Børneplanen (Økonomiudvalget - Famlie- og Arbejdsmarkedsudvalget - Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget - Kultur- og Fritidsudvalget - Miljø- og Forsyningsudvalget)
Børneplanen (Økonomiudvalget - Famlie- og Arbejdsmarkedsudvalget - Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget - Kultur- og Fritidsudvalget - Miljø- og Forsyningsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 3. juni 2003
J.nr. ØU 206/2003
26. Børneplanen (Økonomiudvalget - Famlie- og Arbejdsmarkedsudvalget - Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget - Kultur- og Fritidsudvalget - Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen, indstiller at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget godkender nedenstående, og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen samt Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget samt Miljø- og Forsyningsudvalget tager nedenstående til efterretning med undtagelse af de punkter, der indstilles til specifik godkendelse i de respektive udvalg.
at Borgerrepræsentationen tiltræder, at kapaciteten på dagpasningsområdet skal øges, således at kommunen kan imødekomme de københavnske forældres behov for børnepasning
at Borgerrepræsentationen tiltræder, at der med de kendte forudsætninger om befolkningsudviklingen og efterspørgselsmønsteret vil være behov for 2.115 pladser i perioden 2003-2005 og yderligere 706 pladser frem mod 2008
at institutionspladser søges udformet så der sikres en fleksibel fremtidig anvendelse
at Borgerrepræsentationen tiltræder, at de budgetmæssige konsekvenser af udbygningsplanen, herunder afledte konsekvenser (information, rekruttering, uddannelse af medarbejdere uden pædagogisk grunduddannelse, pædagogisk tilsyn, pladsanvisning, bygherrebistand og styringsopgaver) søges indarbejdet i de kommende års budgetter
at Borgerrepræsentationen tiltræder, at der med nærværende indstilling afsættes midler til anlæg af 1.258 dagpasningspladser (jf. vedlagte kapitalbevilling). Udgiften til drift og anlæg udgør 56,8 mill. kr. i 2003
at Borgerrepræsentationen tiltræder, at der parallelt med traditionelle institutioner oprettes ca. 665 fleksible pladser som omfatter:
· flere dagplejepladser og nye dagplejeformer eventuelt i form af deltidsordninger afhængig af forældrenes interesse herfor
· eventuelt kommunal hjemmepasning på forsøgsbasis i 2004
· forbedring og udbygning af Privat Børnepasning og større tilskud til puljeinstitutioner
· flere skovbørnehaver og udflytterinstitutioner
· etablering af satellitinstitutioner samt bedre udnyttelse af kapaciteten i eksisterende institutioner, hvor der er lokalemæssig mulighed herfor, efter konkret vurdering og dialog med institutionen
at Borgerrepræsentationen tiltræder, at der med nærværende indstilling afsættes midler til etablering af 665 fleksible pladser. Udgiften til etablering og drift udgør 17,0 mill. kr. i 2003
at Borgerrepræsentationen tiltræder, at etablering af de fleksible pladser fremrykkes, vhis fremtidige regnskabsprognoser viser, at der er økonomisk mulighed herfor
at
Borgerrepræsentationen tiltræder, at specifikke krav til dagplejerens alder og
boligstørrelse erstattes af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bedømmelse
i det konkrete tilfælde mht. boligens egnethed og dagplejerens modenhed og
erfaring med børnepasning
at
Borgerrepræsentationen tiltræder, at der indføres en vikarordning på dagplejeområdet
(gæstedagpleje), således at der gives mulighed for, at der kan etableres
4-børnsdagpleje efter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens skøn i det
konkrete tilfælde
at Borgerrepræsentationen tiltræder, at der fremlægges en udbygningsplan på området i hvert af årene 2004-2006. Udbygningsplanen baseres på en ajourført vurdering af pladsbehovene.
Supplerende punkter til Uddannelses- og Ungdomsudvalget
Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkender,
at der – i samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt Økonomiforvaltningen – udarbejdes et forslag til ordninger, der bedre udnytter ledige lokaler i fritidshjem/KKFO og i børnehaveklasser. Dette kan f.eks. være tidligere indskrivning af børn i fritidshjem/KKFO tilknyttet den skole, de skal starte på.
