Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2005 og Budgetoverslag 2006-2008
Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2005 og Budgetoverslag 2006-2008
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 3. august 2004
J.nr. ØU 248/2004
2. Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2005 og Budgetoverslag 2006-2008
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag
2005 og Budgetoverslag 2006-2008 drøftes i Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen.
RESUME
Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) 1.
behandlede den 18. juni 2004 Budgetforslag 2005 og Budgetoverslag 2006 - 2008.
Det blev besluttet at lade budgetforslaget overgå til 2. behandling, der finder
sted den 14. september 2004.
Budgetforslaget forudsætter et samlet tilskud
i 2004 fra de 5 amtskommunale enheder i Hovedstadsregionen på 1.468,2 mio. kr.
Tilskuddet er i budgetforslaget fordelt i forhold til det forventede
skatteudskrivningsgrundlag for 2004, hvorefter tilskuddet fra Københavns
Kommune i 2004 bliver på 370,3 mio. kr. Den endelige fordeling sker i forhold
til det budgetterede udskrivningsgrundlag for 2004 og vil blive meddelt fra HUR
senest den 1. oktober.
HURs administration fremlægger budgetforslag
for 2005 som en passiv fremskrivning af budgettet for 2004 med de senest kendte
ændringer og med de seneste vurderinger af de centrale budgetforudsætninger.
Den passive fremskrivning indeholdende en
videreførelse af det ekstraordinære tilskud fra enhederne på 50 mio. kr. fra
2004 indebærer en økonomisk ubalance på 67-92 mio. kr. om året.
Til forskel fra tidligere år omfatter
budgetforslaget ikke konkrete forslag til budgetinitiativer, der kan sikre et
budget i balance og retablere en kassebeholdning på minimum 80 mio. kr. ultimo
året.
I forbindelse med 1. behandlingen i HUR Rådet
den 18. juni 2004 oplyste borgmester Mads Lebech, at han under årets
forhandlinger med finansministeren om Frederiksberg Kommunes Økonomi for 2005
og frem har opnået en aftale, der indebærer, at HUR i 2005 og 2006 får mulighed
for at optage lån, der kan dække ubalancen i de pågældende år og sikre en
kassebeholdning på 80 mio. kr. ultimo 2006, som er den størrelse HUR Rådet
tidligere har fastsat som minimum for kassebeholdningen. Mads Lebech har aftalt
med Finansministeriet, at HUR kan låne op til 120 mio. kr. i 2005 og 2006.
Dette beløb kan dække de forventede underskud og giver herudover mulighed for
at HUR Rådet kan beslutte ikke at opkræve de ekstra 50 mio. kr. i tilskud fra
enhederne som blev bevilliget i forbindelse med budget 2004.
Budgetforslaget fra HUR er udarbejdet før
muligheden for optagelse af omtalte lån blev forhandlet igennem med
finansministeren. Denne løsning fremgår derfor ikke af budgetforslaget.
Under 1. behandlingen i HUR Rådet drøftede
medlemmerne muligheden for at bruge låneadgangen til at fjerne det
ekstraordinære bidrag fra enhederne på 50 mio. kr. som blev indført i
forbindelse med budget 2004. Vælger man dette vil det betyde en nedsættelse af
bidraget fra enhederne på 50 mio. kr. hvilket for Københavns Kommune vil
indebære en reduktion i tilskuddet på 12,5 mio. kr.
Økonomiforvaltningen finder det problematisk
hvis HUR lånefinansierer en nedsættelse af ejerbidraget på 50 mio. kr. samt et
underskud på den løbende drift på omkring 70 mio. kr. i 2005 og 2006.
En eventuel lånefinansiering bør anvendes
målrettet til at styrke HURs økonomiske grundlag, så der opnås en effekt, der
som minimum muliggør tilbagebetalingen af lånene og fremadrettet skabe balance
på budgettet. En sådan strategi foreligger ikke.
Økonomiforvaltningen konstaterer endvidere,
at gælden sandsynligvis komme til at indgå i kommunalreformen på en eller anden
måde og eftersom Københavns og Frederiksberg kommuner formodentlig vil være de
eneste genkendelige enheder fra den nuværende ejerkreds bag HUR vil disse to
kommuner formodentligt komme til at bære broderparten af denne gæld.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
HUR startede sin virksomhed den 1. januar 2000 og overtog den 1. juli
2000 ansvaret for de regionale opgaver vedrørende region- og trafikplanlægning,
kollektiv trafikdrift, erhvervspolitik og turisme, kulturpolitik og Øresundssamarbejdet.
HUR's virksomhed finansieres primært af
indtægter fra den kollektive trafik og tilskud fra ejerkredsen (Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde
Amt). HUR's budget skal vedtages af et flertal på mindst 7 ud af rådets 11
medlemmer.
Fordelingen af tilskuddet fra ejerkredsen
sker i forhold til udskrivningsgrundlaget.
Budgetforslag 2005 blev 1. behandlet på
Rådets møde den 18. juni, hvor det blev besluttet at lade det overgå til 2.
behandlingen, der finder sted 14. september. HUR skal vedtage sit budget senest
den 15. september.
Der budgetteres i 2004 med samlede udgifter
på 2.747,5 mio. kr. Det samlede tilskud fra ejerkredsen udgør 1.468,2 mio. kr.
Heraf forventes Københavns Kommunes andel at udgøre 370,2 mio. kr. Den endelige
fordeling fastlægges senest 1. oktober på grundlag af enhedernes budgetterede udskrivningsgrundlag
for 2005. Der sker en efterregulering af bidragsfordelingen, når det faktiske
udskrivningsgrundlag kendes.
