Vidneførsel af Københavns Kommunes forhørsleder
Vidneførsel af Københavns Kommunes forhørsleder
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 3. april 2001
J.nr. ØU 96/2001
3. Vidneførsel af Københavns Kommunes forhørsleder
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget godkender, at Københavns Kommunes forhørsleder, landsdommer Eivind Linde Jensen, kan føres som vidne under en retssag i Østre Landsret.
RESUME
Det foreslås, at Økonomiudvalget af hensyn til Københavns Kommunes interesse giver sit samtykke til, at kommunens forhørsleder kan føres som vidne under en retssag, som er anlagt af en tidligere tjenestemand. Pågældende er efter gennemført tjenstligt forhør og i overensstemmelse med forhørslederens indstilling i sagen blevet afskediget, men har nu rejst sag om gyldigheden af afskedigelsen.
SAGSBESKRIVELSE
Efter et
gennemført tjenstligt forhør vedrørende en tjenestemand i Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen indstillede kommunens forhørsleder, at tjenestemanden blev
afskediget fra sin stilling på grund af begåede tjenesteforseelser.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen besluttede at følge forhørslederens
indstilling, og tjenestemanden blev afskediget til fratræden med udgangen af
marts måned 1998. Før beslutningen om afsked blev truffet, havde sagen været
forelagt for Økonomiudvalget (j.nr. Ø 103 /98).
I 1999
anlagde den afskedigede tjenestemand sag imod Københavns Kommune vedrørende
gyldigheden af afskeden. Under sagen, der verserer for Østre Landsret, skønnes
det af hensyn til kommunens interesse nødvendigt, at forhørslederen kan afhøres
som vidne.
Forhørslederen
er i relation til forhørssagen undergivet tavshedspligt. Der foreligger dermed
vidneudelukkelsesgrund i medfør af retsplejelovens § 169, hvorefter tjenestemænd
eller andre, der handler i offentligt eller dermed ligestillede hverv, ikke
uden samtykke af vedkommende myndighed kan afkræves vidneforklaring.
Økonomiudvalget
giver i henhold til tjenestemandsvedtægtens bestemmelser regler for, af hvem
forhør skal afholdes, når der indledes disciplinærundersøgelse mod en tjenestemand
for tjenstlig forseelse. Vidneførsel af forhørslederen forudsætter derfor, at
Økonomiudvalget giver sit samtykke hertil.
Forhørslederen
har erklæret, at han er indstillet på at vidne i sagen.
Økonomi
-
Høring
-
Andre konsekvenser
-
Bilag
Retsplejelovens § 169
Erik
Jacobsen
/