Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2007

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 3. oktober 2006

J.nr. ØU 358/2006

2. Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2007

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen

· At kommunen vælger at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget og tilskuds- og udligningsbeløbene i 2007

· At kommunen i budget 2007 budgetterer med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb således, at en evt. gevinst ved at selvbudgettere i 2007 indarbejdes i budget 2010

RESUME

Kommunerne har mulighed for at vælge mellem en af staten på forhånd garanteret indtægt fra indkomstskatten og tilskuds- og udligningssystemet eller en af kommunen budgetteret indtægt fra indkomstskatten og tilskuds- og udligningssystemet (selvbudgettering). Vælger Borgerrepræsentationen at selvbudgettere i 2007, vil kommunen i 2010 få en efterregulering på baggrund af en opgørelse af de faktiske beløb i 2007. Størrelsen af efterreguleringen afhænger af den faktiske udvikling i budgetåret.

Økonomiforvaltningen har i indstillingen beregnet, at Københavns Kommune vil få et merprovenu på 266 mill. kr. ved at selvbudgettere i 2007. Kommunen kan vælge at budgettere med hele eller dele af den beregnede gevinst eller budgettere med de statsgaranterede beløb og derefter hjemtage provenuet i forbindelse med efterreguleringen i 2010.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at Københavns Kommune i 2007 vælger at selvbudgettere, og at kommunen i budget 2007 budgetterer med de statsgaranterede beløb for indkomstskatten og tilskud og udligning.

SAGSBESKRIVELSE

Siden 1996 har landets kommuner haft mulighed i budgetteringen af indtægterne at vælge mellem de af staten garanterede personskatter og tilskuds- og udligningsbeløb eller kommunens eget skøn for personskatterne og tilskuds- og udligningsbeløbene.

Valget af statsgaranti medfører, at kommunens indtægter i 2007 fra indkomstskatten og tilskuds- og udligningssystemet vil være kendt allerede nu. De vil ikke ændre sig selvom udviklingen bliver mere gunstig i 2007. Statsgarantien bygger på Finansministeriets vurdering af den økonomiske situation for hele landet i gennemsnit i 2007 i maj 2006.

Valget af selvbudgettering medfører derimod, at kommunen først i juli 2009 vil kende den endelige opgørelse af størstedelen af indtægtsgrundlaget, når kommunernes udskrivningsgrundlag er talt op. Størrelsen af den endelige indkomstskat i 2007 er afhængig af den faktiske udvikling i budgetåret, og valget er derfor groft sagt et udtryk for, at man tror den økonomiske udvikling i kommunen vil være bedre end den Finansministeriet har vurderet for hele landet i gennemsnit i maj.

Kommunen har mulighed for at budgettere med dele af eller hele merprovenuet som følge af valget af selvbudgettering i 2007. Økonomiforvaltningen anbefaler dog på baggrund af usikkerheden om merprovenuets størrelse, at kommunen i 2007 budgetterer med de statsgaranterede beløb og afventer den endelige opgørelse af efterreguleringen i 2010 før selvbudgetteringsprovenuet anvendes til finansiering af udgifter i kommunen. Efterreguleringen opgøres i juli 2009.

Det nye tilskuds- og udligningssystem har medført, at kommunen er blevet en anelse mere udligningsfølsom ved ændringer i kommunens indtægtsgrundlag. Udligningsforholdet ved en 0,1 pct.-points stigning i udskrivningsgrundlaget set i forhold til de samlede skatteindtægter, som indgik/indgår i beskatningsgrundlaget, var i 2006 på 0,78 pct., mens den i 2007 er på 0,81 pct. I 2007 bliver kommunen således udlignet 3 mill. kr. mere ved en ekstra indtægt på 100 mill. kr. end den tilsvarende udligning i 2006.

Effekten ved valg af selvbudgettering er to-delt:

1. En indkomstskatteeffekt ved et højere/mindre udskrivnings-grundlag

2. En tilskuds- og udligningseffekt som følge af:

- et ændret udskrivningsgrundlag

- ændrede grundværdier

- et ændret befolkningstal

- ændrede nettodrifts- og anlægsudgifter i hovedstads-området

Alt andet lige gælder det, at Københavns Kommune vil få en gevinst ved selvbudgettering, hvis,

· Væksten i udskrivningsgrundlaget er højere i København end i statsgarantien

· Væksten i udskrivningsgrundlaget i hovedstadsområdet som helhed er højere end i statsgarantien

· Væksten i udskrivningsgrundlaget i hele landet som helhed er højere end i statsgarantien

· Befolkningstallet i København er højere end i statsgarantien

· Grundværdierne er lavere end forudsat i statsgarantien

· Nettodrifts- og anlægsudgifterne i hovedstadsområdet er lavere end i statsgarantien

Beregning af provenu ved valg af selvbudgettering i 2007

Økonomiforvaltningen har på det foreliggende grundlag beregnet, at kommunens provenu ved valg af selvbudgettering i 2007 vil være 266 mill. kr.