Budgetforslag
for 2005
Budgetforslaget opsummeres i nedenstående
bevillingsoversigt eksklusiv effekter fra projekt rejsekort, som finansieres
ved lånoptagelse og derfor ikke påvirker den samlede likviditet.
|
Bevillingsoversigt, excl. rejsekort |
|
|
|
|
|
|
|
|
Løbende priser |
2005-prisniveau |
||||
|
(mio. kr.) |
R 2003 |
FR 04.2 |
BF 2005 |
BO 2006 |
BO 2007 |
BO 2008 |
|
Salgsindtægter |
1.289,5 |
1.222,5 |
1.211,9 |
-1.213,6 |
-1.215,3 |
-1.215,8 |
|
Andre indtægter |
-39,7 |
-33,4 |
-32,7 |
-32,7 |
-32,7 |
-32,7 |
|
Tilskud fra ejerkredsen |
1.277,3 |
1.365,6 |
1.468,2 |
-1.468,2 |
-1.468,2 |
-1.468,2 |
|
Andre tilskud |
-129,6 |
-134,0 |
-68,0 |
-66,9 |
-66,9 |
-66,9 |
|
Indtægter i alt |
2.736,1 |
2.755,6 |
2.780,9 |
-2.781,4 |
-2.783,1 |
-2.783,6 |
|
Kollektiv trafik |
2.036,6 |
2.069,0 |
2.092,7 |
2.108,2 |
2.123,6 |
2.129,2 |
|
Øvrig drift (markedsføring m.v.) |
93,0 |
83,3 |
87,2 |
86,6 |
86,6 |
86,6 |
|
Tilskud til Kultur og Erhverv |
177,4 |
193,8 |
194,3 |
196,1 |
194,3 |
193,8 |
|
Adm, personale og pensioner |
404,7 |
404,1 |
408,7 |
398,2 |
391,9 |
386,1 |
|
Finansielle poster |
-3,4 |
-2,6 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Omkostninger i alt |
2.708,4 |
2.747,5 |
2.782,9 |
2.789,1 |
2.796,4 |
2.795,8 |
|
Resultat før anlægsinvesteringer |
-27,7 |
-8,1 |
2,0 |
7,7 |
13,3 |
12,2 |
|
Anlægsinvesteringer |
65,3 |
90,1 |
65,4 |
69,3 |
78,6 |
78,6 |
|
Resultat |
37,6 |
82,0 |
67,4 |
77,1 |
92,0 |
90,9 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
<
/tr>
|
Balance |
|
|
|
|
|
|
|
|
Løbende priser |
2005-prisniveau |
||||
|
(mio. kr.) |
R 2003 |
FR 04.2 |
BF 2005 |
BO 2006 |
BO 2007 |
BO 2008 |
|
Likvider |
152,8 |
64,8 |
-24,2 |
-101,3 |
-193,2 |
-284,1 |
|
Kortfristede tilgodehavender |
121,9 |
121,9 |
121,9 |
121,9 |
121,9 |
121,9 |
|
Langfristede tilgodehavender |
14,1 |
27,4 |
73,4 |
77,4 |
112,4 |
112,4 |
|
Aktiver i alt |
288,8 |
214,2 |
171,2 |
98,1 |
41,1 |
-49,7 |
|
Kortfristet gæld |
-253,7 |
-253,7 |
-253,7 |
-253,7 |
-253,7 |
-253,7 |
|
Langfristet gæld |
0,0 |
0,0 |
-25,1 |
-87,2 |
-188,9 |
-236,7 |
|
Balancekonto |
-35,1 |
39,6 |
107,6 |
242,8 |
401,5 |
540,1 |
|
Passiver i alt |
-288,8 |
-214,2 |
-171,2 |
-98,1 |
-41,1 |
49,7 |
Det passivt fremskrevne budget er udtryk for,
at den forventning om et balanceret budget, som blev udtrykt i budget 2004,
ikke er blevet indfriet. Der er fortsat et betydeligt balanceproblem i HURs
økonomi, som i forrige tabel ses at være i størrelsesordenen 67-92 mio. kr.
Det aktuelle skøn for ultimo likviditeten i
2004 er under den anbefalede minimumsgrænse på 80 mio. kr., og administrationen
anser det derfor for nødvendigt at levere et budget, som er i balance allerede
i 2005.
Det er i ovenstående opstilling og i
budgetforslaget i øvrigt forudsat, at enhedernes ekstra tilskud i 2004 fastholdes
i 2005-2008.
Ovennævnte hovedkonklusion indikerer, at en
eller flere af de budgetforudsætninger, som lå til grund for 2004-budgettet, er
ændrede. Det gælder i overvejende grad de forventede salgsindtægter, som i
forhold til det, der lå til grund for budget 2004 er nedjusteret med ca. 100
mio. kr. i overslagsårene. Nedenfor knyttes bemærkninger til de væsentligste
bevillingsposter.
HURs indtægter består primært af tilskud fra de fem kommunale enheder
samt billetindtægter fra busdriften og lokalbanerne. Hertil kommer anlægs- og
pensionstilskud fra staten til lokalbanerne
Der knytter sig særlig opmærksomhed til
billetindtægterne, idet der endnu ikke er sikker viden om eventuelle varige
konsekvenser af den ekstraordinært store takststigning på 12 pct. i 2004.
