Udkast til høringssvar til Københavns Kommune Integrationspolitik 2015-2018

Økonomiudvalgets bidrag og høringssvar til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik 2015-2018 Social mobilitet og sammenhængskraft skal godkendes.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at Økonomiudvalgets egne mål til Københavns Kommunes Integrationspolitik 2015-2018 (jf. bilag 3) godkendes,

2. at vedlagte høringssvar til Københavns Kommunes Integrationspolitik 2015-2018 (jf. bilag 1) godkendes.

Integrationspolitik 2011-14 Bland dig i byen: Medborgerskab og inklusion, udløber ved årets udgang, hvorfor Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ønsker at implementere en ny integrationspolitik.
Udkastet til Københavns Kommunes integrationspolitik 2015-2018 er sendt til høring i de respektive udvalg. Lokaludvalgene høres selvstændigt via Bliv Hørt.

Det er hensigten, at der i den nye integrationspolitik skal indgå mål indenfor hvert af de politiske udvalgs fagområder. Det er endvidere et ønske, at målene skal afspejle væsentlige udfordringer inden for udvalgets område i forhold til integrationen af københavnere med ikke-vestlig baggrund. Hver forvaltning er derfor blevet bedt om at bidrage med forslag til mål som falder inden for det respektive politiske udvalgs ressortområde. På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 20. oktober 2014, dagsordenspunkt 2, er udvalgene endvidere blevet bedt om, at der i høringssvaret tages stilling til:

• Om udvalgets foreslåede mål holder det rette niveau i forhold til at indgå i en tværgående integrationspolitik.
• Om det er muligt at konkretisere de af udvalgene enkelte mål til konkrete og kvantificerbare mål i forhold til effekt.

Derudover opfordres udvalgene til at sætte delmål for de enkelte år i politikperioden.

Ifølge udkastet til politikken, viser undersøgelser, at manglende uddannelse og beskæftigelse samt oplevelsen af diskrimination har afgørende indflydelse for graden af tilhørsforhold og fællesskab blandt københavnere med ikke-vestlig baggrund. En faktor, der også har betydning for unge menneskers sårbarhed over for radikalisering.

I forbindelse med udarbejdelsen af integrationspolitikken har Økonomiforvaltningen derfor udpeget nedenstående to integrationsmål, der går på tværs af forvaltningerne og som med fordel kobles til den nye integrationspolitik. Begge integrationsmål bygger på igangværende indsatser.

Økonomiforvaltningens integrationsmål til integrationspolitikken 2015-2018
1. Sikker By programmet: Færre utrygge lokalområder
Integrationsmålet bliver koblet til en del af flere områdebaserede aktiviteter, hvor andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund ofte er høj. Fremdriften på målet vil blive fulgt via den nye ’Københavns Tryghedsundersøgelse’. Designet for undersøgelsen er pt. under udarbejdelse. Når designet er færdiggjort, vil Økonomiforvaltningen formulere et kvantificerbart mål, som fremadrettet vil indgå i Sikker By programmet, og derpå udgøre det mål, Økonomiudvalget afrapporterer på til Integrationspolitikken. Der opstilles derfor ikke delmål for målet på nuværende tidspunkt.

Økonomiudvalget vil hver sommer blive forelagt status for målopfyldelsen i Sikker By programmet og dermed følge med i, om udviklingen går den rigtige retning.

2. Københavns Kommunes kursusudbud: Flere medarbejdere med ikke-vestlig baggrund, som arbejder inden for serviceområdet, bliver bedre til at læse og skrive dansk
Københavns Kommune tilbyder gratis kurser i ”Skrivning og læsning for tosprogede” for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund i arbejdstiden, fortrinsvist medarbejdere inden for serviceområdet. Det kvantificerbare måltal er, at 80 % af de medarbejdere, der har gennemført danskkurset er tilfreds med kurset og oplever, at de er blevet bedre til at læse og skrive.
Da det nuværende deltagerantal er begrænset, vil der blive gennemført kampagner, som skal medvirke til at øge antallet af deltagere. Økonomiforvaltningen foreslår, at der til målet tilføjes et delmål om, at andelen af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund, der tager kurset ”Skrivning og læsning for tosprogede” skal stige med 30 procent i perioden 2015-2018.

Den nye Integrationspolitiks fremdrift skal kunne følges på Københavns Kommunes Integrationsbarometer. Barometeret vil blive suppleret af årlige tilkendegivelser fra udvalgene, om der er fremdrift inden for de respektive integrationsmålsætninger.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Realisering af Økonomiudvalgets integrationsmål finansieres inden for eksisterende budgetramme.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal behandle de øvrige udvalgs høringssvar og et revideret udkast af politikken den 26. januar 2015, herunder yderligere forslag fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen til supplerende mål, der kan styrke indsatserne mod social kontrol og antidemokratiske tendenser. Herefter skal politikken forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.




Bjarne Winge                 /                             
                                                 Lars Lindholm 

Dagsordenspunkt 17: Udkast til høringssvar til Københavns Kommune Integrationspolitik 2015-2018 

Økonomiudvalgets beslutning den 2. december 2014

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

Enhedslisten og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten og SF finder det væsentligt, at integrationspolitikken forholder sig til de væsentligste udfordringer i arbejdet med integration og i respekt for tillidsdagsordenen derfor kun indeholder få konkrete mål og ikke f.eks. to mål, der siger nogenlunde det samme. Vi er samtidig af den opfattelse, at en del i politikken i bund og grund ikke er integrationsudfordringer, men snarere problemer, der udspringer af sociale forskelle i samfundet."

Venstre tilsluttede sig protokolbemærkningen.