Handlingsplan for Københavns Kommunes bidrag til FN’s verdensmål

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 

1. at forslag til Handlingsplan for Københavns Kommunes bidrag til FN’s verdensmål, jf. bilag 2 og 3, godkendes.

Problemstilling

I 2015 vedtog FN’s medlemslande den nye 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling med de tilhørende 17 verdensmål - også kaldet ”The Sustainable Development Goals” (SDG’erne). Verdensmålene er gensidigt afhængige og balancerer de tre dimensioner af bæredygtig udvikling: Økonomisk, social og miljømæssig. FN’s medlemslande har forpligtet sig til målene. I marts 2017 udgav den danske regering således en national handlingsplan, som sætter rammen for regeringens tilgang og prioriteter for opfølgning på målene.

Ikke-statslige aktører (f.eks. byer, offentlige institutioner, NGOer og virksomheder) kan frivilligt tage verdensmålene til sig og forankre dem i deres organisation og politik. Virksomheder, organisationer og byer har i stigende grad taget målene til sig og bruger dem f.eks. i forbindelse med strategier i relation til social ansvarlighed (CSR).

Alle 17 mål er relevante at forholde sig til som by. Mål nr. 11 omhandler direkte byers rolle i verdens bæredygtige omstilling, særligt om hvordan byer, lokalsamfund og bosættelse kan gøres inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.

Løsning

Økonomiforvaltningen har i tæt samspil med de øvrige forvaltninger udarbejdet Handlingsplan for Københavns Kommunes bidrag til FN’s verdensmål. Handlingsplanen indeholder to hovedelementer. For det første en kortlægning af, hvordan byens politikker og initiativer bidrager til realiseringen af hvert af de 17 verdensmål. Herunder hvilke mål Københavns Kommune allerede har opstillet. Og for det andet seks strategiske indsatser, med fokus på, hvordan SDG’erne kan integreres i Københavns Kommunes daglige arbejde:

1. Sikre ambitiøse mål på alle SDG’er

Målsætning om at Københavns Kommune skal have ambitiøse mål inden for alle 17 SDG’er.  

2. Vurdere relevante nye KK-politikker i relation til SDG’erne

Hvor det er relevant, skal kommunen vurdere, hvordan nye politikker påvirker byens bidrag til realiseringen af verdensmålene.

3. Udarbejde en implementeringsguide for, hvordan Københavns Kommunes borgere, forvaltninger og institutioner kan arbejde med målene
Økonomiforvaltningen vil udarbejde en guide til, hvordan forvaltninger, borgere og byens institutioner kan vælge at arbejde med SDG’erne i deres daglige arbejde, f.eks. ved borgerinddragelse og kommunikation.

4. Benytte byens living labs til udvikling af SDG-relaterede løsninger

I Københavns Kommunes living labs (Street Lab, EnergyBlock, UNDERBROEN, Living Lab Strandvejen mm.), benyttes det fysiske byrum til at samskabe og teste innovative nye løsninger og svar på de udfordringer, byen står over for. Dette skal ske i samarbejde med københavnerne, videninstitutioner og erhvervsliv.

5. Integrere SDG i Københavns Kommunes international arbejde

Københavns Kommune vil se nærmere på, hvor og hvordan SDG’erne kan integreres i byens internationale arbejde. Det gælder f.eks. bysamarbejder om urbane løsninger, internationalisering og eksportfremme, erhvervsdelegationer og turisme. Der er en stigende tendens til, at EU-finansieringskilder, internationale byorganisationer, kongresser etc. taler deres aktiviteter ind i en SDG kontekst.

6. Udarbejdelse af en SDG kommunikationsguide til Kommunen

SDG ikonernes universelle simplicitet og genkendelseseffekt (22 % genkendelse af ikonerne blandt københavnerne, ifølge en undersøgelse foretaget af Udenrigsministeriet) kan i relevante sammenhænge tjene som løftestang for Københavns Kommunes initiativer. Handlingsplanen lægger derfor op til, at Økonomiforvaltningen og Koncern Kommunikation udarbejder kommunikative retningslinjer samt en evt. platform for kommunikation om byens politikker, partnerskaber, mm.

Handlingsplanen viser, at Københavns Kommune allerede har opstillet mål inden for alle SDG’er og er godt med, når det gælder om at bidrage til SDGernes opfyldelse i København – ikke kun på det grønne område, men på alle områder.

Forvaltningerne og udvalgene kan vælge at sætte højere mål inden for deres ressort eller sætte kvantitative mål, hvor der alene findes kvalitative. Handlingsplanen giver rum for, at man på tværs af forvaltninger og udvalg senere kan vælge i fællesskab at prioritere visse verdensmål.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Videre proces

Det videre tværgående arbejde med SDG’erne forankres i Økonomiforvaltningen med inddragelse af samtlige forvaltninger. Herunder en opfølgning på kortlægningen hvert 2. år.

Peter Stensgaard Mørch                /Søren Tegen Pedersen