Idræts- og Kulturhus i Holmbladsgade (Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)
Idræts- og Kulturhus i Holmbladsgade (Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 3. februar 2004
J.nr. ØU 29/2004
9. Idræts- og Kulturhus i Holmbladsgade (Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler:
at der
frigives en anlægsbevilling på i alt 46,85 mio. kr. (2004 p/l) til Kultur- og
Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid funktion 0.30.3 til etablering af
et idræts- og kulturhus på ejendommen beliggende Holmbladsgade 55-71
at der overføres 26,85 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, funktion 0.30.3, som fordeles med 17,045 mio. kr. i budget 2004 og 9,805 mio. kr. i budget 2005 jf. tabel 1. Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget 2004, funktion 0.15.3 (Kvarterløft, Kultur- og Idrætsplan)
at der gives en indtægtsbevilling samt en udgiftsbevilling på 20,0 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets budget, funktion 0.30.3 til dækning af Lokale- og Anlægsfondens andel af udgifterne til realisering af idræts- og kulturhuset
at der
gives en indtægtsbevilling samt en udgiftsbevilling på 0,925 mio. kr. til
Økonomiudvalgets budget, funktion 0.15.3 (Kvarterløft, Kultur- og Idrætsplan)
til dækning af Lokale- og Anlægsfondens andel af udgifterne til udvikling af
projektet frem til og med 1. fase af projekteringen
at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at give en driftsbevilling på 2,4 mio. kr. (p/l 2004) i 2005 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid funktion 0.30.1
at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at give en driftsbevilling på 4,0 mio. kr. (p/l 2004) til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid funktion 0.30.1 som et rammeløft i budget 2006 og frem.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler:
at der
gives en driftsbevilling på 520.000 kr. til udgifter i forbindelse med realiseringen
af Kultur- og Idrætsplanen.
Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget, funktion 0.15.3 (Kvarterløft, Kultur- og Idrætsplan).
Kultur- og
Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 29. januar 2004
Kultur- og Fritidsudvalget drøftede om utilsigtede overskridelser af byggesummen og/eller udgifter i relation til grundens forurening/oprensning bør belaste Kultur- og Fritidsudvalgets ramme.
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. februar 2004
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen
RESUME
Som led i
Kvarterløft i Holmbladsgadekvarteret blev der i 1999 i et samarbejde mellem
Københavns Kommune og Lokale- og Anlægsfonden udarbejdet en Kultur- og
Idrætsplan for kvarteret. Finansieringen af planen blev indarbejdet i
Økonomiudvalgets budgetter 2000-2003. Til realisering af planen blev der
indgået en samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune Lokale- og Anlægsfonden.
I Kultur- og
Idrætsplanen for Holmbladsgadekvarteret er der afsat midler til etablering af et
idræts- og kulturhus i Holmbladsgade. Til udmøntning af denne del af planen
blev der nedsat en projektgruppe med repræsentanter for Kvarterløft Holmbladsgadekvarteret,
Lokale- og Anlægsfonden, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen,
som bl. a. har haft til opgave at finde en egnet byggegrund i Holmbladsgadekvarteret.
På mødet den 16. januar 2003 tiltrådte Borgerrepræsentationen en indstilling om at købe ejendom men Holmbladsgade 55-71 af Akzo Nobel A/S til formålet. Herefter blev der gennemført et prækvalificeringsforløb, der resulterede i, at et rådgiverteam, bestående af Dorte Mandrup Arkitekter ApS, B&K + Brandlhuber Gmbh, Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører A/S og entreprenørfirmaet N.H. Hansen & Søn A/S, fik opgaven at projektere og opføre bygningen.
1. fase af projekteringen (forslagsfasen) er nu gennemført. Projektforslaget, som hermed forelægges, består af en stor hal bestående af en polycarbonat dækket stålkonstruktion, som dækker et areal på ca. 2600 m 2. I hallen etableres en arena med samme mål som en indendørs håndboldbane. Endvidere opstilles frit i hallen en række mindre lokaler til omklædning, cafe og rum til forskellige typer sports- og andre aktiviteter med et samlet etageareal på ca. 600 m2. Det samlede gulvareal vil blive ca. 3200 m 2.
De samlede anlægsudgifter for Idræts- og kulturhuset er opgjort til i alt 46,85 mio. kr. Heraf dækker Københavns Kommune 26,85 mio. kr. fra bevillingen til Kultur- og Idrætsplanen og Lokale- og Anlægsfonden dækker 20 mio. kr. Herudover har Lokale- og Anlægsfonden dækket udgifterne til udvikling af projektet frem til og med 1. fase af projekteringen med i alt 0,925 mio. kr.
Københavns Kommune ejer bygningen. Ansvaret for driften placeres i Kultur- og Fritidsforvaltningen. KI's bestyrelse tiltrådte den 20. januar 2004 en indstilling om at varetage bygherrerollen på projektet.
Af Økonomiudvalgets ramme til realisering af Kultur- og
Idrætsplanen for Holmbladsgadekvarteret foreslås givet en driftsbevilling på 520.000
kr. til udgifter i forbindelse med realiseringen af Kultur- og Idrætsplanen.