De enkelte elementer i beregningen fremgår af tabel 1:

Tabel 1. Enkeltelementer i selvbudgetteringsprovenu 2007, 1.000 kr.

Skatteeffekter
	Merprovenu fra indkomstskat sfa. nyt vækstskøn	179.271
Effekter af tilskud og udligning
	Højere vækst i København	-162.900
	Højere vækst i hele landet	148.039
	Højere vækst i hovedstadsområdet	54.588
	Højere befolkningstal i København	109.704
	Lavere grundværdier	15.816
	Højere nettodrifts- og anlægsudgifter i hovedstadsområdet	-78.228
Samlet effekt		266.291

Beregningen bygger på følgende forudsætninger:

1. KL's skøn i august for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2004 til 2007 i København og hovedstadsområdet på 12,4 pct. og 13,0 pct. i hele landet. På landsplan svarer KL's skøn til Finansministeriets skøn på tilsvarende tidspunkt. Statsgarantien er baseret på en vækst fra 2004 til 2007 på 11,2 pct.

2. Et forventet indbyggertal opgjort efter betalingsforpligtelse pr. 1. januar 2007 på 506.534 mod 503.935 i statsgarantien

3. Afgiftspligtige grundværdier på 61.977,6 mill. kr. mod 62.748,6 mill. kr. i statsgarantien

4. En forventning om nettodrifts- og anlægsudgifter i hovedstadsområdet som er 673 mill. kr. højere end i statsgarantien

Ad 1.

Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse, august 2006 opjusteret forventningen til størrelsen af det kommunale udskrivningsgrundlag i 2007 til 719,9 mia. kr. mod 708,6 mia. kr. i statsgarantien. Samlet set giver det en vækstrate fra 2004 til 2007 på 13,0 pct. mod 11,2 pct. i statsgarantien.

KL har på landsplan tilsvarende opgjort en 3-årig vækstrate på 13,0 pct.. Samtidig har KL opgjort en 3-årig vækstrate for hovedstadsområdet på 12,4 pct. Den lavere vækst i hovedstadsområdet skyldes, at de foreløbige optællinger af udskrivningsgrundlaget for 2005 viser, at kommunerne i hovedstadsområdet har en lavere vækst end kommunerne i resten af landet.

Økonomiforvaltningen har i beregningerne af kommunens selvbudgetteringsprovenu anvendt KL's skøn for hovedstadsområdet og hele landet.

Den højere vækst i København giver isoleret set en skattegevinst på 179 mill. kr. Omvendt vil kommunen miste 163 mill. kr. af gevinsten i tilskuds- og udligningssystemet, idet kommunens strukturelle underskud bliver mindre.

Den højere vækst i hovedstadsområdet giver isoleret set en udligningsgevinst for Københavns Kommune på 55 mill. kr.. Gevinsten skyldes, at kommunen bliver relativt fattigere og dermed at kommunens strukturelle underskud stiger.

En højere vækst i hele landet giver isoleret set en udligningsgevinst for Københavns Kommune på 148 mill. kr. Gevinsten skyldes, at kommunerne i hele landet bliver relativt rigere og dermed at kommunernes samlede strukturelle underskud reduceres. Statstilskuddet skal således finansiere et mindre udligningsbeløb og dermed bliver der mere statstilskud til fordeling mellem kommunerne.

Finansministeriets nye vækstskøn bygger bl.a. på en opjustering af antallet af beskæftigede i 2007 på 18.000 personer og en forventning om højere lønstigninger som følge af flaskehalsproblemer i en række sektorer.

Ad 2.

Økonomiforvaltningen har medio september 2006 vurderet, at kommunens indbyggertal pr. 1. januar 2007 opgjort efter folkeregisteradresse vil udgøre 503.500 +/- 1.000 personer. Hertil lægges 3.034 indbyggere i andre kommuner, som Københavns Kommune har betalingsforpligtelsen for. Antallet er beregnet som gennemsnittet af de 6 senest kendte år.

Det er på den baggrund Økonomiforvaltningens vurdering, at Københavns Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2007 opgjort efter betalingsforpligtelse vil udgøre 506.534 personer (+/- 1.000) mod 503.935 i statsgarantien.

