Evaluering af udlejningsaftale mellem Københavns Kommune og BL's 1. Kreds

Evalueringen af udlejningsaftalen 2011–2014 mellem Københavns Kommune og BL - Danmarks Almene Boligers 1. kreds, (BL’s 1. kreds), skal tages til efterretning.

Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1. at evalueringen af udlejningsaftalen mellem Københavns Kommune og BL’s 1. kreds for perioden 2011 – 2014 tages til efterretning.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til det planmæssige aspekt af sagen, eller at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Københavns Kommune og BL’s 1. kreds indgik i 2010 en udlejningsaftale. Aftalen fastlægger fælles rammer for fleksibel udlejning af almene familieboliger og boligsocial anvisning til almene familie- og ungdomsboliger. Aftalen er konkret udmøntet i aftaler mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Socialforvaltningen og 19 boligorganisationer. Både aftalen med BL’s 1. kreds og de individuelle udlejningsaftaler med boligorganisationerne udløber med udgangen af 2014.

Parterne har sammen evalueret indsatsen. Denne evaluering, og de heri indeholdte anbefalinger om justering af indsatsen, udgør en del af grundlaget for de gennemførte forhandlinger om en ny rammeaftale for perioden 2015 – 2018, jf. særskilt indstilling herom.

Udlejningsaftalen 2011 – 2014 i hovedtræk

Udlejningsaftalen 2011 - 2014 indeholdt fælles rammer for udlejning af almene familieboliger i kommunen og tilsigtede overordnet at afbalancere tre forskellige hensyn. De tre hensyn blev vægtet forskelligt i forskellige områdetyper efter andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet:

• Social sammenhængskraft via fleksibel udlejning.
• Boliger til udsatte grupper via boligsocial anvisning.
• Lige adgang via almindelig ventelisteudlejning m.v.

Boligområder med mange beboere uden for arbejdsmarkedet har været fritaget for boligsocial anvisning og har haft en høj andel af fleksibel udlejning. Det gælder dels udsatte områder, udpeget af Socialministeriet iht. almenboliglovens § 51 b i oktober 2010, dels andre boligafdelinger, hvor mere end 40 % af de voksne beboere over 18 år var udenfor arbejdsmarkedet (40 plus) ved periodens start.

Boligafdelinger med en lavere andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet (40 minus) har som udgangspunkt bidraget til boligsocial anvisning. Et vist minimum af fleksibel udlejning også i disse afdelinger skulle afbalancere indflytningen via boligsocial anvisning, så der ikke opstod en overrepræsentation af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet.  

Fleksibel udlejning indebærer, at boligsøgende, der opfylder aftalte kriterier, kan opnå fortrinsret på ventelisten. Den primære målgruppe er personer i arbejde, men kriterierne tilgodeser også unge i uddannelse, seniorer og personer berørt af skilsmisse/samlivsophævelse.

Aftalen regulerer også kommunens anvisningsret til ungdomsboliger, og forebyggelse af udsættelser indgår som et særskilt tema.

Evaluering af udlejningsaftalen 2011 - 2014
Evalueringen, der vedlægges som bilag 1, indeholder en analyse af udviklingen i beboersammensætningen i perioden 31. december 2010 til 31. december 2013 og samler op på erfaringerne med de gældende udlejningsaftaler.

1. Udlejningen har styrket beboersammensætningen i udsatte områder og 40 plus områder
Andelen af overførselsindkomstmodtagere i de almene familieboliger i København er generelt faldet fra 31,9 % til 30,3 %. I resten af byen har der i samme periode været et fald fra 10,9 % til 9,9 %. Andelen af voksne på overførselsindkomst er således fortsat tre gange så høj i de almene familieboliger sammenlignet med resten af byen.

Analysen viser, at det er lykkedes at tiltrække personer i arbejde til udsatte områder og 40 plus afdelinger. Boligafdelinger i disse områdetyper har været friholdt for boligsocial anvisning og har haft en høj andel af fleksibel udlejning, hvilket har resulteret i en nettoindflytning af personer i arbejde.

I 40 minus afdelingerne, dvs. de boligafdelinger, som har bidraget til boligsocial anvisning og haft en lavere andel af fleksibel udlejning, ses omvendt en nettoindflytning af personer (antal) på overførselsindkomst. Figur 1-2 nedenfor viser effekten af den valgte strategi.

Som det fremgår af figur 2, er andelen af personer på overførselsindkomst også faldet i 40 minus afdelingerne. Flere af de fastboende er kommet i arbejde, og antallet af voksne beboere over 18 år er steget. Faldet er relativt mindre (0,7 %-point).

Evalueringen viser også, at forskellen i andelen af overførselsindkomstmodtagere i de mest belastede områder (udsatte og 40 plus) og i de mindst belastede områdetyper bliver mindre, hvilket er udtryk for, at strategien virker.

