Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 3. juni 2003

 

 

 

J.nr.             ØU 200/2003

 

 

24.                Budgetmæssig ubalance på bevillingsområdet - Børnefamilier med særlige behov (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) (Sagen behandles sammen med ØU 199/2003)2

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forelægger redegørelsen for bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov for Økonomiudvalget

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anmoder Økonomiudvalget om en varig tillægsbevilling på 25 mill. kr. i 2004 og frem til det forventede udækkede finansieringsbehov på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov

 

at sagen oversendes til behandling i Økonomiudvalget

 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 14. maj 2003

Kontorchef Birgitte Groes kontorchef og kontorchef Anders Kirchhoff  deltog under behandlingen af punktet.

 

Bo Asmus Kjeldgaard (F)  gjorde opmærksom på, at sagen skal sendes videre til både Økonomiudvalget og ØU – ikke kun ØU, som det fremgår af indstillingen.

 

B, Ø, A, C og F stillede følgende ændringsforslag til et nyt 4. at:

"at FAU løbende orienteres om, hvad pengene til forebyggelse mere specifikt bruges til".

Et enigt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg tiltrådte dette.

 

A s tillede følgende ændringsforslag til indstillingens 2. at:

"at den budgetmæssige ubalance på bevillingsområdet børnefamilier med særlige behov indgår i forhandlingerne om budget 2004".

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte forslaget med følgende stemmeafgivelse:

MEDLEM	FOR	IMOD	UNDLOD	FRAVÆRENDE
Bo Asmus Kjeldgaard, F		X
Frank Hedegaard, F		X
Rikke Fog-Møller, Ø		X
Manu Sareen, B	X
Mona Heiberg, A	X
Finn Rudaizky, A	X
Thor Grønlykke, A	X
Michael Rosenmark, V				X
Jesper Schou Hansen, V				X
Majbritt Mamsen, C	X
Carl Christian Ebbesen, O	X
RESULTAT	6	3	0	2

 

Indstillingen blev herefter tiltrådt med de nævnte ændringer.

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende forslag søges gennemført."

 

RESUME

Området for børnefamilier og unge med særlige behov har på landsplan og i København været kendetegnet ved forbrugsstigninger og merforbrug de senere år. På landsplan har der været en stigende anbringelsesfrekvens, mens der i København har været en faldende anbringelsesfrekvens. Udgiftsudviklingen har været mindre i København end i resten af landet.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i de senere år iværksat en intensiveret økonomisk styring og opfølgning på området. På trods heraf forventes der i 2003 og frem et merforbrug på området Børnefamilier med særlige behov på ca. 25 mill. kr. (jf. FAU 48/203 – Regnskabsprognose for januar 2003, seneste regnskabsprognose for april 2003 og vedlagte redegørelse for bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov).

 

Med henblik på at sikre balance indenfor de udmeldte budgetrammer har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstillet i forbindelse med regnskabsprognosen for april 2003, at der i 2003 overflyttes 25 mill. kr. fra bevillingsområdet Voksne med behov for serviceydelser til bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov.

 

Det understreges, at i 2004 kan midlerne fra Voksne med behov for serviceydelser ikke finansiere det forventede merforbrug på området Børnefamilier med særlige behov. Dette indebærer, at et varigt rammeløft er nødvendigt, jf. indstillingens andet "at".

 

Det har tidligere været overvejet om området skulle opfattes som lovbundet, idet lovgivningen på området giver en klar handlepligt for kommuner, som ikke kan tilsidesættes udfra økonomiske overvejelser. I juni 2002 vedtog Økonomiudvalget, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget årligt skal fremlægge en økonomisk status på området Børnefamilier med særlige behov i juni måned med henblik på at sikre et tidligt fokus på området og den politiske prioritering. (ØU 180/2002 d. 25. juni 2002)

 

Af redegørelsen for området Børnefamilier med særlige behov fremgår det, at der er et udækket finansieringsbehov på 25 mill. kr. i 2003 og frem på området Børnefamilier med særlige behov.

