Københavns Kommunes Budgetforslag 2005 og budgetoverslag for 2006-2008

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 3. august 2004

J.nr. ØU 251/2004

1. Københavns Kommunes Budgetforslag 2005 og budgetoverslag for 2006-2008

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget

· fremsender forslag til budget for 2005 og budgetoverslag for 2006-2008 til Borgerrepræsentationen, således at forslaget lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandling

· indstiller til Borgerrepræsentationen, at budgetforslaget mellem Borgerrepræsentationens 1. og 2. behandling henvises til Økonomiudvalget

· indstiller til Borgerrepræsentationen, at fristen for fremsættelse af ændringsforslag fastsættes til tirsdag d. 7. september 2004 kl. 9.00 samt at Økonomiudvalgets ændringsforslag undtages fra denne frist. Økonomiudvalgets frist for fremsættelse af ændringsforslag fastsættes til d. 21. september 2004, dvs. i forbindelse med udvalgets 2. behandling af budgetforslag 2005.

· indstiller til Borgerrepræsentationen, at fristen for underændringsforslag fastsættes til onsdag den 22. september 2004 kl. 12.00.

RESUME

Med nærværende indstilling forelægges budgetforslaget for 2005.

Budgetforslaget for 2005 bygger på følgende forudsætninger:

· uændret skat på 32,1 pct., hvilket er forudsat i forhandlingsresultatet med regeringen om kommunens økonomi.

· uændret grundskyldspromille på 34.

· de indberettede budgetbidrag for udvalgene indeholder beslutninger fra Borgerrepræsentationen og omstillingsbidrag.

· der er indarbejdet et gældsafdrag på 226 mill. kr. Hertil kommer at staten i forbindelse med forhandlingerne om kommunes økonomi har eftergivet en gæld på 300 mill. kr.

· der er indarbejdet et statsligt balancetilskud på 853 mill. kr. og et realvæksttilskud på 149 mill. kr., i kraft af Kommunernes Landsforening (KL) og Amtrådsforeningens (ARF) aftale med regeringen.

Samlet set er der ubalance i økonomien i budgetforslaget for 2005, idet de udgifter som er indarbejdet i budgetforslaget overstiger indtægterne med ca. 30 mill. kr. Der er tilvejebragt en teknisk balance i budgettet ved indarbejdelse af et kassetræk på ca. 30 mill. kr. i budgetforslaget.

I forlængelse af aftalerne mellem regeringen og de kommunale parter er der både fastsat et loft for realvæksten og anlægsudgifterne i de kommunale budgetter.

Realvækstloftet indebærer, at Københavns Kommunes serviceudgifter fra budget 2004 til budget 2005 kan vokse med 0,62 pct. svarende til 155 mill. kr. Beregningen er fremkommet ved at vægte den aftalte realvækst procent for KL og ARF. I beregningen er der ikke taget hensyn til statens nedtrapning af tilskud til H:S på 130 mill. kr. Hertil kommer at der er korrigeret for de økonomiske virkninger af gennemførelser af love og cirkulærer (DUT-reguleringerne).

I budgetforslaget for 2005 indgår en kommunalt besluttet realvækst på 0,12 pct. svarende til 30 mill. kr. Såfremt det besluttes at lade Københavns Kommunes udgifter vokse med 0,62 pct. i budget 2005, som forudsat i forhandlingsresultatet med regeringen, vil der således være mulighed for yderligere at prioritere en udgiftsstigning på 0,5 pct. svarende til 125 mill. kr. i budgetforhandlingerne.

Anlægsloftet indebærer at kommunens anlægsudgifter i 2005 ikke må overstige niveauet i 2004. I budgetforslaget for 2005 reduceres kommunens anlægsudgifter fra 1,8 mia. kr. til 1 mia. kr. i forhold til budget 2004. Dette skyldes bl.a., at der i 2004 var et usædvanligt højt anlægsniveau som følge af Børneplanen. Endvidere er der sket en reduktion i afsatte midler til byfornyelse.

Der er imidlertid ikke finansiering i budgetforslaget til realisering af en realvækstramme på 125 mill. kr. og en stigning i anlægsudgifterne. Finansiering vil således skulle tilvejebringes ved en særskilt beslutning om f.eks. udskydelse af anlæg, gennemførelse af yderligere besparelser, tilvejebringelse af yderligere indtægter eller lign.