Supplerende punkter til Bygge- og Teknikudvalget
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
at Borgerrepræsentationen godkender, at der
på baggrund af den med virkning fra 1. juli 2003 vedtagne ændring af lov om
beskyttelsesrum foretages en vurdering af mulighederne for gennemførelse af
generelle lempelser i hidtidige krav til indretning af sikringsrum ved
nybyggeri i Københavns Kommune, og at resultatet heraf forelægges
Borgerrepræsentationen til beslutning umiddelbart efter sommerferien 2003
at Borgerrepræsentationen tiltræder at det fortsat sikres, at der i plangrundlaget for fremtidige nye boligområder medtages mulighed for tilvejebringelse af det fornødne antal daginstitutionspladser.
at Borgerrepræsentationen – i bestræbelserne på fremme af etablering af institutionspladser tiltræder at Bygge- og Teknikforvaltningen ud fra en konkret vurdering fraviger sædvanlig praksis for krav om fysisk anlæg af det samlede antal parkeringspladser
at Borgerrepræsentationen – i bestræbelserne på fremme af etablering af institutionspladser - tiltræder at Bygge- og Teknikforvaltningen ud fra en konkret vurdering på baggrund af en af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foretaget vurdering af de pædagogiske konsekvenser, kan fravige normalkravet til friarealdækning
Supplerende punkter til Miljø- og Forsyningsudvalget
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender,
at Borgerrepræsentationen og Miljø- og Forsyningsudvalget
får forelagt en særskilt indstilling om finansieringen af udgifter til
afværgeforanstaltninger som følge af evt. jordforurening på disse arealer med
henblik på, at arealerne kan indgå i prioriteringen af Miljø- og
Forsyningsudvalgets pulje til oprensning af forurenet jord
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. juni 2003
"Ø stillede ændringsforslag om, at Borgerrepræsentationen tiltræder, at der fremlægges en udbygningsplan på skoleområdet i hvert af årene 2004-2006. Udviklingsplanen baseres på en ajourført vurdering af pladsbehovene.
Der blev stemt om indstillingen med det af Ø fremsatte ændringsforslag
For stemte 6 medlemmer: A, B, F og Ø
Ingen stemte imod.
4 medlemmer undlod at stemme: C, V og O
Indstillingen blev såled es anbefalet med ovenstående ændring, idet udvalget tog forbehold for de øvrige udvalgs anbefalinger."
V og C afgav følgende bemærkning: "Venstre og Konservative undlader at stemme for flertalsblokkens såkaldte børneplan. Planen stikker børnefamilierne blår i øjnene. Eksempelvis er den fremtidige finansiering på ingen måde afklaret. Venstre og Konservative frygter, at implementeringen af den såkaldte børneplan lader andre områder finansielt i stikken. Der vil eksempelvis ikke være midler til HS og dermed til nedbringelse af ventelister, midler til boliger til unge, midler til flere grønne områder og bedre renholdelse af byen samt midler til vedligeholdelse af kommunens slidte institutioner og anlæg. Der er således tale om en prioritering, hvor centrale områder lades i stikken. Det kan Venstre og Konservative ikke medvirke til. Venstre og Konservative kan kun beklage, at lanceringen af en så omfattende økonomisk satsning sker parallelt med de økonomiske forhandlinger med regeringen. Det synes politisk uigennemtænkt og urutineret. Venstre og Konservative har samtidig noteret sig, at blokflertallet har garanteret, at alle forældre kan få passet deres 6 måneders-barn fra den 31. november 2004. Vi agter at holde flertallet op på dette løfte."
O afgav følgende bemærkning: "Dansk Folkeparti mener, at der er gode elementer i den såkaldte børneplan, men mener ikke, at det er befordrende for det gode samarbejde i Borgerrepræsentationen, at nogle partier er gået sammen om planen uden at lægge tingene frem til en åben forhandling. Dansk Folkeparti er samtidig af den opfattelse, at der er tale om en meget usikker finansiering, ligesom Dansk Folkeparti er bekymret over, at prioriteringen medfører, at der ikke er midler til bedre ældrepleje og bedre sundhed og sygehuse."
Behandling: Borgerrepræsentationen
RESUME
Københavns Kommune har i de seneste 8 år udbygget daginstitutionsområdet med 2.100 vuggestuepladser og 3.234 børnehavepladser.
