Forberedelse af fase 2 i forsøg med efterforskning og indvinding af geotermisk energi i Hovedstadsområdet (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Forberedelse af fase 2 i forsøg med efterforskning og indvinding af geotermisk energi i Hovedstadsområdet (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 3. april 2001
J.nr. ØU 95/2001
14. Forberedelse af fase 2 i forsøg med efterforskning og indvinding af geotermisk energi i Hovedstadsområdet (Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der på baggrund af den foreløbige vurdering af fase 1 af projektet om efterforskning og indvinding af geotermisk energi i Hovedstadsområdet bevilges 6,8 mio. kr. til kommunens deltagelse i fase 2,
at der samtidige gives en indtægtsbevilling på 1,4 mio. kr. i form af et statstilskud, og
at Miljø- og Forsyningsudvalget bemyndiges til at træffe endelig beslutning om kommunens deltagelse i fase 2 på baggrund af den endelige vurdering af fase 1.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 19. marts 2001
Tiltrådt.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at
Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende
sag søges gennemført i den foreliggende form."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. april 2001
Anbefalet.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
Borgerrepræsentationen godkendte den 9. december 1999, at Københavns Energi indgik en samarbejdsaftale med CTR, VEKS, Energi E2 og DONG om efterforskning og indvinding af geotermisk energi i Hovedstadsområdet og gav en kapitalbevilling på 3,6 mio. kr. til projektets første fase, der vedrører seismiske undersøgelser.
De seismiske undersøgelser er nu afsluttet med et foreløbigt lovende resultat. Det foreslås derfor, at der bevilges 6,8 mio. kr. til projektets fase 2, hvori der skal gennemføres en boring og udføres forsøg med pumpning. Der søges samtidig en indtægtsbevilling på 1,4 mio. kr., som er Københavns Energis forventede andel af et statstilskud til projektet.
For at kunne igangsætte forberedelserne til fase 2 søges kapitalbevilling til projektets fortsættelse nu. Det skal bemærkes, at størstedelen af det ansøgte beløb, betaling for selve boringen, først vil skulle udbetales i slutningen af år 2001.
Det foreslås, at Miljø- og Forsyningsudvalget bemyndiges til at træffe den endelige beslutning om Københavns Energis deltagelse i fase 2, når endelig vurdering af fase 1 foreligger.