Alt andet lige betyder et stigende antal indbyggere, at kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger bliver lavere, og dermed at kommunens udligningsbeløb vil stige.

Udligningseffekten af et indbyggertal på 506.534 personer er en gevinst på knap 110 mill. kr.

Bliver indbyggertallet 1.000 personer højere vil gevinsten være knap 152 mill. kr., mens gevinsten vil være ca. 67 mill. kr., hvis indbyggertallet bliver 1.000 personer mindre.

Ad 3.

Det anvendte skattegrundlag vedr. grundværdier indgår med en omregnet værdi i opgørelsen af kommunernes beskatningsgrundlag. En lavere grundværdi vil dermed medføre et lavere beskatningsgrundlag pr. indbygger og et højere udligningsbeløb.

I Københavns Kommunes statsgaranterede beskatningsgrundlag indgår grundværdierne med 62,7 mia. kr. På baggrund af de seneste oplysninger er det Økonomiforvaltningens vurdering, at grundværdierne i København i 2007 vil være 62,0 mia. kr.

Udligningseffekten af de lavere grundværdier er en gevinst på 16 mill. kr.

Ad 4.

KL har på baggrund af et udsendt spørgeskema til kommunerne opgjort kommunernes foreløbige serviceudgifter i 2007 til at være 2,2 mia. kr. over aftaleniveauet med regeringen.

Herudover vurderer KL, at kommunernes anlægsudgifter vil ligge på aftaleniveauet. Heri indgår ikke Københavns Kommunes øgede anlægsudgifter som følge af budgetaftalen for 2007. På den baggrund vurderes kommunernes anlægsudgifter at ligge 400 mill. kr. over aftaleniveauet for 2007. De samlede nettodrifts- og anlægsudgifter i hele landet vurderes derfor at ligge 2,6 mia. kr. over aftaleniveauet og dermed niveauet i statsgarantien.

Nettodrifts- og anlægsudgifterne divideret med beskatningsgrundlaget anvendes som et mål for det gennemsnitlige beskatningsniveau i hovedstadsområdet. Et højere beskatningsniveau betyder isoleret set, at kommunernes beregnede skatteindtægter stiger og dermed at udligningsbeløbet falder. Økonomiforvaltningen har derfor opskrevet nettodriftsudgifterne i hovedstadsområdet med forventningen til nettodriftsudgifterne på landsplan justeret for hovedstadsområdets andel af de samlede nettodriftsudgifter, samt opjusteret anlægsudgifterne med 400 mill. kr. svarende til merudgifterne i Københavns Kommune. På den baggrund opjusteres nettodrifts- og anlægsudgifterne i hovedstadsområdet med 1.179 mill. kr.

Udligningseffekten af denne justering er et tab for kommunen på 78 mill. kr. i tilskuds- og udligningssystemet. Bliver nettodrifts- og anlægsudgifterne højere end Økonomiforvaltningens skøn vil tabet isoleret set blive større, mens mindre nettodrifts- og anlægsudgifter vil medføre et mindre tab.

Følsomhedsberegninger ved forskellige vækstscenarier

I tabel 2 er vist provenuet for Københavns Kommune ved forskellige 3-årige vækstscenarier for udskrivningsgrundlaget for København, hovedstadsområdet og hele landet, samt ved uændrede forudsætninger for indbyggertallet, grundskylden og nettodrifts- og anlægsudgifter.

Tabel 2. Merprovenu/mindreprovenu for København (+/-) ved ændrede vækstforudsætninger 2003-2006

	3-årige vækstprocenter
Mill. kr.	10,0	10,5	11,0	Stats-garanti 11,2	11,5	12,0	12,5	13,0	13,5	14,0
København	-16	-10	-3	0	4	11	18	25	31	38
Hovedstadsområdet	-56	-32	-9	0	14	37	59	82	104	126
Hele landet	-101	-59	-17	0	25	67	109	152	194	236
Ændret befolkningstal	110	110	110	110	110	110	110	110	110	110
Ændret provenu fra grundskyld	16	16	16	16	16	16	16	16	16	16
Ændrede nettodrifts- og anlægsudgifter	-78	-78	-78	-78	-78	-78	-78	-78	-78	-78
Samlet	-126	-53	19	48	91	162	234	305	376	447

I tabellen er udligningsvirkningen vedr. ændret indbyggertal, grundskyldsprovenu og nettodrifts- og anlægsudgifter fastholdt på samme niveau uanset vækstforudsætningerne. Med uændrede vækstforudsætninger for udskrivningsgrundlaget ift. statsgarantien vil Københavns Kommune få et merprovenu ved valg af selvbudgettering på 48 mill. kr. Københavns Kommune kan på den baggrund få et positivt selvbudgetteringsprovenu selvom væksten bliver lavere end i statsgarantien.