Det forventede merforbrug skyldes hovedsageligt stigende enhedspriser på forebyggende foranstaltninger og døgnpleje. Redegørelsen viser, at udviklingen på forebyggelses- og døgnplejeområdet reelt ikke er styrbart, som følge af at markedet er styret af private udbydere.

 

Derudover skyldes det forventede merforbrug økonomiske problemer i de nye lokalcentre. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har modtaget kompenserende midler, men de kompenserende midler er ikke tilstrækkelige til at dække de nye lokalcentres merforbrug.

 

Tilførslen af demografimidler kan ikke dække det økonomiske behov, da demografimodellen kun tager hensyn til det forventede fremtidige antal anbringelser og ikke de stigende enhedspriser.

 

Tilføres området Børnefamilier med særlige behov ikke en ekstra tillægsbevilling i 2003 og 2004 og frem på 25 mill. kr. vil det være nødvendigt med ekstraordinære besparelser på området. Det vil ske med henblik på at skabe balance mellem budget og forbrug. Besparelserne vil skulle ske udover de intensiverede økonomistyringsinitiativer, der allerede er igangsat. For at kunne gennemføre ekstaraordinære besparelser for 25 mill. kr. i 2003 og frem vil det nødvendiggøre en revurdering af praksis på området, og genovervejelser over hvornår der iværksættes tilbud.

 

Sådanne ekstraordinære besparelser vil have konsekvenser for socialt udsatte børn og unge. Det vil medføre en risiko for, at indsatsen over for udsatte børn og unge først vil blive iværksat senere end hidtil, hvilket vil påvirke den forebyggende indsats.

 

Det bør bemærkes, at en generel udmelding om sådanne besparelser med konsekvens for den gældende praksis på området kan risikere at blive underkendt af Socialministeriet, jf. Socialministerens svar på spørgsmål fra folketingsmedlem ift. administrativ praksis i Høje Tåstrup.

 

Herudover henvises der til Revisionsdirektoratets anbefaling om, at budgetforslaget for området Børnefamilier med særlige behov i højere grad bør bygge på en behovs­vurdering samt kendskab til priser og aktiviteter. (Jf. , "Revisionsprotokollat nr. 5/2001", juni 2002, forelagt BR d. 28. nov. 2002 (BR 478/02)).

 

SAGSBESKRIVELSE

1.      Området børnefamilier med særlige behov

Målgruppen for området Børnefamilier med særlige behov er københavnske familier med børn og unge i alderen 0-18 (23) år, som har brug for særlig støtte. Der er tale om familier, hvor forældrene og/eller barnet eller den unge har sociale og/eller psykiske vanskeligheder, der medfører, at barnet eller den unge er truet i sin udvikling. Målgruppens problemer kan skyldes forældrenes sociale og personlige vanskeligheder (f.eks. misbrug eller psykisk sygdom), eller være betinget af forhold hos barnet eller den unge (f.eks. psykiske problemer eller kriminalitet).

 

Indsatsen i forhold til målgruppen kan overordnet deles op i følgende indsatsformer:

-        Rådgivningstilbud

-        Forebyggelsestilbud, der blandet andet dækker dagtilbud, aflastning, familiebehandling og støttekontaktpersoner

-        Døgninstitutioner

-        Døgnpleje der dækker familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder, kostskoler, efterskoler og hybler.

 

Budgettet til området for børnefamilier med særlige behov er i 2003 på ca. 1 mia. kr. Forebyggelses- og døgnplejerammen er på 486 mill. kr. og døgninstitutionsrammen er på 340 mill. kr. Disse to rammer udgør de to største udgiftsposter på dette budgetområde.

 

Københavns Kommune har både primærkommunale opgaver og amtskommunale opgaver. Opgaveløsningen i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er organiseret således, at de 15 lokalcentre varetager og er budgetansvarlige for de primærkommunale opgaver såsom forebyggelse og døgnpleje. Centralforvaltningen er budgetansvarlig for de 30 amtskommunale døgninstitutioner til børn og unge på området. Herudover er centralforvaltningen overordnet ansvarlig for det samlede budgetområde.

