Økonomiudvalgets dagsorden (ny dagsordensskabelon)
Økonomiudvalgets dagsorden (ny dagsordensskabelon)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 3. januar 2006
J.nr. ØU 5/2006
5. Økonomiudvalgets dagsorden (ny dagsordensskabelon)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender,
at dagsordenen til Økonomiudvalgets møder opdeles i politisk komplicerede "A-punkter" og politisk ukomplicerede "B-punkter" i nævnte rækkefølge,
at sekretariatet udsender alle væsentlige bilag til indstillingerne
til Økonomiudvalgets medlemmer sammen med dagsordenen, mens resten af
bilagsmaterialet bliver publiceret på nettet og ligger til gennemsyn i borgerrepræsentanternes
læseværelse på Rådhuset.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 3. januar 2006
Godkendt.
Behandling: Iværksættes.
RESUME
Økonomiforvaltningen
indstiller, at dagsordenen bliver opdelt i politisk
komplicerede "A-punkter" og
politisk ukomplicerede "B-punkter" i nævnte rækkefølge. Økonomiudvalget skal
godkende dagsordenen ved mødets start, og det er dermed i sidste ende udvalget,
der beslutter sagernes placering på dagsordenen. Formålet er at gøre det lettere for udvalget at prioritere tiden til
behandlingen af de mest komplicerede sager og sikre en mere smidig afvikling af
møderne. Det indstilles endvidere, at sekretariatet efter aftale udsender de
væsentligste bilag til indstillingerne, mens resten af mødematerialet vil blive
publiceret på nettet og ligge til gennemsyn i borgerrepræsentanternes
læseværelse på Rådhuset.