Mødedato: 03.06.2003, kl. 15:00

Budgetmæssig ubalance på bevillingsområdet - Børnefamilier med særlige behov (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) (Sagen behandles sammen med ØU 199/2003)2

Budgetmæssig ubalance på bevillingsområdet - Børnefamilier med særlige behov (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) (Sagen behandles sammen med ØU 199/2003)2

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 3. juni 2003

 

 


J.nr. ØU 200/2003

 

24. Budgetmæssig ubalance på bevillingsområdet - Børnefamilier med særlige behov (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) (Sagen behandles sammen med ØU 199/2003)2

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forelægger redegørelsen for bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov for Økonomiudvalget

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anmoder Økonomiudvalget om en varig tillægsbevilling på 25 mill. kr. i 2004 og frem til det forventede udækkede finansieringsbehov på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov

 

at sagen oversendes til behandling i Økonomiudvalget

 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 14. maj 2003

Kontorchef Birgitte Groes kontorchef og kontorchef Anders Kirchhoff  deltog under behandlingen af punktet.

 

Bo Asmus Kjeldgaard (F)  gjorde opmærksom på, at sagen skal sendes videre til både Økonomiudvalget og ØU – ikke kun ØU, som det fremgår af indstillingen.

 

B, Ø, A, C og F stillede følgende ændringsforslag til et nyt 4. at:

"at FAU løbende orienteres om, hvad pengene til forebyggelse mere specifikt bruges til".

Et enigt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg tiltrådte dette.

 

A stillede følgende ændringsforslag til indstillingens 2. at:

"at den budgetmæssige ubalance på bevillingsområdet børnefamilier med særlige behov indgår i forhandlingerne om budget 2004".

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte forslaget med følgende stemmeafgivelse:

MEDLEM

FOR

IMOD

UNDLOD

FRAVÆRENDE

Bo Asmus Kjeldgaard, F

 

X

 

 

Frank Hedegaard, F

 

X

 

 

Rikke Fog-Møller, Ø

 

X

 

 

Manu Sareen, B

X

 

 

 

Mona Heiberg, A

X

 

 

 

Finn Rudaizky, A

X

 

 

 

Thor Grønlykke, A

X

 

 

 

Michael Rosenmark, V

 

 

 

X

Jesper Schou Hansen, V

 

 

 

X

Majbritt Mamsen, C

X

 

 

 

Carl Christian Ebbesen, O

X

 

 

 

RESULTAT

6

3

0

2

 

Indstillingen blev herefter tiltrådt med de nævnte ændringer.

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende forslag søges gennemført."

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. juni 2003

Godkendt.

Det skal bemærkes, at sagen ikke skal behandles i Borgerrepræsentationen, jf. det i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde ændrede 2. at.

 

 

Behandling: -

 

 

RESUME

Området for børnefamilier og unge med særlige behov har på landsplan og i København været kendetegnet ved forbrugsstigninger og merforbrug de senere år. På landsplan har der været en stigende anbringelsesfrekvens, mens der i København har været en faldende anbringelsesfrekvens. Udgiftsudviklingen har været mindre i København end i resten af landet.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i de senere år iværksat en intensiveret økonomisk styring og opfølgning på området. På trods heraf forventes der i 2003 og frem et merforbrug på området Børnefamilier med særlige behov på ca. 25 mill. kr. (jf. FAU 48/203 – Regnskabsprognose for januar 2003, seneste regnskabsprognose for april 2003 og vedlagte redegørelse for bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov).

 

Med henblik på at sikre balance indenfor de udmeldte budgetrammer har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstillet i forbindelse med regnskabsprognosen for april 2003, at der i 2003 overflyttes 25 mill. kr. fra bevillingsområdet Voksne med behov for serviceydelser til bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov.

 

Det understreges, at i 2004 kan midlerne fra Voksne med behov for serviceydelser ikke finansiere det forventede merforbrug på området Børnefamilier med særlige behov. Dette indebærer, at et varigt rammeløft er nødvendigt, jf. indstillingens andet "at".

 

Det har tidligere været overvejet om området skulle opfattes som lovbundet, idet lovgivningen på området giver en klar handlepligt for kommuner, som ikke kan tilsidesættes udfra økonomiske overvejelser. I juni 2002 vedtog Økonomiudvalget, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget årligt skal fremlægge en økonomisk status på området Børnefamilier med særlige behov i juni måned med henblik på at sikre et tidligt fokus på området og den politiske prioritering. (ØU 180/2002 d. 25. juni 2002)

 

Af redegørelsen for området Børnefamilier med særlige behov fremgår det, at der er et udækket finansieringsbehov på 25 mill. kr. i 2003 og frem på området Børnefamilier med særlige behov.

Det forventede merforbrug skyldes hovedsageligt stigende enhedspriser på forebyggende foranstaltninger og døgnpleje. Redegørelsen viser, at udviklingen på forebyggelses- og døgnplejeområdet reelt ikke er styrbart, som følge af at markedet er styret af private udbydere.

 

Derudover skyldes det forventede merforbrug økonomiske problemer i de nye lokalcentre. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har modtaget kompenserende midler, men de kompenserende midler er ikke tilstrækkelige til at dække de nye lokalcentres merforbrug.

 

Tilførslen af demografimidler kan ikke dække det økonomiske behov, da demografimodellen kun tager hensyn til det forventede fremtidige antal anbringelser og ikke de stigende enhedspriser.

 

Tilføres området Børnefamilier med særlige behov ikke en ekstra tillægsbevilling i 2003 og 2004 og frem på 25 mill. kr. vil det være nødvendigt med ekstraordinære besparelser på området. Det vil ske med henblik på at skabe balance mellem budget og forbrug. Besparelserne vil skulle ske udover de intensiverede økonomistyringsinitiativer, der allerede er igangsat. For at kunne gennemføre ekstaraordinære besparelser for 25 mill. kr. i 2003 og frem vil det nødvendiggøre en revurdering af praksis på området, og genovervejelser over hvornår der iværksættes tilbud.

 

Sådanne ekstraordinære besparelser vil have konsekvenser for socialt udsatte børn og unge. Det vil medføre en risiko for, at indsatsen over for udsatte børn og unge først vil blive iværksat senere end hidtil, hvilket vil påvirke den forebyggende indsats.

 

Det bør bemærkes, at en generel udmelding om sådanne besparelser med konsekvens for den gældende praksis på området kan risikere at blive underkendt af Socialministeriet, jf. Socialministerens svar på spørgsmål fra folketingsmedlem ift. administrativ praksis i Høje Tåstrup.

 

Herudover henvises der til Revisionsdirektoratets anbefaling om, at budgetforslaget for området Børnefamilier med særlige behov i højere grad bør bygge på en behovs­vurdering samt kendskab til priser og aktiviteter. (Jf. , "Revisionsprotokollat nr. 5/2001", juni 2002, forelagt BR d. 28. nov. 2002 (BR 478/02)).


 


Til top