Mødedato: 03.10.2000, kl. 15:00

Overførsel af Ungdomskommuneforsøgsmidler til Kultur- og Fritidsudvalget. (Kultur- og Fritidsudvalget)

Overførsel af Ungdomskommuneforsøgsmidler til Kultur- og Fritidsudvalget. (Kultur- og Fritidsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 3. oktober 2000

 

 

J.nr. ØU 273/2000

 

4. Overførsel af Ungdomskommuneforsøgsmidler til Kultur- og Fritidsudvalget. (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen bemyndiger Kultur- og Fritidsudvalget til i et samarbejde med Undervisningsministeriet, at anvende de resterende af de af staten bevilgede ungdomskommuneforsøgsmidler på 274.691 kr. til ungeprojekter i København frem til forsøgsperiodens afslutning den 31. december 2000.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2000

Indstillingen blev tiltrådt.

ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført."

 

RESUME

Kultur- og Fritidsforvaltningen har opgjort, at der på nuværende tidspunkt skønnet resterer 274.691 kr. af de fra Undervisningsministeriet tildelte ungdomskommuneforsøgsmidler på i alt 5,5 mio. kr., som ikke forventes anvendt inden den 31. december 2000. Resterende statslige midler kan kun udmøntes efter godkendelse af Undervisningsministeriet, og skal være udmøntet inden udgangen af år 2000.

Den nuværende beslutningsstruktur for anvendelse af forsøgsmidlerne vurderes af Kultur- og Fritidsforvaltningen som værende uhensigtsmæssig i den resterende forsøgsperiode. Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår derfor, at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiges til i samarbejde med Undervisningsministeriet at anvende resterende forsøgsmidler til ungeprojekter i henhold til Københavns Kommunes Ungdomspolitik.

Alternativt vil ubrugte midler blive returneret til staten.

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen vedtog på mødet den 17. juni 1998 efter indstilling fra henholdsvis Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget at fordele de af staten tildelte ungdomskommuneforsøgsmidler på i alt 5,5 mio. kr. på 13 forskellige projekter. Kultur- og Fritidsudvalget har særskilt bidraget med 1,3 mio. kr. til gennemførelse af projekt Ung Handleplan.

Den nuværende beslutningsstruktur for anvendelse af forsøgsmidlerne, som forudsætter, at alle projekter godkendes af Borgerrepræsentationen, vurderes af Kultur- og Fritidsforvaltningen af tidsmæssige årsager som værende uhensigtsmæssig i den resterende forsøgsperiode. Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår derfor, at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiges til i samarbejde med Undervisningsministeriet at anvende resterende forsøgsmidler til ungeprojekter i henhold til Københavns Kommunes Ungdomspolitik.

Eventuelle resterende statslige midler fra ungdomskommuneforsøget skal ved udgangen af ungdomskommuneforsøgets udløb den 31. december 2000 returneres til staten. Det er forvaltningens indstilling, at midlerne fra forsøget – hvis det er muligt at finde egnede ungdomsprojekter - efter godkendelse af Undervisningsministeriet bør forsøges anvendt hertil.

I vedlagte bilag er opgjort, hvor mange af de statslige forsøgsmidler, der forventes brugt. Det skønnes, at der vil restere 274.691 kr.

ØKONOMI

Statslige ungdomskommunemidler

Budget for Anvendt Til rest Forventes Skønnet

1998-2000 pr. 31.12.99 år 2000 anvendt resterende midler

år 2000 i år 2000

5.500.000 2.415.694 3.084.626 2.809.935 274.691

 

BILAG

1. Ungdomskommuneforsøgets økonomi, notat af 8. september 2000.

Ida Munk

/ Mikael Keller-Hansen

Til top