Mødedato: 03.02.2004, kl. 15:00

Proceduren ved besættelse af stillingen som leder af ejendomsenheden, herunder nedsættelse af ansættelsesudvalg

Proceduren ved besættelse af stillingen som leder af ejendomsenheden, herunder nedsættelse af ansættelsesudvalg

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 3. februar 2004

 

 


J.nr. ØU 31/2004

 

2. Proceduren ved besættelse af stillingen som leder af ejendomsenheden, herunder nedsættelse af ansættelsesudvalg

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

·        Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget tiltræder forslaget til procedure ved besættelse af stillingen som leder af ejendomsenheden og herunder nedsætter et ansættelsesudvalg.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. februar 2004

Godkendt.

Overborgmesteren fik bemyndigelse til at modtage navnene til ansættelsesudvalget.

 

 

Behandling: -

 

 

RESUME

Det fremgår af "Indstilling om etablering af ejendomsenhed" som vedtaget af Borgerrepræsentationen i møde den 11. december 2003:

"Beslutning om besættelse af stilling som leder af ejendomsenheden træffes i Borgerrepræsentationen senest maj 2004 på baggrund af indstilling fra et nedsat ansættelsesudvalg udpeget af Økonomiudvalget."

 

Det foreslås derfor,  

·        at Økonomiudvalget nedsætter et ansættelsesudvalg bestående af 3 medlemmer af Økonomiudvalget og 2 medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget (sidstnævnte efter indstilling af Kultur- og Fritidsudvalget).

·        at der til støtte for ansættelsesudvalget nedsættes en administrativt sammensat høringsgruppe,

·        at en konsulent – efter ansættelsesudvalgets valg – kan tilknyttes som bistand i processen, og

·        at Økonomiforvaltningen varetager sekretariatsfunktionen.


 


Til top