I de videre budgetdrøftelser indgår bl.a. udgifter til ubalancen i H:S, finansiering af manglende refusioner på aktiveringsområdet, beslutning om udgiftsniveau til døgnanbringelse samt evt. kompensation til forvaltningerne for merudgifter til nyt lønsys tem. Hertil kommer drøftelserne i Sundheds- og Omsorgsudvalget om håndtering af det forventede underskud på ca. 50 mill. kr. i 2004 og frem.

Økonomiudvalget vil i september 2004 få forelagt en indstilling om valg af selvbudgettering eller statsgaranti i 2005. Københavns Kommune har i 2000, 2001 og 2003 valgt selvbudgettering, mens der i 2002 og 2004 blev valgt statsgaranti.

Budgetforslaget 1. behandles i Borgerrepræsentationen d. 12. og 16. august 2004. Frist for fremsættelse af ændringsforslag til budgettet er fastsat til d. 7. september 2004. Budgettet 2. behandles d. 7. oktober 2004.

SAGSBESKRIVELSE

Med nærværende indstilling forelægges budgetforslaget for 2005.

Samlet set er der ubalance i økonomien i budgetforslaget for 2005, idet de udgifter som er indarbejdet i budgetforslaget overstiger indtægterne med 30 mill. kr. Der er tilvejebragt en teknisk balance i budgettet ved indarbejdelse af et kassetræk på 30 mill. kr. i budgetforslaget.

Budgetforslaget 1. behandles i Borgerrepræsentationen d. 12. og 16. august 2004. Frist for fremsættelse af ændringsforslag til budgettet er fastsat til d. 7. september. 2004. Budgettet 2. behandles d. 7. oktober 2004.

Nærværende indstilling er opdelt i 5 dele

· Del 1: Forudsætningerne i budgetforslag 2005 og baggrunden for ubalancen

· Del 2: Loft for realvækst og anlægsudgifter i 2005

· Del 3: Udgiftspres i 2005

· Del 4: Ændringer i udvalgenes rammer (jf. også bilag 1)

· Del 5: Den videre budgetproces, herunder valg af statsgaranti eller selvbudgettering

I bilag 1 er detaljeret redegjort for ændringerne i udvalgenes rammer.

DEL 1:

FORUDSÆTNINGER I BUDGETFORSLAG 2005 OG DET ØKONOMISKE RÅDERUM

Budgetforslaget for 2005 bygger på følgende forudsætninger:

· uændret skat på 32,1 pct., hvilket er forudsat i forhandlingsresultatet med regeringen om kommunens økonomi.

· uændret grundskyldspromille på 34.

· de indberettede budgetbidrag for udvalgene indeholder beslutninger fra Borgerrepræsentationen og omstillingsbidrag.

· der er indarbejdet et gældsafdrag på 226 mill. kr. Hertil kommer at staten i forbindelse med forhandlingerne om kommunes økonomi har eftergivet en gæld på 300 mill. kr.

· ; der er indarbejdet et statsligt balancetilskud på 853 mill. kr. og et realvæksttilskud på 149 mill. kr., i kraft af Kommunernes Landsforening (KL) og Amtrådsforeningens (ARF) aftale med regeringen.

Forud for forhandlingerne med regeringen om kommunens forhold i 2005 stod det klart, at der kunne forventes en ubalance i kommunens økonomi i 2005, såfremt der ikke blev tilført kommunen midler i forlængelse af KL/ARF´s aftaler med regeringen.

I budgetforslaget er indarbejdet de omfattende initiativer og investeringer i fremtidssikring af kommunens service, som Borgerrepræsentationen har besluttet. Her skal især nævnes

· Børneplanen, som sikrer at kommunen kan imødekomme de københavnske forældres behov for børnepasning i 2005. Samtidig med udbygningen på dagpasningsområdet gennemføres en omfattende udbygning på folkeskoleområdet samt fritidshjemsområdet og klubområdet. Børneplanens samlede anlægsudgifter udgør godt 2 mia. kr. fra 2003-2007, og fuldt indfaset udgør forøger udbygningen driftsudgifterne med 445 mill. kr. Børneplanen løftede serviceudgifterne fra 2003-2004 med 0,4 procent.

· En række anlægsprojekter herunder Amager Strandpark, nyt gymnasium i Ørestaden, DR's koncertsal, og en række investeringer på idræts- og kulturområdet. Desuden er der de sidst 4 år brugt 400 mill. kr. til at skabe et varieret udbud af boliger.