HURs drifts- og anlægsomkostninger domineres af HURs opgaver med at
realisere den kollektive bus- og lokalbanedrift. Mere end tre fjerdedele af de
samlede omkostninger anvendes direkte til disse formål via trafikkøbskontrakter
mellem HUR og busentreprenører og baneoperatøren Lokalbanen A/S.
Den bestilte og producerede trafikmængde samt udbudspriserne er afgørende
baggrundsfaktorer for omkostningsbudgettet, og nedenfor redegøres for de bagvedliggende
forudsætninger herfor.
Salgsindtægter
Det langsigtede balanceproblem, som blev
initieret ved et kraftigt fald i passagertallene i 2003, rækker ind i budget
2005 og overslagsårene. Med de foreliggende forudsætninger er der altså tale om
et reelt niveauskifte. Dette var delvis taget i regning ved Rådets behandling
af HURs økonomi i januar 2004 samt ved Forventet regnskab 2004.1, idet
salgsindtægterne blev nedjusteret med ca. 60 mio. kr.
Det var vurderingen, at den varige virkning
af passagernedgangen i 2003 ville ligge i et spænd mellem 40 og 80 mio. kr.
Hertil kommer imidlertid, at et skønnet passagertab på ca. 40 mio. kr. i
forbindelse med Ringbanens delvise fremrykkede åbning i 2005 nu er indregnet.
Buspåstigere
Udviklingen i antallet af påstigere i HURs
busser siden 1998 fremgår af nedenstående tabel:
Mio.
buspåstigere 1998-2005
|
|
|
Index |
|
1998 |
247,4 |
100,0 |
|
1999 |
239,4 |
96,8 |
|
2000 |
236,6 |
95,6 |
|
2001 |
235,6 |
95,2 |
|
2002 |
228,5 |
92,4 |
|
2003 |
210,8 |
85,2 |
|
2004 |
191,7 |
77,5 |
|
2005 |
185,0 |
74,8 |
Den samlede tilbagegang på 62,4 mio.
buspåstigere siden 1998 svarer i 2005-prisniveau til et indtægtsfald på 387
mio. kr. om året. Af de 62,4 mio.
påstigere kan 35 mio. henregnes til metroen og Ringbanen, mens de resterende
27,4 mio. påstigere har forladt busserne af andre årsager.
Udviklingen viser, at ud over den naturlige
tilpasning, der må ske i bustrafikken til den øvrige udvikling af den kollektive
trafik med metro, Ringbane m.v., er der generelt modvind for ikke blot
busdriften, men for hele den kollektive trafik i regionen. Det samlede rejsetal
i HUR regionen er faldet fra 267 mio. i 1999 til 252 mio. i 2003.
Status for driftstilpasninger
Udviklingsrådet vedtog i 2002 en plan for udmøntning af
driftsreduktioner på i alt 358.000 vogntimer om året i årene 2003-2005 med fuld
effekt i 2006, den såkaldte MVØ-plan (modificeret
virksomhedsøkonomisk model), som indebar, at der ved udmøntningen blev lagt
vægt på størst mulige nettobesparelser. Derved kunne reduktionen i vogntimer
minimeres.
Driftsreduktionerne blev udmøntet med 133.000 vogntimer i metroens influensområde som en tilpasning af vogntimeproduktionen
til et reduceret passagertal på buslinierne i dette område. Hertil kom en
beskæring på 225.000 timer bredt i region
ens bustrafik på de afgange, hvor
nettobesparelserne er størst pr. vogntime. Dog blev betjeningen af pendlerne
tilgodeset ved at begrænse reduktionen i myldretiderne, ligesom det regionale
net (A-busser, S-busser og regionale busser) blev friholdt for beskæringer.
Ud over de første 88.000 vogntimer, som Trafikudvalget udmøntede i august
2002, indebar beslutningen følgende udmøntning af de resterende 270.000 vogntimer:
December 2003 25.000
vogntimer
Maj 2004 120.000
vogntimer
Maj 2005 125.000
vogntimer
Passagerudvikling
Passagermængden i den kollektive trafik måles og udtrykkes i
antallet af "Påstigere pr. år" og bestemmer sammen med taksterne
indtægtsbudgettets største post, HURs andel af fællesindtægterne.
Forventet passagerudvikling i busdriften.
|
(mio.) |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
|
Påstigere - bus |
192,1 |
185,4 |
185,3 |
185,2 |
185,2 |
|
Påstigere - lokalbaner |
5,7 |
5,7 |
6,0 |
6,3 |
6,3 |
|
Påstigere i alt |
197,8 |
191,1 |
191,3 |
191,5 |
191,5 |
Der er en lang række faktorer, der har bestemmende
indflydelse på antallet af buspassagerer, og tilmed lader mange sig kun
vanskeligt estimere. Nedenfor knyttes bemærkninger til de vigtigste faktorer:
Driftsreduktioner
Den oprindelige
MVØ-pakke indeholdt driftsbesparelser på ca. 125.000 busvogntimer ved køreplanskiftet
i maj 2005. Rådet besluttede i januar 2004 at fremrykke disse nedskæringer til
oktober 2004. Den fulde effekt af de samlede MVØ besparelser vil således
indtræde i 2005 under forudsætning af, at fremrykningen kan udmøntes som
planlagt. Der kan i den forbindelse være kontraktmæssige bindinger, som
nødvendiggør en anden udmøntning.
Metroeffekt
Det er i
budgetforslaget en uændret forudsætning, at 30 mio. buspåstigere overgår fra
bus til metro.
