Mødedato: 03.06.2003, kl. 15:00

Udmøntning af midler til miljøcertificering (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Udmøntning af midler til miljøcertificering (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 3. juni 2003

 

 


J.nr. ØU 203/2003

 

33. Udmøntning af midler til miljøcertificering (Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,

at der af puljen til miljøcertificering ydes støtte til et projekt om indførelse af miljøledelse på Københavns Kommunes Kursuscenter med 107.100 kr. i 2003, under forudsætning af Borgerrepræsentationens godkendelse af overførsel af uforbrugte midler i puljen til miljøcertificering fra  2002 til 2003 og

at der af puljen til miljøcertificering bevilges midler til at gennemføre en evaluering af det hidtidige forløb med udmøntning af støttemidler til miljøcertificering af forvaltninger og institutioner med henblik på opfølgning på fremtidige tiltag på området inden for en ramme på 100.000 kr., under forudsætning af Borgerrepræsentationens godkendelse af overførsel af uforbrugte midler i puljen til miljøcertificering fra  2002 til 2003.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 12. maj 2003

Tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget tiltræder indstillingen om udmøntning af midler til miljøcertificering.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. juni 2003

Godkendt.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen

 

 

RESUME

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2001 blev der afsat en pulje på 2 mio. kr. pr. år i fire år til miljøcertificering af kommunens forvaltninger og institutioner.

Der er i april 2003 indkommet en ansøgning fra Københavns Kommunes kursuscenter om et miljøledelsesprojekt. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har vurderet projektet og finder det formålstjenligt, at der gives støtte til gennemførelsen af dette.

Af hensyn til fremtidige tiltag på området ønskes der gennemført en evaluering af det hidtidige forløb med udmøntning af støttemidler til miljøcertificering med afrapportering i efteråret 2003.


 


Til top