· En række øvrige serviceforbedringer herunder midler til handicappladser, døgnforanstaltninger, jobformidling, dagpasning, bemandende legepladser og etablering af 4-ugers ventetidsgaranti til plejeboliger. Herudover er der tilført ekstra ressourcer til hjemmehjælpsområdet. Ovenstående anlægsprojekter har i en række tilfælde desuden afledte driftsudgifter.

DEL 2:

LOFT OVER REALVÆKST OG ANLÆGSUDGIFTER I 2005

I dette afsnit redegøres for realvæksten i serviceudgifterne og det af regeringen udmeldte loft over anlægsudgifterne.

Realvækst i serviceudgifterne

På baggrund af de udgifter, som indgår i budgetforslaget for 2005 samt de forventede udgifter til Børneplanen har Økonomiforvaltningen opgjort realvæksten fra budget 2004 til budgetforslag 2005 til 0,12 pct.

Tabel 4: Bidrag til realvækst i 2004

< td width=104 valign=bottom style='width:78.0pt;border:none;border-top:solid windowtext 1.0pt; mso-border-top-alt:solid windowtext .5pt;padding:0cm 3.5pt 0cm 3.5pt; height:12.75pt'>

Mill. kr.

	Pct.
Omstillingsbidrag	-200	-0,80 %
Demografimidler	160	0,64 %
Øvrige ændringer	70	0,28 %
I alt	30	0,12 %

Hvis aftalen mellem regeringen og KL-kommunerne/amterne om et loft over realvæksten i 2005 omregnes til københavnske forhold kan realvæksten i København udgøre 0,62 pct. Heri er ikke indregnet effekten af statens nedtrapning af tilskuddet til H:S. Der er korrigeret for de økonomiske virkninger af lov- og cirkulæreprogrammet (dvs. DUT-reguleringerne).

De 0,62 pct. svarer til 155 mill. kr., heraf er som nævnt brugt 0,12 pct. i budgetforslaget, hvorfor der udestår en realvækstmulighed på 0,5 pct. svarende til 125 mill. kr.

Det skal bemærkes at der ikke i budgetforslaget er finansiering til udnyttelse af realvækstrammen. Men at beslutning om finansiering heraf skal træffes særskilt, f.eks. ved udskydelse af anlægsudgifter, yderligere besparelser, tilvejebringelse af yderligere indtægter mv.

Loft over anlægsudgifterne

Københavns Kommune har 5. juli 2004 modtaget et brev fra Indenrigsministeriet, hvori der indgår udmelding af regulering af og godkendelse af anlægsniveauer for hhv. den amtslige og kommunale sektors budgetlægning på anlægsområdet. Københavns Kommune vil skulle følge en af de to reguleringsmodeller.

Reguleringen af anlægsniveauet betyder at kommunens anlægsudgifter i 2005 ikke kan overstige niveauet i 2004 (dog korrigeres for prisudvikling mv.). Ordningen er nærmere beskrevet i bilag 3.

Fra 2004 til 2005 reduceres anlægsudgifterne fra 1,8 mia. kr. til 1 mia. kr. Dette skyldes bl.a., at der i 2004 var et usædvanligt højt anlægsniveau som følge af Børneplanen. Endvidere er der sket en kraftig reduktion i afsatte midler til byfornyelse, som følge af Fo lketingets beslutning om at reducere i de statslige udgiftsrammer til byfornyelse.

Med den nye og udvidede godkendelsesordning, hvor også niveauet af de (amts)kommunale anlægsbudgetter evt. skal godkendes i Indenrigsministeriet, er der tale om en udgiftsstyring, hvor staten udmelder et maksimalt loft for kommunens anlægsudgifter.

Der er således to elementer i godkendelsesordningen

· Anlægsprojekter i 2005 skal godkendes i Indenrigs- og Sundhedsministeriet hvis projektet ifølge investeringsoversigten forventes at strække sig ind i 2007, og/eller hvis gennemførelsen af anlægsarbejdet kræver tillægsbevilling til det afsatte rådighedsbeløb i vedtaget budget 2005 på over 1 mio. kr.

· Kommunens samlede anlægsbudget skal godkendes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, såfremt det overstiger niveauet for 2004 (tillagt priskorrektion mv.)

