DGIs Landsstævne 2009 (Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)
DGIs Landsstævne 2009 (Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 3. juni 2003
J.nr. ØU 179/2003
15. DGIs Landsstævne 2009 (Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale,
at Borgerrepræsentationen bemyndiger Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen til at søge om DGIs Landsstævne 2009.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. maj 2003
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
DGIs Landsstævne afholdes
hvert fjerde år. Ansøgningsfristen for Landsstævnet 2009 er den 1. juli 2003.
Stævnet afholdes den første uge i skolernes ferie.
DGIs Landsstævne er med
omkring 40-45.000 deltagere det største folkelige idrætsarrangement i Danmark.
Tilrettelæggelsen og afviklingen af stævnet foregår i et tæt samarbejde mellem
DGIs hovedorganisation, DGIs lokale amtsforening og værtskommunen.
Udgangspunktet for samarbejdet er, at værtskommunen stiller rammerne til
rådighed, mens DGI udfylder rammerne med aktiviteter.
Udover at tilvejebringe tilstrækkeligt med faciliteter er værtskommunen
forpligtet til at sørge for – og i vidt omfang bekoste – indkvartering,
transport, energiomkostninger og renovation. Haderslev forventer udgifter i
størrelsesordenen 20-30 mill. kr. Beløbet indbefatter anlæggelse af
stævneplads/stadion samt et skyttecenter.
Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og KI vurderer, at
Københavns Kommune kan honorere de krav, som DGI stiller til henholdsvis
idrætsfaciliteter og indkvartering.
Tilrettelæggelsen og afviklingen af aktivitetsdelen varetages i vidt omfang af værtskommunens frivillige foreninger. Fællesopgaver af denne karakter giver de frivillige ledere og deres foreninger mulighed for at etablere, fastholde og udvikle de lokale og bærende netværksdannelser, hvormed det frivillige foreningsliv på sigt vil styrkes. Samtidig vil afholdelse af DGIs Landsstævne 2009 i København have en positiv PR-værdi for byen.
SAGSBESKRIVELSE
Danske Gymnastik og
Idrætsforeninger (DGI) afholder landsstævne i 2006, hvor Haderslev er værtsby
for arrangementet.
Næste Landsstævne er planlagt
til 2009. Ansøgningen om værtsskabet til dette stævne skal være DGI i hænde
senest den 1. juli 2003.
Baggrund
DGIs landsstævne er med
omkring 40-45.000 deltagere det største folkelige idrætsarrangement i Danmark.
Landsstævnet afholdes hvert fjerde år. Mellem stævnet i Haderslev i 2006 og det
efterfølgende stævne i 2009, er der ekstraordinært kun tre år imellem.
Landsstævnet afvikles i den
første uge af skolernes sommerferie.
Rammerne for tilrettelæggelse og afvikling af stævnet
Tilrettelæggelsen og
afviklingen af Landsstævnet foregår i et tæt samarbejde mellem DGIs
hovedorganisation, DGIs lokale amtsforening og værtskommunen.
Udgangspunktet for samarbejdet er, at værtskommunen stiller rammerne til
rådighed, mens DGI udfylder rammerne med aktiviteter.
Udover at tilvejebringe tilstrækkeligt med faciliteter er værtskommunen
forpligtet til at sørge for – og i vidt omfang bekoste – indkvartering,
transport, energiomkostninger og renovation.
Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og KI vurderer, at
Københavns Kommune kan honorere de krav, som DGI stiller til henholdsvis
idrætsfaciliteter og indkvartering.
Idrætsfaciliteter og indkvartering
DGI stiller krav om, at der udover tilstrækkelig facilitetskapacitet til
opvisning og kampe, etableres et stævnecentrum samt plads til folkedans og
amatørteater.
KI vurderer, at Københavns Kommune råder over tilstrækkelige faciliteter
til at huse DGIs Landsstævne, men at der er flere modeller for, hvor
hovedcenter, aktivitetscentre, stævneplads m.v. kan placeres. Som egnede centre
kan nævnes Østerbro Stadion, Valby Idrætspark, Kløvermarken og Københavns Skyttecenter.
Der er tradi
tion for, at indkvarteringen af stævnedeltagerne foregår på
skoler og campingarealer samt arealer tæt ved stævnecentrum. Ved at inddrage de
københavnske skoler, vandrehjem og campingpladserne på henholdsvis
Bellahøjmarken og i Valbyparken vil det
være muligt at huse 45.000 stævnegæster.
Den præcise model for den samlede fysiske planlægning vil blive fremlagt i
forbindelsen med udarbejdelsen af ansøgningen om værtsskabet for Landsstævnet
2009.
Økonomi
Den samlede finansiering af Landsstævnet bliver tilvejebragt via tilskud
fra DGI og værtskommunen samt deltagergebyr. Haderslev er værtsby for det DGIs
Landsstævne i 2006. Haderslev forventer udgifter i størrelsesordenen 20-30
mill. kr. Beløbet indbefatter anlæggelse af stævneplads/stadion samt et
skyttecenter.
Den videre proces
DGI har ansøgningsfrist for Landsstævnet 2009 den 1. juli 2003. I løbet af
efteråret 2003 vil DGI tage stilling til hvilke ansøgere, der kan komme i
betragtning. Herefter indledes der et samarbejde mellem DGI og kommunerne om en
yderligere konkretisering af ansøgningen, eksempelvis infrastruktur,
stævneplads og overnatningsfacililiteter.
Først herefter tages der endeligt stilling til, hvor Landsstævnet 2009
skal placeres.
Vurdering
Tilrettelæggelsen og afviklingen af aktivitetsdelen varetages i vidt
omfang af værtskommunens frivillige foreninger. Fællesopgaver af denne karakter
giver de frivillige ledere og deres foreninger mulighed for at etablere,
fastholde og udvikle de lokale og bærende netværksdannelser, hvormed det
frivillige foreningsliv på sigt vil styrkes.
Samtidig vil afholdelse af DGIs Landsstævne 2009 i København have en
positiv PR-værdi for byen. Landsstævnet er et af de få breddearrangementer, der
har en omfattende pressedækning.
DGIs Landsstævne har aldrig været placeret i København, men i forbindelse
med Kulturby 96 afviklede DGI "Tre folkelige døgn" i København. Derfor ligger
der en lang række erfaringer, der kan indgå i det videre arbejde.
MILJØVURDERING
Indstillingen har ikke p.t. miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Indstillingen
har ikke p.t. økonomiske konsekvenser.
BILAG
Ingen
Carsten Haurum Erik
Jacobsen