Forslag til lokalplan for musik- og kulturhus samt naturskole ved Utterslev Mose ("Musikhuset Utterslev Mose") med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997. (Fællesindstilling Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikudvalget)
Forslag til lokalplan for musik- og kulturhus samt naturskole ved Utterslev Mose ("Musikhuset Utterslev Mose") med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997. (Fællesindstilling Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 3. oktober 2000
J.nr. ØU 269/2000
2. Forslag til lokalplan for musik- og kulturhus samt naturskole ved Utterslev Mose ("Musikhuset Utterslev Mose") med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997. (Fællesindstilling Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at forslag til lokalplan for området afgrænset af Rådvadsvej, Mosesvinget og Utterslev Mose ("Musikhuset Utterslev Mose") vedtages med henblik på offentliggørelse
at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det til ovennævnte lokalplanforslag hørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 vedtages med henblik på fælles offentliggørelse
at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 20. september 2000
Anbefalet
Økonomiudvalgets beslutning: Anbefales.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
I Bygge- og Teknikudvalgets møde den 7. juni 2000 blev forvaltningens indstilling (dagsordenens punkt 30, BTU 301/2000) om udarbejdelse af forslag til lokalplan for ovennævnte område med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997 tiltrådt.
I samme møde tiltrådte udvalget forvaltningens indstilling (dagsordenens punkt 19, BTU 304/2000) om kapitalbevilling på 2,4 mio. kr. til etablering af naturværksted i tilknytning til Utterslev Mose ved Rådvadsvej.
Lokalplanen har til formål at muliggøre genopførelse af Bispebjerg Kirkegårds Østre Kapel samt at opføre og indrette et naturværksted ved Utterslev Mose. Lokalplanen muliggør en brug af kapellet som musik- og kulturhus under hensyntagen til det omgivende fredede parkareal.