsplads pr. 300 m2 etageareal i overensstemmelse med kommuneplantillæg nr. 25 om kollegie- og ungdomsboliger. Parkeringen kan placeres samlet på én matrikel. Herudover fastlægges krav om cykelparkering til ungdomsboliger på 4 pladser pr. 100 m2 i overensstemmelse med Kommuneplan 2011.
Ad 5) Bevaringsværdigt træ: Da træet blev fældet, oplyste bygherre, at det var i akut fare for at vælte efter en storm. Forvaltningen har efterfølgende fra bygherre modtaget en redegørelse, bilag 9, for, at træet var angrebet af svamp og derfor i fare for at vælte. Der stilles i stedet krav i lokalplantillægget om at plante tre nye træer med et stammeomfang på minimum 30-36 cm. Der forventes at blive udarbejdet en træpolitik inden udgangen af 2015.
Stadsarkiteken vil deltage under behandling af indstillingen i Teknik- og Miljøudvalget.
Økonomi
Videre proces
Mikkel Hemmingsen / Pernille Andersen
Oversigt over politisk behandling
- at tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 76 ”Titangade” (bilag 1) godkendes endeligt.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
2. at tillæg til Kommuneplan 2011 godkendes endeligt (bilag 1).Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2015
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med ni stemmer. To medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, C, F, V og Ø.
Imod stemte: Ingen.
Undlod at stemme: B og I.
Beslutning
Dagsordenspunkt 14: Endelig vedtagelse af tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 76 "Titangade" med kommuneplantillæg, Nørrebro (2015-0198645)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. november 2015
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 8 stemmer mod 0. 3 medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, Ø, V, O og C.
Imod stemte: -
Undlod at stemme: B og I.