 

2.      Budgetproblemer i 2003

I 2003 forventes et merforbrug på området Børenfamilier med særlige behov på 25 mill.kr. Budgetproblemerne på området skyldes primært afvigelser på lokalcentrenes budget til døgnpleje med ca. 10 mill. kr. og forebyggelse med ca. 15 mill. kr. På døgninstitutionsområdet forventes balance.

 

Tabel 1: Samlet forventet regnskab pr. januar 2003 i mill. kr.

Funktion	Budget 2003	Forventet forbrug 2003	Forventet merforbrug 2003
Døgnpleje	342	352	10
Forebyggelse	144	159	15
Døgninstitutioner*	340	340	0
Samlet	826	851	25

Kilde: Vedtaget budget 2003. FAFDW.

*) Eksklusiv udgifter til interne skoler

 

På baggrund af forventet regnskab for 2003 i april vurderes merforbruget særligt at kunne henføres til enkelte lokalcentre.

 

Tabel 2: Forventede afvigelser på forebyggelse og døgnpleje på baggrund af forventet

regnskab i april 2003 i 1.000 kr.

Center	Budget 2003	Forventet regnskab	Forventet merforbrug
Indre By	9.605	9.605	-
Christianshavn	6.207	7.207	1.000
Indre Østerbro	22.800	22.800	-
Ryvang	22.361	22.361	-
Indre Nørrebro	39.105	39.105	-
Ydre Nørrebro	55.780	55.780	-
Vesterbro	33.790	33.790	-
Kgs. Enghave	18.624	22.624	4.000
Valby	59.196	67.196	8.000
Vanløse	24.384	24.384	-
Brønshøj-Husum	47.583	49.583	2.000
Bispebjerg	45.450	45.450	-
Sundby Nord	20.135	28.135	8.000
Sundby Syd	39.640	41.640	2.000
Amagerbro	22.420	22.420	-
Lokalcentre i alt	467.080	492.080	25.000

Kilde: FAFDW

 

Af tabel 2 ses det, at det forventede merforbrug særligt kan henføres til to af de tidligere forsøgsbydele samt Sundby Nord. Valby, der forventes at få et merforbrug på forebyggelse og døgnpleje i 2003 på i alt ca. 8 mill. kr. og Kgs. Enghave, der forventes at få en budgetoverskridelse på ca. 4 mill. kr. i 2003. Det skal bemærkes, at Valby i budget 2003, har fået tildelt 15 mill. kr. udover budgetfordelingsmodellen (jf. FAU 251/2002 og ØU 180/2002), og disse 15 mill. kr. er medtaget i beregningerne. Sundby Nord forventes ligesom Valby at få en budgetoverskridelse på ca. 8 mill. kr. Herudover forventes det, at Brønshøj-Husum, Sundby Syd og Christianshavn vil have budgetoverskridelse på i alt ca. 5 mill. kr. i 2003.

 

3.      Budgetproblemer i 2004 og frem

 

3.1.           Redegørelse for området Børnefamilier med særlige behov

I foråret 2002 blev budgettildelingen på budgetområde 2, børnefamilier med særlige behov drøftet med Økonomiforvaltningen i forbindelse med merforbruget i de nye lokalcentre. (ØU møde d. 25/6 2002, ØU 180/2002). Den 25. juni 2002 vedtog Økonomiudvalget, at:

 

For at sikre den nødvendige ressourcetildeling til anbringelsesområdet i årene fremover skal Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget årligt fremlægge en redegørelse om den økonomiske status på anbringelsesområdet for Økonomiudvalget til Økonomiudvalgets behandling af kommunens økonomi i juni måned. Herved sikres et tidligt fokus på området i den politiske prioritering af budgettet. (ØU 180/2002 d. 25. juni 2002)

 

Redegørelsen er vedlagt som bilag.

 

Af redegørelsen for området Børnefamilier med særlige behov fremgår det, at der er et orventet udækket finansieringsbehov på 25 mill. kr. i 2003 og frem på området Børnefamilier med særlige behov.

 

Det forventede merforbrug skyldes særligt stigende enhedspriser på forebyggende foranstaltninger og døgnpleje fra 2000 til 2002[1]. Enhedspriserne på forebyggende foranstaltninger er gennemsnitligt steget med 54 pct. udover almindelig pris- og lønfremskrivning fra 2000 til 2002. På døgnplejetilbud er enhedspriserne fra 2000 til 2002 gennemsnitligt steget med 50 pct.