A-bus effekt
Den samlede passagertilgang som følge af
A-bus nettet blev i trafikmodelberegningerne beregnet til 10 mio. buspåstigere.
Det er ikke realistisk at verificere denne forudsætning fuldt ud, idet det er
svært at afgøre, hvorvidt der er tale om reelt nye kunder eller blot
overflyttede kunder fra andre linier.
Under indtryk af det relativt kraftige
generelle passagertab i 2003 nedjusteres den samlede forventning til
A-busnettets samlede effekt til 7 mio. påstigere.
Ringbaneåbning,
delvis
Flintholm Station
åbnede i januar 2004, og Ringbanen åbner delvis i januar 2005, det vil sige ca.
2 år tidligere end ventet.
Effekten af
Ringbanens fremrykkede åbning er på nuværende tidspunkt ikke indregnet i vogntimebudgettet,
men en vurderet nettoeffekt på passagertallet er indregnet. Det
forventes først, at Ringbanen får fuld effekt, når den er fuldt udbygget i
2007.
Kundeinformation
og markedsføring
Rådet besluttede i
januar 2004 at fokusere en større del af markedsføringsindsatsen til direkte
passagerfremmende aktiviteter indenfor det gældende informations- og
markedsføringsbudget. Resultatet er vurderet til en merindtægt på 8 mio. kr.
årligt fra og med 2005 svarende til godt en mio. påstigere.
For at sikre
konsistens i budgettet er den ventede merindtægt omregnet til et antal rejser,
svarende til at den øgede markedsføringsin
dsats får en positiv effekt på
passagertallet. I afsnit 3.4.1.1 nedenfor gives en mere udførlig redegørelse
for den påtænkte kommunikationsindsats.
Store trafikale
omlægninger
I forbindelse med
udbygning af motorring 3 vil kapaciteten på det omkringliggende vejnet falde og
busserne køre langsommere.
S-togs ny
køreplan
I den nye køreplan
for S-tog, som forventes i 2007, vil DSB udnytte, at S-togene kan køre hurtigere,
hvilket kan få konsekvenser for busserne. Det kan betyde, at busserne i højere
grad får status som tilbringertrafik til S-togene og dermed får andel i den
passagerforøgelse i den kollektive trafik, som S-togenes kvalitetsforbedring
ventes at give anledning til. Der foreligger endnu ingen præcise konsekvensberegninger.
Påstigere
pr. vogntime
Et nøgletal til beskrivelse af indtægtsdannelsen i relation
til produktionsapparatet er antallet af påstigere pr. vogntime.
Påstigere pr. vogntime
|
|
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
|
Påstigere pr. vogntime
(bus) |
50,4 |
50,3 |
50,2 |
50,1 |
50,1 |
Påstigere pr.
vogntime har traditionelt ligget relativt konstant på gennemsnitligt ca. 60.
Omstruktureringen af den kollektive trafik, især med metroens introduktion,
medfører et nyt og lavere niveau.
Niveausænkningen er
først og fremmest udtryk for, at det forventede passagerfrafald ikke fuldt ud
opvejes af driftsreduktioner. Medvirkende hertil er, at en betydelig del af de
buslinier, der enten er nedlagt, omlagt eller reduceret som en direkte konsekvens
af metroen, havde et større antal påstigere pr. vogntime end gennemsnittet.
Tilskud
fra ejerkredsen
Det
ekstra tilskud fra enhederne på 50 mio. kr. i 2004 er budgetteknisk forudsat
videreført i 2005-2008. Om tilskuddet vedtog Rådet i forbindelse med
2004-budgettet, at
" Næste års
budgetarbejde for HUR tager udgangspunkt i dette budget for 2004 med henblik på
nærmere afklaring for 2005 og fremefter."
Om enhedernes
tilskud skal i øvrigt bemærkes, at statens driftstilskud til lokalbanerne fra
2005 overgår til det almindelige amtslige bloktilskud, jf. DUT-princippet.
Det hidtidige
tilskud har på landsplan været fordelt i forhold til omfanget af lokalbanedrift
og er tilgået de enkelte trafikmyndigheder med lokalbaneansvar.
HURs andel af den
samlede lokalbanedrift i Danmark er marginalt større end HUR-enhedernes andel
af det samlede amtslige bloktilskud. Derfor bliver der for de tidligere
privatbaner et underskud for HUR-enhederne på
1 mio. kr.
HUR har derimod
været ene om at modtage tilskud vedrørende Lille Nord, men da dette tilskud
indgår i bloktilskuddet på lige fod med de øvrige lokalbanetilskud, bliver
HUR-enhedernes underskud vedrørende Lille Nord større, i alt 6 mio. kr. I
budgettet for 2004 var der taget højde for disse ændringer, således at
enhedernes tilskud til HUR reguleres fuldt ud med det hidtidige statstilskud.
|
Tilskud fra ejerkredsen |
|
|
|
|
|
|
|
2004-pris |
2005-prisniveau |
|||
|
(mio. kr.) |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
|
Opr.
