Administrationsudgifter til administrering af sygedagpenge (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Administrationsudgifter til administrering af sygedagpenge (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 3. juni 2003
J.nr. ØU 208/2003
25. Administrationsudgifter til administrering af sygedagpenge (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler;
at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen overfører 4,5 mill. kr. fra det lovbundne område til det styrbare område til effektivisering af sygedagpengeopfølgningen.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 30. april 2003
Kontorchef Kaj Ove Christiansen deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget tiltræder, at der overføres 2,25 mill. kr. og 4,5 mill. kr. i henholdsvis 2003 og 2004 fra det lovbundne område (funktion 5.71.1 sygedagpenge) til det rammestyrede område (funktion 6.51.1 administration, bevilling Voksne med behov for serviceydelser).
Det forudsættes, at ordningen kører som et forsøg i halvandet år. Budgetrammen hæves således midlertidigt i 2003 og 2004. På baggrund af de i prøveperioden indhøstede erfaringer, udarbejder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i april 2004 en evaluering af udviklingen i udgifter til sygedagpenge samt hvad der er sket med de personer, der har været genstand for den ekstra indsats. På baggrund af denne evaluering, tager Borgerrepræsentationen stilling til, om ordningen skal videreføres i 2005".
Se endvidere vedlagte notat.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. juni 2003
Anbefalet
Behandling: Borgerrepræsentationen
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vil være interesserede i at foretage et forsøg på sygedagpengeområdet i lighed med regresmodellen, mhp. at opnå en besparelse ved ansættelse af yderligere sagsbehandlere for 4,5 mill. kr.
Effektiviseringspotentialet på det lovbundne område forventes brutto at være ca. 43 mill. kr., (der skal modregnes statsrefusion).