 

De stigende enhedspriser er blandt andet en konsekvens af, at forebyggende foranstaltninger og døgnplejetilbud ofte udbydes af private. Fastsættelsen af priserne er derfor et resultat af markedskræfterne ved udbud og efterspørgsel.

 

Redegørelsen viser, at dele af udviklingen på forebyggelses- og døgnplejeområdet reelt ikke er styrbart.

 

Udover de stigende enhedspriser skyldes det forventede merforbrug i 2003 og 2004 økonomiske problemer i de nye lokalcentre. I 2002 havde de nye lokalcentre et samlet merforbrug på 44 mill. kr. (2002-pl). Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har modtaget kompenserende midler på henholdsvis 31 mill. kr. i 2002 og 26 mill. kr. i 2003 og frem[2]. De kompenserende midler er ikke tilstrækkelige til at dække de nye lokalcentres merforbrug.

 

Tilførslen af demografimidler kan ikke dække det økonomiske behov på området Børnefamilier med særlige behov, da demografimodellen kun tager hensyn til det forventede fremtidige antal anbringelser og ikke de stigende enhedspriser.

 

4.      Københavns Kommune sammenlignet med resten af landet

Det er ikke kun Københavns Kommune, der oplever stigende udgifter på området Børnefamilier med særlige behov. Som nedenstående figur viser, har udgiftsstigningen på anbringelsesområdet været endnu højere i den resterende del af landet siden midten af 1990'erne:

 

Figur 1: Udgiftsudviklingen til døgnpleje, forebyggelse og døgninstitutioner (1995=100) (2002-pl)

Kilde: Danmarks Statistik 2003. Tallene for resten af landet er ekskl. udgifterne i Københavns Kommune.

Danmarks Statistik har ikke offentlig gjort tal for 2002. For Københavns Kommune er tallet for 2002 trukket i FAFDW.

 

Det ses, at der siden 1995 har været en stigning i udgifterne i Københavns Kommune på ca. 25 pct. På landsplan har der i samme periode været en udgiftsstigning på ca. 55 pct.

 

Hvis man sammenligner Københavns Kommune med en række af landets største kommuner, fremgår det, at København har de højeste nettodriftsudgifter til anbringelse pr. 0-18 årig. Baggrunden herfor skyldes København højere sociale belastning som hovedstad herunder antal misbrugere og antal psykisk syge.

 

Figur 2: Nettodriftsudgifter til anbringelse pr. 0-18 årige indbyggere (budget 2001):

Kilde: 6-by samarbejdets datasæt. Nettodriftsudgifterne er beregnet ved at dividere udgifterne til anbringelse med det samlede antal børn og unge i aldersgruppen.

 

Det fremgår dog samtidig, at trods Københavns større sociale belastning har Københavns Kommune på forebyggelsesområdet de næstlaveste nettodriftsudgifter pr. 0-18 årig.

 

Figur 3: Nettodriftsudgifter til forebyggelse pr. 0-18 årig (budget 2001)

Kilde: 6-by samarbejdets datasæt. Nettodriftsudgifterne er beregnet ved at dividere udgifterne til forebyggelse med det samlede antal børn og unge i aldersgruppen.

 

 

5.      Økonomistyring på området Børnefamilier med særlige behov

Grundet de seneste års merforbrug på området for børnefamilier med særlige behov, har der i de senere år været iværksat en betydelig intensivering af den økonomiske styring på området.

 

I forbindelse med det forventede regnskab, der udarbejdes 3 gange årligt, udarbejder de enkelte børnefamilieteam deres egen prognose for budgetåret. Det forventede regnskab fra børnefamilieteamene indeholder økonomiske nøgletal og forklaringer på eventuelle afvigelser. Herudover indeholder bidragene aktivitetsnøgletal, der yderligere kan kvalificere det kalkulerede forbrug. Endelig indeholder prognosen aktivitetsopgørelser ift. de politisk vedtagne kvalitetsmål.