Ligger kommunens anlægsbudget i 2005 over den beregnede anlægsramme, vil der skulle søges om godkendelse af de projekter, der er skyld i at anlægsbudgettet overskrider den beregnede ramme – dvs. alle de projekter, hvor der budgetteres med højere udgifter end hvad der var indeholdt i det P/L-regulerede budgetoverslag for 2005. Hvis kommunen ikke kan udsondre hvilke projekter, der er – henholdsvis ikke er – indeholdt i budgetoverslaget, vil kommunen skulle sende hele anlægsbudgettet til godkendelse.

Ansøgning om godkendelse af anlægsprojekter kan sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter eller før budgetvedtagelsen.

I forlængelse af Københavns Kommune er i brevet blevet anmodet om – senest den 9. august 2004 – at meddele Indenrigsministeriet, hvorvidt Københavns Kommune ønsker at følge den primær- eller amtskommunale godkendelsesordning i 2005.

Økonomiforvaltningen vil meddele Indenrigsministeriet, at kommunen ønsker at følge den primærkommune godkendelsesordning, da denne giver mulighed for den højeste vækst i anlægsudgifterne.

I bilag 3 redegøres dels for indholdet i henholdsvis den amts- og den primærkommunale godkendelsesordning (fastlæggelse af anlægsramme) dels beskrives konsekvenserne for Københavns Kommune ved at vælge de to modeller.

DEL 3:

UDGIFTSPRES I 2005

I forlængelse af de udgifter, som på nuværende tidspunkt er optaget i budgetforslaget for 2005 vil bl.a. følgende områder skulle indgå i de videre budgetdrøftelser.

· Ubalance i H:S

· Stigende udgifter til døgnanbringelser

· Manglende indtægter fra refusioner på aktiveringsområdet

· Underskud i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget

· Udgifter til nyt lønsystem

Ubalance i H:S

I bilag 2 er en redegørelse fra H:S om økonomien i 2005-2007. Det fremgår at H:S forventer en ubalance på hhv. 361 mill. kr., 685 mill. kr. og 831 mill. kr. i 2005, 2006 og 2007 på grund af blandt det faldende statstilskud og en række specifikke merudgifter, jf. tabel 3.

Tabel 3: H:S økonomi og ubalance 2005-2007

Ændringer i forhold til Budget 2004, i mio. kr./ 2004 PL	2005	2006	2007
Faldende statstilskud	150	293	307
Øvrige merudgifter – netto	211	392	524
Samlet ubalance i alt	361	685	831

H:S modtager to forskellige tilskud fra staten

- Et ikke tidsbegrænset bidrag på 681 mio. kr. som nedsættes årligt med 1 pct. i overensstemmelse med statens krav til årlig effektivisering.

- Et tidsbegrænset tilskud som blev givet ved dannelsen af H:S til nedsættelse af Københavns og Frederiksbergs Kommuners sygehusudgifter. Tilskuddet var i 1995 og 1996 på 1 mia. kr., hvorefter tilskuddet blev reduceret med 100 mio. kr. om året.

I 2005 reduceres tilskuddet med 150 mio. kr., hvorefter tilskuddet bortfalder i 2006. H:S har oplyst, at en effektivisering på 2 procent af den samlede lønsum, giver en besparelse på 125 mill. kr. i forhold til ovenstående ubalance. Der er redegjort mere detaljeret for H:S økonomiske situation i bilag 2.

H:S bestyrelse 1. behandler H:S budgetforslag 2005 den 23. juni, hvorefter budgettet oversendes til Københavns og Frederiksberg Kommuner. Borgerrepræsentationen 1. behandler H:S budgetforslag den 12. og 16. august og 2. behandler forslaget den 9. september. H:S bestyrelsen vedtager H:S budget den 29. september 2004.

Udgifter til døgnanbringelse mv.

Økonomiudvalget besluttede i januar at afsætte en pulje svarende til de demografisk betingede merudgifter på døgnforanstaltningsområdet, som kunne anvendes til hel eller delvis finansiering af beslutninger om merudgifter på området, idet Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets skulle budgettere teknisk med den udmeldte ramme (ØU 19/2004). Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets har i overensstemmelse med indkaldelsescirkulæret udarbejdet en redegørelse til Økonomiudvalget om budgetbehovet på døgnforanstaltningsområdet, der vedlagt som bilag 3. Af indkaldelsescirkulæret fremgår, at det endelige budgetforslag på området først vil blive fastlagt i august måned.

Økonomiudvalget har besluttet at døgnanbringelsesområdet er undtaget den automatiske demografitildeling i budget 2005. I stedet er midlerne, der var blevet tilført Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i 2005, såfremt området havde været dækket af automatisk demografitildeling, blevet placeret i en pulje under Økonomiudvalget. Der er afsat 27,041 mill. kr. (2005-pl)[1].