Budget 2003 |
1.290,9 |
1.329,7 |
1.329,7 |
1.329,7 |
1.329,7 |
|
Nyt
tilskud vedr. WoCo |
24,7 |
25,4 |
25,4 |
25,4 |
25,4 |
|
Tilskud
lokalbaner via DUT |
0,0 |
53,0 |
53,0 |
53,0 |
53,0 |
|
Tilskud
Lille Nord via DUT |
0,0 |
10,1 |
10,1 |
10,1 |
10,1 |
|
Ekstraordinært
tilskud |
50,0 |
50,0 |
50,0 |
50,0 |
50,0 |
|
Tilskud fra ejerkredsen i alt |
1.365,6 |
1.468,2 |
1.468,2 |
1.468,2 |
1.468,2 |
Fordeling af tilskud på enhederne
|
|
2004-pris |
2005-prisniveau |
|||
|
(mio. kr.) |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
|
Københavns kommune |
344,8 |
370,3 |
370,3 |
370,3 |
370,3 |
|
Frederiksberg kommune |
81,4 |
87,5 |
87,5 |
87,5 |
87,5 |
|
Københavns amt |
491,9 |
528,6 |
528,6 |
528,6 |
528,6 |
|
Frederiksborg amt |
281,2 |
302,7 |
302,7 |
302,7 |
302,7 |
|
Roskilde amt |
166,3 |
179,2 |
179,2 |
179,2 |
179,2 |
|
Tilskud fordelt på enheder
i alt |
1.365,6 |
1.468,2 |
1.468,2 |
1.468,2 |
1.468,2 |
Som udgangspunkt for beregningen af
tilskudsfordelingen er anvendt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for
2004.
Direkte driftsomkostninger til kollektiv
trafik
De direkte
driftsomkostninger er HURs betydeligste udgiftsbevilling og omfatter udgifter
til busentreprenører og Lokalbanen A/S. Bevillingen fordeler sig på nedenstående
elementer:
|
|
2004-pris |
2005-prisniveau |
|||
|
(mio. kr.) |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
|
Almindelig
rutekørsel |
1.688,0 |
1.689,5 |
1.705,1 |
1.722,8 |
1.719,9 |
|
Lokalbanerne |
164,6 |
175,4 |
175,4 |
175,4 |
175,4 |
|
Handicapkørsel |
112,7 |
120,1 |
122,0 |
123,9 |
125,8 |
|
Telebuskørsel |
23,4 |
23,4 |
23,4 |
23,4 |
23,4 |
|
Servicebuskørsel |
11,1 |
11,1 |
11,1 |
11,1 |
11,1 |
|
Havnebus |
8,8 |
9,1 |
9,1 |
9,1 |
9,1 |
|
Amtsoverskridende kørsel |
9,1 |
9,4 |
9,4 |
9,4 |
9,4 |
|
Dubleringskørsel (særkørsel) |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
|
Ekstrakørsel |
10,3 |
10,6 |
10,6 |
10,6 |
10,6 |
|
Kvalitetspulje |
22,6 |
21,3 |
19,3 |
19,3 |
19,3 |
|
Køb
af rejsehjemmel |
3,8 |
3,9 |
3,9 |
3,9 |
3,9 |
|
Drift
af tale- og dataradio |
10,6 |
14,8 |
14,8 |
14,8 |
14,8 |
|
Andet |
3,7 |
3,8 |
3,8 |
3,8 |
3,8 |
|
Direkte driftsomkostninger i alt |
2.069,0 |
2.092,7 |
2.108,2 |
2.127,8 |
2.126,8 |
Almindelig rutekørsel
Den dominerende
udgift er den almindelige rutekørsel med bus. I forhold til overslaget for 2005
i 2004-budgettet viser budgetforslaget en mindreudgift på 53 mio. kr. Det
skyldes for det første, at antallet af vogntimer er reduceret med 35.000
(fremrykning af driftsreduktioner jf. MVØ-planen), og at der for det andet forventes
en lavere prisstigning end tidligere forventet.
Den lavere
prisstigning, som kommer til udtryk ved det sammenvejede reguleringsindeks, er
en konsekvens af en aktuel vurdering af de delindeks, der indgår i
reguleringsindekset. Vurderingen bygger først og fremmest på diverse
autoritative kilder (storbankernes økonomiske prognoser og Finansministeriets
officielle fremskrivninger). Den reducerede prisfremskrivning tegner sig alene
for en omkostningsreduktion på 30 mio. kr.
Driftsomfang
Produktionen af vogntimer til almindelig rutekørsel vil med de givne
forudsætninger udvikle sig på følgende måde:
Driftsomfang 2004-2008
|
(1.000) |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
|
Vogntimer (bus, almindelig
rutekørsel) |
3.711 |
3.575 |
3.579 |
3.583 |
3.582 |
Kørselsomfanget udtrykt i antallet af
producerede vogntimer reduceres markant i forhold til de tidligere år. Årsagen
hertil er, at udmøntningen af den driftsbesparelse på 358.00
0 vogntimer, som
Udviklingsrådet vedtog i 2002, er tilendebragt ved udgangen af 2004. Det er et
halvt år tidligere end oprindeligt forudsat, men er i overensstemmelse med Rådets
seneste beslutning om at fremrykke sidste del af driftsreduktionen til efteråret
2004.
Første del af Ringbanen sættes i drift i 2005
og skønnes at bevirke en passagerovergang fra bus til bane på fem mio.
påstigere. Budgetforslaget rummer ikke afledte driftsreduktioner i 2005.
Ud over vogntimer til almindelig rutekørsel
omfatter den samlede busdrift ca. 100.000 vogntimer til tele- og
servicebuskørsel, ekstra- og dubleringskørsel og driften af havnebussen.
