Tillæg til Kommuneplan 2001 for Enghave Plads
Tillæg til Kommuneplan 2001 for Enghave Plads
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 2. december 2003
J.nr. ØU 400/2003
9. Tillæg til Kommuneplan 2001 for Enghave Plads
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at forslag
til tillæg til Kommuneplan 2001 for
Enghave Plads vedtages endeligt.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. december 2003
Anbefalet med følgende bemærkning:
"Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget opfordres til at inddrage lokale kræfter i den videre planlægning og projektering af børneinstitutionen".
Behandling: Borgerrepræsentationen
RESUME
I forbindelse med den offentlige høring vedrørende forslaget til kommuneplantillæg er modtaget 7 henvendelser, heraf 3 fra offentlige myndigheder.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og HUR har meddelt, at man ikke har bemærkninger til forslaget. Københavns Energi har meddelt, at såfremt vejareal over for Enghave Plads Skole nedlægges, skal elkabler og gasledninger sikres ved tinglyst deklaration. Københavns Energis henvendelse vedrørende vejnedlæggelsen er videresendt til Bygge- og Teknikforvaltningen.
De øvrige henvendelser støtter oprettelsen af en børneinstitution i de smukke remisebygninger, herunder den foreslåede vejnedlæggelse til friarealer for institutionen. I 3 af henvendelserne er støtten betinget af en række ønsker i forbindelse med indretningen af lege- og udenomsarealerne til den kommende institution, og ønske om at inddrage flere i en dialog om indretningen af disse arealer.
Kommuneplantillægget regulerer ikke indretningen og brugen af institutionens udearealer. De nævnte henvendelser med ønsker til indretningen af institutionens lege- og udenomsarealer er derfor videresendt til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Bygge- og Teknikforvaltningen til orientering i forbindelse med den videre planlægning og projektering.