Det ser endvidere ud til, at beboere, der er indflyttet via fleksibel udlejning, udgør et stabilt indslag i boligområderne. 37 % af de boliger, der blev udlejet efter fleksible kriterier i 2008, har ikke været genudlejet siden.

2. Fleksibel udlejning afbalancerer indflytning via andre udlejningstyper i 40 minus områder
Fleksibel udlejning tiltrækker i høj grad yngre aldersgrupper, som er i arbejde eller under uddannelse. Evalueringen viser, at fleksibel udlejning medvirker til en afbalancering af beboersammensætningen i forhold til ventelisteudlejning og kommunal anvisning både m.h.t. alder, herkomst og arbejdsmarkedstilknytning.

De gode erfaringer med fleksibel udlejning videreføres i forslag til ny udlejningsaftale 2015 – 2018.

3. Færre venter på en bolig via boligsocial anvisning, men ventetiden er steget
Antallet af boligsøgende, som afventer et boligtilbud via boligsocial anvisning, har i størstedelen af perioden varieret mellem ca. 600 og 700 husstande. For unge under 25 år har antallet varieret mellem ca. 200 og 300. Ved målingen ultimo juli i år var antallet af borgere, der venter på en bolig faldet til 529 boligsøgende, hvoraf de 150 er unge under 25 år. Faldet skyldes ikke flere anviste borgere, men et fald i antallet af nye ansøgere.

Ventetiden på en bolig via boligsocial anvisning er steget i aftaleperioden. For ansøgere over 25 år er ventetiden mere end fordoblet fra 94 dage i gennemsnit i 1. halvår af 2011 til 205 dage i 1. halvår af 2014. For unge under 25 år er ventetiden steget fra i gennemsnit 201 dage i 1. halvår af 2011 til 302 dage i 1. halvår af 2014. Hovedårsagen til de stigende ventetider er, at de boliger, som Socialforvaltningen råder over til boligsocial anvisning, er for dyre for målgruppen. Udfordringen tages op med introduktionen af et nyt deleboligkoncept, jf. særskilt indstilling om en ny udlejningsaftale for perioden 2015 - 2018.

4. Fortsat boliger til almindelig ventelisteudlejning – lige adgang
Den boligsociale anvisning betyder, at socialt udsatte med akutte boligproblemer kan få et relativt hurtigt tilbud om bolig, mens fleksibel udlejning prioriterer boligsøgende på ventelisten, der er i arbejde. Aftalen har fokus på, at den almene bolig også skal være et tilbud til boligsøgende, som hverken opfylder de fleksible udlejningskriterier eller betingelserne for at få en bolig via boligsocial anvisning. Evalueringen viser, at op imod halvdelen af udlejningerne i perioden (48 %) fulgte helt almindelige regler, hvor alle - uanset social situation - har lige muligheder for at komme i betragtning til en almen familiebolig. Andelen af fleksibel udlejning har udgjort 36,1 % og boligsocial anvisning 15,9 %.    

5. Erfaringer med de fleksible kriterier
Evalueringen viser, at de fælles kriterier generelt understøtter en positiv udvikling i boligområderne, men anbefaler mindre justeringer og en opdatering af de fælles fortolkningsbidrag. Fokus har været på, at lette administrationen og gøre kriterierne mere gennemskuelige for boligsøgende.

6. Antallet af udsættelser er faldet
Der har i aftaleperioden været fokus på forebyggelse af udsættelser. Evalueringen viser, at antallet af udsættelser er faldet fra 781 i 2011 til 538 i 2013.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

I forlængelse af denne indstilling om evaluering af den hidtidige aftale, fremlægges ny aftale med BL’s 1. kreds om rammerne for udlejning af almene familie – og ungdomsboliger i perioden 2015 – 2018. Det er heri forudsat, at Teknik- og Miljøforvaltningen og Socialforvaltningen i slutningen af den nye aftaleperiode - og inden udgangen af 2018 - gennemfører en samlet evaluering af aftalen. Evalueringen vil blive forelagt relevante udvalg og Borgerrepræsentationen. 

I hvert af årene 2015, 2016 og 2017 (2. halvår) vil forvaltningerne udarbejde nøgletalsmålinger, som beskriver udviklingstendenser, og som efter behov kan danne grundlag for en justering af indsatsen.

         Pernille Andersen                             Annette Laigaard               Birgitte Hansen 

Teknik- og Miljøforvaltningen, Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at evalueringen af udlejningsaftalen mellem Københavns Kommune og BL’s 1. kreds for perioden 2011 – 2014 tages til efterretning.

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Under punktets behandling deltog kontorchef Gitte Bylov Larsen og kontorchef Ane K. Christensen.

Indstillingen blev anbefalet overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Dagsordenspunkt 39: Evaluering af udlejningsaftale mellem Københavns Kommune og BL's 1. Kreds.

Økonomiudvalgets beslutning den 2. december 2014

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.