Manglende indtægter fra refusioner på aktiveringsområdet

I forbindelse med beskæftigelsesordningerne kan Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen hjemtage 50 pct. refusion fra staten. Refusionen har dog et loft som er afhængigt af antallet af kontanthjælpsmodtagere. I 2003 og 2004 overvurderede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen antallet af kontanthjælpsmodtagere i forbindelse med budgetlægningen. Da antallet af kontanthjælpsmodtagere var faldende i hele perioden blev loftet ramt og det var ikke muligt at hjemtage det budgetterede beløb. Overvurderingen af mulig hjemtagelse af refusion medførte en manko i 2003 på ca. 30 mill. kr. og i 2004 på ca. 60 mill. kr.

I 2005 har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget afsat midler svarende til målet om en aktiveringsgrad på 37 pct. Dermed er niveauet over målet på 35 pct. fra budget 2004, men under den faktiske aktiveringsgrad på 44 pct. i regnskab 2003, som betød et merforbrug. Såfremt aktiveringsgraden for regnskab 2003 på 44 pct. skal opretholdes er der en manko på 64 mill. kr.

Økonomiforvaltningen samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i fællesskab udarbejdet et notat, som beskriver problemet. Notatet er vedlagt som bilag c.

Underskud på 45 mill. kr. i Sundheds- og Omsorgsudvalgets økonomi budget

I Sundheds- og Omsorgsu dvalgets regnskab for 2004 forventes på nuværende tidspunkt en varig overskridelse på ca. 45 mill. kr. Sundheds- og Omsorgsudvalget forventes på denne baggrund at drøfte mulighederne for at iværksætte besparelser, der kan imødegå de forventede overskridelser på mødet i udvalget d. 5. august 2004.

Indførelse af nyt lønsystem

Ved Borgerrepræsentationens møde d. 9. juni 2004 blev det besluttet at en afsættelse af midler til eventuel kompensation af merudgifter i forvaltningerne i 2005 og frem skulle indgå i forhandlingerne om budget 2005. (BR 340/04).

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2005 i august 2004 skal forvaltningerne til brug for en præcisering af de forventede merudgifter for 2004 udarbejde et fornyet skøn over de forventede merudgifter i relation til de ændrede snitflader for 2004. Herudover skal forvaltningerne i forbindelse med budgetforhandlingerne udarbejde en samlet redegørelse for forvaltningernes merudgifter i 2005 og efterfølgende år til brug for en politisk vurdering af behovet for kompensation.

DEL 4:

ÆNDRINGER I UDVALGENES RAMMER (JF. OGSÅ BILAG 1)

I tabellen ses de samlede ændringer vedrørende udvalgenes rammer som følge af hhv. DUT-korrektioner og øvrige korrektioner.

I bilag 1 gennemgås de enkelte udvalgs korrektioner, som er indarbejdet i budgetforslaget for 2005.

Tabel 7: Udvalgenes rammer og ændringer som følge af DUT-sager mv.

1.000 kr.	Rammer pr. 25. maj 2004	DUT- korrektioner	Pris- og lønkorrektion	Øvrige korrektioner	Rammer i budgetforslag 2005
BRG	5.131	0	-16	0	5.115
REV	20.229	-5	-92	0	20.132
ØU	884.564	1.704	-4.436	-4.134	877.697
KFU	724.009	445	-4.682	-438	719.335
UUU	4.385.714	584	-24.115	2.370	4.364.553
SOU	3.757.442	-5.312	-19.314	29.183	3.761.999
H:S	5.484.592	1.311	-32.046	30.891	5.484.349
FAU	6.899.752	-741	-36.004	-1.517	6.861.490
BTU	1.324.143	-7.087	-4.825	6.940	1.319.171
MFU	-74.785	267	-854	128.760	53.388
I alt	23.410.790	-8.834	-126.384	192.055	23.467.229

DEL 5:

DEN VIDERE BUDGETPROCES, HERUNDER VALG AF STATSGARANTI ELLER SELVBUDGETTERING

Den videre budgetproces er på baggrund af Økonomiudvalgets beslutninger d. 2. december 2003 (ØU 395/2003) fastsat på følgende vis:

