Bassinledning i Kalkbrænderihavnsgade (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Bassinledning i Kalkbrænderihavnsgade (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 3. april 2001
J.nr. ØU 102/2001
12. Bassinledning i Kalkbrænderihavnsgade (Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives kapitalbevilling på 34 mio. kr. til etablering af bassinledning i Kalkbrænderihavnsgade samt lukning af to kloakudløb i Amerikakaj.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 19. marts 2001
Tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at
Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende
sag søges gennemført i den foreliggende form."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. april 2001
Anbefalet.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
Ifølge Spildevandsplan 2000 skal vandkvaliteten forbedres i havneområderne. Vandkvaliteten i Nordhavnen foreslås forbedret ved at lukke to udløb ved Amerikakaj og anlægge ny bassinledning til opsamling af overløbsvandet. Dette ledes i fremtiden til det nyetablerede regnvandsbassin ved Mellembassin, Søndre Frihavn. Ledningen omfatter en strækning på ca. 260 m med en enkelt ledning, og en strækning på i alt ca. 340 m med to ledninger. Ledningerne placeres i Kalkbrænderihavnsgades vestlige side på strækningen ud for det gamle DanLink-område.