På
trods af denne massive udbygning er der behov for en fortsat udbygning på området.
Dette skyldes, at udbygningen ikke har formået at holde trit med
·
det
stigende børnetal
·
en
stigende efterspørgsel efter pasningstilbud (efterspørgselsfrekvensen)
På
den baggrund har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget bedt om,
at der bliver udarbejdet en handlingsplan/udbygningsplan for, en forøgelse af kapaciteten på
dagpasningsområdet som sikrer, at kommunen kan imødekomne de københavnske
forældres behov for børnepasning.
Støvsugerbanden
blev nedsat i forbindelse med Familie- og Arbejdsudvalgets beslutning d. 1.
april 2003 (FAU 183/2003) (Bilag) og har taget udgangspunkt i Overborgmesterens
vedlagte 8 punkts- program (bilag).
Medarbejdere
fra Bygge- og Teknikforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,
Uddannelse- og Ungdomsforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Kultur- og
Fritidsforvaltningen har deltaget aktivt i arbejdet og direktioner fra alle forvaltninger
har støttet processen.
Støvsugerbandens arbejde har været organiseret i en styregruppe og to arbejdsgrupper.
Arbejdet
har taget udgangspunkt i en analyse og vurdering af den fremtidige efterspørgsel og kommunens muligheder for at imødekomme
den. I det omfang data og oplysninger foreligger er analyser og vurderinger opdelt
på bydelsniveau. Begrundelsen er en formodning om, at efterspørgselsmønster er
afhængig af socialøkonomiske forhold, samt Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningens erfaringer for at forældre ikke ønsker, at benytte
traditionelle institutionstilbud der ligger langt fra bopælen.
Arbejdet har været koncentreret om tiden frem til 1.1.2008, hvor det stigende børnetal og dermed efterspørgslen forventes at toppe. Arbejdet har dels været baseret på bydelsfordelte prognoser over børnetallet frem til 1.1.2008, dels været baseret på at finde egnede grunde eller bygninger hvor der kan etableres daginstitutioner samt en undersøgelse af andre typer af pasningsmuligheder.
Prognoserne over efterspørgslen specielt den bydelsopdelte er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed.
Det forventede antal børn er f.eks. sammenkædet med et skøn over boligudbygninger. Desuden indebærer Københavns ventelistesituation, at kommunen ikke har erfaring med på hvilket alderstrin forældrene ønsker en plads til deres barn. Derfor har kommunen anvendt oplysninger fra Frederiksberg Kommune som understøttes af de oplysninger som kan læses ud af en undersøgelse blandt Københavnske forældre.
Undersøgelsen blandt de københavnske børneforældre viser, at langt de fleste foretrækker en institutionsplads til deres barn. Men undersøgelsen viser også en vis interesse for andre alternative pasningstilbud. Her peger forældrene især på privat børnepasning samt flerbørnsdagpleje/ satellitinstitution. På baggrund af ovenstående er der blevet udarbejdet en kortsigtet plan for hvorledes der kan indføres pladsgaranti fra 2005. Desuden er der udarbejdet en plan for hvorledes pladsgarantien kan bevares frem til 2008 (hvor børnetallet topper). Pladsgarantien gælder på byniveau og for de fleste bydele også på bydelsniveau. Der er dog visse ubalancer mellem bydelene. Især mangler der institutionsmuligheder på Bispebjerg og i Vanløse. De alternative muligheder og institutioner i nabobydelene vil til en vis grad kunn e imødekomme den udækkede efterspørgsel, men det anses for nødvendigt fortsat at arbejde på at finde institutionsløsninger her. På grund af den usikkerhed der naturligt er forbundet med prognoser og udbygningsprognosen foreslås at man udarbejder en årlig status over udviklingen i udbygning og efterspørgslen.
Udbygningsplanen for daginstitutionsområdet er delt op i 2 etaper. Etape 1 omhandler den kortsigtede plan for en udbygning som forventes at sikre pladsgaranti fra 2005. Etape 2 omhandler en langsigtet plan for at fastholde pladsgaranti frem til 2008.
