Mødedato: 03.06.2003, kl. 15:00

Indstilling om støtte efter byfornyelseslovens kapitel 3, § 11, stk. 5 for år 2003 samt redegørelse for bevillinger i år 2002 (Bygge- og Teknikudvalget)

Indstilling om støtte efter byfornyelseslovens kapitel 3, § 11, stk. 5 for år 2003 samt redegørelse for bevillinger i år 2002 (Bygge- og Teknikudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 3. juni 2003

 

 


J.nr. ØU 194/2003

 

31. Indstilling om støtte efter byfornyelseslovens kapitel 3, § 11, stk. 5 for år 2003 samt redegørelse for bevillinger i år 2002 (Bygge- og Teknikudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiforvaltningen og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at meddele tilsagn om støtte til gennemførelsen af bygningsfornyelsesarbejder på de nedenfor nævnte ejendomme.

at  Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til af dette års og af kommende års ekstraordinære bevillinger at meddele tilsagn om støtte til gennemførelse af bygningsfornyelsesarbejder på såvel ejendomme beliggende indenfor kvarterløft-områderne som til ældre almene boligafdelinger indenfor de dertil afsatte særlige rammer samt at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at afholde de dermed forbundne udgifter på disse ejendomme

at  Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til af dette års og næste års forventede statslige rammer at meddele tilsagn om støtte til ejendomme med påbud fra Boligkommissionen samt til inden for en samlet ramme på 4,0 mio. kr. at meddele tilsagnsforhøjelse i løbende sager.

at  Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at afholde de med sagerne forbundne udgifter.

at  Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at stille de fornødne garantier for lån til de enkelte ejere.

at  tiltræde, at Bygge- og Teknikforvaltningen tilskriver ansøgere vedrørende ejendomme, der ikke kan opnå bevilling i år 2003, at bevillingsrammen er opbrugt, og at der må rettes fornyet henvendelse inden 31. januar 2004, såfremt ansøgningerne ønskes opretholdt med henblik på senere bevilling.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 14. maj 2003

Anbefalet

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. juni 2003

Anbefalet

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen

 

 

RESUME

I indstillingen redegøres indledningsvis for forbrug i 2002 af en samlet ramme på 141.669.100 kr. til bygningsfornyelse efter byfornyelseslovens § 11, stk. 5, der blev anvendt således:

A.            Dispositionsramme                                                                  318.100 kr.

B.            Boligkommissionens påbud                                               60.456.000 kr.

C.            Kapitel 3, § 11, stk. 5-bygningsfornyelsesarbejder          34.950.000 kr.

D.           Kapitel 3, § 11, stk. 5-bygningsfornyelsesarbejder,

(ekstraordinær ramme til forsøg)                                      20.945.000 kr.

E.            Kapitel 3, § 11, stk. 5-bygningsfornyelsesarbejder,

(ekstraordinær ramme til ældre almene boliger)               25.000.000 kr.

I alt                                                                                                141.669.100 kr.

 

I den samtidig forelagte indstilling om redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder er der redegjort for blandt andet den bevillingsmæssige mulighed for gennemførelse af bygningsfornyelse efter byfornyelseslovens kap. 3, § 11, stk. 5 (bygningsfornyelse af individuelle ejendomme) i år 2003.

Bevillingsrammen for 2003 er anslået til 191 mio. kr. af ordinære rammer, der foreslås fordelt med 67,0 mio. kr. til Boligkommissionens sager, 4,0 mio. kr. til mertilsagn i løbende sager (dispositionsramme) samt 120 mio. kr. til følgende 8 ejendomme med samlet 347 boliger:

 

·        Klingseyvej 26 A - B

·        Nørre Allé 19 A – D / Møllegade 28 – 30, (2. etape af Haandværkerforeningens Fond Alderstrøst)

·        Amerikavej 2 / Vesterbrogade 131 – 135

·        Vesterbrogade 141 / Vester Fælledvej 1 A - C

·        Vester Fælledvej 5

·        Sundevedsgade 1 / Vesterbrogade 113

·        Sundevedsgade 13

·        Sundevedsgade 17 - 19.

 

De sidstnævnte 7 ejendomme med 337 boliger er beliggende i kommende byfornyelseskarreer (1 ejendom i Nørre Sideallé-karréerne, 3 ejendomme i Amerikavej-karreen og 3 ejendomme i Sundevedsgade-karreen). Ejendommene vil blive imødekommet med bevilling i det omfang det vil være muligt indenfor indeværende år. De ejendomme der ikke opnår bevilling i indeværende år vil modtage bevilling i år 2004/2005.

Herudover er modtaget en ekstraordinær ramme på 25,0 mio. kr., der er øremærket til ældre almene ejendomme. Disse midler foreslås fordelt til følgende ejendomme:

·        AAB, afdeling 28 – 30 (2. etape) beliggende Frederikssundsvej/ Parkstykket/ Hyrdevangen/ Hareskovvej/ Tværvangen

·        AKB, afdeling Frederiksholm (karre 6), beliggende Borgbjergvej 28-42/ Louis Pios Gade 1-15/ Sigvald Olsens Gade 2-6

·        FB, afdeling Folehaven, beliggende Druehaven 1-47/ Kirsebærhaven 2-6, 51-61/ Gammel Køge Landevej 110-160/ Folehaven 1-99

·        AAB, afdeling 24,  beliggende Musvågevej 8-18/ Ørnevej 54-58/ Mågevej 72-84

 

De ansøgte arbejder omfatter primært lejlighedssammenlægninger, og der forventes sideløbende tilvejebragt en vis egenfinansiering.

Det foreslås, at en række ansøgninger afslås, og at der gives ansøgningsfrist til 31. januar 2004 til genfremsættelse af ansøgninger med henblik på evt. behandling i 2004.


 


Til top