Det skal bemærkes, at både indbyggertal, grundskyldsprovenu og nettodrifts- og anlægsudgifter kan afvige fra det af Økonomiforvaltningen skønnede niveau.

Grundskyldsprovenuet ligger på nuværende tidspunkt stort set fast, og vil kun blive justeret i tilfælde af at enkeltborgere får medhold i klager over vurderingen pr. 1. oktober 2005. Det er vurderingen, at en evt. ændring vil være meget beskeden.

Følsomheden ved ændringer i indbyggertallet er +/- 4,2 mill. kr. ved en forskel på 100 personer.

Nettodrifts- og anlægsudgifterne er baseret på et foreløbigt skøn over merudgifterne i 2007 ift. aftaleniveauet med staten. Økonomiforvaltningen har udfra et forsigtighedshensyn valgt at anvende KL's høje skøn. Det er derfor vurderingen, at en evt. afvigelse fra de skønnede nettodrifts- og anlægsudgifter vil være i nedadgående retning, hvilket alt andet lige vil medføre en gevinst for kommunen.

Efterregulering for valg af selvbudgettering i 2000-2006

Københavns Kommune har valgt statsgaranti i 1996-1999, 2002, 2004, 2005 og 2006 og selvbudgettering i 2000, 2001 og 2003.

I tabel 3 er kommunens selvbudgetteringsprovenu vist i årene 2000-2006 (hvis kommunen havde valgt at selvbudgettere i alle årene).

I forbindelse med den kommunale finansieringsreform er det blevet vedtaget, at der ikke vil blive foretaget en efterregulering for årene 2004-2006 af kommunernes evt. selvbudgetteringsgevins/tab. Kommuner som har valgt at selvbudgettere i disse år, vil derfor ikke få udbetalt en evt. gevinst eller skulle betale et evt. tab.

Tabel 3. Selvbudgetteringsprovenu 2000-2006

Mill. kr.	Selvbud-getterings-provenu	Valg	Forskel i FM skøn for udskrivningsgrundlaget fra statsgaranti til endelig opgørelse
			Nominelt	Pct.
2000	461	Selvbudgettering	5.600	1,0
2001	444	Selvbudgettering	15.000	2,5
2002	99	Statsgaranti	1.700	0,3
2003¹	-537	Selvbudgettering	-16.500	-2,5
2004	-523	Statsgaranti	-9.700	-1,5
2005²	71	Statsgaranti	7.900	1,2
2006²	58	Statsgaranti	11.100	1,6

Note: + angiver en gevinst/- angiver et tab

1) Selvbudgetteringsprovenuet er alene den primærkommunale andel, idet den amtskommunale efterregulering for 2003 blev eftergivet af staten. Primærkommunerne blev i regeringsaftalen for 2006 kompenseret for kommunernes samlede negative efterregulering for 2003 på knap 2,4 mia. kr. Københavns Kommunes andel på 230 mill. kr. skal trækkes fra selvbudgetteringsprovenuet for at få den endelige nettovirkning af selvbudgetteringsvalget for 2003.

2) Skønnede provenuer

Det har gennem årene været forbundet med en betydelig usikkerhed at skønne over kommunens provenu ved valg af selvbudgettering. Den primære årsag til usikkerheden skyldes, at Finansministeriets tidlige skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget afviger væsentligt fra de endelige opgørelser.

Særligt i 2001 og 2003 har det endelige udskrivningsgrundlag opgjort for hele landet afveget markant. I 2003 var afvigelsen negativ, hvilket medførte et betydeligt tab for kommunen. Også i 2006 synes udskrivningsgrundlaget at afvige markant fra det statsgaranterede niveau.

Et andet betydeligt usikkerhedsmoment er skønnet for kommunens indbyggertal. Der har i de seneste år været en klar tendens til at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har overvurderet befolkningsvæksten i København. Denne overvurdering er for 2007 tilsyneladende vendt til en undervurdering, idet Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke har forudset, at indbyggertallet i København igen er begyndt at stige.

ØKONOMI

- Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser i 2007, idet det anbefales at kommunen budgetterer med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Først i 2010 vil en evt. gevinst blive udbetalt og påvirke kommunens økonomiske råderum.

MILJØVURDERING

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

Claus Juhl /

Bjarne Winge

Til top