Handicap service
HUR har
nettoudgifter til Handicap Service på ca. 90 mio. kr.. Kundetilvæksten er
aftaget betydeligt i de seneste år, hvilket reducerer ordningens pres på HURs
økonomi. Mod en tidligere årlig vækst på 900 kunder er erfaringen nu ca. 300 om
året.
HURs gennemfører i
2005 et ændret takstsystem helt eller delvist baseret på den afstand, der køres
på den enkelte tur. Det nye system forudsættes at være indtægtsneutralt for
HUR, men der må forudses en vis ændret kundeadfærd i retning af at reducere de
længere ture. Der er ikke indregnet nogen isoleret effekt heraf i budgetforslaget.
Havnelinien
For Havnelinien
gælder, at den foreliggende aftale om finansiering mellem HUR og staten løber
frem til medio 2005. Det samme gælder driftsaftalen med Arriva. Det er
forudsat, at der i efteråret 2004 gennemføres en evaluering af havnelinien,
hvorefter der forventes en forhandling om en videreførelse af driften. Der er
budgetteknisk forudsat et uændret udgiftsniveau i budgetperioden.
Tilskud til Kultur og Erhverv
Bevillingen andrager
ca. 190 mio. kr. og omfatter HURs tilskud til kultur og erhvervsudvikling.
Udgiften er på niveau med 2004 og går for størstepartens vedkommende til de
løbende tilskud til kulturinstitutioner og erhvervsudviklingsorganisationer.
Hertil kommer for en mindre parts vedkommende udgifter til en række mindre
udviklingsaktiviteter.
|
Tilskud til drift |
|
|
|
|
|
|
|
2004-pris |
2005-prisniveau |
|||
|
(mio. kr.) |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
|
Tilskud
til kultur |
126,1 |
128,0 |
129,8 |
128,0 |
127,5 |
|
Tilskud
til erhverv |
67,6 |
66,3 |
66,3 |
66,3 |
66,3 |
|
Tilskud til drift i alt |
193,8 |
194,3 |
196,1 |
194,3 |
193,8 |
Kultur
HURs kulturbudget er i 2005 på 128 mio. kr.
Dette beløb er øremærket Teaterudvalgets teatre (Det Storkøbenhavnske
Teaterfællesskab) og en række regionale kulturinstitutioner: Ny Carlsberg
Glyptotek, Zoologisk Have, Arken, Louisiana, Danmarks Tekniske Museum, Lejre
Forsøgscenter, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm og Vikingeskibsmuseet samt
Cirkusbygni
ngen. Derudover har HUR i 2003 igangsat en række regionale initiativer
på kultur-erhvervsområdet inden for en ramme på 2,1 mio. kr.
I overensstemmelse med forudsætningerne for
2005 i budgettet for 2004 reduceres tilskudsrammen i 2005 med 2 mio. kr., idet
projekterne inden for kultur-erhverv videreføres på et lavere niveau i 2005.
Tilskud til kultur, netto
|
|
2004-pris |
2005-prisniveau |
|||
|
(mio. kr.) |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
|
DST,
teaterstøtteordningen |
59,7 |
61,7 |
61,7 |
61,7 |
61,7 |
|
DST,
abonnementsordningen |
24,9 |
25,6 |
25,6 |
25,6 |
25,6 |
|
Sjællands
Symfoniorkester |
13,4 |
13,8 |
13,8 |
13,8 |
13,8 |
|
Ny
Carlsberg Glyptotek |
4,8 |
4,9 |
4,9 |
4,9 |
4,9 |
|
Cirkusbygningen |
0,7 |
0,7 |
0,7 |
0,7 |
0,7 |
|
Zoologisk
Have |
5,1 |
5,3 |
5,3 |
5,3 |
5,3 |
|
Arken |
5,1 |
5,3 |
5,3 |
5,3 |
5,3 |
|
Louisiana |
5,1 |
5,3 |
5,3 |
5,3 |
5,3 |
|
Danmarks
Tekniske Museum |
0,7 |
0,8 |
0,8 |
0,8 |
0,8 |
|
Lejre
Forsøgscenter |
0,9 |
0,9 |
0,9 |
0,9 |
0,9 |
|
Vikingeskibsmuseet |
1,2 |
1,3 |
1,3 |
1,3 |
1,3 |
|
Tilskud
til Skjoldenæsholm |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
|
Kulturredegørelse |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
|
Kultur/erhverv
- Region of excellence |
2,5 |
0,5 |
2,3 |
0,5 |
0,0 |
|
Kulturerhverv
(film og design) |
1,4 |
1,4 |
1,4 |
1,4 |
1,4 |
|
Kultursamarbejde
over Øres
und |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
|
Tilskud til kultur i alt, netto |
126,1 |
128,0 |
129,8 |
128,0 |
127,5 |
Erhverv
Budgettet er som udgangspunkt baseret på, at
rammen til erhvervstilskud er uændret fra 2004. Udviklingsrådet vedtog på
rådsmødet den 30. april 2004 en indstilling om at igangsætte udbuddet på
IT-Væksthuset og medfinansiere projektet med maksimalt 1 mio. kr. om året i fem
år. Dette er indarbejdet i budgettet med en reduktion af lånebevillingen med 15
mio. kr. og en udvidelse af tilskud til erhverv med 1 mio. kr. Tilskud til
erhverv udgør herefter 66,3 mio. kr. i 2005.
