Overførsel af midler til finansiering af merforbrug på nyt ammoniakanlæg i Kødbyen
Der skal tages stilling til forslag om at overføre en restbevilling fra 2010 til at finansiere et forventet merforbrug på nyt ammoniakanlæg i Kødbyen.
Tidligere beslutninger
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
- at restbevilling på 6,35 mio. kr. (2013 p/l) på Kultur- og Fritidsforvaltningens bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 00.25.12.3 omkonverteres til en rådighedsbevilling og udmøntes som en anlægsbevilling på samme bevilling og funktion og
- at såfremt licitationsresultatet på nyt ammoniakanlæg mod forventning bliver under samlet 49,35 mio. kr., overføres de overskydende midler af de overførte 6,35 mio. kr. til Økonomiudvalgets bevilling fælles anlægspuljer, funktion 06.45.51.3.
Indstilling og beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget præciserer, at evt. overskydende midler fra de overførte 6,35 mio. kr. tilfalder Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5 (Kassen). Endvidere forudsætter Økonomiudvalget, at evt. merudgifter forbundet med sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets egen budgetramme.
Problemstilling
Ammoniakanlægget i Den Hvide Kødby leverer kulde til lejerne. På grund af skærpede sikkerhedskrav fra miljømyndighederne til anlægget er der behov for at gennemføre en række tekniske ændringer, for at anlægget kan opnå miljøgodkendelse.
Der er i budget 2013 givet bevilling af Borgerrepræsentationen til sikkerhedsrenovering og energioptimering af ammoniakanlægget i Den Hvide Kødby. Det oprindelige projekt på 43,0 mio. kr. har nu vist sig at være budgetteret for lavt i forhold til det konkrete projekts forventede udgifter efter detailprojekteringen.
Der forventes merudgifter til større mængder glykolrør og tekniske installationer, udgifter til ekstra fundering af skorstene og oprensning af forurening. Herudover skal der laves særlige bygningsmæssige sikkerhedstiltag på Maskincentralens vinduer for at overholde myndighedskravene.
Det skønnes nødvendigt med tilførsel af 6,35 mio. kr. til en samlet sum af 49,35 mio. kr.
Løsning
6,35 mio. kr. foreslås overført af mindreforbrug fra sagen ”Konvertering af vedligeholdelsesprojekter fra drift til anlæg”, som blev behandlet i Borgerrepræsentationen den 18. november 2010 (2010-136010, pkt. 26, 1. at-punkt).
Med tilførslen af 6,35 mio. kr. kan sikkerhedsrenoveringen udføres som planlagt, idet køle-kapaciteten dog reduceres fra 3000 til 2500 kW. Den reducerede kapacitet er fuldt tilstrækkelig til at opfylde det nuværende kølebehov, men giver mindre fleksibilitet ved eventuelle fremtidige udvidelser i Kødbyen. Ekstra kapacitet kan dog tilkøbes senere, da anlægget relativt simpelt kan udvides. Såfremt en reducering af kapaciteten ikke iværksættes, vil der være et endnu større finansieringsbehov end fremsat i denne indstilling.
Økonomi
Beløbet er angivet i 2013 p/l. Sagen håndteres indenfor Kultur- og Fritidsforvaltningens måltal for 2013. Der skal således ikke tilføres ekstra måltal som følge af denne anlægsindstilling.
Tabellen viser, hvad de 6,35 mio. kr. anvendes til i projektet (beløb i mio. kr.).
Udgifter |
2013 |
2014 |
I alt |
Byggerådgivning |
0,30 |
0,65 |
0,95 |
Administrationsbidrag Københavns Ejendomme |
0,14 |
0,00 |
0,14 |
Byggeomkostninger |
1,56 |
3,70 |
5,26 |
I alt |
2,00 |
4,35 |
6,35 |
Videre proces
Såfremt indstillingen godkendes, vil bevillingen blive reperiodiseret i overensstemmelse med den anviste periodisering i forbindelse med 4. anlægsoversigt. Der er licitation på hoved-etapen af nyt ammoniakanlæg i Den Hvide Kødby ultimo september 2013.
Carsten Haurum /Gyrithe Saltorp
Oversigt over politisk behandling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at restbevilling på 6,35 mio. kr. (2013 p/l) på Kultur- og Fritidsforvaltningens bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 00.25.12.3 omkonverteres til en rådighedsbevilling og udmøntes som en anlægsbevilling på samme bevilling og funktion og
- at såfremt licitationsresultatet på nyt ammoniakanlæg mod forventning bliver under samlet 49,35 mio. kr., overføres de overskydende midler af de overførte 6,35 mio. kr. til Økonomiudvalgets bevilling fælles anlægspuljer, funktion 06.45.51.3.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2013
Indstillingen blev godkendt.
Beslutning
Dagsordenspunkt 13: Overførsel af midler til finansiering af merforbrug på nyt ammoniakanlæg i Kødbyen
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. september 2013
Indstillingen blev anbefalet over Borgerrepræsentationen uden afstemning.