Mødedato: 03.06.2003, kl. 15:00

Byfornyelsesforslag for Nørre Sideallé-karreerne (Bygge- og Teknikudvalget)

Byfornyelsesforslag for Nørre Sideallé-karreerne (Bygge- og Teknikudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 3. juni 2003

 

 


J.nr. ØU 205/2003

 

28. Byfornyelsesforslag for Nørre Sideallé-karreerne (Bygge- og Teknikudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at lade det af Byfornyelse København udarbejdede byfornyelsesforslag for Nørre Sideallé-karreerne udsende i offentlig høring i 2 måneder eksklusive juli måned

at  Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at indgå forretningsføreraftale med Byfornyelse København

at  Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at afholde de med byfornyelsesbeslutningens gennemførelse forbundne udgifter

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 14. maj 2003

Punkt 15 (Byfornyelsesforslag for Nørre Sideallé-karreerne) og punkt 16 (Lokalplanforslag "Nørre Sideallé") blev behandlet samlet.

 

Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om, at bestemmelsen i lokalplanforslaget om lejlighedssammenlægninger udgår.

 

Afstemning

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

 

X

 

Wallait Khan (V)

 

 

 

Ole Hentzen (C)

 

X

 

Monica Thon (B)

 

X

 

Johannes Nymark (A)

 

X

 

Joan Jensen (A)

 

X

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

 

X

 

Karin Storgaard (O)

 

X

 

Jens Johansen (F)

X

 

 

Sven Milthers (F)

X

 

 

Mikkel Warming (Ø)

X

 

 

 

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

 

Indstillingerne blev anbefalet, idet det henstilles til Økonomiudvalget at fremlægge forslag om et kommuneplantillæg, der muliggør forøgelse af Det Frie Gymnasiums forhushøjde med 2 etager på betingelse af, at bygningen overgår til boligformål, når undervisningsfunktionen ophører.

 

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, i det det forudsættes, at der efterfølgende fremlægges forslag om et kommuneplantillæg, der muliggør forøgelse af Det Frie Gymnasiums forhushøjde med 2 etager på betingelse af, at bygningen overgår til boligformål, når undervisningsfunktionen ophører".

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. juni 2003

Anbefalet.

F og Ø afgav følgende bemærkning: "Vi viderefører vores holdning bag det af Ø stillede ændringsforslag i Bygge- og Teknikudvalgets møde den 14. maj 2003."

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen har den 12. juni 2002 godkendt, at planlægningen af byfornyelsen for Nørre Sideallé-karreerne kan iværksættes med henblik på beslutning i 2003/ 2004. Karreerne er afgrænset af Nørre Allé, Ahornsgade, Poppelgade og Møllegade. Nørre Sideallé indgår som én af tre private passager i karreerne. Byfornyelsen af karreerne skal ske på baggrund af de principper for den fremtidige byfornyelsesstrategi, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 26. april 2001. Byfornyelse København er antaget som kommunens forretningsfører for karreerne efter EU-udbud.

Byfornyelse København har efter en debatperiode med karré- og ejendomsmøder for de berørte ejere, beboere og erhvervsdrivende fremsendt et forslag til byfornyelsesforslag. Dette omfatter 11 af karreernes 14 beboelsesejendomme, der alle indgår i bevaringsværdig sammenhæng, idet de to ejendomme Nørre Allé 15 A-19 G/ Møllegade 28-30 (Alderstrøst) og ejendommen Nørre Side Allé 5-7/ Møllegade 34 (ejerforening) byfornyes som allerede ansøgte enkeltsager. Forslaget har foruden samtlige forvaltninger været forelagt arbejdsudvalget vedrørende byfornyelsen, som blev nedsat i forbindelse med handlingsplanen for Indre Vesterbro.

Forslaget indeholder bestemmelser om nedrivning af en 1-etages VVS-værkstedsbygning på ca. 131 m² i Nørre Allé 13 H og modernisering/ istandsættelse af de omhandlede 11 ejendomme. Endvidere indeholder forslaget bestemmelser om fælles opholdsarealer i fem gårdanlæg og tre private passager.

I overensstemmelse med kommunens byfornyelsesstrategi foreslås to ejendomme, henholdsvis Nørre Allé 21/ Nørre Side Allé 1-3 og Ahornsgade 8-8 C, istandsat som opfordringsejendomme efter byfornyelseslovens § 11, stk. 1. Ejerne af de øvrige ni ejendomme henvises til (frivilligt) at indsende ansøgning efter § 11, stk. 5, samt for udlejningsejendommene, herunder de to opfordringsejendomme, tillige efter bestemmelserne om aftalt boligforbedring. Der foreslås/ muliggøres sammenlægninger af lejligheder i fem ejendomme. Sammenlægningerne ønskes gennemført for at få en bredere lejlighedssammensætning med et større antal mellemstore lejligheder under hensyn til områdets store antal små lejligheder. Det endelige antal af sammenlagte lejligheder i ejendommene - bortset fra opfordringsejendommen Ahornsgade 8-8 C - afhænger af forhandlinger for hver af de berørte ejendomme.

Kommunen vil optage forhandlinger med alle ejere om egenfinansiering af udvalgte ombygningsarbejder. For § 11, stk. 5-ejendommene prioriterer kommunen arbejderne således, at man ikke godkender mindre væsentlige arbejder, hvis en ansøgning for den enkelte ejendom ikke også omfatter de arbejder, som kommunen betragter som væsentlige. For udlejningsejendommene skal muligheden for at få støtte som aftalt boligforbedring efter kap. 5 søges udnyttet forud for den traditionelle støtte efter kap. 3.

Som planmæssigt grundlag for byfornyelsesbeslutningen fremlægges samtidig et forslag til lokalplan "Nørre Sideallé".

Der er foretaget en miljøvurdering, der viser, at forslaget på en række punkter vil påvirke miljøet i gunstig retning, herunder bedre støjisolering, nedsat vandforbrug m.v. Der vil også være midlertidige miljømæssige gener, herunder i forbindelse med nedrivnings- og renoveringsarbejder. 

De samlede rammebelastende udgifter for byfornyelsesforslaget udgør i alt ca. 71.2 mio. kr., hvoraf ca. 50.8 mio. kr. ekskl. moms er refusionsberettigede. Der er redegjort for den fremtidige kommunaløkonomiske belastning, og det forventes, at der trækkes tilsagn af den statslige ramme i 2004.

For de tre ejendomme, der byfornyes som allerede ansøgte enkeltsager uden for forslaget, forventes en investering efter § 11, stk. 5, på i alt ca. 173,1 mio. kr. og som aftalt boligforbedring på i alt ca. 74 mio. kr. eller i alt 247,1 mio. kr.

I området som helhed, der rummer 755 beboelseslejligheder med et samlet boligetageareal på 43.895 m², påregnes den samlede byfornyelsesinvestering dermed at udgøre ca. 318 mio. kr. Hertil kommer allerede afholdte udgifter vedrørende tre ejendomme på tilsammen ca. 25 mio. kr. og tre gårdanlæg på i alt ca. 3,7 mio. kr.

Byfornyelsesforslaget foreslås udsendt i offentlig høring i 2 måneder eksklusive juli måned samtidig med ovennævnte lokalplanforslag.


 


Til top