03/08	Økonomiudvalget førstebehandler kommunens og HUR´s budgetforslag for 2005.
10/08	Økonomiudvalget førstebehandler H:S budgetforslag for 2005.
12/08	Borgerrepræsentationen førstebehandler kommunens, H:S og HUR's budgetforslag.
16/08	Borgerrepræsentationen førstebehandler kommunens, H:S og HUR's budgetforslag (fortsat fra 12. august) – øvrige talere.
07/09 kl.12.00	Frist for ændringsforslag til kommunens budget og udtalelse om H:S og HUR's budgetforslag.
09/09	Borgerrepræsentationen andenbehandler H:S og HUR's budgetforslag.
14/09	HUR 2. behandler sit budget.
21/09	Økonomiudvalget andenbehandler kommunens budgetforslag.
22/09 kl. 12.00	Frist for underændringsforslag til kommunens budgetforslag.
29/09	H:S andenbehandler sit budget.
07/10	Borgerrepræsentationen andenbehandler kommunens budgetforslag.

Skatteindtægterne - selvbudgettering eller statsgaranti?

I opgørelsen af det økonomiske råderum er indtægterne teknisk beregnet på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for indkomstskat og ejendomsværdiskat.

Borgerrepræsentationen vil i september 2004 få forelagt en indstilling om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i budget 2005. Når kommunen skal budgettere skatteindtægterne kan der vælges mellem statsgaranti eller selvbudgettering.

Statsgaranti betyder, at kommunen er sikret en bestemt skatteindtægt. Det er staten der fastsætter - og udbetaler - beløbet ud fra gennemsnitlige beregninger af, hvor meget skatteindtægterne vil stige i hele landet. En kommune vil typisk vælge statsgaranti, hvis stigningen i den udmeldte statsgaranti er større end skønnet over stigningen i skatteindtægterne i kommunen. Statsgaranti giver med andre ord stor budgetsikkerhed i kommunens økonomi, da en væsentlig del af indtægterne er kendte på forhånd.

Selvbudgettering betyder, at kommunens eget skøn for skatteindtægterne lægges til grund for budgetteringen. En kommune vil typisk vælge selvbudgettering, hvis skatteindtægterne i kommunen forventes at stige mere end den udmeldte stigning i statsgarantien. Kommunen bærer imidlertid også selv en risiko ved at vælge selvbudgettering. Såfremt skatteindtægterne ikke stiger som forudsat, skal kommunen selv finde finansiering til at dække mindreindtægten. Ordningen er altså modsat statsgaranti, hvor kommunen er sikret et vist beløb, uanset den faktiske udvikling i skatteindtægterne.

Ved statsgaranti er der altså ingen chance/risiko for hverken gevinst eller tab, mens der ved selvbudgettering er chance/risiko for både gevinst og tab.

Det skal desuden bemærkes, at ordningen teknisk set er udformet sådan, at staten - fra og med budgetåret 2001 - først udbetaler den væsentligste del af en eventuel gevinst ved selvbudgettering 3 år efter budgetåret. Udbetalingen af en gevinst har tidligere fundet sted 2 år efter budgetåret.

Københavns Kommunes valg af selvbudgettering i 2000 har således ført til merindtægter på 403 mill. kr. som kommunen modtog i efteråret 2002. Kommunens valg af selvbudgettering i 2001 indgår i budgetforslaget for 2004 med 386 mill. kr.

Københavns Kommune valgte i 2002 statsgarantien, hvorfor der ikke vil indgå en efterregulering i budget 2005.

I 2003 valgte Københavns Kommune selvbudgettering og en efterregulering vil således indgå i budget 2006.

I 2004 valgte Københavns Kommune statsgaranti og der er således ingen efterregulering i budget 2007.

ØKONOMI

MILJØVURDERING

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

Bilag 1: Ændringer i udvalgenes budgetforslag

Bilag 2: Budgetforslag 2005:Generelle Bemærkninger

Bilag 3: Budgetforslag 2005: Bevillingsforudsætninger

Bilag 4: Notat om valg af beregningsmetode vedr. loft over anlægsudgifter

Bilag 5: Brev fra H:S om forudsætningerne for budget 2005

Bilag 6: Notat fra FAU om Døgnanbringelser

Bilag 7: Notat om manglende refusioner

Erik Jacobsen

Bjarne Winge

[1] FAU anfører dog i budgetbidraget (og i "Redegørelse for Bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov" (FA 205/2004)), at det tilbageholdte beløb er 37,4 mill. kr. (2005-pl)).

Til top