Udbygningsplanen fremtil 2005 forudsætter, at der i perioden etableres 605 pladser ved alternative pasningsmuligheder samt 889 vuggestuepladser og 995 børnehavepladser, hvoraf 12 er specialpladser.
Udbygningsplanen frem til 2008 forudsætter, at der i perioden fra 2005 til 2008 etableres 60 pladser ved alternative pasningsmuligheder samt 552 vuggestuepladser og 686 børnehavepladser, hvoraf 102 er specialpladser.
Der er i
sagsfremstillingen redegjort nærmere for de alternative pasningsmuligheder som
foreslås.
Mht. udbygningen af institutionsområdet har der været behandlet 233 adresser i Københavns Kommune samt 20 lokaliteter udenbys. Også her er der redegjort for efter, hvilke kriterier de konkrete adresser/projektet er valgt, jf. rapporten "Afrapportering fra Arbejdsgruppe 1".
Den samlede anlægsinvestering af udbygningsplanen vil udgøre op mod 0,9 mia. kr. Merudgiften til anlæg vil udgøre ca. 0,5 mia. kr.
De samlede driftsudgifter ved fuld virkning af udbygningsplanen udgør ca. 0,4 mia. kr. i 2007. Der er forudsat merudgifter på 0,15 mia. kr. i flerårsbudgettet. Børneplanen medfører således årlige merudgifter til drift på ca. 0,25 mia. kr., når samtlige initiativer i planen er fuldt gennemført.
Gennemførelsen af den kortsigtede plan forudsætter, at der i 2003 gives henholdsvis en tillægsbevilling og en bevilling til etablering og drift af nye pladser på 73,8 mill. kr., som dækkes af overførte uforbrugte midler (ikke de enkelte institutioners overførsel) fra dagpasningsområdet vedrørende 2002 og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget 2003 til daginstitutionsområdet.
Finansiering af udgifterne i 2004 aftales i forbindelse med budget 2004. Udgifterne til oprensning af forurenede grunde ved etablering af nye pladser finansieres af udisponerede midler under Miljø- og Forsyningsudvalget til grundoprensning.
I forbindelse med budget 2004 fastlægges en konkret investeringsramme for dagpasningsområdet for hvert af årene frem til 1. januar 2008. De heraf afledte driftsudgifter (herunder udgifter til information, rekruttering af medarbejdere uden pædagogisk grunduddannelse, pædagogisk tilsyn, pladsanvisning, bygherrebistand og styringsopgaver) indarbejdes i årsbudgetterne. I finansieringen af dagpasningspladserne indgår provenuet for selvbudgettering for 2001 (ca. 375 mill. kr.) samt midler tilvejebragt ved det årlige omprioriteringsbidrag på 200 mill. kr.
Der fremlægges en udbygningsplan i august for hvert af årene 2004-2006. I udbygningsplanen indgår en reserveliste over institutionsbyggeri, som kan tages i anvendelse, hvor oprindeligt planlagte projekter ikke er mulige.
Udbygningsplanen baserer sig på ajourført vurdering af pladsbehov, med udgangspunkt i det faktiske behov – herunder yderligere virkning af den udvidede barselsorlov – og udviklingen i antallet af børn, ligesom de enkelte projekter ajourføres mht. økonomi, byggetekniske forhold m.v.
Efter Borgerrepræsentationens vedtagelse af udbygningsplanen fremlægger Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indstillinger om etableringen af de konkrete pladser.
I forløbet inddrages 6-by nøgletallene til en løbende vurdering af med henblik på at sikre en optimal ressourceudnyttelse
Støvsugerbandens arbejde er præsenteret i 7 rapporter (tidligere udsendt som bilag):
·
Afrapportering
fra arbejdsgruppe 1
·
Redegørelse
om befolkningsprognose og udbygningsbehov frem til 2005 og 2008
·
Redegørelse
om pladsbehov og forventede udbygningsmuligheder p
å bydels niveau
·
Redegørelse
om udvidelse af eksisterende ordninger og ændringer af driftsmæssige barrierer
·
Redegørelse
om pladsskabende initiativer
·
Spørgeskemaundersøgelse
om pasningsbehov og -ønsker i Københavns Kommune
·
Redegørelse
om rullende indskrivning af 6-årige i børnehaveklassen og fritidshjem