|
Erhverv |
|
|
|
|
|
|
|
2004-pris |
2005-prisniveau |
|||
|
(mio. kr.) |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
|
Den lærende region |
0,7 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
|
(Forskning og offentlig-privat samspil) |
|
|
|
|
|
|
Den innovative og
iværksættende region |
2,2 |
2,8 |
2,8 |
2,8 |
2,8 |
|
(Innovation og iværksætteri) |
|
|
|
|
|
|
Den kompetente region |
2,6 |
2,3 |
2,3 |
2,3 |
2,3 |
|
(Uddannelse og rådgivning) |
|
|
|
|
|
|
Den attraktive region |
6,6 |
5,0 |
5,0 |
5,0 |
5,0 |
|
(Attraktivitet og internationalisering) |
|
|
|
|
|
|
WoCo, CopCap - drift og
udvikling |
53,5 |
53,7 |
53,7 |
53,7 |
|
|
Erhvervskonferencer,
publik. m.v. |
0,5 |
0,8 |
0,8 |
0,8 |
0,8 |
|
Interreg IIIA pulje |
1,6 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Erhverv i alt |
67,6 |
66,3 |
66,3 |
66,3 |
66,3 |
Administration
I forhold til 2005
overslaget i budget 2004 er udgiftsrammen til administration reduceret med 7
mio. kr. Reduktionen er en konsekvens af, at Rådet i januar 2004 besluttede at
gennemføre en samlet rammereduktion på Øvrig drift og Administration på 8 mio.
kr. Rammereduktionen er siden udmøntet på administrationsbevillingen. Da der i
forvejen i budgetoverslaget var indregnet en rationalisering på 1 pct. på
administrationsomkostninger, er nettoafvigelsen 7 mio. kr.
Personaleomkostninger
Budgetforslaget på
personaleområdet i 2005 baserer sig alene på en simpel P/L-fremskrivning af
rammen for 2004.
Tjenestemandspensioner
For
tjenstemandspensioner foreligger ikke ny viden om til- og afgang af
pensionister. Budget 2005 er således baseret på en fremskrivning af forudsætningen
i budget 2004.
Anlægsinvesteringer
Anlægsinvesteringerne
i budgetforslaget er i overvejende grad de samme som i 2004-budgettets overslag
for 2005, men med følgende bemærkninger:
Rejsekortprojektet
blev forsinket i ca. et år; blandt andet som følge af usikkerheden om indenrigsministeriets
dispensation til lånoptagelse, og denne forsinkelse bevirker en tilsvarende
forskydning af projektets anlægsinvesteringer.
Anlægstilskud til
lokalbanerne er justeret således, at HURs nettotilskud til lokalbanerne
fastholdes på 20,3 mio. kr.
Der er nu indregnet
refusion af momsen på anlægsprojekter med karakter af vejbygning, således at
HURs momsadministration på dette område svarer til den øvrige amtskommunale
verden.
Det er fortsat en
forudsætning, at busanlægget på Ørnevej realiseres i 2004. Det kan ikke
udelukkes, at salget må udskydes til 2005 af hensyn til færdiggørelsen af
lokalplanmæssige forhold.
Rejsekort A/S
Budgetforslaget og
budgetoverslagene har som forudsætning, at parterne bag projekt Rejsekort
beslutter at gennemføre projektet, når udbudsforretningen og forhandlinger med
leverandører er afsluttet ultimo 2004.
Budgeteffekten i
2005 er, at aktiekapitalen i Rejsekort A/S forhøjes, og HURs andel heraf er 17
mio. kr. HURs udgifter i forbindelse med projektet forudsættes fortsat
finansieret ved lånoptagelse og leasing af driftsudstyr. Lånoptagelsen er mulig
ved Indenrigs- og Sundhedsministerens dispensation til HUR 1. juli 2003.
I forhold til den tidsplan, der forelå, da Udviklingsrådet besluttede,
at HUR skulle deltage i aktieselskabet, er der nu af forskellige årsager sket
forskydninger, således at rejsekortets idriftsættelse må imødeses udskudt i ca.
et år til egentlig idriftsættelse i 2007.
Økonomien i rejsekortprojektet således som den indgår i budgettet
baserer sig på en række for projektet i fællesskab fastlagte
budgetforudsætninger, samt en række specifikke HUR forudsætninger.
Rejsekort A/S har oplyst, at selskabet forventer at foretage en
opdatering af de foreliggende fælles forudsætninger i efteråret 2004, og i den
forbindelse vurdere evt. merudgifter som følge af forsinkelsen. HUR afventer
denne opdatering hvorefter det vil være naturligt at foretage en samlet
revurdering af HURs finansieringsbehov i rejsekortprojektet.
Balanceposter
I budget 2005 er der
kun budgetteret ændring på to balanceposter ud over likvidbeholdningen; lån til
biotek-forskerparken og aktieudvidelse i Rejsekort A/S.
Likvide midler
For at sikre den fremtidige drift samt minimere risikoen for at
enhederne skal deponere til sikkerhed for HURs eventuelle låneoptagelse er det
skønnet, at likvider ultimo året bør have en størrelse på minimum 80 mio. kr.
Aktier
HUR har ved udgangen af 2003 aktieposter i Hovedstadens Lokalbaner A/S
(10 mio. kr.)
og Rejsekort A/S (7,4 mio. kr.).
Desuden er udlånt 3,2 mio. kr. til Rejseplanen A/S som ansvarlig
lånekapital.
I 2005 budgetteres med yderligere kapitalindskud på 17 mio. kr. i
Rejsekort A/S.
Deposita
Der budgetteres ikke med forskydninger i deposita.