 

Som opfølgning herpå gennemføres en fast kvartalsvis møderække mellem det centrale økonomikontor, det centrale fagkontor på børneområdet og ledelsen på hver af de lokalcentre, der har et forventet merforbrug. Centerledelsen (Centerchefen og relevante teamchefer) udarbejder til disse drøftelser en handleplan indeholdende konkrete milepæle for nedbringelse af merforbruget, indeholdende aktivitetsmæssige mål, økonomiske mål ift. forbrug og gennemsnitspriser, økonomistyringsmæssige mål samt øvrige ledelsesmæssige initiativer med henblik på nedbringelse af merforbruget. Centerledelsens handleplan sammenholdes med centralforvaltningens kalkuleberegninger.

 

De økonomistyringsmæssige mål indeholder eksempelvis initiativer mhp. at sikre en fortsat udbredelse af den økonomiske forståelse og indsigt til samtlige teammedarbejdere, således at der sker en tæt kobling af socialfaglighed og den økonomiske forståelse i alle teamets beslutninger.

 

I 2003 er denne møderække yderligere intensiveret med månedlige opfølgningsmøder, med henblik på at sikre det maksimale fokus på nedbringelse af merforbrugene. Til disse møder udarbejder ledelsen på de enkelte lokalcentre ligeledes økonomiske og ledelsesmæssige handleplaner.

 

Foruden udarbejdelsen af regnskabsprognoser og den beskrevne økonomimøderække er der i de senere år sket en væsentlig kvalificering af teammedarbejdernes indsigt i den økonomiske udvikling i lokalcentret. I samtlige teams er der iværksat månedlige teammøder, ofte med deltagelse af medarbejdere fra det Teknisk og administrative team, hvor det økonomiske forbrug og aktivitetstal fremlægges og drøftes. Dette understøttes yderligere af, at en lang række centre i dag meget direkte inddrager teammedarbejderne ift. den detailmæssige budgetlægning, der foregår i de enkelte centre efter de centralt udsendte budgetudmeldinger er foretager. Dette sikrer en betydelig økonomisk ansvarliggørelse af samtlige ansatte i teamet.

 

Med henblik på at sikre så gode styringsværktøjer for både ledelse og teammedarbejdere er der i 2002 etableret et IT-baseret ledelsesinformationssystem (FAFDW) på området for børnefamilier med særlige behov. Med etableringen af ledelsesinformationssystemet er det blevet muligt på en let tilgængelig måde at følge økonomiudviklingen sideløbende med udviklingen i nøgletallene for de enkelte ledelser og medarbejdere i lokalcentrene. Herudover er det blevet muligt for de enkelte lokalcentre at foretage benchmarking med de øvrige lokalcentre. Som led i etableringen af ledelsesinformationssystemet har der været iværksat en gennemgribende datagenopretning med henblik på at sikre valide data i samtlige IT-systemer. De enkelte lokalcentre benchmarkes derfor også på dette område.

 

I en lang række lokalcentre har det massive økonomiske pres medført, at man ledelsesmæssigt har valgt at inddrage den økonomiske kompetence i anbringelsessager og på en række andre udvalgte områder. Således kan der kun træffes beslutning om an bringelse eller andre udvalgte tiltag, såfremt børnefamilieteamchefen har autoriseret dette. Det er vigtigt at understrege, at den slags foranstaltninger kun er midlertidige løsninger, da centralisering af kompetence risikerer at fratage teammedarbejdernes ejerskab til den økonomiske genopretning. På øvrige områder har man som led i teamorganiseringen ændret den økonomiske kompetence fra at være en individuel kompetence til at være en teamkompetence, som besluttes på teammøderne.

 

Det er centralforvaltningens vurdering, at ovenstående initiativer har betydet en væsentlig holdningsændring i de enkelte lokalcentre. I stedet for at opfatte socialfaglighed og økonomi som hinandens modsætninger, er der i dag en klar forståelse af, at de to elementer er direkte forbundet. En række af de lokalcentre, der for at par år siden havde betydelig merforbrug, har ligeledes ved en intensiveret og målrettet indsats sikret en overensstemmelse mellem budget og forbrug.

