Mødedato: 03.06.2003, kl. 15:00

Udarbejdelse af oplæg til Københavns Kommunes Erhvervspolitiske Hand-lingsplan 2004

Udarbejdelse af oplæg til Københavns Kommunes Erhvervspolitiske Hand-lingsplan 2004

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 3. juni 2003

 

 


J.nr. ØU  189/2003

 

10. Udarbejdelse af oplæg til Københavns Kommunes Erhvervspolitiske Hand-lingsplan 2004

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget godkender tidsplan og proces for udarbejdelsen af oplæg til Københavns Kommunes Erhvervspolitiske Handlingsplan 2004 og Erhvervspolitisk Statusrapport 2002-2003. 

at Økonomiudvalget godkender temaer til Københavns Kommunes Erhvervspolitiske Handlingsplan 2004

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. juni 2003

Godkendt idet Økonomiudvalget besluttede yderligere to temaer:

1.      Den offentlige sektors rolle i erhvervsudviklingen blandt andet via udviklingskontrakter, systemeksport og den offentlige sektor som "den kritiske kunde"

2.      På forslag fra V: Fokus på erhvervsmæssig integration af folk med anden etnisk baggrund

 

 

Behandling: -

 

 

RESUME

Københavns Kommune har en 4-årig Erhvervspolitisk Strategi gældende for perioden 2001-2004, som Borgerrepræsentationen tiltrådte i 2001.

Derudover har Københavns Kommune en Erhvervspolitisk Handlingsplan, der revideres hvert år.

Sammen med Københavns Kommunes Erhvervspolitiske Handlingsplan udgives den Erhvervspolitiske Statusredegørelse, der gør status på Kommunens erhvervspolitiske indsats i det forgagne år.

Formålet med nærværende indstilling er at få igangsat processen vedrørende udarbejdelse af oplæg til Erhvervspolitisk Handlingsplan 2004 og Erhvervspolitisk Statusredegørelse 2002-2003.

Der stilles forslag om, at den Erhvervspolitiske Handlingsplan 2004 fokuserer på 4 tværgående temaer:

·          Iværksættere

·          Kreative alliancer

·          Lokal erhvervskultur

·          Komp etenceklynger i Øresundsregionen.

Endvidere foreslås det, at den Erhvervspolitisk Handlingsplan 2004 formuleres under overskriften "København som metropol i Danmark, Øresundsregionen, Østersøområdet og Europa".

Københavns Erhvervsråd har på møde den 17. marts 2003 tiltrådt de ovenfor foreslåede temaer for den Erhvervspolitiske Handlingsplan 2004. Københavns Erhvervsråd nedsatte samtidig en arbejdsgruppe, der skal udarbejde oplæg til Erhvervspolitisk Handlingsplan 2004 og Erhvervspolitisk Statusredegørelse 2002-2003.

Arbejdsgruppen består af følgende:

·        1 repræsentant fra DA/DI

·        1 repræsentant fra LO

·        2 repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner

·        2 repræsentanter fra BR-medlemmerne

·        1 repræsentant fra Erhvervscenter TIC København-Frederiksberg

·        1 repræsentant udpeget af Malmø Stad

 

Herudover forventes en række eksterne ressourcepersoner inddraget i arbejdet med udarbejdelsen handlingsplanen.

Arbejdet med udarbejdelsen af oplæg til Erhvervspolitisk Handlingsplan 2004 og Erhvervspolitisk Statusredegørelsen 2002-2003 forventes at pågå henover sommer og efterår 2003. Et udkast forventes forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen primo 2004 med henblik på udsendelse foråret 2004.

 


 


Til top