Mødedato: 03.10.2006, kl. 15:15

Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2007

Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2007

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 3. oktober 2006

 

 


J.nr. ØU 358/2006

 

2. Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2007

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen

·           At kommunen vælger at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget og tilskuds- og udligningsbeløbene i 2007

·           At kommunen i budget 2007 budgetterer med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb således, at en evt. gevinst ved at selvbudgettere i 2007 indarbejdes i budget 2010

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. oktober 2006

Anbefalet.

 

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Kommunerne har mulighed for at vælge mellem en af staten på forhånd garanteret indtægt fra indkomstskatten og tilskuds- og udligningssystemet eller en af kommunen budgetteret indtægt fra indkomstskatten og tilskuds- og udligningssystemet (selvbudgettering). Vælger Borgerrepræsentationen at selvbudgettere i 2007, vil kommunen i 2010 få en efterregulering på baggrund af en opgørelse af de faktiske beløb i 2007. Størrelsen af efterreguleringen afhænger af den faktiske udvikling i budgetåret.

Økonomiforvaltningen har i indstillingen beregnet, at Københavns Kommune vil få et merprovenu på 266 mill. kr. ved at selvbudgettere i 2007. Kommunen kan vælge at budgettere med hele eller dele af den beregnede gevinst eller budgettere med de statsgaranterede beløb og derefter hjemtage provenuet i forbindelse med efterreguleringen i 2010.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at Københavns Kommune i 2007 vælger at selvbudgettere, og at kommunen i budget 2007 budgetterer med de statsgaranterede beløb for indkomstskatten og tilskud og udligning.


 

Til top