 

6.      Revisionsdirektoratets undersøgelse af døgnanbringelsesområdet

Revisionsdirektoratet foretog i foråret 2002 en undersøgelse af Københavns Kommunes styring af døgnanbringelsesområdet for børn og unge. Baggrunden var de seneste års overskridelse af bevillingen til døgnanbringelser. Undersøgelsen vedrører BR-København i perioden 1998-2001 (jf. FAU 310/2002 - vedlagt).

 

Revisionsdirektoratet anfører "at sagsbehandlerne generelt udviser en sparsommelig adfærd, hvis der forekommer en valgmulighed mellem forskellige udbydere. Direktoratet bemærkede endvidere, at der i lokalcentrene blev foretaget en tæt opfølgning på valg af anbringelsessteder og de økonomiske dispositioner forbundet herved" (FAU 310/2002 vedlagt)

 

Rapporten konkluderer, at forvaltningens målsætninger ikke i et tilstrækkeligt omfang er nedbrudt i mål eller resultatkrav. Der mangler en konkretisering af målsætningerne i forhold til, at lokalcentrene kan anvende dem i deres indholdsmæssige styring og ressourcestyring. Revisionsdirektoratet finder ikke, at der er en naturlig sammenhæng mellem opstilling af mål for ydelsens indhold og budgetlægningen. Status primo 2003 er, at høringsperioden for sektorplanen for børn, unge og forældre med særlige behov nu er afsluttet. Sektorplanen forventes endeligt vedtaget i oktober måned 2003 i Borgerrepræsentationen og har til hensigt at sikre en tilstrækkelig politisk målfastsættelse og opstilling af resultatkrav.

 

Revisionsdirektoratet vurderer, at budgetforslaget i højere grad bør bygge på en behovs­vurdering samt kendskab til priser og aktiviteter. Revisionsdirektoratet roser det arbejde, der har fundet sted med at udvikle og opstille modeller, der er baseret på objektive kriterier til fordeling af budgetrammen til de enkelte lokalcentre. Direktoratet påpeger, at rammeopdelingen til lokalcentrene i en ramme til døgninstitutionsanbringelse og en ramme til døgnplejeanbringelse er uhensigtsmæssig og ikke harmonerer med et decentralt budgetansvar for lokalcentrene. Status primo 2003 er at en af forudsætningerne for at finde en styringsrelation, der muliggør en øget fleksibilitet imellem de to budgetrammer, er en optimal udnyttelse af ressourcerne på døgninstitutionsområdet. Det centrale fagkontor har derfor iværksat et projekt, der skal tilpasse døgninstitutionsområdet, således at udbuddet er afstemt i forhold til efterspørgslen. Formålet er at opnå en bedre udnyttelse af døgninstitutionerne. Arbejdet forventes afsluttet medio 2003, hvorefter omlægningen skal behandles i Familie- og Arbejds­markedsudvalget.

 

Revisionsdirektoratet roser i rapporten brugen af undersøgelses- og handleplansskemaer, som de finder er et godt redskab til at sikre at alle dimensioner behandles i en anbringelsessag. Revisionsdirektoratets undersøgelse viste dog, at skemaerne ift. undersøgelser i for mange sager ikke bliver brugt. Baggrunden herfor var, at lokalcentrene fandt skemaerne for gentagende. Undersøgelsen viste dog, at der i alle sagerne var foretaget en undersøgelse af børnene og de unge. Det centrale fagkontor har i relation hertil udarbejdet et nyt sæt af undersøgelses- og handleplansskemaer, som lokalcentrene har været aktivt deltagende i udviklingen af.

 

Revisionsdirektoratet bifalder forvaltningens arbejde med etablering af en koordinerende plejeenhed på familieplejeområdet og finder det rigtigt at udnytte stordriftsfordelene ved Københavns Kommune. I forbindelse sektorplanen for området samt i oplægget til budget 2004 er omlægningen af familieplejeområdet medtaget.

