Mødedato: 03.02.2004, kl. 15:00

Statusredegørelse til Det Rådgivende Integrationsudvalg

Statusredegørelse til Det Rådgivende Integrationsudvalg

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 3. februar 2004

 

 


J.nr. ØU 30/2004

 

5. Statusredegørelse til Det Rådgivende Integrationsudvalg

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

At Økonomiudvalget godkender at Økonomiforvaltningens redegørelse om status på arbejdet med integration oversendes til Det Rådgivende Integrationsudvalg (DRIU).

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. februar 2004

Godkendt med bemærkning om at forvaltningen kontrollerer procentberegningen vedrørende ansatte med anden etnisk baggrund i Københavns Kommunes Kursuscenter, jf. sagsbeskrivelsen s. 6 øverst, inden redegørelsen oversendes til Det Rådgivende Integrationsudvalg, samt at den anden sætning på s. 7, 1. afsnit, i sagsbeskrivelsen udgår.

Dansk Folkeparti tog forbehold og afgav følgende protokolbemærkning:

"Dansk Folkeparti er bekymret for, at det – imod Dansk Folkepartis stemmer vedtagne princip om, at kommunens medarbejdersammensætning skal ændres til at afspejle sammensætningen af kommunens borgere. Dvs. at 17,9 % af kommunens ansatte skal være af anden etnisk baggrund end dansk. Her må medarbejdernes kvalifikationer gå forud for og ikke undertrykkes af hvilken etnisk baggrund jobansøgere måtte have. Der skal ikke være positiv særbehandling af ansøgere af anden etnisk baggrund end dansk, jf. s. 7."

 

 

Behandling: Det Rådgivende Integrationsudvalg

 

 

RESUME

DRIU har november 2003 anmodet udvalgene om at afgive en kort status om integrationsarbejdet. Økonomiudvalget er blevet bedt om at svare på spørgsmål vedr. Beskæftigelse og Kommunikation, samt en række generelle spørgsmål.

Økonomiforvaltningen arbejder med integration og etnisk ligestilling både overordnet for hele kommunen og som en selvstændig arbejdsplads. På beskæftigelsesområdet arbejder Økonomiforvaltningen med indsamling af statistiske oplysninger.

I forhold til kommunens kommunikation med borgere af anden etnisk baggrund, arbejder forvaltningen med den overordnede kommunikationspolitik i forhold til etniske minoriteter samt kurser i interkulturel kommunikation. Endvidere er der i forskellige kvarterløftprojekter samt i forbindelse med kommuneplanstrategi 2004 fokus på integration og mangfoldighed.

 

 


 


Til top