Tilgodehavender
Der budgetteres med udbetaling af et rente- og afdragsfrit lån til
biotekforskerparken på 30 mio. kr. Hvis dette konverteres til huslejetilskud,
kan udbetalingen reduceres til max. 2 mio. kr.
Der budgetteres desuden med at der udbetales 4 mio. kr. i ansvarlig
lånekapital til Rejsekort A/S i 2005 og 35 mio. kr. i 2006.
Skyldige poster
Der budgetteres ikke med forskydninger i skyldige poster.
Lån
Udgifterne til etablering og opstart af rejsekortet finansieres ved
optagelse af lån. Lånet er budgetteknisk beregnet således at
nettolikviditetseffekt af rejsekortet er 0.
Den videre
proces frem mod 2. behandling den 14. september
Frem mod 2. behandlingen af budget 2005 skal
der ske en afklaring af, hvorledes der etableres den nødvendige balance i HUR
økonomi for 2005 og perioden frem. Der er således behov for at indarbejde et
antal budgetmæssige tiltag, som kan sikre denne balance.
Videre
skal det vurderes, om der kan være ændringer i de tekniske forudsætninger, som
skal indarbejdes. Denne vurdering vil blandt andet omfatte:
Pris-
og lønskøn.
Amtsrådsforeningens p/l-skøn justeres
sædvanligvis i løbet af foråret/sommeren, og det vil få tekniske konsekvenser
for HURs budgetforslag.
Passagerprognosen.
Der knytter sig særlig usikkerhed til
passagertallene i 2004 på grund af de store forandringer (takster, driftsreduktioner,
driftsomlægninger). Månedstallene følges nøje med henblik på at vurdere, om der
er anledning til at revurdere årsforventningen.
Tekniske
momsspørgsmål
Op til deadline for budgetforslaget er der
rejst spørgsmål, om HURs administration af moms af tilskuddet til DST.
Spørgsmålet afklares inden anden behandlingen, og konsekvenserne heraf
indregnes.
Indeksforudsætninger.
Nogle af de prisindeks, der indgår i
reguleringsindekset for kontraktbetalinger, er under pres. Det gælder både
dieselolieprisen og renteniveauet.
|
Lånemulighed |
|
Formanden for HUR, Mads Lebech,
indgik tirsdag den 15. juni i sin egenskab af borgmester for Frederiksberg
Kommune en aftale med finansminister Thor Pedersen (V) om, at HUR kan få lov
til at låne 240 millioner kroner, som skal dække de forventede underskud i
2005 og 2006. Aftalen med regeringen blev
indgået i lyset af de særlige strukturproblemer for den kollektive trafik i
Hovedstadsregionen med blandt andet faldende passagertal. På den baggrund kan
HUR i 2005 og 2006 ekstraordinært søge om dispensation til at optage et lån
på op til 120 mio.kr. i begge år. Lånemuligheden giver blandt
andet mulighed for en mere gradvis tilpasning til ændringerne i
trafikmønstret. Der var efter mødet enighed om, at det dermed vil være muligt
at undgå takststigninger udover den almindelige pris- og lønudvikling i HUR. Aftalen bet
yder, at taksterne
ikke vil stige ud over den almindelige løn- og prisudvikling, og at der
heller ikke vil ske yderligere beskæringer i antallet af busser ud over dem,
der er planlagt til oktober. Det er HUR Rådet, der i
forbindelse med 2. behandlingen af budgettet beslutter hvorvidt Rådet ønsker
at gøre brug af dispensationsmulighederne for optagelse af lån og de hertil
knyttede betingelser. |
|
|
Hovedstadens Udviklingsråd finansieres af
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og
Roskilde Amt i forhold til udskrivningsgrundlaget. Københavns Kommunes bidrag i
2005 er i budgetforslaget beregnet til at udgøre 370,3 mio. kr. (2004-priser)
svarende til en andel på 25,01 %.
I de foreløbige rammer for Københavns Kommunes budget 2005
indgår et tilskud til HUR på 365,7 mill. kr.
Beløbet er beregnet som Københavns Kommunes tilskud til HUR
i 2004 på 344,7 mill. kr. p/l fremskrevet med 2,3 pct. og tillagt de 13,4 mill.
kr., som Københavns Kommune modtager i DUT kompensation i forbindelse med
overdragelsen af statens ejerandele i privatbanerne og Lille Nord til amterne
og HUR.
Differencen på 4,6
mio. kr. skyldes dels forskellen i forventning til Pris- og lønudvikling hvor
HUR forventer 3,0 % og Københavns Kommune forventer en udvikling på 2,3 % og
dels en difference på ca. 2,2 mio. kr. mellem den DUT kompensentation
Københavns Kommune modtager i forbindelse med overdragelsen af statens
ejerandele i privatbanerne og Lille Nord til amterne og Københavns Kommunes
andel af det beløb HUR mister (og forventer at enhederne bidrager med udover
kompensationen).
Københavns Kommune vil senest den 1. oktober
modtage meddelelse om den endelige størrelse af kommunens tilskud til HUR,
beregnet på baggrund af det vedtagne budget og Københavns Kommunes andel af det
budgetterede udskrivningsgrundlag i Hovedstadsregionen i 2004.
HUR behandler budgettet 2. gang den 14.
september 2004. HUR skal senest den 15. september 2004 vedtage budgettet for
2005.
BILAG
VEDLAGT
Budgetforslag 2005 og Budgetoverslag
2006-2008 for Hovedstadens Udviklingsråd
Erik Jacobsen
/
Paul Sax Møller