 

Revisionsudvalget udtaler konkluderende ift. Revisionsdirektoratets rapport: "Revisionsudvalget finder det særdeles kritisabelt, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens økonomiske styring ikke har hindret, at der gennem de seneste år har været væsentlige merforbrug på anbringelsesområdet. Udvalget tilslutter sig Revisionsdirektoratets synspunkter og henstillinger, som forvaltningen bør anvende som led i den fortsatte forbedring af styringen af anbringelsesområdet." (BR 478/02).

 

I forlængelse af Revisionsudvalgets bemærkninger d. 28/11 2002 bemærker Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at udviklingen i Københavns Kommune på området Børnefamilier med særlige behov genfindes i resten af landet. Københavns Kommune har modsat det øvrige land formået at begrænse forbrugsudviklingen, som beskrevet tidligere i figur 1. Deruodver har området været præget af markante stigninger i enhedspriserne på forebyggelse og døgnpleje, hvilket Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ingen indflydelse har på. Endelig har tilbageførslen af de nye lokalcentre har betydning for udviklingen i merforbruget på området Børnefamilier med særlige behov i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder løbende med at implementere Revisionsdirektoratets anbefalinger.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekv enser.

 

ØKONOMI

I 2003 og frem forventes et samlet merforbrug på området Børnefamilier med særlige behov på 25 mill. kr. Med henblik på at sikre en balance indenfor budgetrammen er det i forbindelse med regnskabsprognosen for april 2003 foreslået det, at der i 2003 overflyttes 25 mill. kr. fra bevillingsområdet Voksne med behov for serviceydelser til området Børnefamilier med særlige behov. I 2004 og frem kan merforbruget ikke finansieres med midler fra bevillingsområdet Voksne med særlige behov.

 

Hvis ikke bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov tilføres en ekstra tillægsbevilling i 2003 og frem på 25 mill. kr. vil det være nødvendigt med ekstraordinære besparelser på området med henblik på at sikre balance mellem budget og forbrug. Besparelserne vil skulle ske udover de intensiverede økonomistyringsinitiativer der allerede er igangsat. For at kunne gennemføre ekstraordinære besparelser for 25 mill. kr. i 2003 og frem vil det kræve en revurdering af praksis på området, og genovervejelser over hvornår der iværksættes tilbud.

 

Sådanne ekstraordinære besparelser vil have konsekvenser for socialt udsatte børn og unge. Det vil medføre en risiko for, at indsatsen over for udsatte børn og unge først vil blive iværksat senere end hidtil, hvilket vil påvirke den forebyggende indsats. Det vil få betydning for hvornår de udsatte børn og unge vil blive hjulpet via forebyggende tiltag (eks. psykologbehandling, aflastning eller familiebehandling) samt hvornår udsatte børn og unge vil blive anbragt uden for hjemmet.

 

Det bør bemærkes, at en generel udmelding om sådanne besparelser med konsekvens for den gældende praksis på området kan risikere at blive underkendt af Socialministeriet, jf. Socialministerens svar på spørgsmål fra folketingsmedlem ift. administrativ praksis i Høje Tåstrup. Her anfører Socialministeren: "... det er behovet for at modtage særlig støtte i form af en anbringelse uden for hjemmet, der efter loven er afgørende for, om ydelsen skal udløses. Det ligger endog meget langt fra lovens ord og intentioner bag de gældende børneregler at lade økonomiske hensyn diktere, at et barn ikke kan modtage en sådan støtte, hvis en bestemt økonomisk grænse, f.eks. i form af et maksimalt antal anbringelser uden for hjemmet, er nået for kommune." (vedlagt som bilag).

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

·        Redegørelse for området Børnefamilier med særlige behov

·        Økonomiudvalgets beslutning om at tilføre Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget kompenserende midler (ØU 180/2002, d. 25. juni 2002)

·        Økonomiudvalgets beslutning om at afsætte midler til dækning af de nye lokalcentres merforbrug, samt nedsættelse af følgegruppe.(ØU 223/2001, d. 21. aug. 2001)

·        Indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om "Revisionsdirektoratets undersøgelse af Københavns Kommunes styring af døgnanbringelsesområdet. (j.nr. FA 310/2002

·        Socialministerens svar på spørgsmål S 374 stillet af Line Barfod (EL)     

 

 

Grethe Munk                     /

                                                                 Sven Bjerre